En dejlig tid

I det samme kom Thrándil ind og dunkede lige ind i hende så brændet faldt til jorden, han slog armene om hende
"Hvad er der?" spurgte han mildt og så ind på sin ven med et lettere forvirret udtryk

de tror jeg vil skade dig" græd hun

Han så hen på sin ven, så smilte han
"undskyld, men i har misforstået hinanden, Clara vil aldrig gøre det samme mod mig og min ven er bare bekymret for mig, han siger ikke du vil skade mig han er bare bange for, for min skyld, at noget lignene kunne ske" sagde han og så på hende
"Forstår du det?"

hun nikkede

Han så på sin ven
"Vi må heller snakkes ved senere" hans stemme, der som altid var blidt, rar og smukt, havde en kant af hårdhed, vnnen nikkede og gik
"Undskyld CLara" sagde han

hun så på ham

Han slap hende og bukkede sig ned for at samle brændet op...

hun hjalp ham

"du...siger ikke meget" sagde han

jeg er bare lidt stille... ikke andet" sagd ehun

han nikkede lidt og rejste sig med en bunke brænde i favnen.
Uden at sige mere gik han indenfor, hen til pejsen der var lavet til at varme huset vis det skulle blive koldt...hvilket ville sige så godt som aldrig.
Men han kunne godt lide at sørge for det var brænde klar til vis det skulle blive koldt...

athuu!" lød det fra clara

Han så hen mod hende
"du er vel ikke ved at være syg?" der var bekymring at se i hans øjne

nej nej" sagd ehun. men hun tog sig til hoved, og tabte det hun havde i sine arme

Han var hurtigt henne ved hende og tog hende om livet for at hjælpe hende med at holde balancen.
Han hjalp hende med hen tl en stol hvor han satte hende
"Hvad er der galt?" spurgte han

er måske lidt svimmel.. men ellers intet" sagd ehan

//rettelse: hun?//

Han nikkede og hentede lidt vand til hende for derefter at hente resten af brændet og ligge det ved siden af kaminen

hun så på ham

Han lagge brændet i en pæn stak ved siden af kaminen.
Han rejste sig og så på hende
"Har du det bedre?"

ja jeg har det bedre" sagd ehun

Han så lidt på hende og nikkede så
"Godt så"

gjorde jeg ham urolig..* tænkte hun og så trist ned

"er du stadig trist med det med min ven?" spurgte han
"for det skal du ike være"

nej det er ikke det.. men du bliver så urolig når jeg nyser og hoster" sagd ehun

han så på hende
"Jeg vil bare ikke have der sker dig noget, jeg vil ikke have du er syg eller noget" sagd ehan