Dead or? -Privat-

Han vendte sig mod pigen da hun rejste sig op og svarede på hans spørgsmål, oh damn, han havde været død i lang tid. For helved hvor var det noget rod. Han skulle lige til at svare på pigens spørgsmål, da et stød af smerte røg igennem hans krop, i det hans hjerte slog et slag. Han faldt ned i knæ, både i smerte, men også i chok over den pludselige smerte "Argh" lød det fra hans læber og han tog sig til brystet. Hvad fanden var det for en defekt krop han havde fået fingrene i!

Han trak sig selv op på benene, men stadig med en hånd presset mod brystet, hvor smerterne kom i slag "Je.. to sekunder" fik han fremstammet og stod kort med lukkede øjne før han rettede sig lidt ud. Han skulle lige tage sig sammen og prøve at presse smerten væk, så han ikke stod der og jamrede sig, når der stod to vampyrer og stirrede på ham "Jeg har bare en speciel evne" sagde han så og viftede lidt med hånden som var det ligegyldigt. Evnen var stadig ret ny for ham, det var første gang han rent faktisk havde overtaget en anden krop. Han faldt dog halvt ned i knæ igen da smerten vred sig i ham, hvad fanden! Han var slet ikke vant til .. smerte på den måde! Hvad var det her for noget! hvad skete der!

Årrh, det er en Sire, tænkte hun og så hvordan vampyren blev afbrudt af selv sammen ting, som hun var. Men hvordan kunne hun tage det så roligt? Mennesket var for øjnene af dem blevet til noget andet. Blikket havde ændret sig, tonelejet og udtalen havde ændret sig. Fremtoningen havde absolut også ændret sig.

Mennesket, eller hvad han nu var blevet, faldt mod jorden. Lydløst stod hun pludselig ved hans side og støttede ham ved armen.

Hvad fanden laver du Prue? Har du et dødsønske? Hvorfor skal du også være så pokkers menneskelig?

Hun havde et kort øjeblik lyst til at kaste sit eget hoved mod muren. Ikke at det ville slå hende ihjel. Hun vendte det hvide ud af øjnene og viste åbenlyst sin næstekærlighed til den unge fyr. Noget hun garanteret ville fortryde.

Hun stirrede på den anden vampyr. Afventende på det dømmende blik der sikkert ville komme fra hende.

"Er du okay?"

Stupidt sørgsmål, Prue.
Hun kunne stadig smage hans blod og mundvigene var let farvet.

Selene stod blot rankt afventende med hænderne foldet foran sig, mens væsnet kom sig. Det var tydeligvis et væsen, smagen og lugten havde ændret sig markant - men.. Til noget ukendt. Et væsen kunne holde til langt større smerte end et menneske. Og han rejste sig da også op igen, ingen grund til at virke kærlig som den unge vampyr tøs og gribe ind. Hun stod stadig tre meter væk fra de andre, der hvor hun havde rejst sig, og så til, rystende på hoved over den unge vampyr. Der var ikke meget styrke i hendes blødsødenhed.

"Ahh.. A gift, and a special one at that. I wonder.."

Mumlede hun lavmælt for sig selv, men lod derefter tankerne forsætte i hoved;

It could be usefull.

Hun trådte roligt nogle få, korte skridt frem, så hun stod omkring to meter fra dem. Stadig langt nok væk, så hun kunne nå at reagere, hvis dette ukendte væsen ønskede at gøre noget aggressivt. Hendes stemme indgydede rolig myndighed.

"May I suggest that you sit down a get used to..

Hun rynkede brynene kort, ikke helt klar over, hvordan hun skulle formulere sig, da hun ikke helt vidste, hvad her foregik.

"This body. I may help you calm down.

Hun gik hurtigt nogle skridt væk, fandt en efterladt palle, som hun med overnaturlig styrke, der virkede helt malplaceret for så lille en pige, og løftede den hen ved siden af det ukendte væsen. Hun havde ændret sig fra kynisk nysgerrighed til påtaget personlig interesse for dette ukendte væsen.

"Here, young friend, sit on this, calm down and tell me what happened."

Hendes stemme lød nu venlig og blød som silke, mens hun klappede opfordrende på den improviserede sideplads.

Loren satte hænderne op som parader "Rør mig ikke" vrissede han, lidt halv muggent og lagde armen om brystet igen, som var kilden til smerten, som bredte sig ud i kroppen.

Han satte sig på pallen, på trods af at han var lidt små irriteret over deres nysgerrighed og .. omsorg? eller hvad man nu skulle kalde det, Det virkede en smule forkert for to vampyrer. Men det havde han ikke tid til at tænke over nu, han måtte finde ud af hvad de var ude på, når smerten forsvandt, hvilket han stærkt regnede med at den gjorde ellers blev han nok mindre frustreret. Det her var jo for fanden da ikke til at leve med.

"Hvorfor skulle to vampyrer overhovedet bekymre sig?" spurgte han alligevel, da han var for nysgerrig til at lade det ligge. Han havde som sådan ikke noget imod vampyrer, han havde da haft sex med et par stykker, men aldrig rigtig haft det store forhold til dem. Han fandt dem ikke som en særligt stor fare.

Hun skubbede kort tilbage, da han vred sig fri fra hendes hjælpsomme hænder.

"Hvis du ikke VIL have hjælp, så skal du da blive fri."

sagde hun fornærmet og trådte et par skridt tilbage, så hun stod samme afstand som Selene. Hun rystede på hovedet, ikke helt klar over, hvad hun skulle synes og føle. Selene begyndte at snakke til væsenet foran dem.

"Manden vil jo ikke hjælpes, så lad ham være."

Det kunne godt være at Selene tænkte, hun kunne bruge ham til noget. Men så langt var Prue slet ikke i sin udvikling, at hun tænkte sådan. Det var bare ganske uhøfligt den måde, som han havde affejret hende på. Idiot.

Hun gjorde kort mine til Selene om at smutte derfra. Det var tæt på teenageagtigt, den måde hun vendte det hvide ud af øjnene. Men hun blev stående på sin plads. Interesseret i Selenes fascination.
Hun drejede hovedet mod væsenet:

"Hvad er du?"

Hun sagde ikke mere end det. Spydigt hang den i luften.

Selene lod ham sætte sig ned på pallen, afventende. Hun var nu højere end ham, og kunne se ned på ham trods sin lave højde.
Blikket gled kort over på den unge vampyr ved hendes side.

"Shus child.. I want to know what is going on here. You can leave if you desire to, but I will stay"

Stemme var opdragende, blikket irriteret, og hun ignorerede fuldstændigt den samstemmige mine til at gå fra hende.

[/i]She is far too young and human yet.[/i]

Blikket blev igen vendt mod væsnet foran hende. Ansigtet, holdningen var rolig. Behersket.

"Ohh young one.. I do not worry about you, merely your ability. It is an interesting one, that has not passed my way before. But your body must heal before we can.. Get to know eachother, therefore my interest."

Stemmen havde stadig en svag silkeblød glans, men havde nu antaget lette strøg af forretning.
En slank, bleg hånd strøg elegant over hendes kjole for at udrette en fold og ansigtet var igen rettet mod væsnet. Holdningen var rank. Værdig.
Hoved var let på skrå. Undersøgende. Nysgerrigt.

Loren sukkede pludseligt lettet da hans hjerte stoppede med at banke og smerten med et forsvandt. Han slap forsigtigt sit bryst og kørte hånden igennem sit hår, kort for lige at komme sig over det. Han rystede svagt på sit hoved "Det bliver ikke nødvendigt, jeg har det fint" sagde han så og rejste sig igen op. Han kiggede ned på den lille vampyr og derefter over på den ældre udseende "Hvad jeg er? .. " spurgte han så og smilede svagt. Han kiggede igen på den lille pige, da hun jo tydligvist også var nysgerrig i at vide det.

Han smilede lidt bredere, der næsten røg hen i at være et drilsk og halv provokerende smil. Han havde en fornemmelse af at det var en del af det der holdt deres interesse og han kunne egentlig godt lide opmærksomhed "Hvis vi skal .. lære hinanden at kende som du siger, så lad os finde et mere passende sted at gøre det" sagde han så og hans smil var igen væk.

"Eftersom jeg ikke har noget sted at bo lige i øjeblikket, kan jeg desværre ikke invitere jer med hjem" sagde han så og rettede lidt på sit tøj. Han rynkede svagt næsen ved synet af det tøj han bar, det var dog noget grimt og ekstremt lav kvalitets tøj, hvad fanden var det for en krop han var endt i. Han måtte finde sig noget mere passende tøj på et tidspunkt.

Prue fnyste af Loren, Selene men også situationen.

"Ja undskyld mig,"

røg det fornærmet ud af hende. Det sitrede ubetydeligt kort i luften og forsvandt så sammen med musikken i baggrunden.

"Forgive me, men jeg har ikke synderligt lyst til at have dig inden for mine døre. Ved ikke hvad den kære.... pige, siger."

Prue stirrede afventede på Selene. Prue havde ingen kort på hånden, de var væk og havde aldrig været der. Selene var langt ældre og kendte spillet.
Loren var... hvad han nu end var.

((OCC; er dette emne reelt længere? Jeg kan se, at Loren ikke har været aktiv siden den 18. juli.))

((Jeg har ventet på svar fra Prue, har kun gang i dette emne :) ))

((Fair. ;) Jeg svarer snarest muligt, i løbet af i aften nok))

(sorry, har ikke rigtig haft tiden og lysten. Så er sådan halvt tilbage)