En flyvetur? - Wilith

Sted: Dreins Mountain.
Omgivelser: Stedet ligger øde hen.
Vejr: På toppen er bjerget er der koldt, ved bjergets rod er der en lun vind.
Dato&Tid: D. 31-03-2012 - 20:24

Den varme eftermiddagssol er gået ned, de mange gadelygter et tændt. Flyvetiden er perfekt. Gracy havde brug for en flyvetur, hun tænkte bedst når hun fløj. Gracy havde sørget omhyggeligt for ingen havde set hendes start, hun fløj elegant over skyerne og nærmede sig Dreins Mountain, hun havde aldrig været der før, så hun ville derhen på det tidspunkt. Hun ville bruge stedet til at tænke på. Da hun kunne se toppen af bjerget fløj hun langsomt ned af for at lande. Gracy landede på bjerget og sikrede sig der ikke var nogle mennesker for enden af bjerget, og fløj så derned. Hun kunne godt have gået, men det ville have taget en evighed. Gracy trak vingerne ind, og prøvede at komme sig over smerten det medførte. Det var ikke så slemt, men stadig en smerte man skulle vænne sig til. Gracy fandt vej hen til en bænk og satte sig ned der. Hun tænkte megete på Koda, hun var begyndt at date, og Gracy var helt alene, hun følte en stor misundelse til Koda. Gracy havde på fornemmelsen hun altid ville være alene.

under et nærliggende træ lænede en lav skikkelse sig op ad stammen. Nålegrandens grene bøjede sig i den lette vind og førte en let duft af gran med sig imod englen, men under den var noget andet.
Et par mosgrønne øjne holdt øje med den bevingede skikkelse der landede lige foran hende og skikkelsen stod mere stille end noget menneske kunne have. Der var ingen ufrivillige bevægelser med hovedet, ingen rastløs bevægelse hos fingrene og havde hendes hud været bare en smule mere hvid kunne man have taget hende for en statue.

Hun var egentligt her for at se til hytten hvor hun sidst have det Cleon, men lyden af store vinger havde fået hende til at stå i skjul under granderne. Det havde vist sig at være det rigtige at gøre, for hun genkendte udemærket englen der landede. deres forhold var ikke direkte hjerteligt og det kunne være rart at undgå problemer, ikke at man nogensinde kunne det på de her øer. Den overnaturlige overbefolkning gjorde det svært at gå nogen steder uden at rende ind i andre væsner.
"Englebasse.. hvad laver sådan en sart lille én som dig her?"

Bevægelsen der fulgte sekunder efter sætningen var færdiggjort var pludselig og uden varsel. Hvor menneskers bevægelser ofte var nemmere at se komme var der intet varsel fra den pige der nu stod foran englen. Håret var uglet af vinden og hun var klædt i en lang grøn uldfrakke for selvom hun ikke behøvede den for varmen måtte hun jo ligne et menneske når hun viste sig udenfor.

Gracy tog en dyb indånding og duftede til den dejlig duft der kom fra grantræerne i ræheden. Gracy lukkede øjnene kort for at nyde stedet, da hun åbnede dem igen stod der en foran hende. De havde rendt på hinanden et par gange før. Flyver. Sagde hun kort og koldt. Hun havde virkelig ikke brug for mere ballade, hun skule stadig passe på Koda og sørge for hun ikke kom ud i noget dårligt, hvis det skete for Gracy ville det gå helt galt, så ville Koda få det svært. Gracy så på hende og huskede tilbage på deres møder, det i gyden var ikke så godt, men ingen kom til skade så det måtte vel være godt på en eller anden måde alligevel. Gracy så sig omkring for at sikre sig der ikke var andre, da hun var sikker på det kun var de to der var der lod hun sine vinger vokser ud igen, så kunne da flyve hvis der skulle ske noget.

"Det siger du ikke.. men hvis du opfører dig pænt så giver jeg fuglefrø."
Et skævt gavtyve smil spillede om hendes læber mens hun så hånligt på englen. Deres hellighed var det hun brød sig mest om, det at de følte sig så meget bedre end menneskerne, og alle andre, bare fordi at de var guds skraldemænd og menneskernes barnepiger.

Hendes bevægelser synes bare at være et slør af udtværede farver før hun stod lige bag ved englen så hun nærmest kunne ånde den anden i nakken. Man kunne næsten fornemme smilet der hang omkring hende ligesom den metalagtige lugt der afslørede at hun havde blod et eller andet sted på sig.

Hendes hænder lå roligt ned langs siden, men hvis hun ville kunne de bevæge sig hurtigere end en slange der hugger. Uden noget varsel greb hun efter vingerne, og hvis hun fik fat i dem ville hun forsøge at slynge englen ind i klipperne ved siden af dem så hårdt hun kunne.

Gracy brød sig ikke om hendes tilstedeværelse, hun vidste at vampyren ikke ligefrem elskede engle. Gracy havde det på samme måde med vampyren. Gracy prøvede at komme væk i det hun tog efter hendes vinger, men hun var ikke hurtig nok, vampyren havde fået fat i hende. Gracy var langt fra stærk, engle havde et ry om at være svagere end mennesker, det var rigtig nok. Så at vampyren havde fat i Gracy gjorde hende bekymret, hun turde ikke tænke på hvad hun ville gøre ved hende. Gracy sank en klump og prøvede at komme fri af hendes greb, til ingen nytte. Gracy havde det ikke godt med at hun prøvede at lege bold med hende, hun var jo også levende, med følelser.

(( Læs lige slutningen af mit indlæg igen ^^' ))

((Jeg troede det var fordi var mig der skulle vælge om hun fik fat i dem eller ej. Undskyld.))

((Gray, det skal du også, men jeg vil bare også gerne have en respons på at hun leger engleboldt med Gracy ;) ))

(Ændrer lige lidt i det så:))

Lugten af blod lå som en sky i luften omkring englen. Hun havde vist ikke direkte haft godt af at blive smidt ind i en klippe, men et roligt smil spillede om vampyrens læber da hun langsomt gik over ved siden af englen. Med muntre øjne så hun på englen der virkede en smule bange af en eller anden grund. Egentligt havde Wil forventet mere modstand af en skytsengel, det var trods alt meningen at de skulle beskytte folk, og det kunne de jo ikke hvis de var blevet banket til en blodig klat.

”Har du slugt din tunge? Jeg synes at du er usædvanlig stille.”
Smilet blev til et smalt grin da hun gik ned i knæ foran englen, med det røde hår som et en ramme om hendes næsten sygeligt blege hud, de rød-lilla læber og de blå årer i hendes tinding. Havde hun været et menneske ville hun have lignet en der var døende, men siden hun allerede var død for en hel del år siden var det ingen overraskelse at hun var en smule bleg.

Gracy mærkede en smerte mange steder. Hun var langt fra lige så stærkt som et menneske, så det havde ikke gjort hende godt at blive smidt mod klipperne. Gracy fik med en stor viljestyrke rejst sig og så over på vampyren, hun kunne dræbe hende så let som ingenting, men hun skulle have kamp til stregen. Gracy var ikke så god til at slås, en dårlig plan når nu Koda rodede sig ud i så meget. "Den effekt har du på mig, åbenbart." Gracy fik kæmpet sig op i luften, ikke langt fra jorden men nok til at hendes fod var ud fra vampyrens bryst. Gracy sparkede efter hende, i håb om at ramme hende på brystet eller i maven, ikke fordi det kunne gøre ret meget.

”Hvor kedeligt.”
Så snart englen begyndte at bevæge sig kom hun på benene, for hun forventede ikke at englen blev ved med at være så rolig efter at være blevet smidt ind i en klippe. Det var svært at tage hende alvorligt som skytsengel for en med så mange problemer som Kodashi.. men okay. Kodashi havde også brug for en mindre garnison af engle for at holde sig ude af problemer lod det til.

Englens fod ramte hende i maven og hun krummede sig en smule sammen, kun for at gribe efter hendes fod for at slynge Grasy igennem luften i den anden retning. Duften af englens søde blod hang i luften, og ligesom når mennesker så på deres ynglingsdessert ind igennem glasruden i konditoriet kunne hun næsten allerede smage blodet i hendes mund.
I munden kunne hun mærke hendes hjørnetænder blive længere som de altid gjorde når hun var sulten. Blodet på hendes skjorte var ikke hendes, men en tilfældig vampyr hun var stødt på som simpelthen ikke kunne holde sig tilbage. Han havde nået at bløde ud over hendes skjorte inden hun havde formået at få plantet stagen i hans hjerte. Blodet forsvandt desværre ikke med ham.. Det ville koste en mindre formue at få renset.