Gamle bekendtskaber.

Dato: Fredag d. 17-02 2012
Tid: 21:00
Årstid: Vinter
Vejr: Sneen flyver om ørene på de udegående.
Sted: Muse.
Omgivelser: De sædvanlige bar omgivelser, samt masser af festglade væsner.
Påklædning: En blå, lårkort kjole, et par støvler med høje hæle, og hendes hår er sat op i en knold.

Gracy havde efter et godt stykke tid besluttet sig for en aften i byen, hun havde været ude i et par problemer siden hun kom til stedet, men det var vel egentlig også det hun ville, hun ville vise hun ikke var den uskyldige pige som alle troede. Gracy havde hørt mange ord om 'Muse' der åbenbart var en natklub kun for overnaturlige væsner, en meget fin idé egentlig. Gracy stilte sig i køen, der ikke var ret lang. Hun blev lukket ind uden besvær og fik straks spredt sine vinger ud, det var ikke noget hun gjorde tit, så det var rart da det skete. Hun gik op i baren og bestilte en drink, hun satte sig forsigtigt på stolen, hun havde ikke brugt sine vinger i lang tid, så det var ikke noget hun var vant. Hun håbede lidt på der kom nogen hun kunne snakke med, måske nogle hun kendte i forvejen, men chancen for det var ikke ret stor, hun kendte næsten ingen.

De hvide vinger var tæt ind til hans krøb som han svøb sig imellem de mange mennesker, han sansede ikke nogen af dem synderlig meget, og kun nogle enkelte kvindelige dæmoner havde prøvet at få ham lokket med sig. Som sædvanligt gik han lidt med på legen for så at efterlade dem. han var her nede på jorden for en ting og kun én ting. Og i den indgik små flirten med andre væsner ikke. Nej, han skulle finde den person han var beskytter for. Men selvom han havde søgt i snart 2 år, var det endnu ikke lykkedes ham..plejede engle ikke at blive draget i mod den de skulle beskytte? plejede de ikke at løbe ind i dem helt tilfældigt?...ja sådan var det åbenbart ikke med Aiden. Han lænede sig op ad den fugtigt væg og lod for første gang i flere dage de hvide vinger folde sig ud: et par elvere blev nød til at rykke på sig.
Med et suk vendte han blikket mod døren og stivnede. Gracy.
De næste par sekunder virkede ikke helt klare for ham som han fulgte hende med øjne, det var efterhånden længe siden han var rendt ind i hende. Beskyttede hun mon endnu det samme menneske? eller var det gået galt? Aiden selv havde set flere skytsengle hvor det ikke var lykkedes dem at beskytte personen. Han havde bare det ville lykkes for ham.
Endnu en gang, med et svagt smertes støn, trak han vingerne ind og gik imellem de forskellige væsner for at komme frem til Gracy. Han lænede sig lidt for over da han gik bag hende og hviskede mod hendes øre. "Hey"

Gracy sad i baren og kiggede ud blandt de mange væsner, det ene var mere frygtindgydende end den anden. Hun sukkede da der ikke var nogle hun kendte, der var måske en god grund til hvorfor hun ikke kendte nogen, da den eneste overnaturlige hun kendte var Crystal, og chancen for de løb ind i hinanden igen var ikke stor. Hun sippede lidt til sin drink da en hviskende stemme kunne høres meget nært hendes øre, hun fik et chok og spildte det meste af sin drink, hun var til dels i tvivl om hvem der havde hvisket en hilsen til hende, det var tydeligvis en mand. Hun vendte sig om og så direkte ind i øjne på Aiden. Det gav slet ingen mening, nej det måtte være hendes fantasi der spillede hende et pus, fordi hun følte sig alene. "Hej." Sagde Gracy med en tydelig forvirring i stemmen. Hun kunne ikke tro det var ham, han boede da ikke der, eller gjorde han?

Hendes nervøse svar fik et smil frem på hans blege smalle læber. "Hvad så nu? for fin til ikke at svare ordentligt på sin eks kæreste? eller er du faktisk begyndt at hade mig?" spurgte han og lænede sig lidt bag over med hænderne begravede i lommerne på de lyseblå cowboybukser. Den hvide T-shirt havde to rundet huller klippet med en saks-det gjorde han altid med de bluser han købte.
Aidens kølige blå øjne hvilede på hende før han vendte blikket mod en der stod ved hans side; En mandelig vampyr, tydeligvis interesseret i hvad de snakkede om. Aiden var ikke en af dem der lagde sig ud med andre væsner, han holdt sig helst til sig selv hvis det var noget og ellers snakkede han kun med nogen som kunne være ham til hjælp med at finde den person han søgte..men hvem ville nogensinde kunne hjælpe ham med det? Et suk slap over hans læber ved den bare tanke om hans mislykkedes søgen. Han ville ikke fortælle Gracy om det, det ville gøre ham til grin.

Gracy så bare total forvirret på Aiden, han var der virkelig, med den sædvanlige overfladiske stemning han medbringte. "Nej.. Jeg kan bare ikke tro du virkelig er her." Sagde Gracy og så at Aiden så over på en vampyr. "Var der noget?" Spurgte hun koldt vampyren, det var vel egentlig mest for at vise Aidens nye jeg, hun var ikke den uskyldige pige hun var sammen med ham. Hendes blik hvilede igen på ham. Hun vidste ikke rigtig hvordan hun skulle reagere. "Det er ellers lang tid siden." Sagde hun med et skævt smil. Hun havde på en eller anden vis savnet ham, han var bare noget for sig selv. Så var der da en mere hun kendte. Hun tog en slurk af den smule drink der var tilbage. Hun var stadig usikker på hvordan hun skulle reagere på hans ankomst, det kom bare så pludseligt og uventet.

Han ville nok aldrig indrømme at hun stadigt vækkede følelser i hans krop, helt ud til spidsen af de hvide fjer. Lyden af musik balnede sig med snakken og kliren af glas. Aiden havde aldrig fundet alkohol særligt interessant, eller andre af menneskernes stoffer som de blev så afhængie af..måske fordi det påvirkede hans blod så nemt? Aiden rystede lidt på hovedet så det lysebrune hår lagde sig rodet ind over hans øjne, før han viftede det væk med de smalle fingre: flere kaldte det klaver fingre.
Undrende rynkede han panden. Hun plejede ikke være sådan over for andre væsner..og Aiden kunne også tydeligt se at vampyren ikke var vildt glad for det.
Han nikkede og kastede et kort blik rundt i lokalet før hans øjne stoppede ved hende igen, "Jep..længe siden" sagde han med et suk.

Gracy havde aldrig helt glemt Aiden, han var den første rigtige kæreste hun havde haft. Og følelser havde hun vel stadig for ham, men hun var stadig dårlig til at indrømme den slags. Gracy så på den tomme stol ved siden af hende. "Sæt dig dog." Sagde hun med en stemme der til forveksling kunne lyde bestemmende. "Hvordan har du det?" Spurgte hun. Gracy havde set vampyren ikke var ret vild med hendes kommentar til ham, og et eller andet sted, frygtede hun også det han kunne finde på at gøre, men på den anden side, hun var godt beskyttet det sted. Hendes blik vandrede forbi de andre mennesker på klubben, der var mange mennesker, og Gracy var ikke helt vild med det. Men på den måde kunne hun få flere venskaber, men indtil videre gik det ikke så godt. Men at se Aiden igen, var heller ikke helt ringe.

Aiden rystede på hovedet, "nej..jeg står fint" sagde han, men fortrød det dog hurtigt igen da en person bumpede ind i ham og han faldt lidt for over. hurtigt rettede han sig op igen og gav sig til at rette på tøjet. Et sted bagved ham lød høj gryntende latter, en latter der lød som om det kom fra grise...hvis det altså ikke lige havde været fordi grise ikke kunne grine.
"Fint nok" sagde han med et skuldertræk, "Leder endnu efter den person jeg skal beskytte men ellers går det..fint nok, jeg har fundet en roommate så mere mangler jeg vel ikke", han havde holdt sig fra kærlighed siden han havde været sammen med Gracy..deres forhold var ikke ligefrem endt på nogen god måde, dog heller ikke den værste måde det kunne.
Alligevel ville han nok altid have et blødt punkt for hende. Hvilket irriterede ham grænseløst.

Gracy trak på skulderne. "Den er fri hvis du ændrer mening." Sagde hun med skævt smil, hun holdte blikket på ham, da han næsten væltede. Automatisk tog Gracy en arm ud foran ham som en støtte, men hun trak den hurtigt tilbage igen. Da der hørtes en høj gryntede latte bag Aiden, så Gracy over på dem, med et hævet øjenbryn, hun sank det dog igen da hun så tilbage på Aiden. Hun prøvede at virkede lidt ligeglad, for ikke at vise hendes sande følelser for ham, det var måske lidt teenage agtigt, men det ville hun hellere, end at virke svag.

Aiden nikkede langsomt og sørgede for at virke så ligeglad som muligt.
Han havde aldrig fundet den helt store interesse i natklubber, men han havde bare haft det som om han var nød til at tage her hen til aften..så måske havde det bare været meningen han skulle møde Gracy igen? det virkede sandsynligt, lige meget hvor meget han ville have det var løgn.
Efter et par minutter måtte han give sig og sætte sig ned ved siden af hende. "Du har ændret dig" sagde han hviskende hen mod hende, "meget"

Gracy så lidt rundt, det kunne være fedt hvis der kom en hun kendte, så kunne hun også vise Aiden hun ikke havde siddet i alle de år og længes efter ham, men det havde hun gjort indtil hun flyttede. Da han satte sig ned så hun smilende på ham, hans kommentar virkede ikke ligefrem positiv, men hun synes det var positivt hun havde ændret sig. "Hvordan det?" Spurgte hun som om hun ikke var klar over hvordan hun havde ændret sig. Gracy tømmede drinken og stillede glasset på bordet, hun så lidt på glasset, og mærkede hvordan alkoholen blandede sig med hendes blod. Hun var ikke fuld, men hun var heller ikke helt sig selv. Hendes jalousi og længsel efter Aiden kunne godt tage overhånd hvis hun ikke passede på. Hun lagde hovedet på skrå, og lod det ligge i hendes ene hånd mens hun så på ham.

han trommede finger spidserne mod bordpladen, og de blå øjne hvilede på de tomme glas foran ham. Han vidste ikke rigtig om han kunne lide den 'nye' Gracy..måske fordi han ikke brød sig særligt meget om forandringer, måske fordi han savnede at hun var mere såbar..eller i hvert fald bare virkede sådan.
"Du har bare..ændret dig," sagde han stille, "Du..er ikke helt den samme" til hans store irritation kunne han selv høre ægrelsen i sin stemme.

Gracy så over på Aiden og lagde han hånd på hans arm. "Jeg er blevet selvstændig, jeg behøver ikke have en til at beskytte mig."Sagde hun, ærgelsen der kunne høres i hans stemme var ikke tilfredsstillende for Gracy. "Så meget forandret er jeg da heller ikke." Hun huskede tydeligt da hun var sammen med Aiden, han skulle beskytte hende hele tiden, men det gad hun ikke mere. Hun kunne sagtens beskytte sig selv. Efter de slog op, turde hun ikke gå udenfor en dør, i frygt hvor hun ville blive overfaldet og der ikke var nogen til at beskytte hende, men så ville hun starte på en frisk og ikke være den uskyldige engel der ingenting kunne selv. "Jeg har været ude for ting jeg aldrig var sammen med dig, og jeg sidder da her endnu." Sagde hun og slog ud med armene, det gjorde hun fik overbalance og næsten faldt ned af stolen. Hun måtte indse det, selvom hun ikke ville. Hun var fuld.

Automatisk trak han armen til sig ved hendes berøring og lagde armene over kors. "Selvstændig," fnyste han, "Det virker jo..absurd..men godt for dig gætter jeg på" Det undrede ham meget når Gracy ellers plejede at have et talent for at komme i problemer..hvordan kunne hun klare sig selv? og være selvstændig? det virkede...sært.
han rynkede kort på næsen. han trak på den ene skulder, "Du er i hvert fald ikke som jeg husker dig" mumlede han.
Aiden havde heller aldrig været den bedste til at beskytte Gracy, måtte han indrømme, dog havde det tit haft sin fordel med hans evne for at heale sår og andre skader..dog tog det også meget på hans kræfter når han gjorde det, og tit måtte han sove i næsten to døgn for at være helt på toppen igen.
han fnyste igen, "Ja det lyder jo betrygende" sagde han og ironien osede nærmest ud af fra hvert et ord. Han greb fat i hendes ene arm da hun nær var faldet, "Ja dét der beviser jo at du kan passe på dig selv" vrissede han ad hende og holdt lidt længere fast om hendes overarm end hvad der var meningen.

Gracy kunne godt fornemme Aiden ikke kunne genkende hende, og synes det var underligt at se hende sådan, det var måske heller ikke så smart de mødtes når hun var fuld, hvilket ikke skete ret tit. Gracy trak på skulderne. "Folk forandre sig." Sagde hun, det var tydeligt at høre hun var fuld, men hun var ikke bange for der skete hende noget. Aiden var der. Gracy så på Aiden der lød temmelig ironisk. [b]"Det er ikke min skyld jeg er de forkerte stedet på de forkerte tidspunkter, det er jo ikke fordi jeg søger problemerne." Sagde Gracy med en vred stemme, han kunne da ikke bare komme og tro han vidste alt.. Eller det kunne han måske, menn det burde han ikke, selvom hun havde løjet for ham, hun søgte problemernne. Da Aiden holdte fast i hendes arm efter hun sad solidt på stolen igen, trak hun armen til sig og væltede glasset der stod foran hende, hendes hånd begyndte at bløde ved kontakten med de skarpe skår. "Hovsa." Sagde hun og så på glasset der var helt smadret, det var måske ikke en god idé hun havde bundet glasset så hurtigt. Men sket var sket.

"Ja folk...men vi kan ikke ligefrem kalde os for 'folk vel' vi kommer aldrig til at ændre os i udseende, vi kommer ikke til at se ældre ud..vi er fanget som dette for evigt, men én opgave som kan være så godt som umulig" svarede han hende og rynkede lidt på næsen da en lugt af alkohol slog ham i møde. "Du burde overveje hvad du drikker" sagde han og kunne ikke helt skjule det skæve drengede smil der så tit karaktiserede ham.
"Nej, men et eller andet plejer du jo også at gøre for at irritere dem ikke..lige som den vampyr der" sagde han og gjorde et hovedkast hen mod den vampyr som hun før havde irriteret. "Vi er ikke ligefrem en af de stærkeste racer her inde" hviskede han hen mod hende..selvom det langt fra var en hemmelighed jo.
Han havde altid fundet Gracys evne til at finde problemer irriterende, om hun gjorde det med vilje, eller ej.
Gracy trak armen ud af hans greb og lyden af et glas der knusets lød kort efter. Af ren og skær vane kiggede han straks bekymret på hende, og ikke længe efter ramte hans blå øjne hendes ene hånd hvor rødt blod dryppede ned fra. Han sukkede opgivende og tog forsigtigt fat i hendes hånd. "Du er et lille fjols" hviskede han stille og satte finger spidserne mod revnen i hendes hånd. langsomt trak såret sig sammen som spolede man tilbage i en film og så såret vokse sammen. "Så" mumlede han og gav slip på hendes hånd igen.

Gracy synes Aiden var mere eller mindre irriterende, men følelserne for ham dækkede over det. Hun hadede at han havde ret, de var ikke de stærkeste, men det vidste mennesker ikke. Gracy var blevet overfaldet af et menneske, der kunne have dræbt hende hvis han ville. Men hun talte sig ud af det, og det havde allerhøjst medført et pskykisk men, men dem havde hun så mange af, så et til eller fra betød ingenting. Gracy ignorrede hans ord, hun havde virkelig ikke lyst til at diskutere med ham, slet ikke der. Hans varme finger berørte hendes håndflade, det føltes... rart. Præcis som igamle dage. Da Aiden slap den igen, blevGracy mere eller mindre skuffet, hun ville have minderne tilbage, bare huske på dengang de var sammen, men det var lang tid siden. Han var sikkert kommet videre, det var det Gracy gjorde et forsøg på ved at komme ud i problemer, hun kunne på den måde glemme alt om ham, og i stedet fokusere på noget andet. Men nu var den plan ødelagt.

Der var stille et stykke tid imellem dem, før Aiden tog sig sammen og brød den. "Du ved godt vi ikke må have et forhold når vi er på opgaver....jeg skal i hvert fald ikke være en af de 'fallende engle'" hviskede han til hende, i et håb om at det var stille nok til at kun hun kunne høre det, men det håb kunne han lige så godt droppe, når selskabet bestod af alt fra vampyrer til vareulve og dæmoner.
Han havde altid godt kunne lide Gracy, selv da de var små..måske fordi de var så forskellige? måske var det også derfor at forholdet ikke havde holdt? et suk gled endnu en gang over hans læber. "Vil du love mig en ting Gracy?" spurgte han og vendte sine øjne mod hendes.

Gracy nikkede til hans ord, hun havde altid vidst det, men når han sagde blev det bare mere virkeligt, først der blev en realitet. Gracy ville aldrig kunne komme over Aiden, det kunne hun ikke, hun havde ikke styrker nok til det. Ligemeget hvor meget hun havde prøvet var der altid et eller andet der minde hende om ham. Hun faldt dybt ind i hans øjne og hele omverdenen blev en masse hvide skyer, hun havde aldrig sluppet ham, han var stadig en del af hende, selvom Gracy prøvede at glemme ham. Gracy rystede på hovedet og blev mere til stede. "Ja." Sagde hun hurtigt og prøvede ikke at se ham for dybt i øjnene, hun ville ikke forsvinde i dem ingen. Men det lykkedes aldrig, han kunne altid få vendt hendes opmærksomhed mod ham, hun kiggede ham i øjnene, men hver gang hun forsvandt rystede hun på hovedet for at komme tilbage, hans øjne havde altid fortryllet hende.

Han havde lyst til at trække øjne til sig, gå der fra og glemme hende, han havde ikke brug for drama i sit liv..han havde ikke tid til drama i sit liv..men han havde lyst til at have Gracy i sit liv. Hendes 'ja' rev ham ud af sine tanker, og han blev igen nærværende. Han lænede sig lidt ind mod hende, "Pas på med alle du møder" hviskede han. Han var nu så tæt på hende at hendes ånde der stank af alkohol ramte hans læber.
En svag tøven fik ham til at trække sig et par millimeter tilbage, før han droppede alle de bekymrende tanker og pressede læberne mod Gracys. Det havde altid været problemer med ham og Gracy, hun forstyrede hans tanker, han kom væk fra sin opgave og endte med at have hende i tankerne og glemme at finde den person han virkeligt skulle beskytte.. istedet for Gracy. Om han om lidt ville få en lussing hang i hans tanker imens han satte finger spidserne mod hendes ene kind.

Gracy havde brug for Aiden, det var ham der beskyttede hende, ham der førte hende den rigtige vej. Uden ham ville hun komme ud i problemer. Hun lyttede intenst til hans ord og lod dem klistre fast til hendes hjerne, hun skulle huske dem. De var vigtige for hende, alle de råd han nogensinde havde givet hende havde altid været nyttige. Da hans læber rørte hendes blev hun overvældet, tonen mellem tidligere havde ikke afsløret det ville ende med et kys, og selvom Gracy ville stå imod, for at spille kostbar, kunne hun bare ikke. Hendes hånd gled om på hans nakke, og hans kys blev gengældt. Hun kunne ikke holde sig fra ham, ligemeget hvad ville han altid fylde meget i hendes liv. Hun havde indtil det øjeblik gået i håb om hun kunne komme over ham. Men kysset havde modbevidst alt, alle hendes tanker der havde handlet om alt andet end ham var blevet tænkt forgæves.

Det var ikke meningen han ville have givet efter for sine følelser, han vidste der var så meget andet der skulle gøres, og at hun nu ville hænge fast i hans hjerne...han havde ikke tid til at have hende i tankerne. Men selvom han tænkte sådan, var det alligevel med en del modvilje at han stoppede kysset og trak læberne til sig. Men hans hoved forblev ved hendes, med panden hvilende op ad hendes. "Ligesom i gamle dage" hviskede han med et grin mod hende, imens han trak vejret lettere forpustet.
"Men det går ikke, det ved vi..jeg er nød til at finde den person jeg skal beskytte..jeg har ikke tid til at.." han stoppede sig selv og kyssede hende forsigtigt, men hurtigt igen. "jeg har ikke tid til at være forelsket" hviskede han, endnu en anelse forpustet.
Hans fingre gled ned af hendes kind i en blid berøring før han tog hånden til sig og rykkede sig væk fra hende igen.

Gracy ville ønske det øjeblik aldrig ville stoppe, men det gjorde det, og han stoppede det. Hun så ned og ønskede sig bare væk. "Jeg ved det, det skal nok komme." Sagde hun, han ville finde den han skulle beskytte. Det skete bare lige pludselig. Gracy havde lyst til at spørge ham hvorfor de ikke bare kunne være ligeglade med den person de skulle beskytte, hvorfor de ikke kunne være sammen i stedet for. Men Gracy ville aldrig kunne svigte Koda, og Gracy ønskede Aiden ville få det på samme måde med en person. Hun så op på ham da han rykkede sig væk fra hende. Hun kunne godt forstå de ikke kunne være sammen, men hun ville det bare så meget, så meget at der ikke var andet hun kunne tænke på end ham. Gracy gik forbi ham og stillede sig på tæer så hun nåede op til hans øre. "Du ved hvor du kan finde mig. I problemer." Hviskede hun i hans øre og kyssede ham på kinden, før hun igen fandt vej ned i hendes normale højde, hun vidste ikke rigtig om hun skulle gå, det ville være en fin entré, hun klemte hans hånd hurtigt inde hun gik hen mod døren..

Et suk gled hen over hans læber. "Lad os håber for det," hviskede han, "For ellers er jeg verdens mest elendige skytsengel.." Aiden var næsten allerede verdens mest elendige skytsengel, den eneste person han nogensinde havde beskyttet var Gracy, og hun kunne umuligt være den han skulle beskytte, det ville der ingen mening være i.
Han knyttede hænderne for at kontrollere sig selv en smule mere, og ønskede han ville kunne gøre det sammen med sine tanker, men de var allerde stillet ind på Gracy. Det ville ende i et helvede det der.
Undrende hvilede hans blik på hende da hun stillede sig foran ham. Hendes rolige ord i hans øre fik et skævt, sørgmodigt, smil frem på hans læber. "Og jeg vil altid være der i skyggerne og passe på dig" hviskede han efter hende da hun begyndte at gå. men hun ville umuligt kunne have hørt ham. Han bestemte sig for ikke at gå efter, det ville bare skabe..problemer, og dem holdt han sige endnu helst ude af...medmindre det galt om at hjælpe hende væk fra dem.
Med en svag hovedrysten lagde han nakken tilbage og kiggede op i loftet. "Jeg er nød til at finde den person" sagde han til sig selv, "Det er jeg simpelthen nød til"

Gracy så tilbage og så hvordan han kiggede op i loftet, han var desperat. Det kunnne Gracy se. Men Gracy kunne ikke hjælpe ham med det, ligemeget hvor meget han ville, hun havde brugt uendelig lang tid på at finde hendes, men at se ham være så desperat efter at finde den person gjorde ondt på Gracy. Hun gik over til ham igen. "Jeg hjælper dig med at finde personen." Sagde hun bestemt, hun kunne ikke bestemme en person for ham, men hun kunne måske hjælpe ham på vej. Hun så på ham mens hun ventede på en respons fra ham. Det kunne da aldrig skade at hjælpe ham, og hvis han så kunne komme på andre tanker end dem om hende, så ville det bare være et kæmpe plus. Det var mislykket for hende, men måske kunne det hjælpe for ham. Gracy fik hendes vinger til at gro ind, og mærkede den stikkende smerte den medførte, det var noget man aldrig vænnede sig til.