Favours of a pet? [Crys+Nari]

Tid : 8. marts 2012, kl. 22.34
Sted : Muse, Floor Three - Velvet Room
Påklædning : En lang kjole i gråt der blidt reflekterer klubbens lys, høje stiletter. Håret er sat op i en løs knude og om øjnene ligger en kulsort make-up, læberne er malet højrøde og står som en voldsom kontrast til det mælkehvide ansigt.


Hun vinkede ham væk med en slank hånd. Den lille bredskuldrede mand sendte hende et hidsigt blik og drejede snusfornærmet om på hælen. Som han gik fra hendes bord, lignede han næsten en der var ved at springes under vægten af sin egen uerstattelighed. Narcissas røde læber strakte sig i et dovent smil, og hendes blik spillede legesygt og latterfyldt over hans ryg, der nærmest trampede ud af lokalet med hagen i sky.

Det høje glas klirrede let imod bordpladen og boblerne i den helt lysgyldne væske, var næsten terapeutiske at betragte i deres færd imod himlen. Hun betragtede kedsommeligt sine egne negle på de fingre der hvilede om glassets stilk. Omkring hende lød musik og summen af flere stemmer, men hun tog sig ikke af dem lige nu. Det var evigheder siden hun have været her... eller sådan føltes det i hvert fald. Hun havde endnu ikke set skyggen af Wicked, og forventede det næsten heller ikke.

Fraværende skøjtede hendes blik rundt i det smukke lokale, men gjorde pludselig ophold. Fra døren med crew-skiltet kom en ung kvinde gående. Hun var tydeligvis ansat, idet hun havde de mørke bukser, grå skjorte og det lille forklæde på. Hun var smuk og bevægede sig yndefuldt af sted med noget under armen. Men det var nu ikke alt dette, der fik Narcissa til at blive nysgerrig. Nej, hun havde set hende før.

Skyggerne omkring hende svajede og fulgte hendes bevægelser, da hun rejste sig og gled over gulvet. Hælenes klikken druknede i musik og tale, men den ranke skikkelse lod sig ikke sinke af noget. Få sekunder efter at have forladt sin plads, gled hun ud i foyeren og fandt vej ned til garderobepigen i entreen. Kvinden havde set hende nok gange til at vide hvem hun var, og mødte dæmonen med et høfligt smil.

Et minuts tid efter var Narcissa atter tilbage ved bordet. Idet hun satte sig signalerede hun til én af de ansatte og talte kort med ham.

"Hey Crystal. Ehrm, that lady over there... she wants to speak with you."

Den unge mand så kort på Crystal og gik så igang med at mixe en drink til en gæst. Ved bordet sad Narcissa med korslagte ben og så direkte på Crystal med et sort blik og udtryksløst ansigt.

Crystal lod en drink glide ned på bordet foran hende, og nikkede høfligt til stamkunden der tog imod drikken, uden at ofre Crystal et blik. Et dybt suk forlod hendes let adskilte læber, da hun med lange skridt bevægede sig imod baren igen. En hånd dumpede ned på hendes skulder, og i overraskelse stivnede hele hendes krop øjeblikkeligt.

Hun drejede mekanisk hovedet omkring, og rettede derfor blikket imod en af de andre ansatte. Hans ord forvirrede hende voldsomt, og med et højt hævet øjenbryn fulgte hun hans blik over til en kvinde, der sad med blikket rettet imod hende. Et kort nik blev rettet imod manden, inden hun med yndefulde skridt gik imod kvinden.

Hele hendes krop stivnede mekanisk da hun stod omkring en meter fra kvinden, og et varmt smil lyste op på hendes ansigt. Hendes krop udstrålede den åbenhed, hun altid gjorde når hun var på arbejde. Hendes fingre gled ned i lommen på forklædet der var bundet om hendes krop, og fiskede blokken og kuglepennen op, med en vant bevægelse.

"Hello miss. You wanted to speak with me? Are you ready to order?"

Endnu et varmt smil oplyste hendes ansigt, men hun synes ikke at bemærke handlingen, som var det en rutine hun efterhånden havde fået tillært sig. Hun vippede hovedet på skrå, og lod et nysgerrigt øjenbryn blive hævet let, uden at se arrogant ud. Det fungerede ikke for kunderne hvis man så arrogant ud. Venlig var svaret.

If she wants to talk to you, it's probably not for ordering.
- What do you know about that?
Nothing, but I am reasonably sure in that, sweetie.
- I know, but I have to make the ritual!
The ritual? There is no ritual.
- Yes, smile sweetly and ask what they want.
Fine, now listen what she says.
- I'm already listening!

Det blanke blik der altid gled ind i hendes mørke øjne tonede hastigt ud, og blev istedet erstattet af et nysgerrigt, varmt glimt der ikke afslørede noget om hendes forvirring der boblede i hendes krop. Hun satte kuglepennen på blokken, klar til at skrive den elegante kvindes bestilling ned med det samme den forlod hendes mund.

Stenansigtet betragtede hende fra den lave lædersofa i nogle sekunder, før hun lyste op i et blændende smil. Med en spinkel hånd løftede hun sit næsten fulde champagneglas og rystede langsomt på hovedet.

"No, but please do sit."

Hun slog ud imod sofaen overfor sig. Det matte blik over Crystals ansigt undrede Narcissa, men det var så hurtigt væk at hun slog nysgerrigheden omkring det bort. De mørkerøde læber var strukkede i et smil da hun tog et nip af champagnen. Omkring hende dansede skyggerne fra borde og stoleben, men så man efter ville man opdage at de alle havde kontakt med hende hvide hud på én eller anden måde. På trods af at disse skygger på mange måder mindede om andre dæmoners leg med mørke, eksempelvis hendes gudfader Wickeds, så var disse underligt sorte og næsten uigennemtrængelige. Som skygger bygget af bundløst mørke.

"Please, sit. Let ud have a word. It seems we have a common acquaintance."

De sorte øjne spillede lystigt imod Crystal og smilet blev en smule mere hemmelighedsfuldt.

"So Miss Murray... or may I call you Crystal? Let us have a chat, shall we?"

Narcissa lænede sig tilbage i sofaen og lod sin frie arm slænge sig langs dens ryglæn. Stadig hvilede det sorte blik på den mørkhårede dæmon, med en mine der var lige dele drilleri, nysgerrighed og faretruende træk.

Crystals øjne spillede overrasket ved hendes ord, men hun nikkede umærkeligt, som havde hun forventet at disse ord ville komme fra kvindens læber. Hun lod blikket glide rundt, og fik fanget mandens blik, der hastigt trak på skuldrene, med en bevægelse der kunne tydes som at hun bare skulle gøre hvad kvinden sagde.

Hendes hoved blev igen drejet imod kvinden, og hun lod sig glide ned på den bløde sofa med en glidende, yndefuld bevægelse man normalt ikke så nær Crystal. Hendes mørke, forvirrede blik blev rettet imod hendes lange fingre der legede med hinanden, så snart hun var på sofaen. Ved kvindens ord om den fælles bekendte, hævede hun overrasket hovedet med et sæt, og fik det mørke øjenbryn hævet over øjnene i en ubevidst handling.

"Can i ask who the common acquaintance is?"

Et kort nik blev mekanisk udført ved kvindens næste ord, og hendes mørke hår gled ned over hendes hals, da hendes hoved igen blev lagt på skrå, som var det en dårlig vane hun tit misbrugte.

"Yes, of course you can miss. I'm sorry, but ... Who are you miss?"

Et undskyldende smil gled over hendes ansigt, og hendes fingrers ellers uafbrudte leg, stoppede brat ved smilet der dukkede op på hendes ansigt. Noget ved denne kvinde synes at gøre Crystal helt utroligt nervøs, selvom man ikke kunne regne ud hvorfor hendes nervøse træk kom så hastigt, og uden tydelig grund.

You need to go. Something about her aura and the way the darkness are around her, makes her seem like something extremly dangerous.
- Shut up.

Men kvinden i Crystals indre havde ret. Man kunne tydeligt se at mørket næsten så ud til at bevæge sig omkring hende, som lydige hunde der med det samme gjorde hvad hun tavst befalede de mørke skygger omkring hende. Crystals blik gled tilbage til kvinden, og hendes mørke øjne prøvede med det samme at ignorere skyggerne, selvom det så ud til at falde hende svært.

Narcissa nikkede tilfreds da kvinden satte sig, nippede til sin champagne og lod neglene på hånden ved sofaens ryglæn danse let hen over læderet.

Som hun sad der virkede hun ikke truende truende, dog var der alligevel, som altid ved hendes æt, en faretruende atmosfære omkring hende. Længe betragtede de sorte øjne Crystal, vurderede hende. Ikke kun udseendet, men styrke, skønhed, alder, udtryk. Alt der kunne være relevant at vide om sin mulige fjende.

"You do know that it is not very wise to draw attention to our existence? That one of the most important thing to our continued existence, is never to let the humans know of us."

Hun fik leveret disse spørgsmål med en mine der var så kølig, som havde Crystal været hendes matematikelev igennem mange år. Endnu engang tog hun et sip af champagnen, alt imens hun nøje studerede den anden hundæmons reaktion.

Narcissa havde med vilje ikke svaret på Crystals spørgsmål. Hun havde overhånden, så længe hun spillede sine kort rigtigt. Der var ingen grund til at give dæmonen svar på ting, der ikke gavnede Narcissa selv i sidste ende. Et par af de lange famlende skyggearme, der før havde ligget hvileløst imod gulvet, skød langsomt frem og strakte sig op af Crystals ben, som en doven kat der tiggede føde af sin ejer.

"The police knows your face. Luckily the human changed her story. You are no longer a monster but a mere mad woman wanting a kill. You are lucky. Everyone of us could have killed you, and no one would have lifted af finger to help you."

Hvis Crystal var bekendt med de overnaturliges uskrevne regler, ville hun være klar over at Narcissa talte sandt. Intet væsen måtte afsløre sin sande natur, og slet ikke overfor menneskelige autoriteter. Havde Crystals historie været udbredt, ville den unge dæmon ikke have overlevet længe. Heldigvis for hende, tog politiet ikke mennesket videre seriøst, og Narcissa havde ingen planer om at røre mere op i historien - udover selvfølgelig dét hun kunne bruge af den imod Crystal. Der var jo ingen grund til at lade muligheder gå tabt.

Denne lille formaning var altså ikke kun en høflig hentydning til Crystal om at være varsom, nej den indeholdt også en underlagt trussel om at Narcissa nu havde et kort på hånden af bruge imod den mørkhårede unge dæmon.

Endnu engang var hendes ansigt som mejslet i sten, dog var de sorte øjne stadig betragtende og nysgerrigt rettet imod Crystal.

Crystals øjne fulgte kvindens fingre, der forsvandt hen over sofaen, som en dans på roser. Langsomt rettedes hendes mørke øjne igen imod kvinden, der ikke afslørede sit navn, men derimod kom med en sætning, der fik alle musklerne i Crystals krop til omgående at stivne. Hendes blik flakkede skiftevis fra den uhyggeligt yndefulde kvinde, og det boblende champagne i kvindens glas.

"I ... I .... Yes of course i know that. I'm sorry if this is going to sound rude, but who are you!?"

Hendes fingre begyndte langsomt at bevæge sig, samtidig med at ordene gled ud over hendes læber. En let hysterisk undertone sneg sig ind i hendes stemme, og tvang det overraskede, men stadig frygtsomme blik ned imod de hastigt bevægende fingre. Hun blinkede, og lod blikket falde på kvinden igen, med et let undskyldende smil siddende på læberne, der hastigt fik afstammet noget, men stadig med chokket afspejlet i ordene.

"I know, and it was one big mistake ... It's never going to happen again and I promise that for real. I was not quite myself that day and ... Wait, I do not know who you are miss."

Hendes blik rettedes i et sekund imod billederne i rummet, inden det sprang tilbage til kvinden i sofaen. Hendes blik gled umærkeligt ned imod hendes ben, og fangede skyggerne der nærmest gled op af hendes ben med blikket. Hun spærrede øjnene op i et splitsekund, trak så benene nærmere imod kvinden, så de ikke længere rørte skyggerne.

Et sekund gik, inden Crystal åndede ud, som havde hun holdt vejret i lang tid. Et pinligt smil flakkede over hendes ansigt, da det synes at gå op for hende at skyggerne kunne have været indbildning, og selv hvis de ikke var, så lignede hun en forskrækket hundehvalp, der var bange for mørket.

Narcissas læber strakte sig bagud i et sardonisk smil. Hun kunne ikke lade være med at more sig over den hysteriske undertone Crystal lagde for dagen. Den unge dæmon var helt sikkert blevet taget uforberedt.

I en glidende bevægelse, alt for adræt til nogensinde at have været et menneskes, flettede hun benene ud af hinanden og rejste sig. Det bløde let reflekterende kjolestof gled let ned og faldt omkring hendes spinkle ben i et brus af gråt. De sorte øjne var dybt fokuserede imod Crystal.

"My dear... who I am is not important. Not at all. What really is, is that you understand the importance of this comversation."

Hun trådte to langsomme skridt frem og stillede sig lige foran Crystal, så tæt på som normalt kun kærester, ægtefæller eller veninder kom, men Narcissa lod ikke til at lade sig mærke med det. Hun var cirka et hoved lavere end Crystal, men heller ikke dette så ud til på nogen måde at påvirke hende. skyggerne dansede videre omkring hendes ben og smøg sig op af kjolen, næsten som en tæt tåge der legede hen over gulvet omkring hende. De dybe sorte øjne borede sig intenst ind i den anden dæmons blik.

"So, Miss Murray. I do belive you owe me a favour... some day. For now, rest assured that I have maneged to... let us call it persuade, the human not to talk. To anyone... not even to others of this society."

Hun lod en finger pege imod loftet og svang den i en lille cirkel, som for at beskrive præcist hvilket samfund hun talte om. Gad vide om hendes gudfader kendte til denne historie? Ville han virkelig ansætte én der var efterfulgt af politiet? Det virkede ikke videre plausibelt, men omvendt syntes det også ulogisk at han ikke skulle kende sine ansatte og deres baggrund.

"Don't you agree?"

Dæmonens ansigt blev skilt i to af et bredt smil der afslørede en perlenede hvid tandrække.