what going on here(Procella og wilith-privat)

s-werclare byen
t-13.00
o-ikke det vilde med folk
p-t-shirt sko og Cowboy bukser og jakke.
v-irl vejret

Endnu en dag var kommet godt i gang for den unge mand hazz han havde ikke rigtig været ude før sådan nu her ved denne tid da han havde slappet af der hjemme så nu ville han ud og gå sig en tur og måske se om han kom til at møde nye mennesker som han kunne komme til at kende eller noget da han ikke havde alt for mange venner i byen som han boede i eller noget men det var jo nok mest på grund af at han var det han nu engang var. Han kiggede sig lidt rundt mens han gik sig den tur han havde en t-shirt på og et par shorts på da der ikke var koldt udenfor men som fodtøj havde han et par kondisko der var hvide og blå så passede det jo til resten havde på da det var hvid t-shirt og blå shorts. Han gik lidt tid før han syns han ville ha en pause så han fandt sig en bænk og satte sig ned der og kiggede rundt og slappede bare lidt af og måske kunne der jo nok komme en der ville snakke med ham håbede han da lidt på.

Procella så sig rundt med et lille smil. Der var en skoleklasse på vej forbi hende med højt snakkende elever. De havde tydeligvis været inde og skaffe materiel til juledekorationer, for en dreng havde meget travlt med at daske sin håndholdte sidemand i hovedet med en grangren.

Synet både morede og irriterede Procella. Var det det her hun havde at se frem til? Unger der slog med gran? Åh gud...juletræer og gaver. The horror!

Hendes lange mørke hår var for en gangs skyld trukket bagud i en løs hestehale, der lå mellem skuldrende på den lange læderduster. Den klaskede dumpt mod hendes lægge ved hvert skridt hun tog ned af den langsomt vågnende gade. Nærmest mekanisk rakte hun ned i den lille røde pose og hev en brændt mandel op som hun tyggede i sig. Det var ikke fordi mangler var hendes ynglingsspise, men det var december, så det hørte lidt med. Sammen med de lysende guilander over gaderne.

En skikkelse tiltrak sig hendes opmærksomhed. Shorts? Om dagen? Om vinteren? På en bænk? Den unge lyshårede mand kunne ikke have skreget meget mere på opmærksomhed, om han så havde sat sig under et stort blinkende neonskilt med en pil nedefter.

Oh what now? I just wanted to have a nice time...for once...

Sukkede hun i sit stille sind. Hendes fødder drejede af sig selv over mod bænken og de ravfarvede øjne glitrerede en smule irriteret.

Han sad der og lavede ikke det vilde andet end at kigge sådan lidt rundt omkring men det var jo endeligt også meget kedeligt syns han men, sådan var det jo nu bare engang og alt det. Han kendte lidt folk men nu var det et godt stykke tid siden han hade set nogen af dem og alt muligt andet, og nu var han der og kede sig som aldrig før da han kede sig kunne han jo ikke lave noget før han enten fandt en han kendte eller mødte en anden som nok ville komme på et tidspunkt.


//sorry det blev kort men er lidt tør i krea og har den vildeste hovedepine lige nu :(//

Procella slendrede over til bænken og smed sig på den. Hun satte sig ikke for sig selv, nej hun smed sig og nærmest klinet op af dæmonen ved siden af sig. Det ville få normale mennesker til at glo underligt på hende og trække sig længere bort fordi hun havde indvaderet deres private sfære, men hun var jo også ude på at provokere ham åbenlyst. Det var ikke så smart at begynde og trække blank foran en gruppe skolebørn.

"Soooo....having a lunch-break are we?"

Spurgte hun og rystede det lange mørke hår om på ryggen uden at kigge direkte på ham. Instinktivt havde hun helt styr på hvad han lavede, og hendes kommentar var meget tydeligt et hint til at en dæmon sad så tæt på en gruppe børn.

Dette var ikke ligefrem noget han havde forudset lige sådan her og nu da der var kommet en eller anden og sidde på bænken og sagde et eller andet vist til ham men, han var ikke helt sikker på det lige nu. Han så på hende "nej slet ikke er ikke den slags der gør sådan noget"sagde han stille og roligt og viste jo endeligt godt hvad hun mente med det hun sagde til ham og alt sådan noget.
Nu hvor hun var her så var det jo noget andet end at han bare sad der alene lige nu og her og var jo på en måde nygerrig i at finde ud af hvem hun sådan var og alt det.

Procella vendte sig mod ham og lagde en arm om hans skuldre som var de gamle venner. Om muligt rykkede hun tættere på ham så hun nærmest sad halvt på skødet af ham

"So? What then? If we are not eating out, then what are we doing here?"

Hun førte konspiratorisk munden hen til hans øre og teaterhviskede højlydt

"You dont strike me as a christmas-shopper"

Han kiggede på hende med et stille smil "du er da nærgående må jeg sige er du ikke bange for at jeg kan finde på et eller andet"sagde han, roligt og så på hende og var bare lidt ligeglad med hvordan hun sad der ved ham og alt sådan noget. Han kiggede på hende "jule shopper ved jeg jo så ikke om du er"sagde han roligt og så rundt før han så på hende igen og smilte venligt til hende, det var jo rigtig nok han viste jo ikke om hun var sådan en shopper eller hvad hun var på denne her tid af året.

Procella stak dæmonen et stort falsk grin

"Oh its just a part of my naturally charming personality. Im a real hugger"

Hun slap ham og satte sig ivrigt op. Hun sad på den der måde som en sarkastisk voksen ville lege et lille barn med krudt i røven.

"Well im not shopping. So what are you buying? Huh? Come on! Coooome on! Tell me...come on...you know you want to. Ill keep your secret. Sccch!"

Hun lagde en finger mod læben og blinkede til ham - hele tiden på den der lidt for falske og overdrevne måde, så det var ret let at gennemskue hun lavede tykt pis med ham.

Han kiggede på hende med et fjollet smil på sine læber og slappede bare af "aha og den skal man tro på"sagde han og kiggede bare på hende og viste jo godt det bare var pis hun tog på ham og sådan noget. Han slappede bare af og havde det nu meget sjovt med hende selvom de nok lige havde mødt hinanden og sådan noget, han var da bare glad for at der var en som ville snakke med ham på en måde.

Procella stak underlæben ud som et surmulende barn

"What? You are not going to tell me?"

Han kiggede på hende og smilte stille og roligt "jeg køber ikke noget da jeg ikke har nogen jeg skal give noget til"sagde han stille og roligt og slappede bare af mens hun sad der og snakkede.
Han slappede bare af og havde det nu meget godt med at ha hende og snakke med og sådan nogen ting, da det godt kunne blive lidt ensomt at sidde alene hele tiden der hjemme og alt det.

Procellas ene øjenbryn begyndte at kravle meget langsomt op i hendes pande...hvad var der med ham her?

"Dude...do you really think i am interested in your shoppinglist?"

Hun spurgte meget langsomt, som man ville tale til en person der lige skulle have det hele med

Han kiggede på hende og slappede af "nej det har du jo helle ikke har du"sagde han og gad da snart ikke mere hun var på en måde næsvis overfor ham syns han selv men det var nok bare ham og det var noget han ikke gad folk var overfor ham. Han så på hende og på en måde ville han bare rejse sig op og gå sin vej men på den anden siden ville han ikke, han kunne ikke rigtig beslutte sig om hvad han ville lige nu og det var meget træls syns han og alt sådan noget.

Procella sukkede overdrevet lettelse

"Thank god! I just though you where somkind of slow demon...can demons have learningsproblems? Are there handicapped demons out there? Do you get all the handicap-spaces in the parking lot?"

Hun bankede sig eftertænksomt på læberne med en finger

Han kiggede på hende "jeg er overhovedet ikke handicappet og de dæmoner der er det jo synd for dem"sagde han og kiggede på hende "men hvad laver du endeligt her du snakker til mig som om du kender mig men hvis du gør så gad jeg godt vide hvor jeg har mødt dig før"sagde han og kiggede roligt på hende og viste jo ikke hvad han ellers skulle sige til hende lige der.
Han var ved at være sådan lidt op og ringe i det røde hjørne og det ville ikke være godt hvis han kom til at gå bersærk på nogen lige nu.

I en lejlighed over werclares hovedgade var to vampyrer spærret inde i en trang lejlighed, uden mulighed for at gå ud indtil mørket faldt på. Mindst to timer endnu, og mens den ene lå som i koma uden at trække vejret gik den anden rundt som en løve i bur og kørte rastløst hånden igennem det kraftigt røde hår. Det havde ikke været muligt for hende at falde til ro på trods af talløse forsøg. Hun skød skylden på det fremmede sted, for godt nok kendte hun vampyren der lå på sengen fra arbejde, men han var ikke en nær ven som hun kunne stole på.. Han så omvendt ikke ud til at have noget problem med at falde til ro, og hun kunne ikke lade være med at se misundeligt på hans rolige ansigt.

Hendes hvileløse gang ledte hende over til nogle af de fancy UV-sikre vinduer som han havde i overalt i lejligheden. Udefra så alle vinduerne ud til at være ligesom på en limousine, mørklagte så man kun kunne kigge ud, men bevægelser kunne godt anes i vinduet. Wilith kunne ikke forhindre sig selv i at spærre øjnene op i forbløffelse da hun kiggede ned og så.. Procella med en eller anden mandsperson der rendte rundt i shorts.. Det gjorde hende lidt mistænksom, for okay, nogle mennesker havde et bedre blodomløb end andre, men intet menneske havde så godt blodomløb, havde de vel?

Allerede før hun havde tænkt nærmere over det stod hun foran hendes bekendtskabs klædeskab og listede forsigtigt en af dørene op. Hun kunne ikke forhindre sig selv i at sukke opgivende ved synet af rodet der herskede i skabet, mens hun flåede en hættetrøje til sig, samt fandt et par fingervanter der var blevet smidt et eller andet sted. Hun kunne ikke forklare hvorfor han havde fingerhandsker men nu blev der i hvert fald brug for dem. Kort efter havde hun lukket sig ud fra lejligheden og var på vej ned af trappen imod gaden. Holdt kvindemennesket aldrig op med at rode sig ind i problemer!?

Procella klukkede svagt af latter

"Come on demonboy. You never met me. Not me. Then you would not be here. dont try to eat me. I get pissed of when people do that, and then i have to poke you with my stick in front of the kids - allround just a bad idea"

Hun sendte ham et klistret smil der havde passet bedre til en falsk pompomsvingende cheerleader end til hendes lidt for kolde ansigt

Han kiggede på hende og var ved at være godt træt af hende på en eller anden måde og han kunne godt blive meget sur og der var kun en der havde set hvad han har lavet når han blev sur og gik blackout og alt det. Han så på hende og skubbede hende væk fra sig og rejste sig op og så på hende og viste ikke lige nu hvad han skulle gøre men han skulle nok komme på noget lige pludselig.
Han stod der og kiggede på hende mens han tænkte over en masse muligheder lige nu men han viste ikke hvad for en han skulle vælge.

Inde i huset rakte vampyren langsomt ud efter dørhåndtaget, og trak vejret dybt ind inden hun trak døren op og det kolde vinterlys fik hendes verden til at se syrealistisk lys ud. Verden blev til en mere eller mindre pløret masse af lys som gav hende en følelse af at være ved at besvime selvom hun godt vidste at det ikke var tilfældet. Det var som om hver bevægelse havde sin egen lille hale af lys efter sig, lige som et stjerneskud.
Som hun stod der i døren var hun bare en lille skikkelse, lidt over en og en halv meter høj og fuldstændigt pakket ind i tøj. i det mindste kunne hun skyde skylden på vinteren, og solen var heldigvis ikke så skarp som frygtet. Hendes hud var ikke begyndt at prikke endnu, men hun vidste at der ikke ville gå lang tid inden hendes hud begyndte at brokke sig over lyset.

I stedet for at blive stående i døråbningen, handlingslammet, trådte hun hurtigt ud i lyset for ikke at fortryde og hendes verden blev straks endnu mere pløret. Hun ville ikke gå tilbage nu! På mandens ansigt kunne hun tydeligt se at han ikke var glad og gik ud fra at hun var dukket op på det rigtige tidspunkt.
Hendes tid i lyset var på lånt tid, for det ville nok vække lidt opmærksomhed og en masse spørgsmål hvis hun begyndte at blive til et stort brandsår midt i mængden af juleshoppere.
"Er der er problem?"
Hendes stemme var kølig og ville for Procella være nemt genkendelig, selvom den rummede en hvis morgengnavenhed som om hun lige var stået op, og var blevet vækket af en ubehagelig lyd.

Procella smilte afslappet op til dæmonen og hævede et øjenbryn halvt spørgende, halvt i udfordring. Hendes blik gled over til den formummede pige, og begge øjenbryn røg op.

"Hello there. Well...i was thinking of getting demon-on-a-stick for a late lunch but th...."

Procella blinkede et par gange med øjnene og smilet forsvandt. Hun satte sig op med et ryk

"What the fuck are you doing out here on the sunlight?! Are you CRAZY?!"

Jægeren sprang op fra bænken og skubbede sig ind mellem vampyren og dæmonen, for at lege kødskjold mellem de to. En tåbelig tanke hvis man dvælede ved den, men Procella reagerede instinktivt og ikke rationelt.

Han så på dem og stod der og viste godt at folk ville nok se hvad ville ske hvis der kom nogen altså og det ville jo ikke være så godt for dem alle sammen men det var nu han var sur og ikke senere.
Han tog fat i procella og skubbede hende til side men skubbet var blevet lidt hårdt så hun ville nok falde eller sådan noget på en eller anden måde, han så på Vampyr kvinde "hvad pokker vil du her og hvorfor blander du dig"sagde han surt og stod bare der og kiggede på dem lige nu, men man kunne skam godt se på ham han ikke var den der venlige dæmon mere lige nu.

Procella vaklede nogle skridt og stødte knæet ind i bænken. Hun bukkede ned til siden i hoften og langede et kraftspark ud mod dæmonens mave for at sende ham bort fra sig selv og vampyren. Laroy havde i løbet af sekunder ændret sin egen status fra *lidt ubegavet dæmon* til direkte trussel, og hun tillod ikke trusler i nærheden af sit barn

"Kan du virkeligt ikke se hvad jeg laver? du er ved at falde af på den, jæger.."
Vampyren smilede et bredt tandsmil som viste hendes hugtænder i fuld længde og det var mere en snerren end noget andet. At gå ud i sollyset var afgjort ikke en smart ting men kvinden kom altid i problemer og når hun var gravid var det begrænset hvor meget modstand hun kunne yde en dæmon. Måske var det ikke verdens smarteste dæmon, men det var stadigt en dæmon.
Med en højlydt snerren greb hun fat i dæmonen og begyndte at trække ham væk fra hovedgaden. At han var sur og havde lyst til at smadre jægeren frem for at tage sig af de uskyldige mennesker kunne hun ikke lige tage sig af. Hvad der betød noget var at de ikke afslørede deres eksistens.

"Jeg vil have at du ikke afslører væsners eksistens for normale mennesker og så vil jeg derudover gerne have at du forsvinder."
Et par grønne øjne glimtede ildevarslende under de lag stof der forhindrede hendes krop i at blive brændt af solens lys og det var tydeligt at hun var sur på den uforsigtige dæmon.
Procella var det ikke nødvendigt at fortælle det med hemmeligholdelsen, det vidste hun udemærket godt og hun skulle nok overholde det hvis det var muligt. Hendes tro på vampyrjægeren svarede til en god vens tro på at hun nok skulle gøre det mest fornuftige.

Han stod lidt og mærkede så hvordan han blev sparket og det hele og nu blev han slæbt væk *WTF*tænkte han og tog fat i armen på vampyr kvinden og der begyndte at blive meget varmt der hvor han holdte fast.
"slip mig så"sagde han surt og ventede bare på at blive sluppet og sådan noget lige nu og her ville han ikke finde sig i noget som helst da han var dæmon havde han også sin stolthed som han godt ville beholde.
Han var virkelig ved at eksplodere lige nu over det her for nu var de gået over hans grænse og det hele *hmm nok har jeg ikke noget lige nu men hævn for jeg over dem*tænkte han for sig selv.

Procella så hidsigt efter Victoria da hun slæbte af med dæmonen. Hun havde den største lyst til at trække sig stage og gennemhulle ham som en ost. Øjne der kiggede? Jægeren vendte sig med halvt blottede tænder, og låste øjne med en lille pige der stod og stirrede forskrækket på hende.

Procella ændrede straks de skræmmende blottede tænder til et stort blidt smil

"Oh he is an old friend. Is was just for fun. Playing around. They are going to play hide and seek now"

De forskrækkede øjne blev vrede og den lille pige i den skrigende pink vinterjakke skulede af hende

"Lady! Im 10! Not stupid!"

Pigen gik fornærmet forbi hende og Procella stirrede halvmåbende efter barnet. Hun gnde sig over ansigtet.

"Okay okay...got it...10 not stupid...excuse me..."

Hun begyndte at smågrine. Den havde hun alligevel ikke set komme.