A mutual friend - Selene og Cherlyn

Hun huskede ikke meget af deres høstfester. Der var altid masser at drikke, masser af musik og masser af dans. Det hele blev til et stort pløret minde fyldt med lys og latter. Gode minder, selvom hun ikke husker præcis hvad der skete.
"Now that is the part i dont remember, but i think it was."
Smilet der lyste på hendes ansigt var fuldt med barnlig glæde, men i hendes øjne blinkede mindet om det ballade de havde lavet under høstfesterne. Det virkede som en evighed siden hun havde været med til en høstfest, men det var også snart 20 år siden. Måske skulle hun slå et sving inden om Wicklow næste gang det blev den tid på året.

Hun havde igen bevæget sig over imod døren da hun undrende så over imod dæmonen, med brynene rynket i en tænksom grimasse. Skyggerne fra det sparsomme lys i rummet henlagde den ene halvdel af hendes ansigt i mørke, men man kunne se lyset glimte i hendes tænder da hun smilede.
"Seems like we have more than just Selene in common."
Hun stak hænderne i buksernes lommer da hun nikkede farvel til dæmonen, for der var ikke mere at gøre for hende her. Hun måtte tilbage inden hendes fravær blev opdaget.

De fokuserede grønne øjne rettede sig imod Selene da smilet nåede op i hendes øjne. Hun skulle passe på? det var ikke noget hun gjorde sig i normalt, men hun kunne da godt prøve. Måske skulle hun lade være med at blive skudt for en gangs skyld?
"I'll try that for a change, Selene. Until next time."
Hun blinkede med et barnligt grin til den ældre vampyr og forsvandt ud på gangen med hurtigte, næsten uhørlige skridt. Nedenunder blev døren åbnet, og vinden strømmede ind i huset da Wil forsvandt ind i byen for at sætte sine ører og øjne på opgaven.

//Out//

Cherlyn så roligt ned på pigen, med et mildt smil. Selvom Selene nogle gange var svær at overbevise, var det ofte det værd. Det var ikke svært at gætte sig til, at hun kendte de rigtige folk, og havde styr på ting og sager.

"Trust me, my dear Selene. I will not make any trouble, as long as I am working for you. Or… I will try”

Det sidste blev sagt i en spøg, men med en alvorlig tone. Selvom hun havde haft problemer på det seneste, havde hun ikke i sinde at gentage dem. Og med de problemer der så måtte opstå, måtte hun bruge alle sine kneb, og smyge sig udenfor. Det her var jo trods alt, dødsensvigtigt.

“Then I am sure, it must have been a good time.”

Hun smilede igen lidt bredere. Hvor hun dog savnede de gamle dage, med alle festerne, hvor menneskerne lo, og mad samt drikke flød i lange baner. Se det var de gode gamle dage, hun ofte kunne længes tilbage efter. Men hun var her nu, og det var ikke så værst i sig.

"And much more to talk about when the time is with us."

Smilet blev kort mere kækt i det, inden hun forvandlede det til et roligt ansigt, og nikkede til Selene.

"Then I will be waiting"

Hun gjorde mine til at gå, men nikkede kort til Selene, da hun hurtigt hastede hen og forsigtigt stillede krystal glasset. Da hendes hånd endelig greb om dørhåndtaget, vendte hun sig kort og så indgående på den lille pige. Hun skulle stadig lige vænne sig til tanken, om at hun teknisk set var hendes chef.

"Of course you do! And I am sure, that we will meet again soon. But good to see you again, Selene. It was really a surprise, on the good way of course… And I will”

Hun nikkede kort som afsked, og vidste ikke om det lige var tiden til at give hånd. De to, havde alligevel lidt at indhente. I en hurtig bevægelse, var hun ude af døren, mens hendes trin lød ned af trappen. Hoveddøren blev åbnet, og hendes skikkelse forsvandt ud og væk i mørket, på jagt efter nyheder og muligheder.

//Out//