First kill, first floor, pt II (privat - Procella)

((Fortsat emne fra http://deploratus.heavenforum.org/t7467-first-kill-first-floor-aben-og-til-marcus ))

Tid: 4-5 stykker om morgenen
Dato: 31 maj
Sted: Privatejet jagthytte tilhørende den grund Procella og Wicked bor på

Måden hvorpå Leyla satte sig til rette og var meget tæt op af ham, fik Marcus til at blive lettere konfus i hovedet. Han kunne virkelig godt lide det. Men det var der ikke noget nyt i. Lækre kvinder var lig med lækre berøringer og sikkert mere senere hen på natten. Han var åben for mulighederne allerede. Og han var sikker på, at denne kvinde var noget af et vilddyr. Kvalificerede gæt. Selvom de fleste mænd, der havde kærester, ville tænke på dem og få dårlig samvittighed, gjorde han det ikke. Det var et åbent forhold. Han gjorde hvad han lystede.

"Bloody right!"

Han erklærede sig enig og mens hendes kølige hånd sneg sig under skjorten, kunne Marcus ikke dy sig. Han nød det i fulde drag, men undlod at slappe helt og holdent af. Det kunne udskille unødvendige stoffer eller gifte. Især nu hvor der var længerevarende direkte hudkontakt. Han grinede af hende, da hun gav sig til at gribe bedre fat om ham. Forstod udmærket godt joken.

"My hands could slip too,"

Mumlede han lavt mens han smilte skævt frem for sig. Nu hvor hun ikke kunne se hans ansigt kunne han se ud som han lystede. Og det var et meget djævelsk grin der havde bevæget sig vej frem i hele ansigtet på ham. Han fulgte hendes instruktioner og satte farten godt op, da de var kommet væk fra byen og ud i skoven. Han trængte til det. Hendes berøringer gjorde ham.. Vild.

Da de endelig var ved "hytten", så Marcus noget imponeret ud. Det var smukt. Det var fantastisk flot. Det var et sted han sikkert godt kunne finde på at bo... Hvis han havde haft pengene til det. Han steg af, da hun havde gjort det og låste chopperen efter sig og kiggede på stedet med et lille smil på læberne.

Leylas forslag fik ham til at kigge tilbage på hende og han rystede på hovedet.

"I'm in no hurry at all. And I'd very much like to see that hottub o' yours. Lead the way,"

Hans smil blev bredere og han lod hende tage styringen.

Procella synes bedre og bedre om sit nye bekendtskab. Det var...slet ikke dårligt. Hverken at lege med eller mærke på. Og hans fandenivoldskhed lignede hendes egen. Det var lige ved at være et sus for hende. Hun overvejede et kort øjeblik om det var her hun egentlig burde have slået bak. Om det var her hun burde...

Shoulda woulda coulda

Procella trak de høje sko af og sukkede da hendes bare fødder fik fornemmelsen af den stadig lidt for kolde astfalt mod den bløde hud. Hun stak resolut Cormac skoende og blinkede til ham.

"Well then. Better keep those hands of yours busy huh?"

Den var lidt cheesy da hun placerede flasken mellem tænderne og holdt den kun med kæben og læberne, imens hun gjorde en lille demonstration ud af at glatte nederdelen ned på plads igen så den ikke var "hulkort" længere. Derpå tog hun flasken ud mellem læberne med den ene hånd og lavede et let hovedkast.

"I lead, you just follow. You already showed you take directions well. Come on big boy. Let's get you out of all that leathery goodness"

Hun drejede rundt på fodballerne og kastede et flabet blik over skulderen da hun gik op til..hm...hytten...Hun vidste hvor ekstranøglen lå henne. Hvorfor skulle hun gå med nøgle til samtlige ejendomme. Hun åbnede og gav døren et lille puf. Okay...det var så her hun skulle virke som om hun kendte alt ud og ind...easy as pie...right?

Stuen der blev oplyst da hun trykkede vilkårligt på en række kontakter fik hende til at stønne lavmælt i halsen.

"Bloody hell...have you ever heard about less is more you fucking extravagant pompous..."

Hvæsede hun og havde mest af alt lyst til at trampe ud i skoven i ren børnestædighed. I stedet trissede hun lidt opgivende ind og vendte sig med ryggen til lokalet og smilede bredt til Cormac.

"Soooo...this is my...home..."

Det blev lidt anstrengt, men hun håbede at han ikke bed mærke i det. Procella sukkede og følte sig atter som elefant i et glashus. Kunne hun røre ved noget som helst? Uden at ødelægge det? Med hendes perfektionisme i at ødelægge ting blot ved at kigge på dem var der nok et eller andet der skulle gå galt.

"The tub is outside. Can you turn it on?"

While I go and hang myself from the sheets of the bedroom, I have no idea where is placed. God...Now I understand. She told me it was big...but this is...he needs lessons in finance. No allowance to the demon before he can buy stuff that's less expensive than...a gazillion dollars....Geeeh!!!!

Procella satte flasken for munden og drak stresset af den. Det her var skidt. Hun skulle bare have kørt dem ud i skoven...eller være hoppe i havet. Hvad som helst var mere tiltrækkende end det her. Hvorfor endte hun altid i situationer der var komplet utænkelige for normale mennesker?

You are not normal nor human. Stop whining about it

Stemmen i hendes hoved var ved at få hende til at kløjes i den store mundfuld whiskey. Fedt...nu hørte hun stemmer igen...

"Great...he finally did it...I'm insane. I'm not drunk enough to be...drunk...And I'm in a skirt, and just fled a kid with a violin...and now I'm standing in a freaking castle and talking to myself...tehe...normal...noooooo...."

Hviskede hun opgivende og surt imens hun gik over til de store vinduer tilsyneladende for at se på den kønne udsigt i mørket - men egentlig prøvende at skabe sig et overblik over hvordan huset så ud og hvad hun havde at arbejde med. Det var svært at være hjemmevant et sted man aldrig havde været.

"Just make yourself at home!"

Halvråbte hun til Cormac

"...and I'll try to do the same..."

Mumlede hun for sig selv, lagde ansigtet i korrekte folder og vendte sig om et stort indbydende smil

Wauw...you should go to Hollywood and do commercials
- You're not there...
Really? You base that on what now?
- You can't be...
Brilliant! Best argument EVER made

Procella rømmede sig kraftigt for at overdøve den pludselige applaus i hendes bevidsthed. Det krævede lidt ekstra ikke at tage det nærmeste og smadre mod hovedet. Men det var nok egentlig en dårlig plan. Hvad end hun smadrede ville sgu nok være dyrere i lænden end hendes potentielle hospitalsregning.

Marcus fulgte efter Leyla, men blev stoppet op, da han fik et par sko stukket i hænderne. Han lod den ene falde tilbage i venstre hånd så hans højre var fri. Blot for at være drillende.

"Woops. Me right hand's all free,"

svarede han grinende, mens han lavede en vinkebevægelse med den fri hånd og sendte hende et skævt, smådjævelsk smil. Hans blik sad endnu en gang fast på hendes hænder da hun trak ned i nederdelen og hans blik blev endnu mere... Lystigt.. Han kunne mærke trangen til hende blive større.

"Ooh, you'd just love to do that, wouldn't ya!"

Hans udbrud var selvfølgelig lagt i en lettere pervers tone mens han fulgte efter hende, lydigt.
De kom inden for kort efter og da Leyla tændte lysene til stuen, tabte Marcus kort underkæben. Han lagde dog godt mærke til uviljen fra hende og undlod at kommentere på noget som helst. Lod som om at det var ikke noget særligt.
Hendes hvæsende udbrud fik ham til at hæve et øjenbryn meget kort, men igen rystede han det af tankerne og lod som han ikke havde hørt det.

"It looks nice,"

Lød det fra Marcus. Ikke nogle kommentarer om overdådighederne eller noget måben. Det var nok bedst sådan. Han kiggede sig alligevel en smule nysgerrigt omkring, indtil hun bad ham gå ud og få tændt hottub'en. Han stillede hendes sko fra sig og skubbede selv sine egne af, af ren og skær høflighed og gik hen efter den retning hun havde nævnt.
Uden for, blev han endnu engang målløs.

"Holy mother,"

Mumlede han, mens han stirrede ud på udsigten. Han endte med at gå i gang igen, med at få tændt for det. Det var lidt underligt, men han havde heller aldrig haft fingrene i et hottub, men han endte da med at få det startet, hvorefter han stak hovedet inden for igen.

"I've got it started. Come an' join me, will ya?"

Kaldte han, mens han brast i en let latter. Han kunne næsten ikke vente.

Procella vandrede søgende op af trappen ovenpå og så sig om. Ooookay? Værelser. mange af dem. Hun tog prøvende i nogle døre. Der var nok at vælge imellem. Procella var ikke helt klar over hvad hun søgte. Hun søgte efter...noget der kunne hjælpe hende! Hun registrerede Cormacs råb nedefra om badet. Hun gik gennem det enorme soveværelse ovenpå og skød glasdøren til side. Hun trak natteluften til sig et øjeblik før hun så svarede ham halvhøjt - da han jo ikke kunne se hende.

"Go ahead then. I'll be right down. Aint letting you have all the fun"

Procella rystede let på hovedet af sig selv. Hvad fanden var der med hende? Hun pressede hele tiden en lille smule til grænsen. Hun legede med ilden. Og hvad værre var...hun nød det. Med en irriteret bevægelse lukkede hun døren af de pippende tanker. Den smækkede lidt hårdt i. Hun åbnede skabe og skuffer. Et stort hus. Med pool. Og hottub. Der burde jo...Procella fiskede med et lille suk et stykke stof op mellem to fingre.

"...Oh great..."

Nogle minutter senere dappede Procellas fødder over det enorme stuegulv. Hun gik efter lyden af motoren. Over armen havde hun draperet nogle håndklæder til senere brug. Hendes ravfarvede blik gled over bunken af tøj på terassen. Et lille lusket grin spillede over hendes fyldige læber da hun rømmede sig let for at tilkalde sig opmærksomhed.

"So? You like the view?"

Spurgte hun henkastet og trippede ud. Hun havde en flaske champagne i den fri hånd. Procella havde haft en grundig date med en børste - der var ingen knuder i hendes mørke levende hår længere. Det bevægede sig levende og let statisk omkring hendes skuldre da hun trissede over til den lille trappe og rakte flasken mod Cormac.

Det var faktisk lykkedes hende at finde en bikini. Musklerne spillede lige under den olivengyldne hud da hun satte sig på kanten og vippede det ene ben ned i det varme boblende vand. Hun brummede let og trak af instinktiv reaktion benet let til sig før hun lo og svingede det andet ben over, så hun sad på kanten med begge ben og lige dyppede tæerne let. Hendes blik gled over Cormac - grundigt.

"Hm...shame. I used to like bubbles"

Kommenterede hun let med et smørret smil, der hentydede til at det faldt hende tungt for brystet at boblerne forstyrrede så meget i vandoverfladen at hun ikke fik frit udsyn til hvad han gemte under det. Et let hovedkast bragte det mørke hår om på ryggen før hun tog fat i kanten med hænderne og varsomt sænkede resten af kroppen ned i vandet - givende Cormac første parket til udsynet.

Som hendes påklædning på Muse havde antydet var hun ganske slank at se til. Der var ikke et gram fedt nogen "forkerte" steder. Hendes ramme var slank for hun var en lille kvinde, men musklerne var et sted på grænsen mellem lange, smide og elegante, til næsten at være en tand for tunge til en kvinde af hendes statur. Hun var kompakt på nogle punkter. Utrolig fast - noget der kunne tyde på at hun enten dyrkede sport på højt niveau eller som det mindste gik virkelig op i sin krop.

Den opmærksomme iagttager ville nok studse over de mange små hvide ar. Teknisk set var de egentlig ikke hvide, men Procellas hud var så gylden og eksotisk i sit udtryk at de små ar næsten virkedede hvide. Der var færre af dem end der havde været tidligere. Hendes diæt på englehybrid havde haft en dyberevirkende effekt. Desværre. For Procella var de hædersbeviser. Små medaljer for alle de gange hun havde overlevet bid, klør, horn, knive, kugler. Det var hende der havde overlevet, dem der var døde. Hver eneste ar bar vidnesbyrd om at hun var en overlever.

På hendes ene skulder var et bredt ar. Det var svagt lyserødt i kanten - tydende på at det ikke var længe siden det var sket. For almene mennesker var det et ar. For kendere ville bidmærket være genkendeligt. Den smaragdgrønne bikini krop kærligt om Procellas kurver og efterlod ikke specielt meget til fantasien - men dog en smule. Man skulle være opmærksom for at se det...et lille mørkt mærke på hendes hofte var blottet et øjeblik da hun rettede sin krop ud, og derpå blev det skjult under boblerne da hun satte sig til rette.

Hendes bryster var stadig et ømt punkt hos hende. Mest af alt fordi de var store. Det var helt forkert. Okay det var ikke så længe siden de rent faktisk havde været brugt, men for Procella var det dybt uharmonisk og besværligt at rende rundt og lege malkeko. Specielt fordi tøjet aldrig passede! Hun var blevet lidt mere kvindlig efter graviditeten. Hun havde rundere hofter - hendes talje var stadig slank - man kunne få mønter til at springe lystigt på hendes maveskind, og den afrundede bagdel havde hun satme betalt for i blod sved og tåre...bogstaveligt talt. At være i form var ens betydende med overlevelse. Fandme nej om Procella skulle leve til den dag hvor hun blev slatten og halvtyk-feminin at se på.

Hvis man var til slanke, atletiske kvinder - så var Procella helt sikkert attråværdig. Hvis man var til en hurtig tunge, og et fandenivoldsk sind var hun sexet. Hvis man var til attitude og gåpåmod der nærmede sig det himmelråbende, og en kampgejst der aldrig døde, uanset hvad man sendte i hendes retning...ja så var det muligt at Procella var drømmekvinden. Bare ærgeligt der ikke fandtes pisse mange af den slags...eller var det?

Procella løftede et øjenbryn af Cormac der sad med flasken. Når hun ville kunne hun være satans fræk. Men det passede hende egentlig meget godt at hun ikke havde en tyk ring af et tilbedende harem uden for døren. Det gjorde livet meget mere besværligt.

"Dude...don't pop without me"

Hun sendte ham et blink og et flabet grin, samtidig med at hun nikkede let til flasken - igen legende med de dobbelttydige sætninger.

På Leylas opfordring en etage højere oppe, smed Marcus sit tøj, startende med skjorte, slips og undertrøje. Hans markant muskoløse overkrop kom til syne. Det var ikke fordi han havde sixpack eller sådan noget i den stil, men det var meget synligt, at han styrketrænede grundigt for at holde på formen. Marcus var en typisk cassanova, og man var bare ikke populær nok i kvindernes bøger hvis ikke man mindst havde lidt form, muskelmæssigt. Marcus' hud var hverken for bleg eller for tanned. Han tog kun naturlig sol. Ikke nogle solarier her og der, det var bare for meget.

Som en ekstra detalje, havde Marcus en god portion ar rundt omkring på kroppen, blandt andet et bid på underarmen af forholdsvis stor kaliber. Det var næppe synligt, men det var der, som en lille reminder han altid kunne se på, skulle hans syn blive mere blidt på sin far. Han havde også forskellige, tydelige tattoveringer rundt omkring på kroppen, mest i tribalmønstre, men fordi han havde villet irritere folk, havde han blandt andet en detaljeret tattovering af Thors hammer siddende på venstre underarm. Mest af alt i trods til sin familie af protestanter. Så man efter, ville man dog også opdage at det ikke var en komplet kopi, men derimod en version hvor få af de mindre detaljer var blevet lavet om. Nogle gange kunne man jo støde på asetroende.

Nu var Marcus ikke som sådan en hedning der ikke troede på noget som helst og bare ville provokere alt med en tro. Han havde det blot for at markere at han ikke selv var til at rokke.

Kort efter røg sokker og bukser, samt underhylerne og en splitternøgen Marcus kravlede op i hottub'en og sukkede af varmen der allerede var dukket op. Der fandtes sgu ikke noget så godt som et varmt bad efter en lang arbejdsnat eller dag. I dette tilfælde nat. Han løsnede op i musklerne og lagde hovedet tilbage med et saligt smil på læberne.

Kort efter lød Leylas stemme i glasdøren bag ham. Han vendte hovedet for at se og smilte skævt, hvorefter han begyndte at le. Her sad han, komplet nøgen og så tog hun bikini på! Han skulle fandme få den af hende inden længe! bare udseendet af hendes atletisk byggede, let arrede krop satte lystige tanker i gang og hans øjne funklede. Hun havde en fantastisk krop. Han tog imod flasken og nikkede langsomt flere gange.

"Hell yes I do. But ya really had to be a tease, right? You do know I'm naked?"

Spurgte han med en lille kluklatter.

Da hun satte sig på kanten og kort efter var nede i vandet med ham, lagde hans blik sig kort på hendes skulder. Well, hun var jo overnaturlig, så måske hun var varulv? Enten det, eller hun var noget andet og var ligeglad, men var alligevel enten blevet bidt af en ret stor ulv, en varulv eller en bjørn. Arret var trods alt på størrelse med hans eget.

"Oh yeah, such a shame. The view's not good enough to like, I take it?"

Kommenterede han med et lusket smil. Han skævede selv ned til sine ædlere dele som for at understrege. marcus havde absolut intet imod at være nøgen over for andre kvinder. Han var vant til at være nøgen tit alligevel. Og det var ikke kun når han rendte rundt og legede sengebrydning hos mangt og mange småkvinder. Det var også de gange han var på jagt i ulveform.

"Oh no, I couldn't leave ya hanging now, could I? You should pop!"

Udbrød han mens han rakte hende flasken og kørte en våd hånd gennem sit hår.

Procella var ikke genert af sig - overhoved. Hendes øjne gled meget grundigt over Cormac. Flere gange. Det vidende grin på hendes ansigt da hun tog mod flasken talte sit tydelige sprog.

"A tease huh? Well...I wouldn't say I knew but I kinda had some. Expectations. Glad to see you don't disappoint. Yet. Sadly the view can be somewhat. Limited from this angle. But the scenery is very...artistic"

Procellas fingre lukkede sig om korken, og hendes greb strammedes.

"Now, I'm not a big poet."

Hun vred let prøvende

"I was always more of a...hands-on-girl. Crafty, some would claim"

*POP*

En svag røg stod ud af halsen og så skød skummet frem. Procella gav et lille hvin fra sig - ingen glas så man måtte jo tænke hurtigt. Hun strakte leende flasken hen over Cormacs hoved, så hans valgmuligheder var at ligge hovedet tilbage og kampdrikke - eller blive overhældt med dyr champagne.

Da Cormac lagde nakken tilbage og drak gav det Procella et par dyrebare sekunder til før det første at komme en smule tættere på - og også studere hans nøgne krop lidt nærmere. Han var ikke spinkel - hvis han havde været det havde hun aldrig taget med ham...med mindre han havde været arbejde. Ar? Var han jæger? Naaaah...hvorfor skulle en jæger arbejde på Muse? Med mindre det var undercover? Ville Wick ikke vide det? Den pludselige tanke om hendes mage tog lidt af hendes humør. Hurtigt vendte hun flasken mod sig selv og slubrede den fremstrømmende skum i sig. Heldigvis var der ikke overvælgende mængder af det. Det var ordenlig kvalitet.

"Oh! We had a live one huh?"

Den blomsteragtige smag kværnede gennem hendes mund og eksploderede på hendes tunge. Hun snappede let efter vejret, og stivnede i det varme vand. Moskus. En dyrisk tung duft af moskus.

Wolf...

Tanken lynede gennem hendes sind, og hendes hjerte satte af sig selv farten op. Procellas øjne skiftede fra den bløde legende ravfarve, til klar skarp rovdyrgul.

I'm having a bath with the big bad wolf? Red riding hood just turned very adult. Bloody hell...

"Cormac? Hoooooow come a bartender looks like...that?"

Hun satte flasken for munden for at forhindre sig selv i enten at spinde højt af iver, eller knurre vagtsomt. Hvad fanden havde hun egentlig forventet? For at understrege sin pointe rakte hun ud og lod en finger løbe langs en af de mindre ar. Varm hud...levende...Procella sukkede mentalt og trak lidt modstræbende hånden til sig før hun...før hun hvad? Guderne skulle vide hun havde gjort det før! Hun prøvede at lukke den lille pippende stemme ude der fastholdt at de som regel også døde bagefter.

Marcus så spændt på Leyla da hun tog flasken og begyndte at snakke om sig selv igen. Han var ikke overrasket og hans smil vidnede om dette, mens han lagde begge arme op på kanten af hottub'en og gav sig til at slappe en hel del mere af. Det var længe siden han havde haft det så sjovt med en kvinde. Normalt var sex og derefter den kolde skulder. I aften vidste han ikke om han ønskede det. Han ønskede både sex, men han ville også tale med hende igen. Hun var spændende. Meget spændende. Og så havde de en god del tilfælles, tilsyneladende.

"Then you should find a better angle. Or we could turn off the power?"

Foreslog han, grinende, før han endnu en gang sukkede afslappet. Det her hottub. Bare huset i sig selv.. hvor han ville give i dyre domme for at kunne bo sådan. Bare tage herud at ligge hver aften.

I samme øjeblik, Leyla gav sig til at åbne flasken havde Marcus forberedt sig på det mulige udslip. Men ikke at hun bare ville lade ham drikke. Men han gjorde det alligevel, drak hurtigt til hun fjernede flasken og han kunne lade alkoholen synke til bunds, mens han endnu en gang lænede sig tilbage. Han lagde ikke mærke til hvordan hun blev alarmeret, men da han igen så op havde hendes øjenfarve ændret nuance. Hvorfor mon?

Da hun spurgte ind til hans udseende, hævede han spørgende et øjenbryn. Men så fik han forklaringen da hendes fingre berørte et par ved skulderen. Det var ikke kun fra jagt at han havde fået dette. Alting havde ændret sig efter han var blevet bidt. Hans temperament havde været et levende mareridt at skulle holde styr på, men nu ville han bare være i fred fra det.

"Because the bartender has had another life. In Belfast. And that's in the past now. The bartender didn't like that life,"

Forklarede han, mens hans blik blev dybt alvorligt. Han kunne holde følelsen skjult. Ikke raseri, men vrede. Den vrede der kom af skuffelse og den vrede der kom af følelsen af at blive snydt og bedraget af dem man allerbedst kunne lide. Det var ingen nyhed at Marcus var en strejfer. Han havde ikke de store forbilleder længere, at leve efter.

Som besvarelse, kiggede han på hendes skulder.

"I don't know what you do for at living, but you sure don't look like a billionaire even for the hottub and this large cabin ye have. But I'm not going to ask. I'm sure you don't feel like talking about any of that either."

Procella klukkede dybt i halsen. Det var virkelig befriende selskab. Cormacs ligefremme natur - tankens ironi var ikke tabt på hende - fik hende til kort at glide ind i en lidt mere behagelig stemning. Han var sært afslappende...eller var det blandingen af whiskey og champagne? Måske var det de varme bobler der blødgjorde hendes spændte muskler - skovens dybe grønne duft, og det ubevidste ønske om at stikke af?

"Dude, if I'm turning you off right now, I'm clearly doing something wrong!"

Hun lod sig synke en smule dybere ned i vandet så det boblede op omkring hendes kraveben. Det lange mørke hår bølgede udefter til alle sider. Der var noget sært drømmeagtigt over hendes fremtoning. Let lyst op af pærene under vandet, de store glødende dyriske øjne, håret der skvulpede levende omkring hende. Et strejf af lys ramte hendes ansigt og Procella fjernede blikket fra Cormac. Hendes hoved vippede let på skrå.

"Huh...will you look at that? I haven't had time to see one of those in ages..."

Mumlede hun fraværende. Hendes blik var rettet mod horisonten hvor en lyserød toning over trætoppende indikerede hvor solen ville bryde frem om ganske kort tid. Som på tælling begyndte en eller anden indfanalsk fugl at holde enekoncert.

"what's so bad about Ireland? You sound like you hate the bloody place?"

Procella så næsten modvilligt bort fra solopgangen. Hun lod sig glide op på sidebænken ved siden af Cormac. Hendes skinneben strejfede let hans under vandet, men hun fjernede ikke sit ben af den grund - faktisk løftede hun et øjenbryn og lagde derpå med fuld overlæg det ene ben hen over hans, under de oplyste bobler. Hun rakte flasken tilbage til varulven og smilede skævt og flabet.

"Oh I'll tell. If you swear never to reveal my big secret. Can you be trusted with my secret biker-boy?"

Det var meget distraherende at vide han var så tæt på hende og ikke havde en trævl på kroppen. Han så..slet ikke skidt ud. Hvordan mon han ville...smage? Procellas drillende smil blev bredere, og som svar på sin egen tanke fugtede hun læberne let med en lille lyserød tungespids.

Marcus kunne ikke holde op med at grine lidt af Leylas bemærkning, selvom han lige havde været dybt alvorlig. Hendes huor slog bare af en eller anden grund hele tiden igennem til trods for at han kun lige havde mødt hende og lige nu sad i hendes ekstremt dyre hjem, i en hottub, fuldstændig nøgen, mens hun havde en bikini på. Der var tydeligvis noget galt med ham med den åbne måde han håndterede alting på, det vidste han udmærket selv, men det var ham komplet underordnet. Det her var hyggeligt. Ikke nogle iskolde bemærkning som der for det meste kom fra de kvinder han talte med, efter at have kneppet dem og når det var ved at blive morgen.

Leyla så også ud til at have fundet ud af, at det efterhånden var sent. Eller tidligt. Eller bare morgentid. Marcus var okay med det. Det var smukt når man sad her og gloede på solopgangen.

"Heh. I see it everytime I get back from late nights. That's the best thing about having a bike,"

Mumlede han, mens han sendte hende et skævt smil. Han havde regnet med at snakken om Irland og alt det lort der kom derfra var overstået og følte sig næsten lettet, da hun igen spurgte ind til det. Well, han bad vel selv om det med den skarpe accent og arrene og alt det. Han kunne bare have ignoreret hende inde på Muse også, men det havde han selvfølgelig ikke.

Han lod sig ikke påvirke videre af nærkontakten fra hendes side, da hun satte sig ved siden af ham og lagde sit ben op på hans samt rakte ham flasken. Han tog imod den og drak et par længere slurke, før han satte sig som før, nu med flasken i hånden.

"Well, if I tell you why I hate Ireland, then you can tell me your secret and we'll be even. Trade fer a trade, ye know,"

Lød det fra ham, dog med en hvis pirrelighed i stemmen. Han brød sig virkelig ikke om at tale om det, men nu var hun påtrængende og der var ingen skade i at fortælle at det egentlig var hans åndsvage familie han hadede. De havde sikkert fået et nyt barn sammen nu. De måtte jo føre virusarven videre. Men de kunne ikke håndtere to varulveteenagerlortebørn på én gang, så Marcus kunne egentlig godt se logikken i, at han ikke havde haft nogle søskende. Måske havde han nu. Men det var irrelevant.

"Me family lives there. Bloody retarded, the whole lot. When ye have a lunatic daddy and a "blind" mother ye start making trouble. That's what I did, and that's why I look like this,"

Forklarede han roligt. Sandhed. Men kun en del af den. Han havde ikke tænkt sig at give resten, med mindre hun kunne mærke hvad han var. Og det lød ikke på hende som om, hun havde mærket noget.

"Your bloody family? Easy now big boy. Don't eat me. We're not related. I hope! Otherwise this is getting a bit freaky. I'm into a variety of stuff, but family...That's a bit toooooo freaky. Even for me"

Procella snuppede flasken fra ham og drak hurtigt. En tanke var slået ned i hende som gjorde hende en smule betænksom.

"So, talking about family. You don't have kids or a wife right? You're not needed for some lullaby somewhere?"

Hun rynkede let på næsen. Det var sgu nok lidt af en dealbreaker for hende hvis hun sad sammen med en familiefar. Han var ung...men de der hankønsvæsner havde en kedelig tendens til at kunne trykke juice af alle de forkerte steder.

Oh but that's sooo not a problem for YOU anymore now is it? Have he even noticed it yet?
- No...fuck off!
Moonchild...you are being very naughty...

Procella gispede forskrækket og gled på plastikket. Hun fægtede ud i et oprigtigt forskrækket skrig, og det var faktisk også angst der lyste på hendes ansigt. Hun kastede sig om halsen på Cormas og hele hendes krop skælvede. På sekunder var hun blevet iskold til trods for det varme vand.

not there not there not there not there not there

Jægeren hyperventilerede ind mod Cormac og stirrede rundt med vilde øjne. Hendes greb om ham var som stålkabler.

"Oh...My secret kinda sucks then. I'm a secret agent, under cover as a gazillionare. Killing sp-spies. My dad is bond, and my mother is penny, and I'm really embarrassed"

Mumlede hun ned i hans skulder, og prøvede at få de skælvende arme til at slippe deres dødsgreb i ham. Noget fik hende til at spærre øjnene vidt op.

"Uh...And you are still very very naked. I..uhm...it was just...I'm..."

Procella satte flasken fra sig på kanten og vadede demonstrativt ud i midten hvor der er dybt, og satte sig på bunden så hun kom ud af syne. Cormac begyndte at le, fik fat i hendes overarm og trak hende op igen. Procella prustede og hostede og så bort fra ham med flammende kinder.

"I Can't even drown on my own...I'm the worst agent ever....And and..."

Hun stod kold og skælvende i badekaret og begyndte faktisk at smågræde.

"I miss my home. And my bike. I just wanted to remember...I'm sorry Cormcac. "

Marcus kunne ikke lade være med at grine over Leylas pludselige udbrud om at han ikke måtte æde hende. Han kunne godt høre en mulig hentydning i den, men ignorerede den og lo i stedet for af hende, mens han tog hænderne op i en civil gestus.

"Oh no I hope you're not. Then again, my family doesn't have a large lineage. I mean.. I didn't have any sisters last time I checked,"

Forklarede han mens han grinte.
Hendes spørgsmål om kone og børn, gav ham hurtigt et mentalt billede af Tamora, dybt hidsig, der var på vej til at spyde ild på dem begge to og han brast endnu en gang i latter.

"Me? Kids? Hell no, I wouldn't be responsible enough to try and get any! And no wife either,"

Udbrød han i sin næsten lattergråd. Men pludselig skiftede det hele scene. Et eller andet måtte have skræmt Leyla fra vid og sans for hun gav sig pludselig til at spjætte og skrige som en gal i vandet, til hun greb fat om ham og lagde sig ind til ham. Meget tæt. Han havde ikke det vilde imod det, men der måtte være gået noget galt, så uden at tænke videre over det, lagde han sine arme om hende i et forsøg på at give hende komfort, mens hun pludselig ændrede komplet kropstemperatur. Overnaturligt. Kort efter gik det op for ham hvor stramt hendes greb var. Det var næsten så det gjorde ondt og han gav sig til at hæve et øjenbryn.

"Yes. I'm naked. Completely, absolutely, naked,"

Mumlede han en smule anstrengt, men han forsøgte at få hende til at falde bare lidt ned. Han havde ikke følt overskuddet til at kommentere hele hendes agent og underlig familie ting.

Da hun endelig slap og gik ud for at sætte sig på bunden af hottub'en, kunne Marcus ikke lade være med at grine lidt igen, men han stoppede så snart hun endelig var blevet trukket op. Hendes ord om at hun savnede sit hjem fik et varmt smil frem på Marcus' læber og han lagde en hånd på hver af hendes skuldre.

"It's okay. Don't worry. Sometimes I miss home too,"

Forsikrede han hende mens han klemte hendes overarme blidt. Han løftede en finger i vejret og smilte kort, før han forsigtigt løftede hende op i sine arme og vadede ud af hottub'en, hvor han satte hende på kanten.
Da det gik op for ham - igen - at han var nøgen, smilte han endnu en gang skævt og fandt frem til et håndklæde som han hurtigt, behændigt fik tørret sig overfladisk med. Han fik næsten lige så hurtigt bukserne på igen, men da han kiggede tilbage på Leyla, lagde han mærke til hendes forbrændte ankel og fik et let bekymret udtryk i ansigtet.

Han gik hen og og satte sig på hug foran hende mens han forsigtigt tog fat om hendes fod og undersøgte såret. Korte ganske forsigtigt en finger hen over.

"We probably need to fix that. Show me the way to a kitchen. You do have a first aid kit in there right?"

Det var det underligste mix af tåre der løb ned af hendes kinder, og tør latter. Var hun en smule hysterisk? Hendes læber skælvede af frygt, pludselig indre kulde, og ren chok. Faldet i hendes kropstemperatur var klassisk tegn på samme - hvis man kendte til sådan noget. Hun var iskold, men ikke død-kold. Da Cormac fiskede hende op af vandet og lagde armen om hende, ville han tydeligt kunne mærke det hektiske hjerteslag der forplantede sig fra hendes brystkasse, ind mod ham.

"Okay, got it. No children and no wife. Check"

Rystede hun, med klaprende tænder. Hun virkede en smule ynkelig i sit eget hoved. Hun trykkede sig ind mod ham og hans kropsvarme da de forlod det varme vand. Den Canadiske morgenluft på denne årstid var stadig frygtelig kold - alle steder var frygteligt kolde lige nu syntes hun!

"Uhm...naked...yeah."

Mumlede hun. Så blinkede hun let da det gik op for hende igen. un undrede sig lidt over at han ikke lo over hendes direkte kopi af James Bond, men måske fandt han det bare ikke sjovt. Hun kunne godt se hvordan hendes panik måske havde fået den til at falde lidt til jorden med et brag.

Da Cormac vendte sig fra hende - efter at have sat hende på kanten - så hun ned af sig selv. Hun holdt vejret let da hun betragtede det lille mørke mærke på sin hofte. Hurtigt skubbede hun bikiniunderdelen skæv i den ene side så den dækkede det. Derpå sendte hun Cormac et lidt blegt smil da han vendte sig mod hende - denne gang med froté lændeklæde. Var hun lettet eller ærgelig da han trak sine bukser på? Hun kunne ikke helt finde ud af det.

Der gik et lille ryk gennem hende da hans finger gled ned over den lille forbrænding på hendes ankel. Hvornår pokker var det sket? Hun strakte benet let og drejede det i hans hånd for at se interesseret til. Det var som at opdage et blåt mærke man ikke vidste hvordan man havde fået, og skulle prikke til for at finde ud af om gjorde ondt.

"Don't worry. Agents heal fast. But I could use a towel?"

Rystede hun og prøvede at finde den gamle jagon frem mellem dem. Hun var en smule bekymret over at han faktisk var den første til at opdage det. Med Cormacs ansigt så tæt på såret kunne han fornemme en ny duft. Den var svag, men ufornægtelig. Den var krydret. Særpræget. Som varm mørk chokolade. En bitterhed og fyldighed der ikke var menneske. Den var ikke ulv. Den var ganske sin egen. Procella trak let foden til sig.

"Dude...I'm going into hypothermia here..."

Overdrivelse, men hun rystede stadig nok til at hun kunne spille på det. Hun havde troet hun havde bildt sig ting ind. Hun havde altid små samtaler med sig selv. Hun skændes altid med sig selv. Hun havde troet...håbet...Hun havde søgt Micha så mange gange, og fået tavshed tilbage. Hvorfor nu?

Marcus nikkede forstående fra sig siddende postion da Leyla forklarede ham, at agenter helede hurtigt. Han sendte hende et smil. Hvad handlede den joke alligevel om? Han forstod det ikke helt. Måske var hun gået helt gak-mode? Hvad end der var med hende, fik han en underlig blandet følelse af bekymring og morskab. Han kunne godt lide hende. Samtidig var det bare meningen hun skulle være et knald, men det havde tydeligvis ændret sig.

Han rejste sig op da hun rystende forklarede at hun var ved at gå i hypotermi. Han var klar på at tro på det, men så igen var det måske en mindre overdrivelse. Måske frøs hun bare og var rædselslagen samtidig med. Det ville ikke være nogen overraskelse nu når hun lige havde været i et kæmpe panikanfald. Så igen var det ikke ligefrem noget at pjatte med. Han skyndte sig at finde et håndklæde og lagde det om hendes skuldre, hvorefter han igen gav sig til at gruble. Han bed sig kort i fingeren, mens han stod med ryggen til hende, men det skulle han nok aldrig have gjort. Han havde åbenbart fået noget af hendes blod på fingeren og nu var det gået direkte i smagsløgende, som en smag han aldrig, nogensinde, i sit liv havde oplevet. Han blev udsat for en smagsbombe og han kunne mærke hvordan han kort mistede al kontrol over sit selv. Alle muskler i kroppen spændtes og han var tæt på en forvandling, men så fik han styr over sig selv igen og stirrede ned på sin finger i vantro.

Han skyndte sig at tage sin skjorte på igen, men lod den stå åben før han vendte sig mod hende, stadig lettere chokeret, men smilende.

"I guess you'd like to go inside?"

Spurgte han. Uden at spørge videre, gik han hen og slukkede for hottub'en hvorefter han igen samlede hende op i sine arme med en mindre latter. Han gik ind i stuen med hende og lagde hende fra sig i sofaen. Så satte han sig også selv ned.

"You sure you won't need me to fix that wound?"

Spurgte han endnu en gang.

Procella dirrede i hans arme, og holdt sig lidt for taknemmeligt ind mod ham. Han var virkelig dejlig varm. Hun havde godt set hvordan han spændte op et øjeblik forinden, men hun havde intet at kæde det sammen med. Hun lagde kinden let mod hans skulder og sukkede svagt.

"Mhm...if you don't mind? And sorry. bout the tub and all"

Mumlede hun og skar let ansigt. Det var ikke hendes smukkeste øjeblik nogensinde. Hvad var der egentlig overhoved sket? Micha? Hun var ikke i tvivl, men hvordan kunne det overhoved lade sig gøre? Hun burde jo ikke...være der...

"Fix my wound? Pfffh. I'm not a crybaby Cormac. I've had worse. You wanner put a hello kitty bandage over? I didn't even notice it before you told me"

Hun løftede hovedet fra hans skulder og forsøgte at fange hans øjne da de kom ind i stuen.

"I'm a big girl...you know?"

Hendes krop skiftede let mod ham. Før havde hun trykket sig mod ham for at suge hans varme til sig. Hun trykkede sig stadig mod ham, men det var mere bevidst nu. Kvindligt. Det var et lille skift i hvilke muskler der blev spændt. Fra et bryst der havde hvilet ind mod hans side, til at det blev flyttet 1½ centimeter og og blev bevidst trykket mod hans bryst, og lavede fugtige skjolder på skjorten som var åben.

Armen om Cormacs hals blev lidt løsere i det. I stedet for at være hård for at støtte hendes egen kropsvægt, gled den et par centimeter ned så Procellas stærke fingre kunne glide let hen over hans skuldermuskler - ikke direkte befamlende, det var en ganske lille vinkling, men det var meget tydeligt - selv gennem skjorten.

Hvorfor så han overrasket ud? Var han virkelig så rystet over at hun havde fået et brandsår på foden? Han måtte da have set 30 gange værre på Muse? De gyldne øjne så opmærksomt på Cormac, uden helt at kunne læse hvor hun havde ham.

"I don't think we have a kit. You have one in your bike? You can put a bandage on if it makes you feel better?"

Well well well. Little red riding hood in the forest with the big bad wolf. Did she ever bleed?
- I'm not bleeding. Hush!
Oh, but you are Moonchild...you are....

Procella fik straks gåsehud under håndklædet. Hun vippede benet op så hun kunne se anklen. Det var ikke meget, men en udvandet rød klar væske havde samlet sig langs den brændte sårskårpes kant.

Crap...!
- Maybe the big bad wolf will eat the little stupid girl now?
Right! You would let him eat me, after all your hard work?
- Are you sure I need you Moonchild? Really need you? You are an animal. Dumb. Never thinking. Your ignorance screams to the heavens, you incompetence makes even a saint weep. Everyone leaves you. Everyone dies. You are the worst mother, hunter and mate in the history of time. Make the pain stop little Moonchild. Give in. Give up. Let the animal go.

Stemmen i hendes bevidsthed var en hviskende lokken. Det trak et sted i hende. Dybt inderst inde. Et brus af hvisken i hendes bevidsthed. Noget der pressede på. Vrede...så meget vrede...visheden om at hvis hun lod den tage over, ville hendes liv blive lettere. Simpelt.

...Give in.....Give up...let the animal go...

Procellas læber skiltes i et næppe hørligt gisp. Hendes pupiller trak sig sammen i et lille ryk. Hendes øjne søgte desperat Cormacs.

"P-please...I really need tha-at b-bandage...I think. Changed m-my mind."

Stammede hun anstrengt. Virkede hendes læber en anelse mere blå end de havde været før? Var hendes fingre en smule mere kolde end de havde været før? Hendes blik var desperat og bedende, og samtidig var der en evig stolthed et sted i den måde hun hævede hagen, en skjult fighterånd.

Look at you...begging a wolf to help you. Taking students. Marrying a demon. You live side by side with darkness. Oh how the mighty hunter fell from the stars. You are no warrior of humankind. You are just a pathetic little animal playing human and house. You are nothing without me. Denial will get you everywhere...

Procella lukkede øjnene hårdt i og et lille klynk undslap hende.

"S-stop...."

Hun åbnede derpå øjnene med et sæt. Hun havde dummet sig. Hun tænkte lynhurtigt. og sugede luft til sig og fortsatte før sætningen kunne blive alt for afbrudt og sær i sin opdeling.

"Please make it stop. It really hurts now!"

Gispede hun og greb efter halmstrå

Marcus kunne ikke lade være med at grine lidt af Leyla da hun fortalte at hun var en stor pige. Hans hjerne tog det bogstaveligt på grund af den stigende træthed der var dukket op i løbet af timerne de havde brugt sammen.

"I'm sure ye aren't. But you're not large.. Physically.. Ye know.. You have a nice body and.. Yeh.. I'm just going to stop now,"

Hans joke blev til en lav mumlen og han rystede på hovedet af sig selv.

Han begyndte kun at blive mere træt efter at have sat sig ned ved siden af hende, men det skulle der ske en ændring på. Marcus fik tilsyneladende ikke lov til at sove særlig meget dette døgn. Forhåbentlig skulle det da ikke blive til mere!
Han kiggede op fra bordet, som han havde stirret fraværende på, da Leyla igen brød stilheden, denne gang igen med den der underlige panik malet i ansigtet.

"Come to think of it, I might just have what ye need for that scratch,"

Svarede han med et skævt smil, mens han kløede sig på kinden. Han rejste sig op men hans blik blev igen bekymret, da Leyla igen brød stilheden. Han vidste ærligt talt ikke hvad der gik gennem hendes hoved, men han løftede kort en finger til munden.

"I'm going to fetch some help from the bike. Just stay there," forsikrede han, før han hastede ud til døren, uden for til sin motorcykel, hvor han en smule febrilsk rodede rundt i en af taskerne, til han både fandt en brandsårssalve og en mindre bandage. Han havde det altid i tasken. Bare for en sikkerheds skyld, især når han havde damen på chopperen. Desværre var det med den bare ankel et problem han endnu ikke havde rettet op på.

Med tingene i hænderne, løb han inden for igen, en smule gysende over at have løbet på bare fødder udenfor.
Han gik direkte ind i stuen til Leyla hvor han igen satte sig på hug foran hende, før han åbnede bøtten med salve og med blide hænder smurte noget af det på såret.

"Tell me if I'm doing it wrong though. I don't think I've done this before,"

Lød det koncentreret fra ham, mens han blev ved med at påføre salve, til det så godt ud.

((Følgende indlæg er der givet tilladelse til lettere karakterkontrol m.m.))

Procella sad stift og så efter ham da Cormac forsvandt. Hendes øjne gled langsomt i, og hun sank en klump.

"You...You are not supposed to be here. I don't know what you did. How you broke, whatever Wick build inside me. But you should not be here. Why? Why can't you just leave me alone?"

En varm tåre trillede ned af hendes kind. Hendes fingre dirrede da hun en smule rystet fangede den, og stirrede ned på den glimtende væde som havde det været kogende olie på hendes ansigt.

Oh please Moon-child. You need me, just as much as I need you. Take the lying wolf to your bed. Do what you do best.

Jægeren fornemmede et træk bag sit bryst, klør mod sin bevidsthed, da en mørkhåret lille pige tårnede sig op i hende og fik hende til at krybe.

No prison can hold me. I have a get-out-of-jail card. Forever. You know that.

Procellas læber dirrede let da Cormac kom tilbage, og hendes blik var slået ned. Hun skælvede på køkkenbordet, iført den våde bikini, og det lange mørke hår der lavede små bække af vand ned over hendes ryg og arme, før noget af det blev suget op af et efterhånden gennemblødt håndklæde. Hendes blik var usikkert da hun betragtede hans arbejde med såret. Der var noget pludselig skrøbeligt over hende.

"Please stay?"

Procellas øjne var bedende og der var et kort glimt af noget man mere ville forvente hos en hund der blev tæsket, end hos et menneske. Hun samlede håndklædet lidt bedre om livet, og krammede det næsten beskyttende ind til sig.

"No strings. No obligations. I...I just don't wanner be alone. Please?"

Hun så ned på sine knæ, men ikke helt langt nok ned til at se på Cormacs ansigt, som var synet af hans ansigt og den mulige afvisning, mere end hun ville være i stand til at klare på nuværende tidspunkt.

"And...I really want you to stay..."

Sagde hun, næsten med en hvisken, men betonet så han var klar over at det ikke var ligeglydigt hvem der var i huset med hende - at han var ham gjorde en forskel

Marcus så op da Leyla talte og han blev påny overrasket. Hun virkede som en hund. Virkelig ynkelig, lidt som han selv de første par måneder efter sin forvandling til varulv. Hans dyriske side fik en hvis beskyttertrang over hende mens den menneskelige side bare blev mere bekymret. Der var noget meget galt ved alt det her. Hvad vidste han ikke. Måske var det hele bare en prank? Hun virkede rig, hun kunne jo være en hyret skuespiller? Nah. Det kunne det ikke være. Under alle omstændigheder kunne han ikke få sig selv til at sige nej.

Hendes beden blev stoppet mens han bandt en let bandage om hendes ankel og han lagde en hånd på hendes knæ.

"I'll stay, don't worry, I'll be here untill you get better,"

Forsikrede han, mens han klemte hendes knæ blidt, hvorefter han gik tilbage til bandagen og da den var færdig, rejste han sig og kiggede tilbage i stuen, til hans blik fandt et tæppe som han lige så pænt hentede til hende. Hun rystede stadig, så hul i det, om hendes tæppe blev lidt vådt. Hun havde brug for varmen.

"I'll probably need a couch though, if I am to do a sleepover. Unless you want kinky stuff in your bedroom,"

Forklarede han en smule tørt, mens et lille smil dukkede op på hans læber. Det var ment som en joke til at lette lidt på hele stemningen, men han var ikke sikker på om den var passende. Han lagde forsigtigt en hånd på hendes skulder i et forsøg på at få respons.

Procella hvislede svagt da Cormac lagde bandagen på. Egentlig var det fordi han indvilligede i at blive hos hende. Hun var enormt splittet. Hun vidste hvad der blev ønsket af hende, hvad der blev forventet. Hun kunne mærke presset som en dunkende hovedpine gennem champagne, drinks og whiskey. Hendes blik blev et øjeblik hårdt, iskoldt, beregnende. Da ulven så op var det som om udtrykket aldrig havde været der, og hun så atter bedende og krybende ud. Hendes læber skælvede en anelse, og hun sank hørligt.

"T-thanks. And don't be stupid...."

Hun skubbede sig ned af bordet og sørgede for at støtte på det raske ben. Ikke at hun faktisk kunne mærke den mikromale skade hun slet ikke havde opdaget, men spillet skulle fortsættes. Hun rakte naturligt frem og støttede sig til Cormac, som hvis hun havde været udfordret i sin balance af alkohol og af at skulle stå på et ben. Hun rømmede sig og så op i de mørke øjne. Et lille smil der var en skygge af hendes viltre humør fra før, spillede kort over hendes endnu skælvende og blålige læber.

"First aid one on one. When cold, bodyheat is the way to go. Besides, my bed is large enough for two. If you're kinky enough?"

Det var ikke helt så flabet som før. Der var stadig lidt meget druknet mus over hele billedet, men der var et glimt i de gyldne øjne. Procella lænede sig en smule mod hånden på skulderen. Hendes fingerspidser strejfede Cormacs hofte fjerlet og der var et opfordrende udtryk i hendes kropssprog da hun gled sidelæns og gik mod trappen der førte ovenpå, men hun end ikke så efter ham - se der var den igen. Den let naturlige arrogance der var provokerende og æggende samtidig. At hun blot forventede han fulgte hende, nu hvor hun havde inviteret ham.

På vej op af trappen gled det våde håndklæde af hendes krop - det var muligt det var med vilje. Uanset om det havde været et uheld eller med overlæg så gav det en fantastisk udsigt til den våde bikini og de spillende rygmuskler. Næsten sensuelt trak Procella halvvejs en ene arm efter sig, der kun hvilede mod fingerspidserne mod metallet. Til sidst kom dødsstødet. Lige før hun forsvandt ud af syne vendte hun hovedet let. Et langt, kort blik over en nøgen skulder. Et dybt glødende, gyldent blik.

____ Sceneskift _____

Da Cormac var fulgt efter hende op i soveværelset. Procella havde hurtigt valgt værelset ved siden af det hun originalt var forsvundet ind i. Den enorme seng holdt det lidt rå træ-look, men alting skreg stadig af svimlende mange penge og en ødselhed med dem, der normalt ville have fået hende til at krympe sig. Da Cormac var trådt ind, havde var hun gledet i en let natkjole af tyrkisblå nuance. Bikinien lå næsten lidt for tilfældigt draperet over natbordet, og Procella selv havde siddet formfuldendt og redt sit hår i sengen. Hvor pokker hun havde tryllet silkenatkjolen og børsten frem på rekordtid var en gåde - men hvis det var hendes hus var det plaussibelt at tro hun kendte det forfra, bagfra og sidelæns.

Nu lå de her. Side om side. Der var nok plads i den store seng til at man ikke behøvede at røre hinanden i den - med mindre man naturligvis ønskede det. Procellas hoved hvilede på puden og hun betragtede roligt ulven ved sin side. Hendes hånd lå ikke udstrakt mod ham - ikke direkte. Den lå mellem dem, halvt indbydende. Lidt som en opvendt hånd på et armlæn i biografen der indbød til at blive taget - men ikke tog virkelig initiativ. Procella havde ligget i tavshed med sine gyldne øjne, og blot betragtet ham. Dynen hun havde slynget omkring sin underkrop da hun lagde sig, fik silkekjolen til at flugte hendes kurver og give synsbedrag af at de var blødere og rundere end de teknisk set var.

"Tell me what it's like. Being a wolf"

Sagde hun til sidst sagte. Der var intet fjendtlidt over hendes stemme eller blik. Faktisk var begge dele utroligt ulæselige. Hun puttede sig en smule bedre til rette. En uhyggeligt menneskelig ting at gøre. Før han kunne fare op fortsatte hun dæmpet.

"Of course I knew. You work at Muse. The scars. Don't worry. I'm not gonna tell anyone. Who would believe me anyway."

Procella sukkede lavmælt, som om det virkelig gik hende på at folk ville tro hun var en dybt forstyrret kvinde, blot for at ønske at dele sandheden med nogen. Som om der var en byrde der hvilede over hende.

Marcus sørgede for at være der for Leyla, som en støtte, da hun hoppede ned fra bordet. Han lod hende holde ved ham som det passede hende, mens han blot så venligt på hende. Nok var han den store, farlige ulv, men Marcus var også stadig en smule menneskelig. Han var én af de sjældne som var i harmoni og balance med både den menneskelige og dyriske side, og derfor kunne han godt tillade sig at være en flink mand. Hendes spørgsmål fik ham til at le mildt.

"Me, kinky. I haven't seen anyone who could beat my level of kinkyness. Maybe you're fit to do that?"

Svarede han igen, mens hans skæve smil dukkede op igen. Han fulgte efter hende, da hun begyndte at gå mod trappen efter at have rørt ham og fået hans lyster lidt frem på overfladen igen.
Marcus var ligeglad med om han måske gik op til en farlig sag. Han var vel blændet af hendes rå skønhed, hvis det var en mulighed, hvilket det tydeligvis var og han tøvede ikke med at forfølge hende op af trappen mens han gengældte hendes glødende blik med sit eget bløde blik. Det var svært at gøre nøddebrune øjne piercende, men der var dog et funklende glimt i dem.

____Sceneskift_____

Da Marcus dukkede op i døråbningen var Leyla allerede iført nattøj. Han var ligeglad med sin egen resterende uniform der lå neden under, ude ved hottub'en og gik ind til hende med et skævt, spillende smil på læberne.

Underligt nok, tog Marcus den halvt indbydende hånd i sin, selvom han normalt ikke helt var til den slags. Han lå, til at starte med og stirrede op i loftet med et mystisk og ugenkendeligt blik, indtil hun brød tavsheden mellem dem med et spørgsmål, der både satte gang i hjertet på ham men samtidig fik et kækt smil frem på hans læber, mens han vendte sit blik mod hendes øjne. Hendes tilføjelse fik ham til at nikke.

"How'd ye guess it then? A vampire can have scars too. And a demon could have scars. I sure as hell am not an angel, but.. Well,"

Spurgte han langsomt, mest for sig selv, som om han tænkte højt.

"Oh. You could feel it. Smell it maybe? I'm not sure what you are though,"

Han blinkede en enkelt med øjet, og virkede generelt ganske afslappet omkring dette. Det gjorde ham nysgerrig og han kunne godt lide deres ping-pong. Den skulle ikke ødelægges ved at han begyndte at gå dræberamok nu.

"But to answer your question; It feels great and terrible at the same time. Letting your animal go under secure circumstances of course. But the change... It's.. Not funny. It's a little like breaking all your bones and your muscles split up, crack. And I'm not very fond of loosing control," Marcus var dybt ligeglad. Han var åben omkring sin races problemer, for det gjorde ham intet i dette øjeblik.

Kort efter snappede han ud af sine tanker og kiggede nysgerrigt hen på Leyla. Der var noget ved alt det her.

"I'm gonna go curiousity mode on ya now. What just happened down there? The uhm.. Cooldown, and your sudden panic? Is it my smell or something? Am I making you nervous or is it something else?"

Spurgte Marcus, mens hans tommelfinger ubevidst nussede hendes håndryg. Han lagde sig om på siden og holdt sin frie hånd oppe som støtte til sit hoved, mens han blik blev mere alvorligt. Hvis han skulle sove med hende var vel på en eller anden måde nødt til at vide om hun var skizofren eller bare havde voldsomme panikangstanfald - eller om han var kommet til at udløse en eller anden gift nede i det hottub. Han var retmæssig til at vide det. Det følte han i hvert fald, nu hvor han havde fortalt hende en masse.

Procellas fingre gled villigt og levende ind mellem Cormacs fingre da han tog hendes hånd. Et lille kort smil dirrede kort i hendes mundvig. Det var flygtigt og fordi Cormac så op i loftet, missede han det totalt. Hendes fingre var varmere nu. Det havde åbenbart hjulpet at komme ud af den våde bikini, og i en natkjole - også selvom den ikke dækkede så meget, og dynen ikke var trukket særlig langt op omkring hendes krop. De dybe gyldne øjne spillede underfundigt mod ham da hans læber blev strukket i det kække smil og han samtidig luftede sine tanker.

"Well..."

Procella skubbede sig lidt tættere på. Cormacs ånde lugtede af cigaretter, skarp alkohol og sødlig champagne.

"I'm a really good guesser..."

Hviskede hun. Hun lukkede fingrene lidt fastere om Cormacs og trak hans krop mere ind mod sin egen. De lå så tæt de kunne komme på hinanden, liggende på siden som de gjorde - uden at være som limet mod hinanden.

"You work at Muse. Not that that means you are a wolf. You could have been so many other things..."

Hviskede hun. Der var en ro og en selvsikkerhed over hendes blik igen. Hun virkede varm og levende. Alligevel var noget en smuuuule forandret fra før. Ind i mellem var det som om bægret med flabet arrogance og selvtillid flød over af rigelige strømme, og alligevel var hun på en sær måde en smule mere stille og usikker. Tøvende. Det var næsten en selvmodsigende og umulig blanding.

Procella så ned på deres hænder hvor Cormacs fingre kærtegnede hendes håndryg. Da hendes blik gled op igen og fangede hans, var der et kort glimt af noget andet i hendes øjne. Længsel? Hun førte deres hænder til sit ansigt og vinklede let deres hænder, så hun kunne stryge hans håndryg let mod sin kind.

"You wake great many things in me, my mystery-wolf. Panic is not one of them..."

Hviskede hun og frigjorde sine fingre fra hans. Hun rakte ud og hendes fingre gled let ned over hans skulder. Der var en fasthed over kærtegnet der tydeligt sagde at det var en blanding af et dybt kærtegn der var starten på...noget...og samtidig var det beskrivende. Procellas fingre fandt flere små ar.

"I see this. And this. And I feel...this...."

Hun satte let en hånd mod hans bryst og skubbede ham ned på ryggen. Samtidig bevægede hun sig fremefter så hendes overkrop hævede sig fra sengen og hun var hævet skævt ind over ham på sine arme, og underkroppen på tværs gennem sengen. Hvor deres kroppe let mødtes blev de blidt berørt af den florlette silke. Procellas ansigt gled ned til hans skulder. De bløde fyldige læber strejfede et ar. Læberne var ikke kolde længere. Faktisk virkede de nærmest brændende varme.

"And I feel this....and this..."

Hendes varme og levende mund fandt ar på ar. Fandt muskler der spillede under den varme hud. Fandt en yderliggende blodåre, og frydede sig kort over fornemmelsen af det tunge hjerteslag mod sin fintfølende hud.

"And I really hope you feel this too..."

Hendes stemme var blevet en oktav dybere. De store unaturlige øjne brændte hedt da hun fangede Cormacs læber i et åndedrætsberøvende kys. Det startede blidt. Fjerlet. Så pressede hun en smule på. Kysset blev varmt...hedt. Læberne skiltes let og en varm kildrende tungespids gled prøvende hen over hans underlæbe, som hun nappede i, før hun trak hovedet let tilbage - en smule stakåndet.

"Who cares about breaking bones? You heal. I just need to forget. Make me forget. Share your wolf with me? Loose your control. Make me loose mine. I promise you...I won't break that easily."

Procella trak sig langsomt op at sidde så hun sad på knæ ved Cormacs side. Uden at slippe hans blik så meget som et sekund, trak hun langsomt silkekjolen over hovedet. Den landede et sted på gulvet med en dyr hvislen af stoffet. I sengen sad hun foran ulven, kun iklædt det lange mørke hår, der nyredt lå som et mørkt levende brus omkring hende. Det var næsten poetisk at solen samtidig fik fravristet sig trætoppende og kastede lange flammende orangerøde stråler ind i soveværelset og badede kvindens nøgne krop som stod den i flammer.

"Live like a wolf. See something you want, and take it. If you want me, then take me. Claim me..."

Der var en hed lokken i hendes ord. Samtidig var der en udfordring. Var han ikke ulv nok til at tage hvad han ville have? Var han ikke mand nok til at gå efter hvad han begærede?

Marcus smil blev bredere da Leyla fortalte at hun var en god gætter og lagde sig velvilligt tættere på hende. Hendes nærvær gjorde ham meget.. Lystig? Var det det rette ord for det? Det måtte det være, for hans tanker lå kun på, at det her føltes fantastisk. Han sukkede lavt og lod hende styre sin hånd, så hans nusseri gik ud over hendes kind. Hun så dog ikke ud til at have noget synderligt imod det.

"Good. 'Cause you wake.. Things in me too. Not panic either. I like it,"

Svarede han med et mere alvorligt smil, mens hun kærtegnede hans skulder. De mange ar hendes fingre rendte hen over på hans skulder, før han blev skubbet om på ryggen og det hele tog en langt mere sensuel drejning.
Hendes nu varme mund, der begyndte at kærtegne på samme måde, fik Marcus til at slå de ellers lidt trætte øjne op. Det her... Var anderledes. På den gode måde. Hans smil blev lidt mere dyrisk i takt med, at hun fandt flere og flere ar og forklarede hvordan hun kunne mærke dem.

Hendes lidt dybere stemme satte mere gang i ham og da hun bøjede sig ned for at kysse ham, var han mere end villig til at gengælde det.. Krævende, som altid. Marcus havde tendens til at være en dominerende mand, og nu begyndte det lige så stille at spille ind. Ligesom hun, var han også lettere stakåndet, da hun fjernede sig fra ham.

Ved hendes ord, blev Marcus midlertidigt komplet ligeglad med kontroltabet. Han ville det. Han ønskede det. Marcus gloede op på Leyla med et utilregneligt smil, mens hun tog natkjolen af. Hendes ord satte gang i ham og der lød en lav, næsten ildevarslende rumlen nede fra hans hals. Knurren. Hans smil forsvandt, men det forblev i øjnene der virkede en del møkere i det.

"I'll claim ya. I can't promise I won't break ya, but as you said... Let's put it to a test. Now your control will be mine for the taking,"

Forklarede han kort for hovedet, før han satte sig op, næsten i samme bevægelser som et dyr på jagt. Hurtig og adræt var han over hende, fik hende ned at ligge hvor han selv var øverst. Sådan som han ville det. Han flettede sin fingre ind mellem hendes og holdt hendes hænder oppe over hendes hoved mens han smil blev meget mere dyrisk. Endnu en gang knurrede han lavt, men kraftigt nok til at det kunne mærkes ved hans brystkasse der havde taget kontakt med hendes.

Han gav hende et kys der var lige så åndedrætsberøvende som hendes. Denne gang havde han bare taget initiativet og i stedet for et blidt nap, blev det til et lidt mere hårdt bid. Han bed selvfølgelig ikke hul. Det ønskede han ikke. Endnu. Hun så ud til at kunne klare et bid fra én som ham, så derfor tog han det som en selvfølge, at han sagtens kunne blive hård ved hende senere. Hans greb om hendes hænder strammedes en god del ved tanken om, at det her skulle blive vildt. Meget vildt.

Procella betragtede roligt hvordan Cormacs kropssprog ændrede sig og hans blik blev...sultent. I mangel af bedre udtryk. Et splitsekund for tanken gennem hovedet på hende om det her egentlig var så smart. Gennemtænkt var det i hvert fald ikke. Da ulven begyndte at knurre af hende skiltes hendes læber let. Var der en snert af usikkerhed da hun blottede tænderne, der var skarpe og lige så lidt menneskelige som de brændende gyldne øjne?

Da Cormac fik sig på højkant og krævede sin "ret" til hende, var der noget ivrigt og en afventende intensitet i hende. Alligevel snappede hun næsten halvt forskrækket efter vejret da hun blev ramt af ham og tvunget bagover på sengen. De sorte pupiller var store af ophidselse.

"Oh I do love tests, just let me warn you. I'm much better at oral examinations, although I have been praised for my...penwork..."

Gispede hun, ikke så lidt provokerende, op til ulven. Hun lo stille og virkede næsten til at blive endnu mere fyrig af at han berøvede hende for hendes fulde frihed. Hun klemte hårdt om hans hænder, et eller andet sted måske nok for at lade ham vide at hun i dén grad fandt hvad han gjorde...spændende! Vibrationen i hans bryst, der var presset mod hendes, aftvang hende en instinktiv reaktion. Procellas øjne blev rovdyrgule på sekundet og hun blottede halvarrigt de skarpe tænder udfordrende af ulven over hende.

Hun mødte ham i kysset, og gav ham intet tilbage at ønske i sit meget levende og bekræftende svar, hvilket nok mere end noget andet fortalte Cormac at hun nok meget tvivlsomt ville forsøge sig med at flå struben ud på ham, selvom hendes reaktion havde været voldsomt agressiv. Procella hørte sig selv gispe og nærmest halvklynke af forventning over at mærke hans tænder. Hun var direkte stakåndet af ophidselse da han trak hovedet til sig og hun snappede efter luft, altimens en overfladisk knurren vibrerede gennem hendes strube. Hun vidste ikke helt hvordan det lykkedes hende at tale samtidig, men det gjorde det.

"Hm...You're dominating huh?"

Gispede hun op til ham og de rovdyrgule øjne var som at stirre ind i en jagende hunløves.

"No hands. No penwork. Guess we'll have to do a Show-and-tell? You kiss like an alpha, do you fuck like one too?"

En lille del af hende holdt vejret i vagtsomhed over hvor flabet hun egentlig var, liggende nøgen og nærmest fikseret under en meget hanulv som hun faktisk direkte havde provokeret, og mere end indirekte udfordret til at...til at hvad? Til alt? Procella søgte at hæve sig fra sengen...en lille test...Hun lo gispende da hun opdagede sig selv komplet ude af stand til at bevæge sig. Hendes læber blev skilt i et sært tilfredst smil.

"Strong..."

Hun lo op til Cormac og hendes fingre låste sig om hans, selvom hendes håndrygge blev presset hårdt ned mod madrassen.

"Tell me. Is this the story where little red riding hood gets the big bad wolf? I really want the big...bad....wolf..."

Knurrede hun, og hun vuggede let i hofterne så der ikke ville være jordisk tvivl i den her verden eller den næste om hvad der blev talt om. Procella bed sig let i underlæben og så op på ulven med brændende lyst lysende ud af hvert træk.

"So. Control me. Take what you want to. If you can. Think you got the stamina wolfboy?"

En del af hende skreg utålmodigt over at skulle vente på hvad hun længtes efter. En anden prøvede at pippe op omkring at det var en forholdsvis dårlig ide alt det her. En tredje hviskede til hende om at hun bare skulle tage hvad hun ville have. En fjerde var...bekymret over manglen på hæmninger både fra hans side og fra hendes egen. Stemmer. Så mange stemmer. Og alle druknede de i flammende begær og dyrisk behov. Hun vidste hun blev nødt til at slå ham ihjel senere...men senere var senere...nu var nu. Så måtte detaljerne vente. Lige nu havde hun masser af tid - men ikke tålmodighed.

Marcus nød at se hvor Leyla gispede efter luft efter deres hede kys. Hans sultne blik blev til mere end bare sultent. Han hungrede efter hendes krop, og han skulle nok få den.

"This is my domain, lady, I'm the cassanova-Alpha boyo,"

Forklarede han hende mens et hemmelighedsfuldt smil krøb hen over hans læber. Han fandt hendes lige så rovdyrsagtige attitude vældigt tiltrækkende. Selvom hun forsøgte at komme op, virkede det tydeligvis ikke for hende. For at understrege sin mening, flexede han kort sine muskler og der kom en næsten dyrisk latter fra ham. Hendes snak om Rødhætte og Ulven fik hans latter til at stoppe brat.

"You'd like that. Well. I AM a big bad wolf. I can be really bad, ya know,"

Igen flere understregelser. Hvorfor han sagde sådan vidste han ikke, men han kunne bare ikke lade være. Hendes blik der lyste af begær satte det kække smil frem igen.

"Oh but I will. What's the rush? Don't worry, lady, I've got the stamina,"

Fortalte han hende, før han sørgede for at hun holdt kæft - ved at gøre det der vilde kys til en endnu mere voldsomt og dybere kys, hvor han pressede tungen ind i hendes mund og stoppede hendes ordstrøm. Samtidig fik han pillet buksernes knap op, så hurtigt og let som om, at han havde gjort dette mere end hundrede gange før. Om Leyla overhovedet lagde mærke til at hendes ene hånd var fri var ikke til at sige. Der gik dog ikke lang tid før han begyndte at bide let i hendes hals kærtegnede hendes overkrop, som var han født til netop at gøre den slags.

______Sceneskift_______

Procella lo højt over Cormacs flexen med muskler. Hun fandt han værende attraktiv og morsomt, og begærlig. Han var levende. Alpha. Hun tænkte ikke så meget over at hun brugte ulvenes termer omkring hvad det hed alt sammen. Hvis hun havde tænkt over det - var hun måske blevet bekymret. Hun så på Cormac på en anerledes måde end hun måske normalt ville have gjort det. Forskellen var mikromal...problemet var at den var der.

Jægeren vred sig klynkende under de stærke hænder der kærtegnende den fintfølende hud. Hun skød sig op imod ham og blottede helt halsen mod ham, Hendes svageste punkt. Hun havde en forkærlighed for bid, men den lille blottelse af halsen var mere end blot opfordring til at han skulle kysse, slikke og bide. Det var et kropssignal - igen på et instinktivt plan, og hun fangede det slet ikke. Da hun mærkede den varme ånde, læberne, tænderne. Hun var solgt. De stærke hænder om hendes bryster der blidt holdt dem, og blev omkranset og Cormacs mund. Hele hendes krop skreg. Hun skreg.

Procella greb fat i bukserne, og flåede dem af. Hun trak dem ikke ned - hun flåede dem direkte i stykker. De var i vejen, Hun vidste hvad hun ville have, og hun ville have det nu! Hun slyngede sig op omkring hans krop. åndede hans hals på vejen. Faren lå i da de hvide skarpe tænder blev blottet. Lynsnart bed hun sig sammen omkring hans højre skulder. De hvide tænder sank alt for dybt og let ned i kød, og skurrede mod knogler. Et brutalt, men ophidset kærlighedsbid. Biddet fik varulvns blod til at strømme ind i munden på hende, og vaskede alt andet bort end de to i nuet. Hun var gal. Rasende. Hun var...ulv...

Procellas øjne havde fået et let glasseret udtryk. som var hun der, og alligevel ikke. Hun vendte dem rundt i sengen så hun var øverst. Hun havde et let koncentreret udtryk i ansigtet hun bevægede sig mod ham, og guide med den anden, det hele på vej. Hun lagde nakken tilbage med et hult støn der lød som om det kom nede fra hendes mave.

"....God....Yes...."

Henåndede hun da deres kroppe tøvende til en start arbejdede mod og med hinanden, Procella faldt halvvejs sammen oven på ham, og Cormac måtte lempe dem ned så han atter på i sin dominante possition. Procella havde hans blod løbende ned over læber og hage, og hun rakte ud efter ham med snerren, som ville hun atter udfordre ham. Atter blev hun ramt af et godstog da Cormac gav hende præcis hvad hun ville have.

Hun gav et lille dirrende skrig fra sig tempoet blev sat op. Hendes negle flåede skuldre og ryg op, og hele tiden virkede hun umættelig. Mere...mere...mere...Til sidst måtte han havde hjælp til. Hvert kys, hver berøring, hver pirrende slik efterlod en lille smule ekstra. Procella var så langt væk i nydelse af hun ikke opfangede den let beske nærmest lime-agtige duft. Hun kunne kun overskue to ting. Hendes krop. Hans krop. Knurren. Snerren. Dyrisk vildskab.

_____Sceneskift_______

"Mmmmm....."

Procella bevægede sig let i protest over kulden. Varme. Hun søgte ind mod den, og indkasserede en muskuløs arm omkring sig. En varm muskuløs arm. Varm? Procella prøvede at få øjnene til at fokusere. Hvad pokker hvad der sket? Hun satte sig let op...sengen var flækket i hovedgærdet. Sengehimlen var flået til trevler. Dun lå ud over sengen fra en pude der havde måtte lade livet. Der var blod...blod?

Procella vrikkede med fingre og tæer. Det hele virkede. Hun satte sig op...og ville have ønsket hun ikke havde gjort det. Kongerne af tømmermænd smadrede mod hendes sind. Hun følte sig syg langt ind i sjælen.

"D-ude...."

Hendes stemme var knækkende. En skygge af sig selv. Hun havde knurret og snerret af ham. Hun havde været en brutal løvinde der skiftede mellem lokken og provokerende indbydelse, til direkte agression. Hendes øjne gjorde ondt. Hun lagde sig langsomt ned pg borede næsen ind mod det moskusduftende bryst der hævede og sænkede sig.

"Too fucking bright...I think I'm sick. I'm really...oh shit...."

Procella kæmpede sig ud af den varme favn og strøg til toilettet. Nogle meget afslørende lyde derudefra talte deres eget tydelige sprog. Efter nogle minutter blev der stille derudefra.

Morgenen havde været helt utroligt lang, med deres voldsomme "leg". Det var vel hvad man kunne anse det som, når man var en løvinde og en ulv i selskab med hinandens vildskab og trang til hinanden. Marcus havde opbrugt sin overnaturlige evne godt og grundigt og det var derfor nærmest et under at hans krop stadig var varm da han vågnede ved at han blev rodet rundt med. Han var or træt til, virkelig at høre efter hvad hun sagde, og så følte han sig ikke ligefrem varm. Han frøs ret heftigt, da Leyla - det var det vidst det, hun hed - pludselig sprang ud af sengen.

Marcus slog øjnene op og kiggede sig forvirret omkring, mens nogle ikke helt så fandens charmerende lyde kom ude fra toilettet. Da han satte sig op for at kunne få sit tøj på - en handling han altid gjorde, hvorefter han skred - gik det helt op for ham. Manglen af energi, følelsen af at have virkelig stærk feber og så den lidt klamme følelse af koldsved der umiddelbart dukkede op nu. Bevægelsen fik også hans skulder til at smerte og et blik på den fortalte alt. Det var endnu ikke healet, faktisk så det stadig lidt grimt ud. Linnedet under ham var blodigt og han sendte alting et møgforvirret blik, mens minderne langsomt kom tilbage og fik ham til at smile lidt. Det havde faktisk været ret godt.

Men der måtte gøres noget ved Leylas problem. Der var helt stille derude nu. Han kunne ikke bare gå når hun havde det skidt. Han kunne nemlig sagtens gætte sig til at hans eget ildebefindende skyldtes hans overbrug. På hende. At hun ikke var død var ret overraskende. At han ikke selv var, det selv samme svar.

Marcus slæbte sig på benene og gik hen til hendes skab i undersøgen efter et par bukser han lige kunne "låne". Lidt roden. Til sidst dukkede der faktisk et par ret pæne mandejeans op. De så ud til at passe, så han tog dem på og måtte bagefter læne sig op af samme skab da hans krop protesterede mod den, lige nu, vilde fysiske handling.

"Fuck,"

Mumlede han hæst. Han havde åbenbart knurret meget. Den her omgang sex ville han nok ikke glemme lige med det første. Han slæbte sig hen til badeværelsesdøren, som han lige så forsigtigt åbnede. Hun lå henne ved toilettet og virkede virkelig afkræftet. Hans lugtesans huskede lugten fra i nat og fik ham derved husket på hvilken gift han havde kommet til at smide i hende.

Derpå gik han hen og trak ud i toilettet, hvorefter han satte sig ned ved siden af hende.

"You alr... No, hell, you're not,"

Han kunne give sig selv en dumflad for at have været ved at stille spørgsmålet. Uden at tænke videre over konsekvenserne, lagde han forsigtigt en hånd på hendes skulder og fik med en god del anstrengelse produceret en smule modgift. Bare lige nok til at hun ikke ville ligge her resten af dagen og have det af helvede til. Anstrengelse var nok at undervurdere det, for i et kort øjeblik svømmede hele badeværelset for hans øjne og han rystede kraftigt på hovedet for, ikke at ende med endnu et blackout. Det havde han ikke lyst til. I stedet for trak han hende ind i sin favn i et forsøg på at tænke på noget andet. Det var svært med den mængde af ubehagelig kulde han følte. Det var som om de lige havde byttet plads. Nu var han den der frøs og hun. Well, hun gjorde vidst ikke så meget lige nu.

"Hey, are you there? You awake?"

Marcus ville slå sig selv meget hårdt, hvis hun var kradset af. Ikke fordi han ikke var vant til at myrde folk, for det var han. Men Leyla var lidt for speciel til at hun skulle dø. Han ville aldrig kunne få sig selv til at dræbe et så enestående individ. Bekymret gav han sig til at fjerne noget af håret fra hendes ansigt og strøg en finger ned over hendes kind.