En dejlig tid

hvad med... med.." sagd ehun

"Med hvad?" spurgte han

hvad med vegetar bøf?" sagd ehun

"Hvad er det lavet af? og er der kød i?" spurgte han

den er lavet af en fars.. der er lavet af planterne.. og der er meget lidt kød i" sagd ehun

Han rystede på hoved
"Det ligger i en elvers natur at spise kød" sagde han
"Det står i en bog fra gammel tid, min far var meget klog, desuden kan man se sig omkring, ingen spiser kød" sagde han
"Og jeg kan ikke se hvorfor man skulle begynde på det, vi skaber balance med dyrene på en anden måde, vi lever i fred med hinanden"

søde.. selvom vi ikke spiser kød.. behøver vi det der er i kød2 sagd ehun

"Ja, de ting i kød vi behøver for vi fra bønner og andre grønsager" sagde han
"desuden er vi jo ikke menensker, måske er vi født til ikke at spise kød, så kroppen er indrettet på den måde den kan undvære lidt af det?" forslog han
"Jeg ved det ikke" sagde han så
"Men vi har aldrig spist kød"

hun nikkede

Der kom nogle kolde vindstød
"Uha, det blæser vist op" smilte han

uh det var koldt" sagde hun

Han lagge en arm om hende.
"Vi går hjem til mig, det er nærmest" sagde han og førte hende hen mod træerne

hun så på ham og smilede

De gik ind mellem træerne og vidre hen af en sti.
Han haltede let, men ikke så slemt.
Snart kunne de se de første huse/træer

hun tog fat i hans hånd

Han smilte og de gik ind i byen.
Der var ikke helt så mange ude denne gang, nok fordi det var blæst op.
To unge elvere, ca. på Thrándils alder, var dog ude.
Den ene så ret alvorlig ud og det blev ikek bedre af han så Thrándil, han kom hen mod dem.

clara nynnede lidt

"Thrándil!" han kom hen til dem, men startede med først at bukke let for Clara.
"Vi har snakket lidt og var bange for du var ved at være syg...men nu kan vi se det bare er kærlighed..." den unge elver så på en måde såret ud...
"Kom med mig hjem, så forklare jeg dig det" sagde Thrándil og de begyndte at gå igen

clara så rundt, med et let smil

De gik ind i hans hus, han trak sin ven med ud til siden og forklarede han roligt det hele.
Han sagde ikke noget men gik snart.
Thrándil gik over til Clara
"her er varmere end udenfor" smilte han

clara nikkede og gik ind

"jeg henter noget brænde" sagde han og gik udenfor, lidt efter kom hans ven ind.
"ærede prinsesse"begyndte han med et lille buk
"Jeg er glad for jeres vejne....Men...vi er nogle stykker, hans bedste venner faktisk, som er lidt bekymrede, vil du vide hvorfor?"

bare klad mig clara.. og ja hvorfor" sagd ehun

"Thrándil skjuler ting godt og man skulle tro han havde levet et godt lykkeligt liv hele tiden, han er så uskyldig" sagde han og så på hende
"Men...Engang forelskede han sig i en pige og de kom sammen, skulle giftes..."Han rystede på hoved
"Ja, han er lidt ung til et bryllup, men altså...hun forlod ham ved altert og gik ud sammen med en anden mand hun sagde hun elskede højere....Det knuste ham"

vil heller dø end at knuse ham.. jeg elsker ham højre end alt andet" sagde hun ked af det og løb ud af huset grædene