Change meeting at sea ( Procella )

"Never Procella, never! I just wanted to make sure. You ran the last time."

Han stod stille. Hans øjne var varme og kærlige og dog nærmest desperate. Han ville ikke slippe hende igen. Aldrig.

Endnu engang gik han frem mod hende og greb hendes hænder. Han pressede dem til sine læber og kyssede dem blidt.

"I will never leave you. Even if my heart is torn from my body I will never leave you. Now and for ever, I belong to you, and only you."

Procellas smil vendte tilbage. Det var dybt og varmt og markerede de dybe smilehuller i hendes kinder der så sjældent blev set. Hendes øjne var milde og ravfarvede.

"Halo-kid. Last time you didn't get an answer. I have given you my yes. Okay? I do damnit. But I really need to get some warmth before I turn into a popsicle, and this marriage is over before it started. I love you very much, but can we pleeeease go inside?"

Hun trippede let på stedet og hendes fingre gled fra hans læber, og lagde sig op omkring hans ansigt

"Dude...If you leave me, I will be the one tearing your heart out. Don't worry. You are not going to get away. We won't part again. Hear me? I love you. Stupid angel"

Hendes stemme var blød og kærlig. Hun lænede sig ind mod ham og fangede hand læber i et kuldedirrende let kys

"But really. If I don't get coffee soon, I'm gonna be the grumpiest bride in history. I know they say to wear something blue, but I don't think they had my lips in mind"

Hun trak sig leende en smule tilbage og så op på ham med spillende øjne.

Helias lo lettet. Dette var hans Procella. Han greb hendes hånd og begyndte at løbe med hende.

De satte kurs mod byens lys og nåede snart til en lille café der stadig havde åbent. Helias skjulte igen sit ansigt med sit lange hår, da han ikke ville forstyrre freden. Det var der ingen grund til.

"Coffee, black, smoking hot and something nice to eat for the beautiful lady."

Var alt hvad han sagde til servitricen, inden han valgte et bord til dem. Det var lidt i krogen af lokalet, skjult en smule i skyggerne og med ryggen mod muren. Perfekt for ham. Han hadede at sidde med rygged mod rummet. Gjorde ham urolig.

"Want to borrow my jacket?"

spurgte han varmt Procella. Han frøs ikke så meget, ikke efter flyvningen og det hastige løb. Ej heller virkede han forpustet på nogen måde.

Procella lod sig leende trække med af Helias. Han var altså en smule finurlig. Hvorfor troede han ikke på hendes kærlighed? Han måtte holde op med det pjat. Der var kun så og så mange måder hun kunne sige hun elskede ham på.

Procella pustede ned i de kolde hænder og smilede stort til servitricen. Hun rodede rundt i sine lommer efter kontanter og blev lidt underlig i hovedet da hun hev sin pung op og fandt plastikkort i den. Havde hun nakket en fanger og stjålet et kort? Hun kunne ikke huske det?

What a strange name...how do you even pronounce this?

"Hey Miss? Can I get a stack of pancakes with my coffee? Just put it on this"

Hun lagde kortet på disken og gik ned til Helias hvor hun dumpede ned ved siden af ham og puttede sig ind til ham.

"Do you like pancakes? I just had this craving. Nah that's okay. You keep me warm. Come here"

Hun greb fat i kraven på hans jakke og trak ham ind til sig så hun kunne fange hans læber i et bekræftende kys.

"If you are a really good boy, I even share my pancakes with you"

Smilede hun drillede, før hun gav slip på ham

Helias smilede bredt og lod sig trække ind i det begærlige kys. Han låste sine læber til hendes og lod hans arme glide til hendes liv for at trække hende tættere på sig. Dette var livet.

"So kind of you.. Pancakes doesn't sound to bad.."

Var hans svar til hendes kommentarer. Han satte sig ned og tog jakken af, hans skjorte en anelse krøllet omend den sad tæt til hans krop og afslørede de muskuløse toner under. Han bevægede sin skulder lidt for at få stivheden ud af den og satte sig bedre til rette.

"So what's the plan my dear? Coffee, chapel, bed, or Coffee, bed, chapel?"

spurgte han med et glint i øjet. Han huskede stadig løfterne i hendes øjne tidligere på aftenen.

Procella spandt dybt i halsen. Hun lod den ene hånd glide ned på hans inderlår da servitricen kom med de to kopper kaffe, og gav det et varmt lovende klem.

"You are going to make an honest woman out of me right? All good things comes to those who wait. Chapel, and then bed. And then locked up...a few days. Better stock up on our sugar, you need to last. Think you can out-run me this time?"

Hviskede hun og blinkede. Det var lidt en stående, men ret frustrerende kendsgerning at der skulle uhyggeligt meget til at tilfredsstille den krævende jæger, og når det endelig skete var hun som et evighedsbatteri, og ville have mere og mere.

Med den fri hånd rakte hun ud og greb om den brandvarme kop.

"On second thought. Maybe I should just do the coffee, and you should do the pancakes. With extra syrup"

Hun slugte et grin og gav hans lår et lille klem mere.

Helias lo. En latter der fik servitricen til at gyse. Der var løfter i den hun end ikke ville tænke på.

"Oh my dear, you forget.. I have not been idle these last years.. My stamina is.. prepared.."

grinede han, med et skævt glimt i øjnene. Den mørke skygge var næsten forsvundet, erstattet af en brændende passion istedet. Han tog sin kop med kaffe og kiggede i den. Med et suk tog han slurk og lod varmen brede sig i hans krop. Hans muskler begyndte at slappe af og han sank roligt ned i stolen.

"Though perhaps I should run some laps beforehand, make sure that I won't tire you out to much..."

Han vidste det var bravado. For al hans overnaturlige udholdenhed kunne Procella dræne ham som ingen anden. Han så frem til det. Ingen havde tændt en sand ild I ham siden hende. Han havde været på en måde været.. ja død. Nu vældede følelser af forskellig art frem i ham, og han nød dem i fuldedrag.

"Smartass!"

Der var en hed varme i hendes stemme, og hun rystede småklukkende på hovedet imens hun nippede af kaffen

"I never tire. Don't you know that by now? But I do like the challenge"

Procella spandt veltilfreds og lænede sig ind mod Helias. Duften ramte hendes næse og fik hendes mund til at løbe i vand. Dampende friskbagte, tykke pandekager med store smeltende chokoladestykker i.

"Pancakes!"

Procella rettede sig hurtigt op og hældte tykflydende sirup ud over stakken. Hun spidede den øverste, og ignorerede da hun brændte tungen på den varme pandekage og tyggede begejstret i sig.

Love you.

Det lød som om nogen hviskede hende i øret. Procella for forskrækket sammen og så sig om med et lettere vildt udtryk i øjnene. Det her var altså ved at blive en dårlig joke. Hvad gik det her ud på?

"Hey dude? Do you see any...uhm...like...ghosts or anything?"

Mumlede hun med munden fuld af pandekage. Hendes blik var irriteret og bekymret.

Helias rejste sit øjenbryn let. Han havde ikke fornemmet tilstedeværelsen af de døde længe. Der var en sær stilhed omkring ham her.

"I have seen none my love. What troubles you so?"

spurgte han stille, hans dybe stemme nær hendes øre. Sulten gnavede i ham, men han ignorerede den for nu. Hun var vigtigere.

Helias kiggede over på servitricen og kyssede Procella let på halsen. Hendes duft gjorde ham stadig elektrisk, nærmest vild. Dog holdt han på sin selvkontrol imens han hviskede.

"If you are not feeling well, perhaps we should retire for the night.. Eat your fill for now, without worries."

My love
Love you

Ordende svirrede i hendes hoved som konstant irriterende fluer. Hun gned irriteret sin tinding og udstødte en frustreret lyd.

"Nothing. I am just having a headache I think. I keep hearing this voice. I thought it was just the wind on the boat, but I keep hearing it. I dont know. Thought that it might have something to do with you, but if you dont see anyone. I think im just tired"

Hun stoppede noget mere pandekage i munden og rystede irriteret på hovedet

"See now you are doing it again. Trying to weasel out. Healis, I am one second from getting pissed at you. Stop saying stupid stuff. We are going to get married tonight, and thats it. You promised!"

Hendes blik var halvt såret, halvt anklagende. Han kunne ikke blive ved med at hale i land på den måde. Det var ikke fair!

Gone

Fornemmelsen hviskede igennem hans bevidsthed, da Procella bevægede sig udover øernes grænser. Båndet imellem dem strakte sig tyndere end det havde gjort, siden de hellige løfter blev sagt imellem dem, som om afstanden imellem dem pludselig voksede. Nu flammede runerne kortvarigt op med en let syden - og trak sig ind i hans hud. Ulig ellers, lå de ikke kun som et svagt mønster af arvæv, menneskelige øjne knap kunne spore på den blege hud.

De forsvandt.

Gone

Wicked hævede langsomt den ene arm, stirrede med udvidede, mørke øjne på den blanke, fejlfri hud, før han knyttede fingrene og bankede hånden ned i det mørkebrune mahogni-bord. Med et smæld som en gren der bliver knækket, flækkede bordet midt over og kollapsede indad. Han var ude af stolen før splinterne i luften nåede gulvet.

De slanke fingre hævede mobil til hans øre, mens han fløj igennem lejligheden over klubben og ind i elevatoren.

"Where is she? You were supposed to follow her everywhere. Ferry? Who? I don't care. Find her!"

Snerrede han ind i mobilen. Receptionisten løb ham i møde da han trådte ud af elevatoren, et begyndende høfligt smil på hendes ansigt, før hun så hans udtryk. Spørgsmålet og tilbuddet om at hjælpe med hvad end han havde brug for var glemt, til fordel for at sørge for ikke at komme i vejen for ham, mens de lange skridt bragte ham ud af klubbens store dobbeltdøre. Den røde Bentley holdt allerede foran indgangen.

Wicked sank ned i bilens lædersæder, fordybet i tanker mens han krop styrede bilen af sig selv. Han havde allerede hørt tilbage fra sine kontakter inden for de forskellige jæger-organisationer. Forbuddet imod at jage Procella og han selv var stadig aktivt. Han havde ikke fornemmet tilstedeværelsen af sine 'brødre' på øen. Hun var ikke død. Han kunne stadig fornemme båndet imellem dem, men noget havde ændret sig. Selvom hun aldrig havde haft nok viden, til at holde ham ude, kunne han ikke nå hende.

What have you done, Lauren?

De mørke øjne betragtede fraværende vejen der gled forbi uden for ruden, på vej imod havnen, mens hans sind fortsatte med at hamre imod den usynlige barriere imellem dem. .

Helias rystede let på hovedet.

"That's not what i ment and you know it.. I am not trying to sneak away. I am worried about you. Am I not allowed to care about the woman I love?"

Hans stemme var mild og let bebrejdende. Han ønskede hende det bedste. Det ville hun nok snart lære. Han smilede svagt og kyssede hende blidt på kinden.

"Let us talk nothing more of it. Tonight we will speak our vows and join in union. As it should be."

En svag stemme råbte bagerst i hans sind at det han gjorde var forkert. At det var en løgn. Helias ignorerede den. Han fortjente lidt lykke. Hun fortjente lykke. Det kunne han give hende. Hun behøvede ikke længere jage alene i natten. Han ville være der for hende, nu og altid.

Procella hævede sine øjenbryn

"Dude? Are you for real? Vows? Come on? I do, I do, a little rice, and elvis in a costume, and then we are out of there. Don't make this more corny than it has to be."

Servitricen kom tilbage med kortet og en kvitering. Procella tog kortet og viftede lidt med det og smålo

"Of all the creatures I killed this has got to be a taker of strange names. Fa...something. Oh well. Pancakes are pancakes. Stop Worrying all the time. I am fine"

Procella lagde en blid hånd mod Helias kind

"Okay? Fine. Just fine"

Hun smilede beroligende til ham

"You know what. Screw the pancakes. Let's just get this over with and order roomservice somewhere. What do you think?"

Hun prøvede at overbevise ham, og sig selv om at det hele var som det skulle være. Men der var hele tiden den der lille skæve fornemmelse. Havde hun ikke oplevet den før? Var der ikke noget med en...en klub...eller...der var noget med...og en dæmon...og en ulv...

Bremserne hvinede og efterlod sorte mærker, da han svingede ned mod havnen. Adskillige passagerer, der lige var stået af færgen, stoppede og vendte overraskede øjne ved lyden. De stirrende blikke blev benovede ved synet af bilen, og et øjeblik efter igen da Wicked steg ud af bilen og skødesløst efterlod døren åben. Hvorvidt det var den høje, muskuløse mands udseende, med den lange uldjakke flagrende omkring sig da han med lange skridt gik imod færgen, eller det hastværk han var ankommet med, var ikke til at sige.

Wicked bemærkede ikke den opsigt han vækkede, en ting han normal forsøgte at undgå. Selvom han befandt sig fint i spotlyset fra tid til anden - som ved klubbens åbning - havde han svært ved at falde ind i en dagligdag blandt mennesker. Han stod for meget ud i mængden. De lange skridt bragte ham hen til to ventende skikkelser ved en limousine. Den ene var klædt i hvad man kun kunne kalde chauffør-tøj - et gråt jakkesæt, kasket, solbriller og kørehandsker. Den anden, en tjener-uniform med færgens logo. De så begge nervøse ud, ved synet af dæmonen der kom imod dem.

"Tell me."

Chaufføren nikkede til tjeneren.

"I recognized her from this guys description. The eyes, really. Hard to miss."

Han udvidede sine øjne sigende og Wicked gjorde et irriteret kast med hovedet for at få ham til at fortsætte.

"Anyway, I wasn't the only one. She was arguing - loudly - with this guy. Real good looking too. Long black hair, slim face, nice features. A moment later, they were kissing and making up like they were trying to eat each other. Hey! Just saying. I turned away for a moment, and they were gone. I didn't see them get off."

Wickeds udtryk fik tjeneren til at holde en hånd op imellem dem og de sidste ord gled ud i en vag mumlen.

"Name. Did she use a name for him?"

Den snerrende stemme fik begge mænd til at rykke usikkert på sig. Tjeneren krympede sig og krøllede forklædet imellem sine fingre.

"Might have. H-something. I just caught a bit of it when I went to give them their drinks.. Hel-.. Hela? I don't know. Something strange. Exotic-sounding."

De mørke øjne kneb sig sammen.

"Helias."

Tjeneren lyste op i et bredt smil og nikkede.

"Yeah, that's i-"

Wicked var allerede vendt om på hælen. De mørke øjne brændte med en indre glød, der oplyste de sorte pupiller indefra.

Angels. Always angels.

På den anden side var det et stykke tid siden han havde flået en engel fra hinanden.

Et lille smil bredte sig på hans ansigt da han gled ind bag rettet igen.

Helias blegnede ved synet af kortet. Navnet stod som en trussel mod alt han holdt kært. Han tvang sig selv til at smile og nikke til Procella.

"My dear, you must remember I am of the older generation.. Atleast allow me a poem for you.."

Han kyssede hendes kind let og rejste sig som hun ønskede. Med et nik til servitricen trak han jakken på igen og forlod bordet, pandekagerne og kaffen.

Udenfor trak han sin telefon frem og ringede til det nærmeste taxa firma. Han kunne have fløjet men det ville være for risikabelt. Han havde allerede forbrudt sig mod de love der holdt dem hemmelige for menneskeheden. Han kendte byen her lidt, kom her engang imellem for at ordne et job. Penge var det samme ligemeget hvor de kom fra.

Procella lo stille

"A...poem? Come on...okay okay. Just please stop sounding like you come from an old movie. You are giving me the creeps"

Mumlede hun for sig selv imens hun gik op til servitricen igen.

"Hey hon. Can you do a withdrawel on this? If you tip yourself? like...150 dollars?"

Prøvede hun tøvende. Hun havde ingen anelse om hvad grænsen var på kortet så det var vel bedst at gøre sig i det små. Hun kunne have klappet i hænderne da pigen rakte hende kortet tilbage med penge, og kvitering. Hun fik dog et lidt underligt blik fra hende og et undersøgende efter Helias der stod udenfor.

Procella stak pigen et smil og hævede hånden så guldringen glimtede i det skarpe ovenlys.

"Just having a bit of fun. Sorry for the mess at the table. Bloody hell. I'm getting married"

Procella grinede over hele hovedet og der landede en frisk 20-dollarseddel i den fortvivlende tomme drikkepengeskål på disken. Derpå løb hun ud af døren og sprang op på ryggen af Helias, imens hun slog armene om hans hals med en legende latter.

"Come on! What are we waiting for?!"

Den slanke mobil ringede knap 30 sekunder efter servitricen løb kortet igennem maskinen. De underlige omstændigheder havde højst sandsynligt hjulpet. En lille kode trykket ind samtidig, havde givet overførslen høj prioritet i systemet - og sat en lille alarm igang, der automatisk videresendte en besked til Wicked.

De mørke øjne kastede et blik ned på tastaturet, trykkede en kode og telefonen videresendte et opkald fra speed-dial. Fletchers høflige stemme fyldte den lille kabine.

"Yes?"

"Where?"

"A small place near the water. Fairview Diner."

"Let me know if anything else comes in."

Mobilen blev smækket sammen med et knald og lyset fra displayet døde langsomt ud. Bilens hjul gav endnu et skrig fra sig, da Wicked tvang den ud i en U-vending uden at sætte farten særligt ned. Vejen langs kysten for forbi, da Bentley'ens motor fik lov at få frit løb.

Helias lo og slog med det samme armene om Procella's ben for at støtte hende. Han kiggede lidt over sin skulder.

"The taxi my dear.. I can't exactly fly you into the middle of the city."

han blinkede let til hende med et skævt smil og vente sig så mod vejen igen. 5 minutter var der blevet sagt. Så kunne de finde et kapel. Der var ikke noget der kunne gå galt herfra.

"I will make you happy my love.. I swear it.. Upon the dead and living, I swear it.."

sagde han, en anelse for seriøst. Hans øjne stirrede hårdt ud i mørket. Intet skulle stå i vejen for deres lykke.

Procella fniste overstadigt og sprællede med benene så hun kunne vrikke sig ned på jorden igen. Hun gled ind foran Helias og tog let fat i hans jakke hvorpå hun langsomt og kærligt rystede ham.

"Dude. Please. Cut it out and just kiss me okay? You make me happy. I am happy. This is my face, and this is me being happy. You love me, I love you. What more could I possibly want from life?"

Procellas blik blev tøvende da Helias ansigt blev hårdt og fraværende. Hvad var der galt?

Upon the dead and living, I swear it..

Ordende var skræmmende. Det fik hendes mund til at blive tør, og smilet til at stivne en lille smule i hendes mundvig.

Mine
Princess
Love you.

Procella gispede da ordende blev hamret mod hendes bevidsthed. De gav ingen mening. Hun kendte ikke stemmen. Hendes fingre gav slip på Helias jakke og lagde sig om hendes summende hoved. Hun lænede panden ind mod Helias jakke og sukkede træt.

"Helias? I think I might be ill or something. Can we just do this fast and lie down afterwards? I don't feel good"

Mumlede hun med en ukarakteristisk halvklynken

((Wick springes kortvarigt over grundet afstand))

Helias kiggede bekymret på hende og lagde en hånd mod hendes pande for at mærke hendes temperatur. Han bemærkede intet. Kunne det være en brist i magien?

"Don't worry my dear, it will be done soon.."

Han smilede blidt til hende og kyssede hende blidt. Efter et par minutter kom taxaen rigtigt nok og Helias åbnede døren for hende. Som hun steg ind, gled hans blik henover mørket. Der var en hård tone i hans øjne og en let snerren ved hans læber. Der var problemer på vej. Han kunne mærke det.

"Driver, to the nearest chapel. This lovely lady and I are getting married tonight!"

sagde han som han satte sig ind med et stort smil. Han prøvede at skjule sine bekymringer. Procella havde det hårdt nok i forvejen. Han måtte finde ud af hvad der var galt med hende. Forhåbentligt noget der ville gå over som magien blev unødvendig.

Procella følte sig svag i benene da hun skubbede sig ind i taxaen. Det var lidt som fornemmelsen af at man havd drukket sig alt for fuld, og var nået det punkt hvor det var sjovt for 3 drinks siden.

Da Helias satte sig ind og de blev badet i mørke igen lod hun sig med et suk synke mod vinduet. Det var koldt mod hendes hud og det føltes rigtig rart.

Hendes hånd søgte ud efter Helias og fingrene flettede sig trøstende ind i hans.

"I'm okay. Just closing my eyes for a bit. I think I caught something on the boat. Freaking boats. Hate the bloody water...maybe it's the flu..."

Hendes stemme var fraværende og mumlende. Træt.

Helias svarede ikke men lod hende hvile. Hun var træt og syg. Det her måtte overstås snart.

"Driver, put some speed into it and I will give you a bonus."

sagde han stille til chaufføren. Der blev trådt på sømmet. I en fart nærmede de sig kapellet, og selvom hans drøm var ved at gå i opfyldelse, var han ængstelig. Noget var galt. Noget var på vej.

Ved kapellet steg Helias hurtigt ud af taxaen og spejdede omkring sig. Der var ingen at se. Han stak pengene til chaufføren og gik over for at hjælpe Procella ud.

"It is time my love.. Feeling ready?"

spurgte han hende blidt, imens han smilede så roligt som han kunne.

Procella steg ud af taxaen. Hendes ben var bløde som nudler.

"M-hm. Fine. I just. Give me a second okay?"

Hun støttede sig tungt til taxaen et øjeblik og skubbede sig så bort. Hun gled ind i hans favn og ind til hans varme. Hun manglede trøst og støtte. Af en eller anden grund følte hun sig syg langt ind i kroppen.

"I am not getting cold feet. I just need a second. I feel like i'm going to puke. Sorry. That was nasty. I just need a bit of air i think"

What the hell is wrong with me?

Bentley'en trak ind foran cafeen og overtog pladsen lige ved indgangen efter en taxi, der trak ud på vejen på samme tid. Wicked måtte holde sig selv tilbage fra at bevæge sig som en skygge omkring bilen og ind døren, mens han konstant mindede sig selv om at han var ude iblandt almindelige mennesker. Alligevel bar de lange ben ham så hurtigt frem, at han først fangede Procellas fært da de slanke fingre lukkede sig om dørens håndtag.

Fresh.

Wickeds læber trak sig tilbage fra de hvide, let spidse tænder, i en grimasse af et smil. De mørke øjne gled henover cafeens ruder udefra, men en del af båsene var ikke synlige fra gaden. Han skubbede døren op og trådte ind.

Færten var omtrent den samme indenfor døren, hvilket kort fik ham til at standse. Luften udenfor burde have forvansket Procellas duft, den kølige vind fra vandet have båret den væk. De mørke øjne gled henover båsene han ikke havde kunnet se udefra med et hurtigt ryk af hovedet.

En servitrice standsede midt i at tage en runde imellem sine borde og stirrede en smule tøvende op på ham, før hun fik sit professionelle smil på plads igen.

"Hey. Welcome to Fairview Diner. Can I get you to a table?"

Han vendte de mørke øjne imod hende med et ryk, højst sandsynligt for hurtigt og intenst, for pigen krympede sig under det. Wicked knurrede indvendigt.

No time for playing human.

"A woman was in here. Brown hair, golden eyes, slim build. She would have been with a man, tall, dark long hair."

"Oh, right. Big tipper. You just missed them."

Pigen trak let på skylderen, før hun udvidede de allerede store øjne i frygtsomt.

"It's not.. Look, she gave me the money fair and square. If the card's stolen, I didn't know! I don't want any problems with my boss!"

Wicked kneb øjnene let sammen og rettede ikke pigen, mens hun fablede videre.

"Look, they got in a cab, seemed real out of it. She said they were going to get married, flashed this mother of a ring around. Look, I don't know anything else!"

Døren smækkede så hårdt bag ham at glasset krakelerede. Bentley'en efterlod flere skridmærker da den trak ud i trafikken.

Married

Wicked stirrede blankt ud i luften et langt øjeblik, kolliderede næsten med en lille fiat foran, trak udenom og undgik med nød og næppe at køre direkte ind i en modkørende. De slanke fingre strammede sig om rattet, da hans tænder skar så hårdt imod hinanden, at knoglerne i hans kæbe knagede.

.. I'm going to eat his heart.

Et bredt og absolut modbydeligt smil af grusom forventning bredte sig på hans læber, da han igen greb telefonen.

"Fletcher. Chapels and motels, start with those nearest to the diner."

Fletcher undlod at svare. Tonen i hans dæmoniske chefs stemme var en, manden aldrig havde hørt før. I stedet faldt stilheden på linjen de få sekunder det tog ham at slå navnene op.