en lille café

"Mnh..Hvad mener du? Det er jo en lejlighed, så det er vel noget du skal snakke med viceværten om" Svarede han og så undskyldende på ham. Han vidste godt at Andy ikke kunne lide at komme ind på emnet, men det var noget han tænkte på hele tiden. "Jeg har jo allerede sagt at jeg vil være sammen med dig altid".

Andy hævede det ene øjebryn og så på ham
"jamen gider da ikke æd... spørge ham inden du siger at jeg må" sagde han
og bed sig i læben og håbede ikke at han hørte eller ville regne ud, at han ville tage hans sjæl hvis han ikke fik lov. han gav et suk fra sig og så på ham og rystede på hovedet
"hvis jeg rejser så tager du ikke med" sagde han
og vende sig om og begynde at gå hen mod døren for at komme ud, da han ikke havde lyst til at diskuter det med Eolith mere

Eolith skyndte sig efter ham og låste døren efter sig. "Vent på mig" Skyndte han sig at sige og løb hen til ham.
"Jeg tager med dig, eller også holder jeg dig fra at rejse fra mig" Fastslog han og så op på ham og smilte lidt "Lad nu være med at skændes med mig".

Andy træk på skulderne og gav et suk fra sig, han ventede lidt på ham inden han begynde at gå igen
"du kan ikke forstå det..." sagde han
og træk sine hænder længere ned i lommerne og lukkede sin øjne kort i, han vende sit blik ned mod jorden mens han gik ned af trapperne og ud på gaden

Eolith så efter ham og skyndte sig at tage hans hånd. "Undskyld. Jeg vil bare ikke være alene" sagde han lidt lavt og fulgte med ham ud af lejlighedsblokken.
Han lynede lidt op i sin skindjakke og gav Andys hånd et klem.

Andy fik et chok da han tog ham i hånden, han så ned på ham og træk på skulderne
"du har jo alle dine venner" hviskede han
og bed sig i læben da han mærkede at han gav ham et klem, han så bare ned på ham og gik videre og viste ikke hvad han skulle gøre

"Hvem..?".
Eolith kiggede ned i fortorvet mens de gik. Han kunne ikke lide Andys pludselige humørskifte, og havde helst ikke lyst til at skændes med ham. "Hvad er det du er bange for? Ved at have mig med dig?". Han spurgte stille og roligt, for ikke at lægge op til at Andy skulle blive sur.

Andy gav et suk fra sig og stoppede op og træk ham ind til sig
"at du aldrig vil blive lykkelig" hviskede han
og lukkede sine øjne i og bed sig i læben da han ikke viste hvad han ellers skulle gøre

"Det ved jeg, jeg vil" Svarede han fast, og så på ham, for at vise at han mente det "Hvordan kan jeg ikke blive lykkelig med dig? Du er jo alt hvad jeg går og ønsker mig".
Han nussede ham på hånden og lænede sig ind til ham. "Jeg går ikke fra dig..".

Andy gav et suk fra sig
"hvis jeg ikke er her så kan du måske komme over mig og finde kærligheden igen, hvis du tager med mig eller jeg bliver her.. hvordan vil du så finde kærligheden og lykken, når jeg ikke er den rigtige men du ikke har fundet ud af det endnu" hviskede han
og lukkede sine øjne hårdere i og kyssede ham i håret, og lod sine læber forblive i hans hår

"Yo... Hvis du tager væk bliver du bare forelsket i en anden. Hver gang vi mødes har du fundet en ny, og hver gang har jeg ikke en chance" Sagde han og tog fat omkring ham "Du er alt, hvor jeg er så lidt. Folk forelsker sig så let i dig, men der er aldrig nogen der ser på mig på den måde. Du er den eneste der elsker mig for den jeg er".

Andy lyttede på hvad han sagde og gav et suk fra sig
"hvis jeg rejser væk så vil jeg ikke blive forelsket i nogen anden, da han ikke stoler på andre end folk i dette område. tror ikke på at folk vil elske mig for den person jeg er, tror de vil elske mig for den person de tror jeg er.. en sanger" hviskede han
og lod sine læber forblive i hans hår og lukkede sine øjne hårdere i og ville helst ikke høre det
"det er derfor jeg vil væk, jeg kan ikke klare flere folk der bliver forelsket i mig, og jeg kan ikke være ond og få folk til at hade mig istedet... jeg kan ikke klare det mere" sagde han
og åbnede sine øjne lidt og så sig omkring og blev lidt sur over de folk der stod og så på dem, han snerrede lidt af dem og trykkede Eolith tætter på sig
"der findes nok andre folk der elsker dig lige så meget som mig, eller mere.. Angel du skal bare finde den rigtige, og hvis det ikke er mig så findes der en der ude der vil forgude dig og gøre alt for dig" hviskede han
og kyssede ham et par gange i håret

Eolith lyttede til alt hvad han fortalte og så stille ned i jorden. Han kunne godt se at det var hårdt at være Andy, men at nogen skulle forgude Eolith? Det kunne han ikke se. "Men hvad nu..? Hvad skal jeg gøre af mig selv? Hvor er jeg henne uden dig?". Hans øjne løb i vand ved bare tanken om det, men han tørrede hurtigt det værste væk med hånden.

Andy gav et suk fra sig og prøvede at finde ud af hvad han skulle sige, han træk ham hurtigt tætter på sig og lukkede sine øjne hårdt i
"men Angel, jeg ved det ikke.. hvad sker der hvis jeg bliver ?" spurgte han om
og vende sit blik væk fra ham og så trist på alle mennesker

Eolith kiggede spørgende op på ham og blev selv i tvivl. "Mnh... Så er vi stadig venner?" Spurgte han og vidste ikke videre, hvad han skulle sige. Han vidste bare, at så ville de stadig være sammen og at han ikke ville blive alene.
"Undskyld jeg er sådan en plage".

Andy vende sit blik mod ham og tænkte lidt over det
"jeg vil tænkte over at blive, men så længe skal vi forblive venner og kun venner" sagde han
og rystede på hovedet af ham og kyssede ham på panden, han lukkede sine øjne kort i mens og bed sig lidt i læben og tænkte sig lidt om
"du er ingen plage, jeg elsker dig virkelig meget" hviskede han
og trykkede ham tætter på sig

//jeg skal lige spise//

"Yeah. Okay" Svarede han og lagde stille armene om ham "Jeg vil gøre alt for at have dig her..". Han lukkede øjnene og lagde sig ind til ham, og tænkte slet ikke over folkene omkring dem, der egentlig bare stod og gloede.
"Jeg ville ønske at vi var de eneste i hele verden lige nu".

Andy så ned på ham og smilte svagt og lyttede på hvad han sagde, han begynde at grine lidt og lag sine arme tætter om ham
"hvorfor dog det ?" spurgte han om
og så over mod de mennesker der bare stod og så på dem, han snerrede af dem og ville bare havde dem til at se den anden vej

"fordi..." sagde han og så ud på de andre folk. Han brød sig ikke om at de kiggede heller "På grund af det her for eksempel".
Han slap ham forsigtigt og tog hans hånd igen og begyndte at trække Andy med sig.
"Lad os smutte hjem til dig igen.. eller et andet sted?".

Andy så på ham og fik et chok da han blev hevet med
"på grund af at folk glor ?" spurgte han om
og forstod ikke helt hvad han mente, han gik bare hurtigt med ham og træk på skulderne
"det bestemmer du" sagde han
og bed sig lidt i læben og så sig omkring

Eolith fortsatte med at hive i Andy, til de kom væk fra vejen. "E-ehm, ja.." Svarede han og tog denne gang blidt hans hånd. "Jeg ved ikke hvad jeg vil..".
Han gik roligt videre mod lejligheden og tænkte.

Andy gik bare hurtigt med og så tilbage på de mennesker der havde gloet på dem
"folk vil sgu tro at du bortføre mig" sagde han
og gik hurtigt op ved siden af ham, og så sig omkring og smilte ned til ham

"Ja, men det gør jeg også" Lo han lidt og smilte tilbage til ham. Han kom den anden hånd i lommen og gik. Ligesom i butikken, brød han sig ikke om at folk kiggede på ham. Især hvis det var fremmede folk.

Andy nikkede og tænkte lidt over det
"når okay, hvor hen ?" spurgte han om
og grinte lidt af ham og gav hans hånd et lille klem, og gik hurtigt med ham

"Bare hjem til dig" Svarede han og stoppede op foran hans lejlighedsblok. Han så spørgende op på ham og lidt rundt "Vi kan også tage et andet sted hen?".
Han holdt stadig i hans hånd, så følte han at det alligevel var mere end venskab imellem dem.