Gamle bekendtskaber.

Aiden var nær faldet end af stolen, ved lyden af Gracys stemme tæt på.
"Jeg troede du var gået!" sagde han overrasket imens han stillede sig op, "Men hvad mener du med det? du har jo din egen at passe på..." han lagde hovedet lidt på skrå, og kunne næsten ikke skjule den taknemlighed han viste for hende, også selvom det virkede fuldkommen latterligt at hun skulle hjælpe ham.
"Måske burde jeg alligevel give det her en chance mere" sagde han med et lavt grin og lænede sig lidt ind mod hende igen og placerede et kys ved hendes mundvig, "Selvom forelskelse er noget.." han sukkede, "Irriterende noget" endnu en gang kom et skævt smil over hans læber.

Gracy nikkede. "Jeg var på vej, men jeg kan ikke klare at se dig sådan her, det ved du da godt." Sagde hun med et skævt smil. Hun tog hans hånd og holdte fast i den, hun havde ikke lyst til at slippe den. "Det burde du." Sagde hun og nikkede for at vise hendes enighed i hans næste kommentar. "Det jeg gjorde, var at være et sted jeg elskede at være, i mit tilfælde var det en strand. Så kom jeg i snak med en pige, det viste sig at hun havde nogle af de samme interesser og egenskaber som mig. Så hvor kan du godt lide at være?" Forklarede Gracy, hun ønskede det bedste for Aiden, om det så var med eller uden hende. "Forstår du?" Spurgte hun, det lød ikke helt uforståeligt i hendes øre.

"Ser jeg SÅ ynkelig ud?" spurgte han med det ene øjenbryn hævet, "jeg er jo bare godt.." det sidste var sagt i et sarkastisk tonefalde, men smilet forblev endnu på hans læber.
han vidste ikke hvor godt det ville være at have Gracy til at hjælpe sig, ikke nok med at hun tog hans koncentration var fra det han burde, havde hun jo også den vane med at få rodet sig ind i problemer..og han var bange for at blive rodet mad ind i dem.
"Hmm burde jeg det? sikker på du tør det igen?" spurgte han i en drilsk tone og vippede øjenbrynene op og ned et par gange. Et skævt smil spillede over hans læber.
"Hvordan vidste du så at det faktisk var hende du var beskytter for?" spurgte han hende med hovedet let på skrå. han kunne ikke helt lade være med at føle en hvis jalousi over at hun allerede havde fundet sin mening med at være på jorden nu, imens han rendte rundt som en forvirret idiot.
"Men jeg har ingen rigtig steder jeg kan lide at være..måske lejligheden..men den eneste anden der er der er hende jeg deler den med. En engel ved navn Luce". Aiden vidste ikke rigtig om der var mere mellem ham og Luce end at de bare boede sammen, nogen dage virkede det som om der var, imens de andre dage opførte sig som venner. Alligevel ville Gracy nok være den eneste for ham.
"Jeg forstår det nogenlunde" han nikkede en enkelt gang og kiggede så rundt i lokalet igen. Det virkede til at der var kommet flere til. "Bor du sammen med hende du skal beskytte?" spurgte han og vippede hovedet lidt til den ene side.

Gracy trak på skulderne. "Altså.. Det vil jeg ikke svare på:" sagde hun med et skævt smil. Gracy himlede med øjnene da han tvivlede på om han burde, og om hun turde. "Jeg er altså ikke bange længere." Det var ikke helt sandt, der var stadig ting der skræmte hende men ikke ham, eller de problemer hun havde været i før. "Jeg følte en varm fornemmelse gennem min krop da vi fik øjenkontakt, og pludselig ville jeg bare tegne, jeg fik meget kreativitet." Gracy var ikke helt glad for at han boede sammen med en anden pige, men hun kunne ikke styre hans liv, alligevel klemte hun hårdt om hans hånd. Gracy tog en dyb indåndning og sukkede. Hun slap hans hånd og lod der blive et par røde mærker der forsvandt efter kort tid. "Der må da være et eller andet sted du gerne vil være, centret? Bjergene? Stranden? Skoven?" Gracy rystede på hovedet, hun boede ikke sammen med Koda, og havde heller ikke tænkt sig at gøre det. Så ville Gracy være for omklamrende.

Han skar en grimasse og rode i hendes blonde hår med den ene hånd, "jeg ved godt jeg er ynkelig" sagde han til hende med et skævt smil, "For lige nu bryder jeg mig heller ikke om at stå imellem alle de har fjendtlig væsner, og mennesker" sagde han stille med et skævt smil ned til hende.
"Ikke bange...det er dumt..det ved du godt..vi havner jo altid i problemer når vi er sammen" sagde han stille.
Det værste af det hele var at det ikke var løgn, det var næsten som han altid kom i mange flere problemer når han var sammen med hende..det var det der bekymrede ham mest ved at møde hende igen, og ved at han endnu var forelsket i hende.
"Nåårh du blev jo forelsket" sagde han i en drillende tone og vippede hovedet til den ene side endnu en gang. "hey..du maser min hånd" sagde han stille og kiggede ned på sin hånd hvor røde mærke efter hende fingre var blevet der.
han rystede på hovedet. "Nej der er ikke rigtig nogen steder der interessere mig...Gracy jeg har kun været her i byen i et par dage" sagde han sukkende.

Gracy så på ham med et skævt smil. "Du skal ikke være bange, de kan ikke gøre os noget herinde." Sagde hun og så rundt, nogle af dem virkede ganske rigtigt farlige, men de var i sikkerhed. Hun så op på ham og rørte blidt ved hans kind. "Jeg er kommet i flere problemer siden vi slog op." Sagde hun, men det virkede nok ikke ret overbevisende, det var ham der havde holdt hende ude af problemer, og når de var sammen trak hun ham med ind i hendes problemer. Gracy himlede med øjnene da han kom med hans drillende kommentar. "Jeg stoppede aldrig med det." Sagde hun smilende på ham. Da han ømmede sig fik Gracy det helt dårligt, hun havde aldrig været god til at styre sin jalousi. "Undskyld." Hun så ned i jorden, hun var bare en problems magnet. "Men så tænk på hvor du plejer at være, altså før du flyttede. " Hun skulle have noget ud af ham, om det så var noget hun kunne bruge, eller om det var fuldstændig ubrugeligt.