A date it is? - Kodashi.

Tid: Den 5. Marts 2012, midt på dagen.
Vejr: Solen er varm, men bliver svagt dækket af skyer.
Omgivelser: Der er en del mennesker der larmer.
Påklædning: En hvid puffet trøje, et par løse cowboybukser og en grå hue.

Nath havde ikke tøvet et øjeblik på at ringe til Kodashi, han gjorde det dagen efter deres første møde og havde inviteret ham i Van Martes park, Nath havde aldrig selv været der, så han vidste ikke så meget om stedet, han stod udenfor og ventede på Kodashi, han var sikker på hun ville se mindst lige så godt ud som sidst, forhåbentlig uden stads på læberne, det ville ikke rigtig være charmerende at få det spredt ud på hans læber, selvom hun så havde det, ville det ikke gøre ham noget. Nath rettede lidt på tøjet mens han ventede, huen havde han taget på fordi hans hår strittede ud til alle sider, det var ikke ligefrem det der var med til at gøre ham charmende.

Påklædning: En hvid top smat en brun åben trøje ud over, sort nederdejl og et par sorte strømpe bukser og sin sorte hat.

Kodashi stod af bussen lidt væk fra parken, hun havde sørget for at tage den i god tid så hun ikke ville komme forsent. Det var første gang hun rigtigt var blevet inviteret ud, eller nej ikke første gang men mere første gang hun havde sagt ja. Kodashi havde været over lykkelig da Nath indelig ringede dagen efter og havde med det samme sagt ja til at mødes med ham her.

Kodashi kom ind i parken og måtte bruge et par minutter på at lede efter stedet hvor de havde aftalt at mødes. Hun fik øje på Nath der stod lidt væk. Forsigtigt bed Kodashi sig selv lidt i underløben, hun skulle lige forstå det her var virkeligt. Endelig fik hun sparket sig selv der hen.
Kodashi listede sig om bag Nath og håbede på han ikke havde set hende endnu og lagde så sine hænder foran Nathsøjne mens hun stod bagham og sagde [b]"Gæt hvem"[(b]

Nath vidste ikke rigtig hvad han skulle tænke da viserne på hans ure med en hurtig fart bevægede sig fremad, hun havde da ikke brændt ham af, havde hun? Nej, hendes stemme i telefonen var for oprigtig til hun ville brænde ham af. Da et bar blokerede hans øjne var han ikke i tvivl om hvem det var, men han blev nød til at drille hende lidt.

"Hmm.. Sophia?"

Nath var meget flirtende, så det kunne nemt være en han havde flirtet med tidligere, men han var ikke i tvivl om det var Kodashi.

Kodashi vidste ikke om hun skulle grine eller blive mobset over at Nath sagde det forkerte navn, hun kunne godt høre på ham at det bare var for sjov så hun tog det ikke tungt, men besluttede sig at fjerne sine hænder fra ham og give Nath en lille dumflad over nakken ganske blidt.

"Nej... hvem er Sophia"

Kodashis stemme var meget venlig go sød i det og man kunne godt høre det var noget hun ikke tog tungt, men ville da gerne have et svar alligevel.

Nath vendte sig om og så på hende.

"Nobody... Just a girl I knew years ago."

Nath vidste ikke helt om hun var sur på ham, det var jo bare for sjov, han håbede ikke hun var sur, for det var slet ikke det han havde forsøgt på. Han så Kodashi dybt i øjnene og rørte hendes kind blidt.

"You know I was just kidding, right?"

Kodashi afventede pænt svar, mænd og deres måde at skulle forklare deres ting på, det var jo nogle hvis han havde kendt hende nogle år siden.

Kodashi pustede sine kinder lidt op og spillede med vilje lidt sur over for nath.

Dog gik der ikke mere end et øjeblik før hun endte Nath et venligt smil igen og gav ham et lille kys for at vise ham at hun ikke var sur.

"Selvfølgelig"

Kodashi var stadig lidt blød i benene efter Nath havde nusset hende på kinden og set hende i øjne på den måde han gorde. Det var som om han kunne få hende til at smelte.

Nath gengældte hendes kys og lagde en hånd på hendes kind.

"Listen.. She doesn't mean anything, you do."

Selvom Kodashi havde accepteret hans forklaring, ville han stadig gerne forklare det yderligere.

"Shall we go in?"

Nath lod hans hånd falde ind i hendes.

Kodahi nød deres kys og holdte det lidt for at nyde det lidt. Kodashi måtte grine lidt og lagde en finger på Naths læber for at tysse på ham og sagde

"Så stop med at tale om det"

Kodashi fjernede sin finger igen og lod Nath tage fat i hendes hånd, hun måtte rødme lidt da det var hun ikke vandt til.

"Ja lad os det"

De begyndte at gå ind i parken, Kodashi havde været her et par gange for at male så hun kendte godt noget af stedet.

Nath så ned af for at se Kodashis finger, og kom mest til at ligne en fisk, en lækker fisk.

"What ever you want my queen."

Nath fulgte efter Kodashi ind i parken, hun virkede mere kendt i området. Egentlig var Nath mest i Werclare, men sommetider bevægede han sig udenfor.

"I hope you can help me find around here."

Kodashi smilede lidt til Nath og kunne ikke lade hver med at grine lidt over hvordan han så ud i ansigtet.

"Godt så"

Kodashi gik et skridt foran Nath og førte ham lidt rundt i parken, hun kendte mest kun til steder hvor det var godt at male fordi der var mange mennesker.

"Lidt... jeg kommer her nogle gange for at male"

Kodashi elskede virkeligt at male her og nu hvor det var ved at blive sommer ville det blive rigtigt rart at komme her oftere.

Nath nikkede til det hun sagde.

"How nice.. I would love to see one of you paintings one time."

Nath havde ikke meget kunsterisk i sig, men han elskede at kigge på malerier, det var hyggeligt. Nath knugede Kodashis hånd i sin, bare for at vise han stadig var her, han havde ikke tænkt sig st gå, det skulle hun vide. Nath flirtede ret tit med piger, og det var ikke aderledes da han mødte Kodashi, men det var det blevet, det meste var bare en engangsting, men ikke med Kodashi.

Kodashi stoppede op ved et af de steder hvor hun normalt malede lidt. Det var oppe på en lille høj inde i parken hvor der var udsigt ned til nogle egetræer samt en masse mennesker der var ude for at nyde det gode vejr.

"Det kan godt arrangeres"

Kodashi havde ikke noget imod at vise sine malerier frem, og for tiden stod der en masse malerier inde i hendes lejlighed som hun nu ikke havde fået på lager endnu, så der var rig mulighed for det.

"Hvad laver du entelig Nath"

Kodashi var nysgerig efter hvad Nath mon lavede nu hvor hun selv havde fortalt at hun malede.

Nath så sig omkring, det var et hyggeligt sted at gå en tur, men om aftenen kunne de nemt udvikle sig til et sted man ikke ville ønske at være, som menneske og engel i hvert fald. Nath så igen på Kodashi da hun svarede ham

"Great."

Det næste spørgsmål kunne han ikke svare på, hvad lavede han egentlig, han lavede vel ikke noget.

"Well.. At the moment I'm not doing anything."

Kodashi vendte sig om og havde front imod Nath. Hun smilede sødt til ham og lagde hoved lidt på skrå. Hun betragtede ham lidt med ståjlene blikke, selvom det nok ikke var noget hun skulle stjæle længere.

"Ohh.. sådanne persioder er der jo også"

Kodashi smilede sødt til ham og kunne godt selv huske de perioder hvor at hun ikke rigtigt havde noget inspiration, så det havde Kodashi sletikke noget imod.

Kodashi lænedesig lidt frem og gav Nath et kys på kinden og trak sig så lidt væk igen og sagde "Kom.. jeg kender et sted vi kan sidde"

Kodashi begyndteat gå ned imod et lille afsidens sted hvor der var en bænk hvor der næsten aldrig kom nogle.

Nath følte virkelig Kodashi altid forstod ham.

"I just don't know what to do, I don't know if i should get a job."

Nath var lidt på barbund omkring hvad han skulle gøre, han rendte bare rundt og lavede ingenting.

"Sounds good."

Nath fulgte efter Kodashi og satte sig ned ved siden af hende, det var rart at være der.

"What a nice place."

//Der skal dato på, samt årstal hvis det er en fortidstråd. Derudover vil jeg minde jer om at det er midt på dagen, og vampyrer ikke er store fans af solen//

Kodashi havde ikke noget imod at Nath ikke lavede noget, det kunne hun godt forstå.

"Hvis du klare dig fint uden. så bestemmer du jo selv"

Kodashi klarede sig jo selv fint uden et arbejde, mange så det bare som en hobby at male, men Kodashi kunne leve af det.

De satte sig ned på bænken, det var et rart sted, lidt væk fra det hele men stadig dejligt centralt. Kodashi rettede sit blik imod Nath og smilede.

"tak.. det er så hyggeligt her, selvom der sjældent kommer nogle"

Det var nu også ment lidt som Kodashi kunne få Nath for sig selv lidt.

Nath var lykkelig over de var lidt mere i skygge, han fik det dårligt af solen.

*I'm not buying food.. So..*

Tænkte Nath. Han så smilende på Kodashi, det var meget rart med et lidt afsides sted.

"Good, then we can be all alone."

Det var meget lettere at vide hvad man skulle sige når man kunne læse tanker, men Nath havde ikke løjet over for Kodashi, og han havde heller ikke tænkt sig det.

Kodashi rødmede lidt og kiggede lidt ned i jorden for så at kigge op på Nath igen.

Det var helt underligt at sidde med ham her helt alene og at de stadig holdte i hånden, Kodashi var slet ikke vandt til at være ude på den her måde.

"Ja det kan vi"

Kodashi prøvede at holde sine tanker helt klare men det var svært da de bare løb rundt fra den ene ende til den anden, men de alle var om Nath lige nu.

Men på en måde var Kodashi lidt nervøs alligevel for at sidde et sted hvor der ikke kom så mange mennesker, det var nok mest fordi hendes mange overfald havde påvirket hende en del, men hun følte sig tryk sammen med Nath så det gjorde ikke noget.

Nath nussede stille hendes hånd, selvom Nath ikke kunne føle noget, vidste han at han ville kunne have en svag fornemmelse af at han var forelsket, han havde ikke fået dem endnu. Men han ville stadig ikke kunne lade noget ske ved Kodashi, han holdte stadig af hende, selv efter 2 møder.

”Do you wanna talk, or something else?”

Nath regnede med Kodashi godt vidste hvad han mente med noget andet.

//Læs afsnittet om hvad vampyrer kan dø af grundigt: http://deploratus.heavenforum.org/t6972-vampyrer Med det mener jeg: vampyrer brænder langsomt og særdeles smertefuldt i solen. De kan, hvis de bliver ude, dø af det!//

Kodashi vidste udemærketgodt hvad Nath mente med 'noget andet' og hun rødmede lidt, men selvom hun havde meget lyst til det ville hun nu hellere lære nath lidt bedere at kende først.

Kodashi lænede sig frem og gav Nath et lille kys og sagde "Begge dele"

Ja hun ville entelig begge dele men det var jo lidt sævrt så de kunne vel veksle lidt imellem hvad de lavede.

Nath nikkede til hende og tog i mod det lille kys.

"You know what? I would feel better be inside, do you life nearby?"

Solen gjorde at kunne brænde op, og det var jo ikke ligefrem det han havde brug for, så han ville nok heller tage indenfor.

//så vidt jeg kan bedømme er der gået mere end ti minutter i denne her tråd. Nath vil derfor være begyndt at brænde. der er ligesom at blive brændt levende når vampyrer er ude om dagen. det første stykke tid er det lette forbrændinger, de bliver så langsomt værre indtil de når stadiet hvor vampyren begynder at lugte af lejrbål. gæt selv hvad der sker der.//

Kodashi så lidt underne på Nath over at han pludselig ville hjem til hende. Men det kunne de vel da godt. Nu havde han det vel ikke dårligt igen.

"Altså, der er jo lidt vej, da det er i Sheria, men det er bare at tage bussen"

Kodashi undrede sig lidt over hvorfor, men ville ikke spørger lige nu. Det kunne vel bare vente lidt. Men hvis han havde det dårligt lige som sidst var det jo omgivelserne der gjorde det og her var ikke et øje.