You ruined my life under the sun - Fortid{Nicodemus}

Dato: 23. Juli, 2011.
Tid: 16.42
Sted: Et lille vandfald der ender i et vandløb på Dreins Mountain i Werclare.
Omgivelser: Solen står højt på himlen over det lille vandfald i menneskestørrelse, der munder ud i et vandløb. Den smukkeste udsigt kan skimtes bag vandfaldet.
Påklædning: Tøjet der ligger ved siden af er; Et par mørke jeans, en støvgrå tanktop, og en hvid, halv-gennemsigtig skjorte. Et par lysebrune støvler, og et par mørke solbriller ligger også nærved.

Crystals fingre gled over den glinsende krop, imens vandet skyllede ned over hende. Solen skinnede i hendes krop, og fik det til at ligne at solen dansede over hende. Hendes våde hår klæbede til ansigtet, mens dens iskolde væske fortsatte med at væde det, og gøre det større. Hun lod et par fingre køre gennem håret, der næsten så sort ud.

Have you gone crazy?! You should get a pneumonia of it here, and if someone discovers you have not even so much as one dot from goose bumps on your body, when you're under the water, then you're done!

Hun sukkede inderligt, og rystede nogle dråber fra ansigtet i en glidende bevægelse. Hun tjattede irriteret lidt den fornuftige stemme i hendes hoved der panisk råbte til hende, men kunne af underlige grunde ikke blive så vred som normalt. Hendes hånd søgte frem, og ramte den fugtige klippemur vandet strømmede fra. Hun lukkede øjnene, og lod den anden hånd stryge over den lange hals.

"I know. And i don't care at all.

Hun slog øjnene op, og hævede det let buede øjenbryn over de mørke øjne. Hendes blik gennemsøgte landskabet bag vandfaldet, og skilte læberne i et lille smil. Der var meget smukt heroppe, og det var derfor hun var gået afsides fra vejen, og var gået i bad under dette pragtfulde, glimtende vandfald. Stemmen i hendes hoved prustede leende, og rystede mentalt på hovedet.

If someone goes past here, and hear you speak to yourself, then they will lock you in to the locked ward on a very few seconds.

Hun lo stille, og tørrede nogle dråber af hendes læbe med en lang pegefinger. Hun lukkede uendelig langsomt de mørke øjne i, og det lille smil der var i hendes mundvige, voksede langsomt.

"Oh god relax! There isn't coming anyone! And if someone is coming, then I'll just say that I am a little half-crazy. That's not even a lie.

Hun blød latter rullede i hendes hoved, og fik hende til selv at le med. Det var sjældent de havde disse øjeblikke, hende selv og den anden hende. De var af gode grunde altid sammen, men af en eller anden grund hadede de nærmest altid hinanden. Måske fordi de var modsætninger så det virkelig betød noget. De var jo hakket over på en måde, så der var den gode og den onde. Og hvad kunne de gøre ved det? Ja, det gjorde hende ret så sindssyg, men i det mindste havde hun også en god side.

Omgivelserne blev slørede og flød sammen, da Nicodemus løb gennem skoven. De tørre kviste og blade knaste under hans fødder, fuglene fløj forskræmte op mod himlen og i det fjerne stod et par rådyr der flygtede, idet de hørte ham. Men han var ligeglad. Dyr interesserede ham ikke, medmindre han ikke havde smagt blod i flere uger - så ville han måske overveje det. Men ikke nu. Hans tørst var stillet.

Den følelse... følelsen af vinden mod mit ansigt..

Selvom han ikke var i stand til at løbe meget hurtigere end et simpelt menneske, følte han sig stadig utroligt fri og magtfuld når han løb. Og det var netop derfor han var gået herud i dag; for at nyde stilheden og friheden ved at være alene og kunne gøre præcis som det passede ham.
Frem for sig kunne han se træerne tynde mere og mere ud og for til sidst at ophøre helt. Han sænkede farten en anelse og endte med bare at lunte afsted, indtil han stoppede helt op ved træernes ophørelse. En slags lysning med et vandløb og et vandfald var kommet til syne. Han lod blikket køre undersøgende rundt i området.

Intet udsædvanligt. Nej vent, hvad er det?

Hans blik havde fået øje på en krop i vandet nær vandfaldet. Men ikke en hvilken som helst krop - en nøgen krop, tilhørende en kvinde. Derfra hvor han stod kunne han ikke se hendes ansigt, og desuden stod hun med ryggen til, men hendes former var efter hans mening yderst tilfredsstillende. Men selvom han højt ønskede at se kvinden på nærmere afstand, blev han stående. Han ville ikke risikere at hun opdagede ham, så i stedet for at tage chancen og gå nærmere, satte han sig ned med ryggen lænet mod et træ, og betragtede kvinden på afstand.

Crystal flettede sine slanke fingre ind i det mørke hår, og redte det langsomt igennem. Hendes sanser ringede let, men hun åbnede ikke øjnene. Det var praktisk talt umuligt at folk havde fundet frem til hende. Eller, måske ikke helt så umuligt. Hele hendes glinsende krop stivnede tøvende, da nogle grene knasede i nærheden.

God damn! What did I tell you!? Somebody's coming! Do something!"

Hun drejede uendelig langsomt hovedet, så håret gled hen over hendes skulder. Hendes mørke øjne glimtede i solens stråler, da hun gennemsøgte stedet for nogen tegn på fare. Hendes blik landede på en afslappet skikkelse der stod lænet op af et træ i nærheden. Hendes krop stivnede øjeblikkelig, og stemmen begyndte at skrige i hendes hoved.

RUN! GO! Scream! RUN! What do I know! Kill him! Do something!

Samtidig med at en kvalme langsomt steg op gennem hendes hals, begyndte hun igen at kunne bevæge kroppen. Hun trak hånden ned over sin krop, så den skjulte det meste, imens hun med den anden hånd greb fat i det hvide bomulds håndklæde der lå i nærheden. Hun fik yndefuldt viklet håndklædet om sig, mens hun trak tøjet der lå en lille bunke, op med den anden hånd.

Hun løftede hovedet, og skridtede hastigt over imod manden. Raseriet dunkede i hendes krop, men stemmen i hendes stemme fik dulmet den ret meget. Hun stoppede foran manden, og satte irriteret en hånd i siden. Hendes mørke øjne lynede og hendes buede øjenbryn hævede sig højt over øjnene.

"Who the hell are you and what are you doing here!?"

Det så ikke ud til, at kvinden havde opdaget Nicodemus' tilstedeværelse, så han blev bare stående hvor han var for at betragtede hende. Hun bevægede sig meget langsomt og yndefuldt, og han overvejede ikke engang at flygte da hun langsomt vendte sig om i hans retning.

What a beauty!

Uheldigvis var det lykkedes for hende at dække det meste af hendes krop, og hun var hurtig til at få snoet et håndklæde omkring sig, så hans udsyn var spærret.

Damn! For a second i thought that she hadn't noticed me... Well, i was wrong.

Han stod bare lidt og overvejede om han skulle stikke halen mellem benene og løbe, men på den anden side var han næsten sikker på, at han ville fortryde det hvis han gjorde det.
Inden han kunne nå at beslutte sig, var kvinden henne ved ham, og hun havde derved lige hjulpet ham med at træffe sit valg.

"Easy girl", sagde han roligt. "You have nothing to be embarrassed of". Han kastede et hurtigt blik på hendes krop, der var dækket af håndklædet. "I'm Nicodemus, and I was just hanging around".

Han betragtede hendes arrige ansigt. Hun var helt sikkert kønnere når hun ikke var sur, men indtil videre måtte han affinde sig med dette. I et forsøg på at bløde hende lidt op, smilede han sit skæve, charmerende smil, der havde knust adskillige hjerter gennem tiden.

"And you are..?"

Crystal hævede meget langsomt det andet øjenbryn, og klemte de slanke fingre om det bløde bomuld. Hun begyndte at trække tøjet på under håndklædet, men de mørke øjne hvilede hele tiden på manden foran hende. Hun nægtede at slippe ham af syne, inden hun vidste hvor meget han vidste, havde hørt og set.

"I'm not embarrassed. I was alone, and then you came."

Hun fik trukket det toppen over sig, og lagde håndklædet over hånden. Skjorten blev trukket over kroppen, og med en hurtig bevægelse knappede hun skjorten. Begge hendes personligheders opmærksom blev rettet imod Nicodemus, hvor det kun var den søde i hendes hoved der før havde lagt mærke til ham.

"I'm Crystal. Now, what did you hear, what did you see and what do you know?"

Hun lagde armene over kors, og gjorde et kast med hovedet, så håret fløj om hendes hoved som en glorie. Ikke et smil kunne ses på hendes ansigt, mens hele hendes vægt blev lagt over på det ene ben.

He's sweet.

Hun gav sin anden stemme en mental lussing, og ignorede hende voldsomt. Hun hadede når den afbrød hendes andre tanker, og nu var helt bestemt ikke det rigtige tidspunkt. Hun smækkede igen den indre stemme, og lagde hovedet let på skrå. Nu havde hun bare at holde kæft.