Mødet med Lord Layren.

Dato :: 14. december.
Årstid :: vinter
Dag :: lørdag
Vejr :: mørk himmel, ingen stjerner, helt overskyet.
Sted :: i layren Villaen.
Tid :: 23:30.
Omgivelser :: Stor mørk villa i victoria stil, Lord Layren som sover i sit kammer på 3 sal.


Silvia havde ifført sig sin hvide kjole som gik ned til hendes ankler, den far stram for oven og løs fra livet og ned, hun havde også iført sig et hvidt pandebånd som fjernede det røde pandehår fra hendes mørkeblå øjne og nogle lette flade sko i hvid. Hun havde valgt kjolen fordi den havde tilhørt hendes mors, og når hendes onkel så hende i den, blev han mindet om Silvia`s mor, hvilket gjorde den gamle varmpyr i godt humør siden at silvia`s mor jo havde været hans søster. At have ham glad var hvad øjede chancerne for Adam at få en lejlighed i gennem onklen`s kontakter.

Adam kom gående igennem byen, han havde et par mørke jeans på og et sort stram siddende t-shirt som viste alle havs mavemuskler. han havde også et par sorte sko på, han så sig omkring og var ikke sikker på hvor han skulle hen. han havde en smøg i hånden og hans hår hang ned foran hans øjne, og sad ikke ligefrem så godt som det plejede da han jo intet badeværelse havde. han tog en dyb indånding og fik pludselig færten af Silvia, han smilte lidt og skylde hende sådan set en undskyldning. han gik hurtigt hen mod hende og bed sig i læben imens, han tog sin smøg op til sin mund og røg lidt af den

Silvia stod i porten ind til palæet, vis ikke hun trak vejert ville man tro hun blot var en underskøn håndskåret statue, men det var hun jo ikke. "Adam, du kommer lidt sent", sagde hun i en roglig stemme og vendte blikket på demonen hun havde mødt et par dage tidligere. Lord layren havde gevet hende besked på at kontakte adam så de kunne diskutere lejligheder et par nætter før på datoen her.

Adam nikkede
"så er det flere ting jeg skal undskylde for" sagde han
og det gjorte ham ikke særlig glad, han gik hurtigt hen til hende og kastede sin smøg væk og gav et lille suk fra sig
"undskyld" sagde han
og så på hende med et smil
"så sker det" sagde han
og kunne ikke lade være med at smile

Silvia smilede stadig ikke men tog blot hans hånd i sin blege, dog overaskende varme hånd, og ledte ham over gårdspladsen. Hun åbnede hovedøren og allerede der kunnn pragten i layren familien ses, en stor entre med en stor trappe der ledte op til 1, 2 og 3 sal i palæet, alt i gammel victoria stil.

Adam fulgte efter hende og smilte imens, han så sig omkring med åben mund
"wow" sagde han
og så bare videre og gik rundt om sig selv

"hmm...tja, det er måske storslået, me ndet er kedeligt efterhånden", sagde hun og gik let over trægulvet. Hun slog dobbeltdørene op til en storslået stue med en tændt pejs og 2 sofaer med et bord i mellem sig.

Adam nikkede og kunne forstå det på en måde, han gik hurtigt med hende og så sig omkring med åben mund

Silvia sukkede let men klappede en enkel gang på en af sofaerne"bare tag plads...min kære onkel vågner om lidt"

Adam nikkede og gik langsomt hen og satte sig i en af sofa'erne og så sig omkring, men han fik endelig lukket sin mund

Silvia satte sig ved siden af ham mente holdte dog en meter i mellem dem da hun ikke ville gøre ham utilpads. Hun heldte derefter to kopper varm te op.

Adam så over på hende og smilte
"jeg kan altså godt lide dette sted.. det er flot" sagde han
og smilte til hende

//jeg logger//

"tja, min tip oldefar lavede det, selvføglig har vi reparert her og der og fået instaleret tv, nyt køkken o.s.v...men vores værelser og det holder sig i den gamle stil, onkel holder af det", sagde hun og skænkede ham lidt te.

Adam nikkede og smilte stort
"det lyder godt" sagde han

Silvia smilede lidt nu og tog lidt af sin te før hun så imod det gamle ur der slog tolv..de kunne høre fodtrin fra oven over.

Adam så op mod loftet og vende lidt efter sit blik mod hende
"er det ham ?" spurgte han om
og smilte lidt for sig selv
*håber ikke jeg bliver aftensmad* tænkte han
og bed sig i læben for ikke at grine

Silvia nikekde kort og gik over til dobbeltdørene hvoeftter hun slog dem op og trådte til side. Ind trådte Lucifer layren, men mest kendt som Lord Layren, han havde et fejlfrit smukt blegt handsigt, lant sort hår trukket ind i en blød lav hestehale, en silkeskjorte i hvid som så ud til det kom fra 1800 tallet, et par bløde fløjsbukser og nogle laksko. Hans mørkegrønne øjne lage sig på Adam. Lord layren målte vel 1.85 i højde, han var tynd men dog havde han muskel på det meste af sin krop.

Adam så over på dem og rejste sig op, da han ikke var sikker på hvad han skulle gøre

Lord layren så let på ham og havde et overaaskende mildt ansigtigtsudtryk"ah, du må være adam?"

Adam så forbavset på ham og nikkede
"det det er mig og de må være Lord Layren" sagde han
og kørte en hånd igennem sit hår for at få det til at sidde bedre og smilte over mod ham

"du behøves skam ikke at rette på dit hår min ven, beom, bare kald mig Lucifer". Han slog ud med arme og lage en arm på hans skulder"kom, lad os trække os tilbage til mit kammer så vi kan diskutere omkring lejligheder".

Adam fik et lille chok
"Lucifer" sagde han
da han havde lært at man altid sagde navnet når man havde fået sådan nået at vide, Adam nikkede og gik bare med ham. han så sig tilbage på Silvia inden han vende blikket mod Lucifer igen
"okay, det kan vi vel godt.. eller hvad man siger" sagde han
da han ikke var helt med hvad man overhovedet sagde til sådan en fin person

Lucifer ledte ham op af forskelige små traooer før han stoppede foran en stor tung trædør som han let skubbede op. Rummet`s gulv var et stort rødt gulvtæppe, alle væggende havde reoler som gik fra gulv til loft, fyldt med gamle tunge læderbøger. Ved nord muren stod en varm pejs og blussede lystigt, 3 metet derfra stod en lænestol med et lille bord ved siden af med et sterinlys på som fungerede som læselampe. Lucifer løftede hånden elegant og knipede hans fingre. En tung lænestol magen til svævede hurtigt men elegant hen over gulvtæppet og stoppede med 2 meters mellemrum foran den anden så de vendte imod hinanden. Det lille bord rykkede sig ind i mellem de to lænestole. "kom, kom, sæt dig"

Adam så sig omkring og syntes det så fantastisk ud, han gik stille hen og satte sig på stolen og kunne næsten ikke lade være med at se sig omkring
"her er utroligt flot" sagde han
og mente bare selv huset, inden han vende blikket mod Lucifer og smilte stort

overaskende nok smilede den gamle lord, selvom han lignede en 20 årig. "når...har du nogen ønsker til hvor den skal være?, i centrum af deepshell?, eller måske i nærheden af forlystelsparken?"