First kill, first floor, pt II (privat - Procella)

Procella støttede sin pande mod det hvide porcelæn og overvejede om det ville være mere humant af forsøge selvmord med aktiv drukning i en wc-kumme end at gennemleve hvad hun gjorde på nuværende tidspunkt. Havde hun nogensinde følt sig så svag og syg før? Hvis hun havde kunne hun ikke huske det. Hvad fanden var der lige sket for svagdrikker-gen efter hun havde fået børn?! Det var jo komplet latterligt. Hun lå og gylpede ren gul galde op, fordi hun ikke havde fået andet end flydende "kost". Hun krympede sig en smule da hun hørte Cormac nærme sig badeværelset. I et pludselig anfald af forfængelighed ramte det hende soleklart hvor lidt flatterende det måtte være at se hende ligge med hovedet nede i kummen, og med udtværet blod på kroppen fra deres tumlen. Hun ænsede at skubbe sig ned på gulvet med en stønnen og lukkede øjnene.

Jægeren hvislede lavmælt da ulven berørte hendes skulder. Det sved i hele hendes krop, og berøringen fremkaldte atter sådan en syg kvalm fornemmelse i maven. Procella gurgle-brummede i halsen og lagde tungt en arm over sit ansigt for at skjule sig en smule, men uden at have kræfterne til at krølle sig sammen til en bold på gulvet.

Da Cormac skovlede hende op i sine arme pev hun let. Hendes hoved rullede ledeløst ind mod hans skulder.

"No. This is all a bad dream. And if not...please kill me. I feel like crap."

Gurglede hun og klemte hårdt øjnene i. Det virkede som flere århundrede siden at hun havde drukket den champagne.

"..I usually hold my liquor better than this...it's so embarrassing. Like a goddamn teenager..."

Klagede hun sig, halvt i vrede på verden, men også halvt forklarende og undskyldende over for Cormac. Hvad fanden lignede det at en voksen kvinde ikke kunne drikke uden at ligge og vende vrangen ud på sig selv? Det var sådan noget snot hun gjorde med Jay! Ikke folk hun havde sex med...

og så slog hele forløbet hende pludselig. Sløvt løftede hun hovedet. Det måtte have hjulpet en smule at kaste op. Hans berøring gjorde ikke ondt mere. Den var dybt ubehagelig, men lokalet var ikke længere det skøre glashus hvor alle former og farver flød ud. Kors for en dårlig brandert...

"You survived...damn...you're a keeper..."

Mumlede hun ind mod hans bryst...og så blev hun slået af den næste komplikation. Hun skulle jo slå ham ihjel nu.

Oh man....I just wanner die...Not kill...can I kill myself and then we call it a even?

"That was one hell of a champagne..."

Prøvede hun en smule sygt. Smilet var blegt og egentlig mere en grimasse

Marcus var ligeglad med Leylas hvislen. Det skulle bare gøres. Da hun responderede på hans spørgen åndede han lettet op, men holdt hende stadig ved sig, mens han selv lænede sig op af hvad der måtte være væg. Eller måske noget andet. Hans hoved kunne ikke få styr på det. Leylas forklaring om at hun var vant til at drikke fik ham til at se lettet ud en gang mere. SÅ vidste hun ikke noget om hele hans forgiftningstrick. Heldigt. Så kunne han sagtens spille med på den.

"That's alright, I feel like shite too,"

Mumlede han mens følelsen af ubehag overmandede ham mere og mere som tiden gik. Han frøs virkelig meget..
Hendes ord om at han havde overlevet fik ham til at smile lidt. Det havde fandme også bare været en voldsomt morgen!

"Lucky me. I guess,"

Hans ord blev mere utydelige som rysteturene tog over. Han forsøgte at lade som at der ikke var noget galt, men problemet var, at det var der altså. Så måtte han vel bare spille på hele champagne. Måske allergi? Der var vel nogle stoffer i champagne, der satte sig i systemet og.. Ja.

"What kind of champagne was that? I really can't deal with it either.. Appearently. Or maybe I was just drinking too much at Muse.. What the hell,"

Marcus forsøgte samtidig at overbevise sig selv om, at det da på ingen måder var slemt. Han havde ikke en slemt skadet skulder og der dryppede da bestemt heller ikke koldsved ned af panden på ham. Nej nej, det hele var én stor illusion. Lige om lidt ville han køre hjem og have det helt fint! Ja, det var en god plan.
Han lukkede øjnene og lænede nu også sit hoved op af væggen, mens hans greb om hendes krop løsnede sig en god del. Ligesom hende, følte Marcus sig uendelig pinligt berørt. I det mindste kunne de da være pinligt berørte sammen så..

"What are we gonna do with that bed of yours? It's all.. Kind of uhm.. Broken,"

Spurgte han pludselig efter stilheden havde lagt sig alt for meget.

Procella fik en lille rynke i panden da hun fornemmede hvor Cormacs greb slækkedes. Hun slyngede en arm om halsen på ham, og strakte let men tøvende benene for at teste balance og bæredygtighed, før han fik givet slip på hende og hun endte med et klask på fliserne. Så hellere tumle lidt rundt og se dum ud. Hun var taknemmelig over at hun havde en arm om halsen på ulven, for rigtig nok begyndte det hele at sejle en smule. Hun lod sig støtte ind til Cormac og trak vejret dybt gennem munden og helt ned i maven.

"The champagne? Oh...maybe it was bad?"

Mumlede hun tøvende og prøvede at få styr på lemmerne igen. Kunne champagne blive dårlig? Altså..hvis Cormac var dårlig og hun også var det, så kunne det jo ikke bare være hende der var fesen...kunne det? Hun så lidt mere opmærksomt op på Cormac. Han så faktisk ud til at have det skidt. Sådan...skidt-skidt...

Procella tog blidt fat om hans overarm. Blind leading the blind. Hun halvt trak, halvt førte ham ind til sengen og hjalp med at få ham lempet ned på den. Hun sugede soveværelsets ødelæggelser til sig. Til overvældet dumpede hun ned ved siden af Cormac. Hun rakte ud og trak dynen på gulvet op, hun lagde den let og en smule fraværende over Cormacs skuldre, og så sank det ind at hun sad og var nøgen...og at Cormac havde bukser på?

"Where did you...hrm...nevermind..."

Mumlede hun groggy og prøvede at blinke sine øjne i fokus igen. Madforgiftning måske? Men de havde jo ikke spist noget? Kunne man blive syg af boblebad? Måske var der nogle bakterier i vandet fordi det ikke var blevet brugt i 100 år og en madpakke? Madpakke...tanken om mad fik det til at vende sig i hende.

"The bed? Fuck the bed...I'm broken!"

Procella kom vaklende på benene. Den der natkjole. den skulle være et eller andet sted? Hun opdagede den, da hendes ene fod forsvandt under hende og hun tog den på røv og albuer med et drøn. Der lød en smæk da hun fik banket baghovedet ned i gulvet og hun jamrede sig i træt opgiven forlegenhed.

"...bloody...hell....kill me now....

Stønnede hun. Meget uskønt fik hun rullet sig om på siden og stirrede anklagende på den tyrkise silkekjole der havde berøvet hende for den sidste rest af imaginær stolthed. Hun trak den til sig og lod den glide over hovedet. Årh hvad fanden var det nu han hed?

Marcus...

Lød det hviskende i hendes hoved. Procella tænkte egentlig ikke over det. Marcus, Cormac, Alfred, Helle, han kunne have heddet Gurli-Magrethe lige nu. Hun rakte ud og klappede Cormacs knæ let, venskabeligt, opfordrende.

"Hey? Marcus? Are you okay? Wanner get som air with me? Maybe it helps?"

Hun lavede en lill hovedbevægelse mod glasdøren ud til den brede terasse der gik hele vejen omkring huset - overhoved ikke opmærksom på sit eget fejltrin.

For sit øre hørte Marcus hvordan Leyla væltede rundt, tydeligvis fordi han ikke havde fat i hende. Men hvad fanden skulle han gøre? Der var ikke så meget at gøre ved sit problem, ud over at lade det gå væk af sig selv.

"Maybe it was. But it was tasty anyways,"

Lød det noget slukøret fra ham, mens han kiggede sig undrende omkring. Han havde slet ikke kigget det her badeværelse ordentligt igennem, men nu hvor han gjorde så det lige flot ud som resten af hendes hytte. Hvad han ikke ville give for at kunne bo her.
Da Leyla begyndte at trække ham med sig, hjalp Marcus så meget til som han kunne, selvom hans led sang af febersmerter og han egentlig mest havde lyst til at blive liggende. Men det ville ikke være særlig pænt at gøre over for én der rent faktisk hjalp ham. Han endte i sengen igen og sukkede let da en dyne blev trukket op over hans overkrop og gav ham den varme som han sådan havde savnet. Det var lige før han blev helt salig..

Så lød der en dumplyd. Han vendte sig rundt mod Leyla der var faldet ned på gulvet og virkede endnu mere pinligt berørt. Det var kun fair at hun havde det sådan. Han var heller ikke ligefrem den store stygge ulv lige nu og det irriterede ham en god del. Et kort øjeblik overvejede han at hjælpe hende op, men varmen fra dynen overtalte ham til at blive liggende hvor han var.

Leylas næste ord fik Marcus' indre til at blive voldsomt chokeret. Han havde ikke givet sit navn til hende. Hvor fanden kendte hun så hans navn fra?! Han holdt masken. Andet ville bare være dumt. Det var ikke nogen god idé at konfrontere hende med det.

"Nah, my name's Cormac. You forgot?"

Spurgte han med et lille skævt smil, der hurtigt forvandlede sig til en anstrengt grimasse. Han kravlede op i en siddende position, nu mere rystende end før, hvorefter han også trak dynen op til sig.

"I'm freezing like a motherfucker, but maybe it helps,"

Han kom langsomt på benene, svajede let og gik derefter hen til Leyla og trak også hende på benene. En anstrengelse der fik ham til, endnu en gang, at svaje. Men han holdt sig oprejst hvorefter han fik hende mig sig uden for på terassen, hvor den, egentlig ganske lune luft, var ret kold for ham. Men nu havde han så også bar overkrop.

Procella rystede forvirret på hovedet. Der var intet påtaget over det - hun så helt ærligt ud som om han lige havde påstået at der var et skjult kamera i hjørnet og hun havde vundet en million i et prank-program af en art.

"Uhm? What? No? I'm pretty sure your name is Marcus? Right...?"

Hun lagde fast ud, men så blev hun mere og mere tøvende til slut.

Right? His name? Marcus? Right?
- Would I ever lie to you?
Stop it. My head hurts....
- Marcus. Cormac. They are both true Moon-child. Now do your job!

Procella gned sig irriteret i ansigtet for at fjerne stemmen og hendes hovedpine.

"Sorry...you just really look like a...Marcus...Must be someone I remember. From the past...sorry..."

Mumlede hun undvigende. Hun så ud over skoven, med Marcus arm omkring sig. Marcus. Cormac. Hvem fanden han nu end var. Hun halvt puttede sig ind til ham for at give ham lidt af sin egen kropsvarme. Sollyset skar hende grumt i øjnene og sendte lyn gennem hendes hoved. Måske var det egentlig en dårlig plan med den friske luft? Hun fik det næsten værre. Fuglenes kvidren i det grønne løvtag under dem lød skingre og vanvittigt høje i hendes sarte ører.

"You know...we have to clean up before going into the real world again. We have blood everywhere. Looks like a really bad teen-slasher."

Brummede hun og nærstuderede skulderen hvor hun havde mærket sine tænder ramme knoglen. Hun fnøs svagt. Hun havde bidt ham. Hun havde bidt en ulv? Af dumme ting kom det her forholdsvist højt op på listen. Hvorfor fanden havde hun gjort sådan noget?

Are we making lists now? I have a few to add. Why are you staying on the island? Why don't you kill the demon. Why do you take students? Why are you playing save a druggie? Why haven't you contacted Ripper? Why are you slacking off with training? Why haven't you come to see me? Why are the Brothers being soooo silent? Get in the game little Moon-child. If you want to make lists we have the rest of your life to make them

Der var en pointe. Men den var ikke særlig rar at tænk over. Procella var ikke tænkeren. Hun rømmede sig. Hvordan skulle hun sådan lige på stående fod slå ulven ihjel? Eller var det bedre at have ham som kort i baghånden? DEr var en fandens masse oprydning hvis hun skulle rydde op efter et drab her. Og hun følte sig ikke særlig sikker i sin motorik. Den eneste trøst var at Marcus...Cormac? En eller anden ikke så ud til at have det særlig godt.

"So...you have a shift tonight at Muse or...?"

Søgte hun prøvende. Hun vidste ikke helt hvor hun havde ham. Hvis hun var endt op med en kærlighedssyg hund der mente hun var det bedste der var opfundet siden skiveskåret brød, så virkede det tillokkende at forsøge sig med elastikspring ud fra terassen...uden elastik. Alligevel var hun lidt nysgerrig. Hun kunne jo ret sandsynligt støde på ham igen. Hvis hun ikke slog ham ihjel altså...så bare i tilfælde af at hun ikke gjorde...hvor skulle man så sætte ham i verden? Hun manglede en kasse at putte ham i.

Oh please. Of course you kill him. It's what we do. Just man up and get it over with...

Marcus nikkede, da Leyla først gik fra, fast, at tro, at han hed Marcus til usikkerhed over det. Han havde jo ikke givet hende andre navne. Det gav ingen mening at hun kendte til hans rigtige navn, med mindre hun havde rodet rundt inde i hans hoved. Det var der jo nogle overnaturlige der kunne. Han håbede ikke at hun kunne det, for så ville hun jo vide, at han havde løjet om sit navn.

"Well, it is Cormac. But it's okay,"

Svarede han med et lille smil.
Hendes formaninger om rummet derinde satte grumme tanker i gang. Den eneste måde de kunne rydde op på var vel ved at tage halvdelen af interiøret og smide det ud. Det kunne hverken rengøres eller repareres. Måske sengen, men ikke sengetøjet. Marcus var så godt inde i faget om blod til at vide, at det ikke bare sådan lige kunne fjernes. Og så måtte han få fat i et eller andet der kunne dække for det sår han havde, så han undgik at skulle komme med for mange forklaringer derhjemme. Og så det ikke blødte på hans tøj.

"Yes, somet'ing like that. You're right, if a policeman ever came your way with a warrant or something, he'd get pretty suspicious.. Well.. We should clean.. Yeah,"

Det var en joke, men det gik op for Marcus at den virkede helt utroligt plat og havde derfor stoppet sig selv i yderligere forsøg på at være sjov. Lige så langsomt begyndte hans krop at blive lidt mindre ødelagt. Godt nok var han stadig fuldstændig smadret og frøs, men hans rystetur havde aftaget en del. Hans tanker vandrede af sted på måder på at få ryddet ordentligt op, da Leyla igen brød stilheden - det der var af den, med de mange fugle der kvidrede.

"I.. Actually don't know. I took two shifts last night, and we just had.. Really hardcore sex.. Just pointing it out. It was awesome,"

Forklarede han sig, før hans skæve smil dukkede op igen. Han tog det hele i stiv arm. Når så mange andre ville være blevet snotforelsket, så var han ganske cool med det. Der var dog ingen tvivl om at Leyla var en keeper, som hun så godt beskrivende selv havde sagt det.

Procella så op på Cormac. Der var et tydeligt vagtsomt udtryk i hendes ansigt et øjeblik, og det blev erstattet af en dyb rynken af panden.

"Why would anyone come here with a warrant? You didn't scream that loud?"

Hendes naturlige alarmeren prøvede hun at skyde i sænk med en joke. Hun vidste ikke helt hvor godt det gik, men selv mente hun den var forholdsvis vittig.

"Or did you? Between us, we might have shared quite a few decibel. Not that I mind. I like the sound of pleasure in the morning"

Hun kunne ikke lade være med at grine en smule flabet - selvom hendes fysik ikke var tilnærmelsesvis lige så vågen og kæk som hendes vid. Det var rent spil for galleriet. Men lidt havde vel også ret?

"But you're right bout one thing. It was pretty awesome. I might even invite you another time. If you're a good boy. Thoooough...I kinda like you better being bad"

Hun vidste ikke helt hvad faen der stak hende da hun løftede hovedet, greb let om det stærke kæbeparti og strøg hans kind let med fingerspidserne. Egentlig var hun ret fristet til at kysse ham - men med den hoppende mave, blandet med det faktum at ingen af dem sikkert havde den bedste dagen-derpå-ånde og at hun havde ligget med hovedet i lokummet, så var de begge vidst bedre tjent med at de ikke forsøgte på at lege dårlig pornofilm hvor detaljer som dårlig ånde og søvn i øjnene eller svedige armhuler ikke fandtes - Procella var uhyggeligt klar over sin egen menneskelighed lige nu. Sådan noget kunne godt være forholdsvis belastende. At have en menneskelig side havde også en vis klamhedsfaktor, og den ringlede lystigt.

"I need a shover...And fresh clothes. And a toothbrush. And food."

Brummede hun og trak sig lidt selvbevidst bort fra ulven. Hun havde ikke nogen anelse om hvorvidt han fandt hende frastødende med viltert bollehår, og potentiel dræberånde, men hun hvde nok pli til ikke at ville fratvinge ham en verbal protest før hun trak sig.

"And I need the world to stop spinning. Hah...you knocked my off my feet. Oh God...I new better humour too"

Hun rystede næsten beklagende på hovedet og fortrød det næsten lige så hurtigt. Fodnote - hvis man var svimmel og havde kvalme så var rysten på de tilbageværende hjerneceller, en forholdsvis dårlig strategisk fremgang.

I might invite you another time? Sooo! Interesting! That means you don't kill him?
- Not now...go away...
Not now killing him, or not now dealing with the fact that you screwed a wolf and let it live?!
- Just...Gaaah! Not now damnit! Respect my private space! It's MY head!
Oh you are so delusional, it's almost funny...
-Yeah well have a bloody laugh somewhere else! And could you be quite about it? Everything is very very very loud...Scccch!

"Hrm...but on a more serious note..."

Procella stoppede den indre dialog med en rømmen og trak sig lidt bort fra Cormac. Duften af mand, blandet med den intense aroma af rå sex der var klistret overalt til hans hud, blandet med den tunge moksusagtige duft der ind i mellem tippede over og hørmede af våd hund i hendes sarte sanser, var ret distraherende for en klar tankerække.

"I might be a very secret top-agent, but I'm not having unlimited beds. Yet. If we do this again, could we not destroy the bedroom?"

Hun stønnede mentalt over sig selv. Hun bekymrede sig...om fucking møblement. Nu var hun parat til at nogen slog hende ihjel. Hun viftede med hånden for at vippe emnet til side og gned sig i ansigtet.

"Shover...now...me...going....in there...Feel free to join if you wanner get wet. Or clean. Or both. It's an offer, but you can refuse it without any hard feelings..."

Hun stak med fingeren mod værelset de var kommet fra for at indikere hvor hun var på vej hen, men hun bevægede sig ikke. Ikke endnu. Hun prøvede atadig at finde ud af hvor hun havde ham henne. Han virkede ikke umiddelbart som en sødsuppehungrende teenager - hvilket gjorde hende ustyrligt, ufatteligt, umenneskeligt lettet. Måske endda taknemmelig?

Marcus kom til at sprutte af grin ved Leylas forklaring på det hele hvorefter hun næsten inviterede ham ind igen.

"No no, I growl, I don't scream. But you definately screamed. Sounded like pleasure to me though. So you want me to be a good boy or a bad boy? I'm having a hard time being good, just so you know!"

Advarede han mens han forsøgte at stoppe sin latter. Det endte med at den falmede da hans mave vendte sig let og han skyndte sig at stoppe med at spænde musklerne der - selvom de var ret pæne at se på.
Hendes snakken om bad fik Marcus gjort opmærksom på sin egen ringe tilstand. Blod over det hele og så lugtede han sikkert heller ikke voldsomt fantastisk. Han nikkede mens han rynkede let på brynene.

"Appearently I did. Several times,"

Marcus så bort fra hvor dårlig humoren var og tog det bare med et gran salt.

"Yeah. I'll be a little less violent next time,"

Lød det fra ham mens han smilte let. Det var altså heller ikke særlig pænt af ham at ødelægge hendes hus, bare fordi han var så vild i det. Så igen, var hun altså heller ikke bare en dukke man lige kneppede. Hun var så levende det halve kunne vøre nok og det tændte ham en god del.

Leylas tilbud fik ikke tørret Marcus' smil væk. Faktisk blev det større og han kunne ikke lade være med at nikke et par gange.

"I don't think I'll get anywhere on my bike if I'm looking like this. And I'd love to get wet,"

Forklarede han med et lille grin, før han selv trak hende med inden for, med et let greb i armen. Hun havde virket svimmel og han havde mere styr på sig selv nu, så han tænkte at han ville gengælde tjenesten, men på samme tid uden at støtte hende alt for meget. Hun virkede nemlig, ligesom han, som en meget selvstændig type.

Ude på badeværelset slap han sit greb i hende og begyndte selv at trække bukserne af.

Procella fulgte Cormacs ledende arm, og var egentlig taknemmelig for at have ham et støtte sig til. Det ville hun naturligvis aldrig indrømme...nogensinde. Om så hun blev truet på livet. Hun kunne klare sig selv! Men hvis man nu skulle have en til at lede sig på vej, så var Cormac da bestemt ikke et skidt valg.

"Pffffh! I never scream. You wished you made me scream! Better luck next time wolfie!"

Drillede hun og knejsede med nakken - så meget som det nu kunne lade sig gøre når man havde brug for en arm at støtte sig til. Det var nu meget morsomt at drille ham lidt med at han seksuelt ikke havde slået til. Specielt fordi beviserne i soveværelset skreg til himlen om at der havde været to meget aktive deltagere i deres lille leg.

Med en brummen betragtede Procella med let interesse hvordan Cormacs bukser ramte badeværelsesgulvet. Hun hævede et øjenbryn let og slog klik med tungen halvt misbiligende af hans ord, halvt anerkendende af hans fysik.

"Why do I have to choose? I want it all. Good, bad. I see, I want, I take. Life is so much more interesting that way."

Havde det ikke været for den rullende fornemmelse i hendes mave så havde synet af den nøgne ulv muligvis været lidt for fristende. Et kort øjeblik overvejede Procella om hun var for dårlig til at genopdage ulvens fysik under en bruser...og kom så til konklutionen at det var hun sgu egentlig nok. Men Cormac havde ladet en dør stå åben. Han havde faktisk direkte sagt at der ville være en næste gang. Uden at vide det, begyndte Procellas gyldne øjne at glitre og der var et meget tilfredst og lidt mageligt smil om hendes læber. Hun rakte ud og klappede let Cormacs bryst med en lyd der næsten var en spinden.

"You so need to get your ass into the shower before I take what I want right now..."

Hun lod hånden glide ned over hans bryst og gav ham et rap i den bare røv så der kom et klask af hud mod hud, og Procella slugte et bredt grin da hun så en let rødme skylle over huden hvor hendes hånd havde haft nærkontakt med Cormacs balle. Med en halvkvalt latter gav hun ham et blidt skub ud i brusenichen, som opfordring til at han skulle starte uden hende. Så ventede hun...først da lyden af vand nåede hendes ører fokuserede hun rundt.

Okay...hvis hun var en tandbørste...en flaske shampoo...et eller andet...hvor satan vile hun så gemme sig?! En smule febrilsk trak hun let skuffer og de små skabe ud på badeværelset. Hun sank kort og lettet da hun blev mødt af en skuffe med tandbørster med gennemsigtig plastik omkring. Campingtandbørster! Indbygget tandpasta! Perfekt! Hun flåede to op og rev plastikket af - Cormac ville sgu nok undre sig en smule hvis hun kom vadende med to tandbørster viklet ind i plastik. Derpå gik jagten videre. En smule mindre panisk, men stadig intens.

"...Bloody hell..."

Sukkede hun og holdt en skriggul flaske shampoo op. Mærkaten proklamerede at mango havde meget plejende egenskaber. Fedt...hun kom til at hørme af frugt! Hun stønnede dybt i halsen, men der var ikke så meget at gøre. Det var enten at stinke af sex og sved og hund, eller at stinke af mango. Hun kastede let flasken op i luften og greb den med samme hånd. Fint! Mango it was! Desværre var shampooens fætter - en lige så skriggul flaske bodywash - ikke mindre frugtduftende. Hun poppede let låget i åben possition, og af ren protest rykkede hendes hoved sig brat tilbage da hun stak næsen frem for at tage en let sniffer.

"Fuck me sideways...this is why I don't eat fruit...goddamnit!"

Hviskede hun knurrende, stak den ene tandbørste i munden, og gøs over den kornede fornemmelse af pulvertandpasta på sin tunge, og vrikkede sig ud af silkenatkjolen, der hvislede på gulvet om hendes fødder. Med opbydelsen af indøvet skuespil dappede hun ubesværet ud til ulven i badet, med langt mere overskud end hun følte hun havde. Hun var faktisk fristet til at lade nogen skyde sig på nuværende tidspunkt, bare fordi det muligvis var en smule mere værdigt end at skulle stå og tvære fucking mango-crap i håret!

Hun rakte med et tandpastaskummende smil den anden tandbørste frem mod Cormac og lod sig glide ind mod ham under det varme vand.

"I thought you might wanted one of those?"

Fik hun slubret, uden alt for meget fråde om munden. På en skala fra et til nånej så var det her efterhånden blevet en ret dårlig erotisk film. Realistisk, men nok langt fra en bestseller.