It's not pleasure, it's work! - Stefan.

Alias så sig kort over skulderen, Kean var gået.. og manden med.. hmm.. nå så måtte han vel få rettet lidt op på al den skade han havde forsaget, han kunne snakke med Kean en anden dag, han fortjente vl også en undskyldning, på en måde, selv om han ikke behøvede undskylde til Kean, men altså ja. Han vendte så sit blik med Stefan der holdte om pistolen, han tog den ud af hånden på ham ved hans ord og rystede lidt på hovedet af ham. "Du må aldrig true med sådan noget igen.." hviskede han stille og afladte pistolen, han tog petronerne ud af den og smed dem fra sig, inden han tog fat i Stefan og sadte den tomme pistol tilbage i hylsteret. Han kiggede så på ham igen og nikkede lidt for sig selv. "Mmhm.." mumlede han stille og kørte hånden gennem håret, han anede ærlig talt ikke hvad han skulle stille op lige nu.. hvad han skulle sige eller gøre.. han var bare ikke god til sådan noget. "Kom nu tager vi hjem.." mumlede han stille men vendte så opmærksomheden mod Stefans finger og tog forsigtigt fat om hans håndled og trak hånden op til sig så han kunne kigge lidt nærmer på hans fingre, "Hmm.. " mumlede han stille, han turde ikke røre ved dem.. men det måtte de lige kigge nærmer på når de kom hjem, Alias kunne nok godt binde hånden ind, han havde vidst en første hjælps kasse stående.. man vidste jo aldrig.. med Stefan. "Du må ikke græde.." prøvede han stille og trak så jakken af og lagde den over Stefans skuldere, "Kom.." hviskede han stille og lagde en hånd blidt i ryggen på ham og gik roligt sammen med ham ud til vejen, for at få fat i en taxi.

Stefan kunne ikke helt holde tårene tilbage, de trillede stadig ned af hans kinder, det var dog lydløst, dels af chok og af svigt. Han følte sig ret fortabt lige nu, selvom der var kommet lidt mere ro på og .. der var ingen pistoler nu eller en Kean. Han nikkede stille da han sagde de tog hjem, det var også mere betryggende, hvis de var derhjemme, ingen der blandede sig .. han følte aller mest at det var ham selv der havde gjort noget galt, at han var den 'onde' i det her .. han følte han havde gjort noget der gjorde at Alias gjorde som han gjorde .. . Han tørrede sine tåre væk fra sine kinder med håndfladen, på den hånd der ikke havde brækkede fingre. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle stille op, han ville gerne skælde ham ud og give ham nogle slag, men lige nu der skulle han lige komme sig over at han nær havde troet han selv var død og lige sluge det at Alias havde været utro .. for helved. Han ville ikke tude, men det sved hele tiden i øjnene ved tanken om det, Alias skulle kun have ham .. og ikke alle mulige andre. Stefan ventede med at sige noget, få en forklaring, til de var hjemme. Han håbede .. håbede virkeligt Alias havde en god forklaring .. selvom han næppe regnede med det. Alias var jo ikke ligefrem typen der drak sig fuld og endte ved et uheld i sengen med en eller anden person.. det var ikke ligsom Stefan, det var godt nok kun sket en gang .. og det kom aldrig til at ske igen! aldrig!

Alias gik roligt med Stefan ud til vejen og fik hurtigt fat i en taxi, han hjalp Stefan ind og satte sig også selv ind i den anden side. Tuden hjem gik i tavshed, han skulle også selv lige have tid til at fordøge alt det der lige var sket.. men skulle han være ærlig var det at være alene med Stefan lige nu.. ikke hans højste ønske.. han var så bange for at stefan skulle flippe ud.. han havde ikke noget imod at hans slog ham, og råbte.. men han havde bare ikke rigtig.. noget at svare igen.. til, han havde ikke noget at sige, Stefan havde jo fundet ud af det, og så var der jo ikke mere i det. Han betalte taxi chafføren og hjalp igen Stefan ud af bilen, han vidste ikke helt om han skulle tage hans hånd.. eller om han bare skulle.. men han lod være, han ville ikke have det til at blive værre end det var. Han gik op til døren og låste op og holdte døren for Stefan, ind til han var kommet ind, så tog han hans jakke af og hang den på krogen og trak sine sko af. "Jeg finder lige et tæppe til dig.. og noget forbinding.." mumlede han stille og forsvandt ind i huset. Han fandt et tæppe oven på og fik fat i første hjælps kassen. Han gik neden under igen til stefan der havde fået sine sko af og fulgte ham ind i huset, han trak en stol ud til ham ved det lange spisebord, der hvor klaveret stod.. spise stuen.. han fik Stefan ned og side og lagde tæppet om hans skuldere, og tog så blidt fat om hans håndled og lagde hans hånd op på bordet og kiggede undersøgende på hans hånd. "Hvor gør det undt henne" spurgte han og kiggede kun på fingerne, han turde ikke møde Stefans blik.

Stefan fulgte tavst med og lod Alias hjælpe, selvom han ikke gad han skulle røre ved ham også alligevel ville han gerne bare være i hans trygge arme og få afvide det hele var okay og han aldrig havde lavet noget med Kean, at det hele bare var en ren misforståelse. Han bed tænderne svagt sammen da Alias tog hans hånd "Det gør aller mest ondt i mit hjerte .." sagde han så en anelse koldt, men det var tydeligt at høre sorgen bag den lille facade han prøvede at holde. Han ville hellere have han reparerede det end hans fingre. Han sukkede så og kørte den raske hånd igennem sit brune hår " .. jeg troede bare .. jeg forstår det bare ikke .. har jeg gjort noget galt?" spurgte han så og så på ham med sårede og fortvivlede øjne. Han prøvede ihærdigt at holde frustrationerne inde og tage den stille og roligt. Han ville gerne prøve at tage det roligt, men han endete nok med at få et mindre raseri andfald, han kunne mærke det, det boblede indeni ham. Han havde bare lyst til at spole det hele tilbage, være uviden og .. være i Aliases arme, glad og tilfreds. Han kunne slet ikke koncentrere sig om de brækkede eller forstuvede fingre, alt det andet fyldte meget mere oppe i hans hoved "Jeg ville bare ønske .. at .. " begyndte han igen, men pustede så ud og lagde sig hen over bordet med ansigtet gemt. Han vidste ikke hvad han skulle sige og alligevel havde han en masse spørgsmål.

Alias lod sine trætte øjne følge Stefans finger, op af hans arm, og stirrede intenst ind i hans øjne ved de ord han fyrte af, det gjorde lige så meget undt på ham.. smerten i Stefan stemme, han ville virkelig ikke såre ham hvis han kunne undgå det, men det var for sent nu.. og det Stefan blev ved med at bringe det op.. men det måtte han heller vende sig til, sådan kom den næste uge sikkert til at gå, hvis han altså nogen sinde blev tilgivet igen. "Det ved jeg godt.." sukkede han stille og løsrev sig Stefans øjne, han begyndte så lige så forsigtigt at røre ved Stefans finger, og mærke lidt på dem, for at finde ud af hvor mange, og hvor henne, i hvilke led.. det var jo ikke for sjovt han havde været læge vel. "Nu ligger jeg forbinding på her.. og så tager du på skadestuen imorgen" sagde han hæst og åbnede kassen og fandt forbindingen frem, og lagde den stramt, men ikke for stramt om stefans finger, hans arbjede hurtigt og med en hvis smidighed, han var stadig god til det. Han satte en klemme på til sidst. "Sådan.." mumlede han stille og rystede lidt på hovedet da Stefan gemte sig ansigt væk ved bordet. Han tog fat i bordet og smed sin tunge krop op på den og lagde sig på ryggen så han fyldte det meste af det lange bord, han gloede op i loftet, total tom i kroppen, total tom i hovedet. "Ingen ting overhovedet.. det mig der har gjordt noget galt.." hviskede han stille og blinkede lidt. "Jeg kan godt prøve at forkalre mig, men jeg kan kun komme med dårlige undskyldninger.." mumlede han stille og blev blot ved med at kigge op i loftet, han ville ikke kigge på Stefan. "Jeg plager som regl at slå offert ihjel når jeg har drukket des blod.. men Kean var jægere.. og det var blot en leg, han ville slå mig ihjel, jeg ville slå ham ihjel.. vi byttede, blod for infomationer, sluttede fred.. men når.. jeg indtager blod.. bliver jeg selv lige så påvirkert som når du.. drikker mit blod.. en form for, ikke så stækt, men stadig.. og så skal der bare ikke meget til.. og ja.. du ved hvad det gør.. og hvordan det kan ende.. undskyld" sagde han med sin hæse stemme, men det sidste blev hvisket ud i en lav hvisken. Han lukkede øjnene i igen.. han var ikke sikker på om han fortrød.. men han fortrød også i den grad at Stefan havde fundet ud af det. "Jeg forstår godt hvis du ikke kan tilgive mig igen.. jeg vil give dig alt.. men gøre det om, det kan jeg ikke" hviskede han stille og åbnede øjnene op igen og stirrede forsat ind op i loftet. Så drejde han hovedet og kiggede lidt på Stefan, og tog så hans hånd, den med forbinding på. "Jeg er død.." hviskede han stille og lagde hans hånd over sit hjerte, "Men.. selv om jeg er død.. så.." hviskede han stille og lukkede øjnene i igen, og koncentrerede sig dybt. En puls spredte sig i hans krop, og en let banken for gennem hans krop, han havde altid vidst han kunne, men havde aldrig gjordt det før.. men nu følte han.. han havde nogen at bevise det for, gøre det for. Pulsen faldt hen igen efter et par hjerte slag, og han lå helt stille, som den døde mand han var.. død om igen.

Stefan skar et par små grimmaser imens han rørte ved hans fingre, han nikkede atter da han sagde at han skulle tage på skadestuen i morgen. Han betragtede Aliases hurtige, men flotte forbinding, han var fantastisk. Han mærkede hvordan det dunkede i fingrende på ham. Han rettede sig op da han lagde sig på bordet og begyndte at tale, han så på hans smukke ansigt og lyttede til Aliases ord. Han havde lyst til at tilgive ham med det samme, men han kunne ikke lige nu. Han så undrende på Alias da han tog hans hånd og lagde den mod hans bryst. Stefan var ualmendenligt rolig, han var tavs og lyttende, der foregik en hel masse tanker inde i hans hoved. Han mærkede pludseligt hjerteslag, hjerteslag i Aliases bryst. Han stirrede på ham og det var næsten som om at hjerteslagende blev ved i hans hånd, lang tid efter det var stoppet. Han følte kort det havde taget pusten fra ham, det havde været underligt "Jeg vil gerne tilgive dig .. men jeg .. kan ikke nu .." sagde han så forsigtigt og pustede forsigtig ud. Han holdte stadig sin hånd mod hans bryst. Han flyttede sig lidt og lagde forsigtigt kinden imod hans brystkasse. Han lukkede øjnene og mærkede hvordan det sved bag øjnlågende, han prøvede at holde et par tåre tilbage, det var mest .. ja, tåre .. ikke triste.. ikke af glæde, måske af glæde? En enkel tåre undslap alligevel og gled ned af hans kind og landede på hans bryst.

Alias smilte en lille smule, han vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv, hvad han skulle gøre nu.. for at gøre det hele godt igen.. mend et var jo umuligt det vidste han godt, men hvad skulle han så gøre? Han kunne jo ikke bare.. være der.. det var synd for Stefan, måske ville Stefan helst være alene.. det var nok også bedst. "Det forstår jeg godt.." hviskede han stille, det gjorde undt.. inden i.. men han måtte bide smerten i sig igen. "Jeg forstår godt hvis du heller ikke vil se mig mere.." hviskede han stille og mærkede så Stefans hovede mod sit bryst, hn slog øjnene op igen og kiggede lidt ned på ham, han turde ikke røre ved ham.. det turde han ikke.. tænkt hvis han startede et eller andet andfald i noget, Stefan havde taget det hele så roligt ind til nu. Men så alligevel.. han lagde en hånd over hans hår og aede ham forsigtigt i nakken og håret. Han bed tænderne lige hårde sammen da han kunne mærke det blev lidt vådt gennem t-shirten, han vidste godt Stefan græd.. men han vidste virkelig bare ikke hvad han skulle gøre ved det.. han var bare ikke van til sådan noget. "Stefan.." hviskede han stille og prøvede ikke.. ligesom at ødelægge alting. "Hvis du vil.. så kan jeg godt gå nu, og blive væk i noget tid.." hviskede han stille, bare for Stefans skyld, selv om det virkelige gjorde undt, og det han havde mindst lyst til var at forlade Stefan.. men selvfølelige hvis det var det Stefan ville have, så var det det de gjorde.

Stefan nød Aliases berøring, det gav et strejf af tryghed i ham. Han blev ligende med kinden mod hans brystkasse, han sukkede mildt af det Alias sagde, han ville jo ikke have han skulle gå og han havde ikke i tankerne at forlade ham og aldrig ville se ham, de tkunne han slet ikke .. tænke på, han ville bare gerne føle sig tryg lige nu og være sammen med Alias "Shh .. " tyssede han så forsigtigt "Du skal ikke gå .. " sagde han så forsigtigt og åbnede øjnene. Han så på ham "du skal holde om mig og lade som om det aldrig er sket" hviskede han så og så ham i øjnene, ind i hans mørke øjne, som han havde kigget i så mange gange før, men der var alligevel noget anderledes ved hans blik, han virkede nærmest usikker på sig selv. Han kunne ikke overskue at tænke på det der var sket, ikke oven i alt det der var sket inden Alias var dukket op. Han kunne ikke rumme alle de følelser på en gang. Han var jo trodsalt kun et menneske ligsom alle andre mennesker, på trods af det han havde oplevet og været igennem. Han var ikke et super menneske .. eller .. det følte han i hvert fald ikke lige nu, han var da stærkere e¨nd .. nogen andre mennesker, andre havde måske ikke holdt til en hel del af det han havde været igennem. Han græd ikke længere, hans øjne var blot lidt blanke fra de tidligere tåre, han kunne ikke lide at græde overfor Alias, han følte sig svag.

Alias lukkede øjnene igen og nussede blidt Stefan i nakken, han ventede bare på Stefan skulle slå hans hånd væk og gå til angreb.. men han var bare så stille.. det var helt ubehaligt, han ville heller have skæld ud end stilhed, det gjorde mere undt. Han nikkede lidt, okay han skulle ikke gå, det var han.. hmm.. glad for troede han, altså han ville ikke forlade Stefan, han ville ikke lade ham være alene, tænkt hvis han.. nej.. han skulle ikke have lov til det nej! Men han kunne godt forsvinde lidt.. bare sådan Stefan kunne være lidt alene, men Alias.. han ville stadig holde øje med ham. Holde om ham? Mente ha det.. det tude han da ikke.. øh.. hm. Han satte sig langsomt op og kiggede ind i Stefans øjne.. der var flere ting han også selv gerne ville sprøge om, men lige nu.. ja der måtte han nok heller bare gøre som Stefan sagde.. selv om det var så fandes svært at holde tilbage. Han kravlede ned af bordet og hjalp Stefan op og stå, "Kom.." hviskede han blidt og lagde tæppet lidt tættere rundt om ham og samlede ham så op så han ikke skulle gå, men bare så Alias bar ham. Han bar ham ind i stuen og lagde ham ned på Sofaen, og samlede tæppet om ham, og en pude under hans bag hovede. "Jeg finder lige noget.." hviskede han stille, "To sekunder.." mumlede han og forsavndt i lidt tid, noget der nok mere svarede til 5 minutter. Så vendte han tilbage med en spørjte i hånden og en lille glas æske i hånden. Han satte sig ned ved siden af Stefan og løftede hans hovede op og placerede det på sit skød så han kunne være lidt sammen med ham stadig. Han nussede ham forsigtigt i håret. "Bare slap af.." hviskede han stille og satte sprøjten i glas æsken og sugede noget af den væske der var deri op, og tog så fat om Stefans håndled hvor han havde brækket fingerne, og kiggede lidt efter en blodåre.

Stefan hadet normalt når Alias bar ham rundt, men lige nu, der var det meget rart. Han lod sig blive båret ind i sofaen og puttet. Han nød den tryghed der lå i at blive puttet, ligsom da man var lille og blev puttet af sin mor eller far inden man skulle sove. Han kunne godt mærke på sig selv hvor træt han var da han var kommet ned og ligge. Han nikkede tavst da han sagde han lige skulle hente noget. Han kiggede lidt rundt i den flotte stue imens han ventede på at Alias kom tilbage, han ville gerne sove lidt på det hele og snakke med Alias i morgen, han var alt for udmattet til at kunne lige nu, han ville bare blive endnu mere udmattet hvis han skulle ende med at græde igen. Hans ansigts udtryk blev dog lidt undrende da han så nålen "Hvad .. Hvad er den til?" spurgte han så og sank. Han så på Alias og derfter ned på sin arm da han prøvede at finde en blodåre, det gjorde lidt ondt når han bevægede hans arm, da det automatisk bevægede lidt i hans fingre, han bed tænderne svagt sammen ".. Hvad skal det til for?" spurgte han så og blev en smule urolig. Han synes det var lidt skummelt med sprøjter, ville han bedøve ham eller?! Han var ikke nåle skræk, men det var nu heller ikke fordi han synes de var særligt betryggende at have noget at gøre med. Han foretrak faktisk helt at holde sig væk fra sygehuse og ting der hørte til, forbinding kunne lige gå an.

Alias smilte forsigtigt og grinte lidt, "Det gør kun undt i få sekunder.. " mumlede han da det lød lidt til Stefan var bange for nålen, det forstod han virkelig ikke.. men nåh ja.. det var jo også Stefan, han var lidt unormal. Han nussede ham blidt i håret og smilte undskyldene til ham, han havde tænkt sig at give ham nålen lige meget hvad, om han så skulle holde ham fast.. han kunne ikke klare at Stefan var i smerter.. og ærlig talt var det bedst han sov lidt på det så.. derfor lidt bedøvende med nogen sove medecin i.. så faldt han hurtigt i søvn, og hans finger ville få ro, og ikke gøre undt mere. "Det bare så det ikke gør undt.." mumlede han stille og kyssede forsigtigt Stefan i håret, "Undskyld" hviskede han stille og tog så lidt strammer om hans håndled og satte nålen mod huden og pressede blidt så den flød ind i en af hans boldåre, han trykkede roligt ned på den så væsken flød ud i Stefans krop. Da der ikke var mere i fjernede han nålen og lagde den på bordet, og satte hurtigt et plaster på. "Så.. var det så slemt?" spurgte han stille og smilte forsigtigt til ham, han kunne jo heller ikke lide at gøre ham undt, men hvis det var for at mindske smerten han helt sikkert havde.. så ville han gerne give ham et lille stik. Han betragtede Stefans øjne der gled i, og der efter hans tunge åndedrat. det virkede virkelig hurtigt. Han gled hurtigt væk fra ham og satte en pude under hans hovede, "Sov sødt.." hviskede han blidt og tog nålen og smuttede. Han kom tilbage nogen timer efter lige inden sol ned gang, lagde en seddel på bordet sammen med nogen penge. på sedlen stod der:

Stefan

Tag på skadestuen.

Vi ses ved solnedgang, Alias.

Stefan kneb øjnene lidt i da han stak nålen i hans arm, han havde ikke haft noget valg, men hvis det bare var for smerten, så gjorde det vil ikke noget. Han kunne dog mærke hvordan han begyndte at blive lidt døssig og der ikke gik mere end 2 minutter og han lå i en dyb søvn...

Stefan glippede forsigtigt med øjnene ved solens stråler der strømmede ind igennem vinduet. Han havde kort ingen stedsans og kunne ikke helt finde ud af hvor han befandt sig. Han lukkede kort øjnene igen og satte sig forsigtigt op. Han så lidt rundt og først der gik det op for ham at han var hos Alia.. derhjemme. Han fik så øje på seddlen og pengende på bordet. Han læste det hurtigt. Han havde ikke lyst til at at tage på skadestuen, men det var nok bedst. Han rejste sig op og kørte den raske hånd igennem håret i et gab. Han gik ud i køkkenet og fandt et æble og et glasvand frem. Han drak vandet i en tår og spiste æblet imens han gik op på sit værelse. han gned sig træt i øjet og fandt så noget tøj frem og forsvandt ud på badeværelset. Han tog sig et langt og varmt bad, hvoreftet han smuttede i tøjet og forsvandt neden under igen. Han tog pengende og gik ud af hoveddøren. Han fandt den første bus til skadestuen.

Han kom hjem en halvanden time senere og havde fået bundet alle tre fingre, ingen af dem var brækket, men de var meget slemt forstuvet, men det havde heldighvis kun været tæt på, så det gik ikke flere uger før det begyndte at blive gode igen. Han havde været lidt usikker omkring at tage derhen alene, men det havde ikke været så slemt alligevel. Han så på klokken. Det blev mørkt om en times tid. Han sig til at tegne nogle graffiti tags og spise noget mad, sådan at det var gjort inden at Alias .. vågnede.

Alias kravlede langsomt op af hullet og så sig lidt omkirng i det lille rum, inden han dækkede hullet til med måtten og gik ud af lokalet, han tog sig igen et bad, det var bare rart.. at gå i bad når man lige stod op, så man kunne føle sig lidt ren reste af dagen.. eller natten i hans tilfælde. De fleste mennesker gik nok også i bad når de stod op, inden de tog i skole eller arbjede eller havd helvede de nu gik og lavede.. så ja det gjorde Alias altså også når han stod op. Efter badet svøb han bare et håndklæde om livet, tøjet lå jo alligvel oven på, han behøvede ikke finde Stefan først.. han ville ikke.. irretere ham. Han gik oven på men fandt så Stefan på vej oven på, han så kort op ham og smilte undskyldene.. nå ja.. hvad fanden. "Fik du lavet hånden?" spurgte han roligt og så kort på det han havde gang i.. eh? "Hvad laver du?" spurgte han og hævede øjnbrynene og gik lidt hen til ham og lænte sig lidt ind over bordet for at se hvad det var han tegnede, han så lidt forvirret på ham.. det var vel også bare sådan en.. Stefan ting.. eller hvad? Han smilte lidt og tog så et srkidt væk fra bordet.. han ville helst ikke sætte noget i gang.. ja.. han ville bare ikke gøre Stefan sur eller ked af det.. eller noget som helst.

Stefan så op da han hørte Alias "Ja, jeg fik den lavet" sagde han så og tog hånden op for at vise ham det. Han skyndte sig at skjule tegningen da Alias kom tættere på, det var en gylden regel at man ikke viste sine graffiti tags til nogen, for ellers var der større chance for at blive taget. Hvis ens tag var rundt omkring i byen og politiet fandt ud af at det var en, det ville være ret surt. Han havde dog holdt en pause med det, han smilede så lidt "Aj, det bare nogle .. tegninger" sagde han så og vendte papiret om så Alias kunne se. Alias var nok lidt ligeglad med det og han tvivlede på at han fik i tankerne at sige det til nogen, det var jo blot en af Stefans små hobbyer, der holdte ham lidt fra at gøre dumme ting .. men af og til også førte ham ud i dem. Han ville vente lidt med at spørge ind til det i går .. han ville ikke ødelægge stemningen med det samme. Men jo før de snakkede om det, jo bedre, selvom han ikke rigtig vidste hvad de helt skulle snakke om, men han havde brug for at Alias .. på en måde .. talte ham tryg ved at han ikke .. ja.. gjorde det igen eller ligende. Han samlede tegnegrejet sammen og lagde det pænt. Han rejste sig op og først der fik han øje på at Alias faktisk ikke havde andet end håndklædet om sig .. god damnit. Han så hurtigt væk, det var bestemt ikke første gang, men når det på en måde kom som et chok alligevel, så kunne han ikke lade være med at tænke forkerte tanker også .. rødmede han.

Alias smilte lidt da han så hånden og nikkede, det var godt Stefan havde fået det ordnet, han var ked af han havde været skyld i så meget.. lort.. hvade han bare aldrig gået ind på den bar, så var Stefan aldrig bleven såret som han var.. både med hånden og hjertet, som han sagde.. gjorde undt. Han smilte igen undskyldene, han vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv. "Nå okay" mumlede han stille og kiggede lidt på tegningen og nikkede bare, "Det flot" sagde han bare, han anede jo ikke hvad det var, men hvis Stefan godt kunne lide at tegne så skulle han da have lov til det. Han smilte lidt da Stefan vendte sig om mod ham og rejste sig, han fik kort øjnkontakt med ham.. Stefan kunne ikke skjule sin rødmen, og det gjorde Alias lidt blød om hjertet at han stadig.. ja.. hm. "Øh.. jeg tager lige noget tøj på.. kommer du oven på?" spurgte han stille og smilte forsigtigt til ham, inden han forsvandt op af trappen. Han gik ind på sit værelse og åbnede skabet, han fandt et flot jakkesæt frem og et sort slips, og trak i tøjet, behaligt.. mmhm. Han kiggede kort på sig selv foran spejlet inden han smed håndklædet og trak i tøjet. Han hang håndklædet på plads på sit eget badeværelse, og gik så ud i værelset igen, og så sig kort omkring, for at finde Stefan.

Stefan smilede lidt "Tak .. og Ja .. jeg kommer lige om lidt" sagde han så og så efter ham. Han fik rydtet det sidste op og fik også lige rydtet op i køkkenet, Han sukkede svagt og gik så oven på til Alias. Han åbnede forsigtigt døren til Aliases værelse og så kort rundt på værelset, før han satte sig på hans seng, han kunne ikke lide at .. ja det på en måde var så langt fra hinanden, det var som om at Alias ikke turde røre ved Stefan, forståeligt alligevel, selvom Stefan var ualmendenligt rolig omkring det, men Stefan skulle nok tage skridtet kunne han forstå. Han så på Alias da han kom ud med jakkesæt på, han så lidt undrende på ham og betragtede ham lidt, han så godt ud .. også i jakkesæt ".. Du ser godt ud .. Men hvorfor så .. fin ?" spurgte han så og smilede lidt. Han egede ikke selv et jakkesæt og havde aldrig gjort, ikke en gang til hans konfirmation. Han var ret nysgerrig efter at vide hvad han skulle siden han havde taget så fint tøj på. Skulle han til fest eller møde eller? Han sank og havde vist aldrig set ham i jakkesæt før .. havde han? Nej det huskede han ikke "Hvor skal du hen?" spurgte han så stille og blev lidt skuffet ved tanken om at han bare smuttede nu hvor han endeligt var vågnet. Han bed tænderne sammen, han ville ikke sige noget før han hørte hvad Alias havde at sige.

Alias smilte lidt og grinte, "Tak.." mumlede han stille og gik hen mod sengen hen mod Stefan, men stilte sig alligvel lidt fra ham, han tude stadig ikke røre ved ham, havde ikke lyst til at sætte noget i gange.. han havde i det hele taget bare slet ikke lyst til at røre ved Stefan.. som sagerne stod lige da. "Eh.. jeg skal ingen steder" mumlede han og smilte lidt, Alias havde tit skjorte på, måske ikke så tit slips, men da plagede han da at have? Måske havde Stefan bare ikke lagt mærke til det før nu, men jakkesæt.. det var hans fortrukende, selv om skinny jeans nu egentlig også klædte ham ret godt. Han stod lidt og vidste stadig ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv, han håbede bar Stefan snart ville sige noget.. det begyndte virkelig at blive lidt akhavet, og hvis dt blev ved sådan her, så kunne han virkelig ikke være sammen med Stefan mere.. det var.. ubærligt at tænke på, men han kunne heller ikke have sådan et forhold her. Han smilte forsigtigt, "Jeg er her hele natten.." sagde han roligt, han behøvede ikke spise i nat, det kunne han gøre i morgen, det var okay, han havde ikke brug for det så tit, og der gik flere dage før han for alvor kunne mærke det.. lidt ligesom en rygere.. der ikke havde røget et par time.. de ville føle trang til at gøre det.. men man ville alligvel ikke kunne mærke det ordenligt før en halv til en hel dag. Sådan var det for Alias bare over lidt længere tid. Han rettede blikket mod Stefan og så på ham med et brandene inderligt blik, nu måtte de altså tale.. han kunne ikke holde det ud længere.. alt den flaskhed!

Stefan kunne godt selv mærke at det var på tide de fik en snak, han kunne ikke helt selv .. klare det der. Han lukkede kort øjnene og rettede sig lidt op "Okay .. " sagde han så og smilede ikke rigtig mere. Han havde på en måde ikke lyst til at snakke om det, for så blev han nødt til at fjerne den trygge facade. Han bed tænderne lidt sammen og så lidt væk "tænkte du overhovedet på mig?" spurgte han så, det var et spørgsmål der havde brændt indeni ham, havde han overhovedet skænket Stefan en tanke imens? Han bed tænderne hård sammen og mærkede hvordan det begyndte at ulme lidt indei ham. Tanken om Alias og Kean, billederne der dukkede op. Han havde holdt ud, på trods af det var en evighed siden han havde været i seng med nogen .. hvor han før i tiden nærmest havde sex hver nat .. nogen gange dag. Han kunne med lethed havde kommet til at være utro, men havde holdt sig væk, for Aliases skyld .. og sin egen selvfølgeligt, han ville jo ikke såre eller gøre Alias vred. Men at han så bare .. knepper udenom .. var det derfor han ikke .. behøvede sex med Stefan? Hvor mange gange havde de overhovedet haft sex? Var det flere gange eller blot en gang? Han så ikke på Alias, men hans blik fortalte ham at facaden var brændt væk nu og det små frustrerede blik havde en krig i hans øjne.

Alias stirrede tavst på Stefan, han hadet virkelig stilheden.. han var ikke tanke læser! Kunne han forhelved ikke bare sige hvad han tænkte på, så skulle Alias nok gøre sit bedste for at svare ham på de spørgsmål han nu havde.. så de ligesom kunne komme lidt vider. Han så ned i gulvet da det første spørgsmål ramte ham hårdt. Han sukkede og vidste ikke helt hvad Stefan helst ville høre.. ja? eller nej.. Havde han tænkt på Stefan? Nej ikke dirakte, så havde han nok ikke kunne gøre det.. men små ting var da dukket op.. han havde tænkt på hvordan stefan reagerede på hans blod.. og hvordan Kean gjorde det.. egentlig.. så havde han tænkt ret meget på forskellene.. det havde bare været så befriende.. et one night stand.. Kean kendte ikke Alias, han havde aldrig mødt ham før, han kendte ikke til hans.. kvinder, og til hans liv.. og hvordan han var.. det havde bare været så let.. så hurtigt.. og så slut.. og så aldrig mere tale om det.. men nej.. det havde skæbnen jo ikke valgt for ham. "Nej.. så havde jeg aldrig kunne gøre det.." hviskede han stille og og blev ved med at stirre på Stefan, han havde ikke tænkt på Stefan, ikke rigtig.. men alligvel lidt, men ja.. det havde han ikke lyst til at fortælle ham.. hvem kunne være i seng med andre.. imens de lå og tænkte på deres.. elskede? Nej det kunen han ikke gøre.

Stefan nikkede svagt og lukkede kort øjnene, Han så så på ham "hvor mange gange har i haft sex? .. " spurgte han så, han lænte sig lidt frem og så Alias i øjnene "har du tænkt dig at se ham igen?" spurgte han så og kunne ligeså godt komme ud med det han havde på hjertet nu "Er der flere end ham? " spurgte han så og blev ved med at holde hans blik, på trods af at det var tydeligt at se han fik det dårligere og dårligere "Hvor gjorde i det henne? .. Var han bedre end mig? .. Nej vent, det vil jeg ikke have svar på" sagde han så og ville helst ikke have svaret, hvis det var ja. Han så først ned nu og havde fået knyttede hænder. Han så ned i sit skød, hvor de knyttede hænder var og bed tænderne sammen. Han trak vejret lidt mere usikkert, fordi følelserne begyndte at starte en krig i ham, han havde lyst til at slå Alias, bare for at få aggrasionerne ud, på en måde ville han ønske han var alene, så han kunne skrige og slå på noget, han kunne ikke når Alias var her, han ville bare gøre det værre .. Alias ville sikkert forlade ham og efterlade ham alene. Han kunne dog godt mærke at det var tæt på, raseri anfaldet lå lige på kanten. Han flettede sine egne fingre sammen og prøvede at holde sig selv tilbage, prøvede at lukke følelserne indad. Han ville ikke have at Alias bare gav Stefan op fordi han så ham som umugelig .. Som et problem barn han ikke kunne passe.

Alias blev ved med at stirre fast ned i gulvet, dog tvang Stefans spørgsmål ham til lige hurtigit at se op, han blev helt overvældet af Stefans blik, han kunne ikke se væk, dog lod han sig selv falde ned på gulvet og satte sig i skræder stilling, så han beder kunne tænke.. han måtte passe på med hvad han svarede, og bevarede roen, det var vigtigt at de ikke.. bare begyndte at råbe af hinaden og skændes.. det ville han jo helst undgå.. men hvis det var hvad der skulle til for ligesom at få dem vider.. så måtte han jo bare.. gøre det.. gøre alt, for Stefans skyld.. gøre ham glad igen.. det ville han så gerne, han hadet at se Stefan ked af det, det var.. det gjorde undt inden i. "Øh.. kun en gang" mumlede han stille, men forbanede sig selv lidt over det lille øh.. men ja.. det kunne Stefan da umuligt ligge vækt i, han fortalte jo sandheden, han havde kun haft sex med Kean en gang og det havde bare været hurtigt.. og ikke nogen følesler.. selv om.. men nej. Hvade han tænkt sig at se ham igen? Det vidste han ikke.. men det blev han jo nød til.. men ikke på den måde som Stefan nok troede.. måske var det bedst bare at svare nej, så Stefan kunne få lidt ro i sit hovede.. men på den anden side.. ville han jo helst ikke lyve for ham. "Nej.. jeg har ikke tænkt mig at være sammen med ham igen" sagde han stille og nikkede for sig selv, det var jo rigtig nok, han ville ikke have sex med Kean igen.. ikke som tingene stod lige nu, men hvis Stefan forlod ham? Aldrig tilgav ham.. så kunne han jo aldrig vide.. han havde en evighed foran sig, på et tidspunkt ville han nok have sex med nogen, om så det lige var Kean det vidste han ikke.. det troede han ikke.. Det var også lidt synd for Kean jo.. han følte sig sikkert utrolig meget udnyttet, og det var jo slet ikke sådan han ville have det til at være.. åh forhelved.. det hele var bare en stor fejtagelse. "Nej.. kun ham.. kun den ene gang.." hviskede han stille, han tænkte kort på Alane, men nej, de havde aldrig haft sex, og de kom aldrig til det.. hun var jomfru, og den sødeste pige han kendte.. hun fortjente beder end ham, hun var vel.. ved at blive lidt som.. en lille søster for ham? Sådan en man skulle passe på.. og drille lidt en gang imellem.. så nej. "I dusørjærgerens hule.. " mumlede han stille, det var lidt irreterende han ville vide det.. men ja.. han ville nok have været mere sur hvis de havde gjordt det i Stefan og Alias hjem.. det forstod han godt, så han måtte ja.. ja.. hm. Han så så endelig lidt op efter alle sprøgsmålene da Stefan spurgte om det, men så fortrød det. Han rejste sig hurtgit og stod så et kort sekundt foran Stefan, og lagde to fingre under hans hage og løftede hans ansigt op så han så ham ind i øjnene. "Stefan.. sådan noget må du aldrig spørge mig om.. jeg vil ikke samligne dig med nogen.. du er helt unik på din egen måde.. og jeg elsker at have sex med dig.." sagde han stille og kiggede på ham med et alvroligt blik.

Stefan lyttede tavs til han svar, uden at kigge op, han mærkede hvordan sorgen vandt over vreden, den blev erstattet. Han så ind i Aliases øjne, med blanke øjne. Han mærkede hvordan hans sidste ord gik dybt ind, ramte ham lige i hjertet og fik en tåre til at forlade hans blanke øjne ".. Vi.. " han nåede ikke at sige det han ville sige før han brød ud i gråd og fjernede hagen fra hans hånd og så ned, for ikke at se ham græde lige op i ansigtet på ham "Vil du så ikke nok røre ved mig som du gjorde inden?" fik han så grådigt fomuleret ".. Jeg har det helt dårligt .. jeg vil bare have dig til at holde om mig og .. kysse mig .. og gøre de ting du gjorde inden jeg opdagede det .. jeg vil ikke have du forsvinder fra mig?" sagde han og snøftede. Han kunne ikke være vred på Alias, selvom han inderligt prøvede at skifte sorgen ud med vrede, han elskede jo for helved Alias og .. det havde jo kun været en gang .. og hvad kunne han gøre, det var jo sket, de kunne ikke spole tiden tilbage. Han kunne desuden heller ikke leve uden Alias, han kunne knap nok holde sig selv i live med ham, hvad ville der ikke ske uden? Han turde slet ikke tænke på det .. han gjorde allerede dumme ting .. han ville ende som han gjorde .. den gang. Han skulle bare græde igennem og få grædt ud og grædt igennem, få fjernet alle tårene, så der kunne være plads til smil.

Alias så ham dybt ind i øjnene og blev ved med at kigge, han savnede Stefan.. det var virkelig ulidtligt, men han ville jo bare ikke gøre noget der gjorde det værre.. han prøvede bare at være lidt neutral.. men det gik vidst ikke så godt. Han flyttede forsigtigt sine fingre fra hans hage da Stefan skubbede dem væk. Han sukkede stille, men opdagede så Stefans hulken og hans øjne.. han græd igen. Han lagde blidt armene om ham og trak ham helt tæt ind til sig, åh hvor var det bare.. smerteligt, han skulle han dog gøre.. hvad kunne ændre det.. han vidste virkelig ikke.. hvad han.. åh forhelved. Alias blinkede lidt med øjnene og rynkede brynene da Stefan talte igen, og nikkede stumt, men prøvede så at få nogen ord frem..d et kom bare helt bag på ham, af alt.. og så ville han havde det.. han havde forstået hvis han ville sende Alias væk, eller råbe.. eller slå.. men det var helt anderledes.. det var.. ja det var jo Stefan.. han måtte snart lære det. "Jeg troede bare ikke.. du gad have det.. undskyld" hviskede han stille, og krammede ham lidt tætter ind til sig, han hadet virkelig når han gred, han vidste slet ikke hvad han skulle stille op med sig selv.. hvordan fik man det til at holde op!? "Jov.. jov.. jeg holder om dig" mumlede han stille og bøjede sig ned og kyssede Stefan i håret.. og kyssede ham.. og og.. alt hvad Stefan ville have.. han ville gøre alt for ham, vikrelig.. han kunne godt smide sig på knæ hvis det var.. men det var bare så ynkligt.. men hvis Stefan bad ham om det, så.. så gjorde han det altså. "Jeg går ingen steder.. aldrig.." hviskede han stille og løftede igen hans ansigt op, han så ham i øjnene i to sekunder, så Stefan lige ville.. forstå det var rigtigt det han sagde, så pressede han sine læber mod Stefans i et inderligt kys. Han kunne mærke varmen.. og tårene.. og.. alting.. pulsen og hjertet, han havde sådan savnet ham.. det var helt forfærndeligt.. det gjorde undt. "Jeg gør det aldrig igen.." hviskede han, det var sandt, det ville han love.. så længe Stefan og Alias var sammen.. så gjorde han det aldrig igen! Kun Stefan ville han have..
Han kunne godt forstå ham.. at han troede Kean var beder.. for Alias havde haft sex med ham, og ikke med Stefan.. han forstod det godt.. han havde virkelig dårlig samvittighed lige nu.. men at ligge op til sex med Stefan.. nu.. ville det ikke være lidt at skide på det hele? Han vidste ikke rigtigt, han ville bare gerne have ham i sine arme.. mærke ham tæt på, fortælle ham søde ting.. være nøgen med ham.. være blid ved ham.. alt sammen.. han ville så gerne. Han trak sig forsigtigt tilbage fra kysset og tørte Stefans tåre væk, "Så.. ikke græde mere nu.. " hviskede han blidt og lagde Stefan ned i sengen og trak dynene væk under ham, han kravlede diskret over Stefan og lagde sig på den anden side af ham, og trak ham så helt tæt ind til sig, og lagde sine arme om ham. "Jeg.. jeg er lige her.. og jeg passer på dig.." hviskede han stille og kyssede blidt Stefan i håret igen og trykkede ham tætter ind til sig.

Stefan blev ved med at græde, men det var ikke med særligt meget lyd, han mærkede hans kys, hans arme og hørte hans blide ord. Han mærkede hvordan han stille begyndt at slappe lidt mere af og tårene blev færre og færre. Han nikkede forsigtigt da han fortalte ham at han ikke skulle græde mere og tørrede de sidste tåre væk fra hans kinder. Han lagde sig tæt indtil ham lukkede øjnene. Det var godt at få grædt ud, man fik sådan en .. ro og lettelse. Han lod sine fingre glide op under hans trøje, ikke på en seksuelt måde, mere på en betryggende måde, for at mærke ham helt tæt på. Havde de været sent på aftnen, havde han kunne sove nu. Men det var det ikke og han havde sovet længe, så han kunne være længe oppe sammen med Alias, plus han ville gerne være sammen med Alias. Han tørrede det sidste af de våde øjne og åbnede øjnene, han så ind i brystkassen på ham, men kiggede så op på ham. Det var tydeligt at se og fornemme at han var kommet af med en byrde, der var mere ro i ham efter at han var kommet af med alle sine spørgsmål "Hvordan har du det ? .. " spurgte han så forsigtigt, Alias .. havde det jo nok heller ikke så godt, han kendte godt den følelse han nok følte .. det var heller ikke rart. Han sank og havde været alt .. for .. oprevet til at spørge Alias, han havde været for frustreret. Han så ham ind i øjnene, havde han tilgivet ham? Han vidste det ikke helt, men vreden ulmede ikke længere inde i ham i hvert fald.

Alias sukkede stille og kyssede blidt Stefan i håret, imens han nussede ham op og ned af ryggen, uden på hans tøj selvfølelige, han turde stadig ikke helt.. røre ved ham.. rigtigt, han vidste ikke helt hvorfor, men det føltes bare helt forkert, når Stefan vidste det.. han kunne ikke rigtigt få det ud af hovedet, og han vidste ikke helt hvad han skulle gøre ved det. "Hmm.." burmmede han stille og skulle lige til at sige noget, men mærkede så Stefans hænder under sin trøje.. åh gud nej.. Han så ham roligt ind i øjnene, han kunne ikke afvise ham, ikke igen, han kunne simpelhen ikke skubbe ham væk.. selv om han nød hans berøringer, det havde han altid gjordt jo.. så var det bare.. så mærkeligt, lige pludeslig.. nå men det måtte han altså bare se at komme over, rimlig hurtigt.. Stefan havde tigget ham om at.. røre ved ham som før.. og han ville give ham alt, også det. "Jeg har det fint.." sagde han roligt, selvom det jo ikke lige frem var sandheden.. men lige præcis den sandhed blev han altså nød til at holde for sig selv, han ville ikke gøre Stefan ked af det igen. Han trak ham endnu tætter ind til sig og puttede sig helt tæt ind til ham, og trak dynene op omkring dem. "Fryser du?" spurgte han stille, og smilte blidt, han ville helst ikke have Stefan frøs.