en lille café

"Nåh... jah..." Svarede Eolith og havde fuldstændig glemt alt om det. Han kyssede ham forsigtigt på kinden og lagde sig derefter ned i sofaen og tænkte "Han er sikkert også sød.. Han er nok alt det jeg ikke er".
Eolith lukkede øjnene, og havde ikke ret meget selvtilid efter alt det der lige var sket ligefør.

Andy gav et suk fra sig og lag en hånd på hans kind
"nej er skøn nok" hviskede han
og kyssede ham blidt på kinden

"Nej jeg er ikke" Sagde han og hvilede sig bare, mens han fik et kys "Jeg er irriterende, grim, besværlig og uelsket. Du er den eneste der ikke ser på mig som var jeg en ækel larve... Og du kan ikke sige mig imod. Du ved ikke hvordan det er at være uperfekt".

Andy lyttede på hvad han sagde og hævede det ene øjebryn
"du kan ikke komme og sige at jeg er perfekt" sagde han
og lag sine arme over kors

Eolith åbnede øjnene og kiggede på ham med et tomt blik. "Jo.. Jo du er" Svarede han helt bestemt "Du er smuk.. talentfuld.. rig og berømt og alle elsker dig. Du kan jo få hvem som helst du peger på".

Andy hævede det ene øjebryn
"du kan ikke forstå det, nogle gange ønsker at jeg være et normalt menneske.. væk fra alt dette,, kæmpe for at få det jeg vil havde" sagde han
og baskede ud med sine arme

Eolith satte sig op og tog fat i hans arme og sænkede dem lidt. "Jo! Det forstår jeg godt. Men det er ikke sådan det føles, når man ser på dig. Alle vil jo gerne være en helt anden end dem selv.. et eller andet sted" Svarede han og så ham i øjnene.

Andy træk på skulderne og så på ham
"jeg prøver bare at se positivt på det" sagde han
og træk på skulderne

"Men... har det ikke været sjovt alligevel? Du må da have oplevet en hel masse seje ting!" Spurgte han og så nysgerrigt på ham "Og du har garanteret også været i fjernsynet og alt sådan noget".

Andy begynde at grine af ham og hævede det ene øjebryn
"det er ikke sjovt, at havde haft et band også man ikke bliver ældre" sagde han
og lag sine arme over kors

Eolith så spørgende på ham, og blev så stille igen og nikkede lidt. "Jo.. men.. det var jo heller ikke det jeg mente.. Jeg tænkte bare at du måske har oplevet en masse som vi andre ikke har.. oplevet".

Andy nikkede og så på ham
"men nu er jo alt ikke godt" sagde han
og træk på skulderne og lukkede sine øjne lidt i

"Nej.. Nej, det har du ret i Yo" Svarede han og sukkede. Han lænede sig tilbage i sofaen og så på ham med et studerende blik. Han gad godt vide hvad Andy gemte på fra sin fortid, men han snakkede aldrig om det selv.

Andy så bare på ham og smilte lidt
"jaer" hviskede han
og rejste sig langsomt op og satte sig ved siden af ham, han smilte lidt og bøjede sig hen mod ham og lukkede stille hans bukser for ham

"Hvad kan jeg mon gøre ved min evne?" Spurte Eolith og så ned på hans hænder, der lukkede hans bukser. Han havde lige glemt at lukke dem selv. "Jeg vil rigtig gerne være din ven".

Andy træk på skulderne og bøjede sig hen og kyssede ham på kinden
"jamen det er okay, tror vi begge to skal lære nået ved det" sagde han
og smilte til ham og tog stille sine hænder igen og bed sig lidt i læben

"Ja" Svarede Eolith "Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre engang, så det var derfor jeg bare gik rundt og tog dem som jeg nu fandt klokken elleve... Nu plejer jeg ellers bare at låse mig inde i min lejlighed". Han sukkede dybt og kiggede på ham.

Andy så på ham og smilte og kyssede ham på kinden
"vi skal nok lære at være tæt på hinanden også kl. elleve" sagde han
og tog stille hans hånd i sin

//Sorry. Skulle lige spise :3//

Eolith så på ham og blev lidt nervøst over, at han også nævnte ellevetiden med. "Men... hvordan det? Den virker uanset hvad, så længe jeg er tæt på en person, selv piger" Spurgte han og kiggede på ham "Det gik ikke så godt i dag heller.."

Andy tænkte lidt over det og træk på skulderne
"det ved jeg ikke endnu" indrømmede han
mens han tænkte på hvordan de skulle klare det

"Jeg må bare låse mig ude på toilettet.." Sagde Eolith og tog sin mobil frem igen og stillede uret til ti minutter før igen "Du ved... der er nogen der på et tidpunkt bliver så stærke, at de har to evner... Gad vide hvad der så ville ske med mig?".

Andy så på ham og rystede på hovedet, han tog hans mobil og slog alarmen væk
"ja det ved jeg godt, for jeg er en af dem" sagde han
og lag hans mobil på stuebordet, og træk på skulderne. han vende sit blik mod ham igen og tænkte lidt over det
"det finder du ud på det tidspunk" sagde han

Eolith så undrende op på ham og gjorde sine øjne store. "Virkelig? Hvad kan du udover tankelæsning?" Spurgte han og lagde mobilen fra sig.

Andy nikkede og træk på skulderne
"det ved jeg ikke endnu" sagde han
og fugtede kort sine læber

Eolith lo lidt og smilte "Hvordan kan du så vide at du har to?". Han lod sig glide ned og ligge på sofaen igen og bredte sig u´d, med blikket op på ham. "Du føler dig bare stærkere?"