Gyngerne

Sted. Leeeeeegepladsen! xD
Omkring. No ooone
Vejr. Det er koldt og fuldmåne
Tid. 00.01
Dag+ dato. lørdag den 23. januar 2010
Påklædning. http://prommafia.com/wp-content/uploads/2009/07/oversized-punk-shirt-tutu-dress.jpg (Har bare ikke solbrillerne på)

Rose var ved legepladsen. Der var et muntert smil på hendes læber. Hun sad på en af gyngerne og svingede sig frem og tilbage. Hun havde lige haft trukket sine vinger tilbage, så hun følte sig lidt svag i det. Det var afslappende at være ved legepladsen ved denne tid. Der var ingen små skrigende børn. Hun elskede at gynge og ville blive ved i evigheder hvis hun kunne. Det var kun hendes lugt som afslørede hende som engel, ellers lignede hun et menneske.

¤Tøj :: http://images.killermovies.com/v/vanhelsing/hugh_jackman_in_van_helsing.jpg

Adam kom gående ud af en butik, han tog hurtigt sin pakke smøger op af lommen og tænde for en smøg. han lag pakken tilbage i lommen og begynde at gå ned af gaden, han tænkte ikke over hvor han gik han gik bare. lidt efter fik han øje på den gamle legeplads som fik ham til at smile, han gik elegant der hen og så sig omkring og fik slået lugten af engel i hovedet
*ad* tænkte han
og gik videre der ind

Rose kunne mærke en andens tilstedeværelse i nærheden og stoppede med at gynge og satte hælene i jorden så gyngen stoppede med det samme. Hendes blik gik rundt og det faldt hurtigt på en fyr som kom gående.

Adam fik lidt efter øje på engel og åndende lettet ud, han stoppede op og stod op af legehuset og så over mod hende. mens han røg videre på sin smøg

Roses isblå øjne var på fyren og hun blev siddende på gyngen. Hun betragtede ham lidt og kunne mærke at han ikke var menneske. Men hvad var han så? Rose troede ikke at han var vampyr.. Så ville han havde angrebet hende med det samme. Det gjorde hende i hvert fald lidt mer rolig ved tanken om at han måske ikke ville angribe hende overhovedet.

Adam blev bare stående og så på hende, mens der kom et ondt smil på hans læbe. han stod bare helt stille uden at sige nået eller nået, han lukkede sine øjne kort i og åbnede dem først lidt efter

Hun så lidt på hans smil og vidste ikke rigtig om hvorvidt hun kunne li det eller ej. Hun rejste sig langsomt op og gik et skridt over mod ham ".. Hvad er du?" spurgte hun efter nogle få sekunder hvor tavsheden stod mellem dem. Hun vidste at han ikke var menneske, men hun vidste ikke om hvorvidt hun havde særlig meget lyst til at vide hvilket væsen han var.

Adam så over på hende og grinte lidt
"er du sikker på du vil havde det at vide ?" spurgte han om
og hævede det ene øjenbryn

"Eftersom at jeg spurgte, så vil jeg jo gerne have det at vide" sagde hun og så på ham med et ulæseligt blik og lagde armene over kors.

Adam grinte lidt af hende og rystede på hovedet
"dæmon lille engelbasse" sagde han
og grinte lidt over det

"Okay, for det første!: Ikk kald mig Engelbasse!" sagde hun lidt hårdt og irriteret "For det andet: Dæmon.. ew" mumlede hun og kunne simpelthen ikke fordrage dæmoner.

Adam så på hende og grinte af det, han rystede på hovedet af hende
"jeg kalder hvem som helst hvad som helst,, og dæmoner det i det mindste bedre end Englerbasser" snerrede han
og blev bare stående og grinte af hende

Hun begyndte at se vred ud og knyttede sine hænder hårdt i "Fint! Kald mig engelbasse.. Men dæmoner er ikke bedre end engle" sagde hun og tvang sig selv til at se rolig ud "I er temperaments fulde idioter" sagde hun roligt og så ham ind i øjnene.

Adam så på hende og hævede det ene øjenbryn og grinte lidt af det
"det er da ikke mig der er sur lige nu" sagde han
og begynde grinte af det og rystede på hovedet af hende

Hun trak på skuldrene "Måske ikk.. Men når jeg bliver sur, kan jeg i det mindste kontrollere mig selv.. Det kan i ikke.. I bliver voldelige.." sagde hun og smilte hånligt af ham og så op på ham.

Adam så på hende og grinte
"nej måske ikke, men så kan folk bare lade være med at pisse os af" sagde han
og lag sine arme over kors og grinte ondt af hende
"du er virkelig en latterlig lille engel" snerrede han
og lukkede sine øjne kort i

Hun trak på skuldrene "Du er ikke meget bedre selv" sagde hun og så på hans lukkede øjne og havde et udtryksløst ansigt.

Adam åbnede det ene øje
"det ved du jo intet om" sagde han
og åbnede begge sine øjne og løb hurtigt hen til hende og så ned på hende, han pustede hende i hovedet og grinte
"lille engelbasse" grinte han

Hun blinkede et par gange, og havde ikke flyttet sig det mindste, da han pludselig løb over til hende. Hun så stadig rolig ud og trak på skuldrene "Jamen, så ved du jo sår'n set heller ikke rigtig om jeg er latterlig" sagde hun og smilte hånligt.

Adam nikkede
"du er latterlig når du flipper ud over intet" sagde han
og kunne ikke lade være med at grine af hende

"Tjaah.. Så lad mig være latterlig.. Men hvis jeg siger de forkerte ting så vil du jo oss flippe lidt ud.. Så er du jo oss latterlig" sagde hun og smilte underholdt op til ham og løftede et øjenbryn af ham.

Adam rystede på hovedet
"nej ikke rigtigt" sagde han
og lag sine arme over kors og kunne ikke lade være med at grine af hende

"Klaaaart" sagde hun sarkastisk og så mistroisk op på ham.

Adam nikkede
"jeg er nemlig blevet træt af at blive sur, såååårh" sagde han
og vende sig om for at gå

Rose greb hurtigt fat i hans arm "Såååh, du bliver altså ikke sur hvis jeg siger et eller andet dumt?" spurgte hun af ren nysgerrighed.