en lille café

"Mnh.." Svarede Eolith "...er det ham du er kærester med igen..?". han bed sig tænksomt i læben og blev i dårligt humør. Han satte sig selv op og kom op på benene igen. Han så ned i gulvet mens han rettede sin lidt krøllede skjorte.

Adam rystede på hovedet
"nej du ved jo godt at jeg kommer sammen med Mike" hviskede han
og tog fandt i ham og hev ham ned til sig igen og lag sine arme tæt omkring sig, han kyssede ham en enkel gang i håret og smilte lidt
"faktisk er der helst ingen der skal havde det at vide" hviskede han
og lukkede sine øjne i

Han så spørgende op på Adams lukkede øjne, og blev sørgmodig. "Du elsker stadig Dean?" Spurgte han forsigtigt. Han blev ved med at kigge op på ham, og lo roligt nedenunder.

Adam nikkede langsomt
"jaer, og det vil jeg altid gøre.. men han vil ikke havde mig tilbage og det vil han nok aldrig" hviskede han
og lag sit hoved mod hans hår og gav et lille suk fra sig, han lukkede sine øjne i
"undskyld" hviskede han

Eolith smilte forsigtigt, men kunne ikke helt opmundre ham med det. "Mnh.. Jeg ved hvordan det er". Forsigtigt lagde han armene omkring ham og krammede ham "Jeg skal nok lade være med at gøre det sværre for dig...".

Adam rystede på hovedet
"du kan ikke gøre det svære for mig" sagde han
og så trist på ham og gav et lille suk fra sig
"han vil jo ikke havde mig, så svære kan det jo ikke blive" sagde han
og rejste sig stille op og gik hen til et vindue og satte sig og så over på ham og smilte svagt
"skal havde en morgen smøg så bliver jeg glad igen" sagde han
og åbnede vinduet og tog en smøg frem og tænde den

Eolith så hen på ham og nikkede stille. Han vidste godt at en smøg ikke var til meget nytte, nu da han stadig var forelsket i Dean. Han bed selv lidt i læben, selvom det var Adams vane. "Jeg kan godt gå... Hvis du vil det".

Adam så over på ham og rystede på hovedet
"nej du må godt blive så længe du vil" sagde han
og smilte allerede stort til ham, han kørte en hånd igennem sit hår og kunne nu ikke lade være med at smile til ham

Eolith satte sig tilbage på sofaen igen og sukkede dybt. "hvorfor er Dean så særlig for dig?" Spurgte han tænksomt og trak sine ben til sig "Jeg ved godt han er flink.. og ser godt ud... men...".

Adam rystede på hovedet og så på ham
"intet med hans udseende at gøre, han er bare en fantastisk person,, ved ikke hvad han gør ved mig" hviskede han
og røg videre på sin smøg

Eolith nikkede stille og så ind i tv'et, der nu var slukket. Han ømmede sig lidt til armen og rejste sig. "...Skal jeg lave dig noget morgenmad...?" Han rømmede sig forsigtigt, og tænkte nu kun at snakke om noget andet end Dean, da det kun havde ødelagt hans gode humør.

Adam så på ham og grinte lidt
"kan du skaffe en skøn sjæl så gerne" sagde han
og smed sin smøg ud af vinduet og lukkede vinduet

Eolith så hen på ham igen. "Nu ved jeg ikke hvor skøn min er... men den må du gerne tage..." Svarede han stille og så på ham "Jeg har alligevel ikke noget at bruge den til".

Adam stoppede med at smile og så surt på ham
"hold op med at sige sådan nået pjat" snerrede han
og gav et suk fra sig da han ikke gad være sur

Eolith rystede lidt på hovedet og kørte en hånd igennem håret. "Undskyld, jeg er et fjols". Han gik hurtigt ud i køkkenet og tog et glas og fyldte det med vand fra hanen. Han sukkede og drak lidt af det.

Adam hoppede stille ned fra vinduet og gik ud i køkkenet og lag sine arme om Eolith
"du er intet fjols" hviskede han
og kyssede ham i håret

Han stillede glasset da han kunne mærke Adams arme om sig. Han smallede sine læber lidt og så sigt til siden. "...hvorfor føler jeg mig så som et? Hvad er det der er galt med mig siden jeg taber alting på gulvet?"

Adam rystede på hovedet
"der er intet galt med dig, det er mig der er nået galt med" hviskede han
og lag sit hoved mod hans hår i et suk

"Du sagde at du savnede den tid hvor vi var sammen..." begyndte han stille og lagde ekstra mærke til ham, nu hvor han stod mod ham "Du skal bare sige ja eller nej...".
Han tog sig tøvende og meget tænksomt til armen, mens han forsøgte at nå frem til det han gerne ville sige. "Hvis det ikke går med Mike.. om så du ikke vil p-prøve igen.. Med mig".

Adam bed sig i læben, "Nej Eolith...jeg kan ikke...elsker Dean og han har mit hjerte" Adam kiggede ned i gulvet og bed sig meget hårdt i læben og kløede sig i håret, "Jeg savnede den tid men kun den tid som da vi var venner" hviskede han

"Ah, ja.. klart" Stammede han nervøst, mens han rakte ud efter glasset igen og fumlede med vandhanen igen. Han fyldte glasset op med vand igen og skyndte sig at drikke vandet i sig, uden at se tilbage på ham. Han kunne mærke at hans øjne løb lidt i vand, men han havde ikke lyst til at græde.

Adam gav et suk fra sig
"har tænkt over at mig og Mike ikke går, da mit hjerte tilhøre en anden" hviskede han
og slap ham og gik lidt væk fra ham og rystede på hovedet, han gik ind i stuen og satte sig ned

//logger//

Eolith rystede på hovedet. "Det var selv samme dag du fortalte mig, at du var åh så lykkelig med Mike. Hvordan kan du bare forlade folk på den måde?" Spurgte han forarget og så hen på ham. Han havde hurtigt tørt sine øjne, og prøvet at tage sig bedre sammen.
"Det ville i øvrigt være nemmere, hvis du gav mig en chance. Jeg har ikke tid til nogen anden, netop fordi jeg har dig at skulle værne om..".

Adam rystede på hovedet og hørte alt han sagde, han træk sine ben hen til sig og lag sine arme om dem og lag sit hoved på sine knæ
"der er intet med at jeg forlader folk, men problemet er at jeg ikke vil såre nogen.. men jeg vil altid tilhøre hos Dean, og det ved du lige så godt som mig at det er der jeg høre hjemme" sagde han
og bed sig i læben og lukkede sine øjne i, han følte sig så forvirrende hele tiden når der var folk der kunne lide ham

Eolith så på ham og trak på skuldrene "Gør hvad du vil... Du er så stædig på det punkt at det gør helt ondt at snakke med dig".
Han sukkede og kom glasset i opvaskemaskinen. Allerhelst ville han grave et dybt hul og gemme sig af bare skam over at blive brændt af på denne måde, men holdt stadig modet oppe.