Færdig på job, nu på cafe- Gaspard

Tid: eftermiddag
Sted: hendes egen tattoo butik, men nu på en cafe
Omgivelser: En masse mennesker på gaden
Vejr: Køligt og
Årstid: Vinter
Påklæning
Musik: https://www.youtube.com/watch?v=FLxV0Lehg20


Hayley sad omme i sit baglokale og havde lige lavet en flot tatto. hun sad og hørte noget dansk musik og havde lige sniffet en bane nako. Hayley var begyndte og tag stoffer efter hun havde misted Marcus. hun sang lidt med på sangen. men stoppede med og synge og rejste sig og gik ud og begyndte og rode de ting op hun havde brugt til og lave tattoen. da hun var færdig med det satte hun sig og kiggede rundt på menneskerne der gik ude på gaden . Hayley var begyndte og lukke sig inde for ander hun var bange for at vise sine føleser og var bange for at sige hvad hun mente. Hyaley tog en smøg frem hun tændte den og sad på en stol ved vinduet. hun havde smøgen i munden vinen og havde et roligt men et nervøst blik ud på alle de glade mennesker der gik lige uden foran hendes butik. hun sank en klumb og pustede røgen ud af næseborene.Hayley kiggede op på klokken og der var 5 mintuter til at hun skulle lukke, hun valgt så og lukke nu, hun gik hen og tog sine nøgler og tog sin jakke, hun gik ud og gik ned til en cafe, hun gik ind ogsatte sig ved et bord hvor der var plads til to, , det var ved og blive lidt mørkt udenfor men kokken var også 16 og det var vinter, hun kiggede ud af vinduet og sukkede lydløst, hun var så ensom. Tjenern kom hun bestillte en varm kop te, hayley havde lært og spise og drikke menneske mad, det smagte måske ikke godt, men hun ahvde underligt nok lyst til det lige nu, der var musik på cafen hun lyttede til det og slappede lidt af..

Påklædning
____

*Gosh...* tænkte Gaspard der stod i en lille møkr gyde bag caféen.
Han kørte en hånd gennem sit sorte hår mens han gneb øjnene hårdt
i. Han stod lidt med sammengnebne øjne, inden han åbnede dem,
med et lille suk. Hvor havde en masse ting dog været nemmere tidligere.
Nu var ting begyndt at blive forkludret - forvirrende. Det hele var sgu
lettere før i tiden, men det var der ikke noget at gøre ved.. Gaspard begyndte
en smule rastløs at bevæge sig hen i mod indgangen til den lille Café. Han
skubbede ubesvaret døren op og gik ind. Hans gang var elegant og på sin
hvis smidig.. Han gik hen til at lille bord der stod mest for sig selv, og mest
i skyggerne. Han satte sig og begyndte at se på menukortet. Det var ikke
fordi han skulle have noget, men noget i ham havde sagt at han skulle gå
herhen. Og det havde han så gjord. Gaspard var en af de mennesker der
fulgte sin indre stemme..
Ved lyden af en den lille dørklokke så han op. Han så en komme ind, og et
lille næsten useligt smil bredte sig på hans læber. Duften havde afslørret hende...

Hayley kiggede hen på døren da han kom ind, Hun fulgte ham roligt med blikket,
Hun kiggede roligt på ham imens han sad der hvor han sad, hun kørte en hånd igennem sit hår og kiggede hurtigt hen på døren da der kom en pige ind, hayley bed sig lidt i læben. Hendes øjne var rolige men stadig lidt nervøse, han trak
på skulderne og kiggede hen på pigen der kom ind. hun smilede lidt for sig selv men kiggede så ud af vinduet.
tjenern kom med hendes te, hun nikkede som tak men rørte den ikke.

Gaspard holdt et øjeblik blikket på den nyankommende, men bemærkede
nu at det ikke var hende vampyrduften kom fra.. han så sig omkring inde
i den lille Café. Han blik var udtryksløst, som hans holdning. Det lille smil
sad stadig på hans læber, men var nu mere til pynt. Hans blik faldt til sidst
på en anden pige. Hun sad med en kop varm te. Han så lidt på hende og
tænkte hvordan han kunne ha' fejl bedømt duften.
*Aha!* tænkte han da det gik op for ham.
*Hendes duft er blandet med stoffer og røg... så vinden..* det var nu gået
op for ham, og han følte sig en smule dum. Han burde ha' lagt mærke til
det med det samme.

Hayley kiggede ude af vinduet på alle de glade menesker der gik ude på gaden, Hayley kunne ikke se hvorfor
alle kunne være glad hele tiden, hun bed sig i læben men slap den med et suk, hun rystede på
hovedet og mærkede en vis herre kiggede på hende, hun tog blikket fra gaden og kiggede hen på ham.
hun kiggede ham i øjne, hendes blik var måske lidt koldt, men hun mente intet ond.
han var jo vampyr, men vis det havde været engel havde hun nok været over ved ham nu, hun kiggede bare på ham
hun smilede ikke men så bare på ham og fugtede sine læber, hun kiggede lidt efter ud på gaden igen, og rørte stadig ikek sin kop med te..

I det der kom øjenkontakt nikkede han høfligt som hilsen,
men da hun så væk tog han selv blikket fra hende. Han
vidste ikke helt hvor han skulle fæstne sit blik så derfor så
han bare blankt ud i luften. Han tanker begyndte at få
overtaget så hans blik blev fjernt og lidt is-agtigt. Han vidste
ikke helt hvad han stadig lavede her og overvejde at gå igen.
Men han orkede ikke rigtigt. Det kolde vejr var ikke noget han
ligefrem så frem til. Ikke fordi han kunne mærke det rigtigt
men det påvirkede hans humør.

Hayley kiggede hen på ham i det han kiggede væk, hun overvejede og gå hen til ham
da hun havde brug for selvskab og det var havde alle, men hun ahvde nok meget brug for det, Hayley's stoffer i kroppen
var gåret væk, og hun var ikke påvirkede mere, hun kiggede på ham med et nu roligt blik, men dog tænkene, hun smilede meget svagt. hun havde ikke smilt længe. Men hvem smiler når man mister sit barn og sin mand på samme dag.
Hayley har prøvet og begå selvmord men ikke noget der er gåret særligt godt.
Hendes mand Marcus er død og hendes datter safir er død, og den eneste måde hun noglelunde kan komme vider på er
stofferne, hun tog en tår af sin te, den var lun, hayleys hænder gav et glimt fra sig og nu var teen meget varm.
hun brugte jo bare sin evne_-

Gaspard rejste sig en smule mekanisk. Han var stadig fordybbet i sine tanker.
Han tænkte ikke rigtig over hvor han gik hen, men gik bare. Mens han gik blev
han mindre og mindre fordybbet i tankerne. Han satte sig.
"Hey" sagde han med en stemme som var hård, kold og samtidig blød og fin.
Personen han sagde det til var den som nu sad over for ham; hunvampyren
han for et øjeblik havde haft øjenkontakt med..

Hayley kiggede op på ham og smilede til ham, "Hey" sagde hun roligt
hun bed sig lidt i læben da han satte sig. Hayley lagde godt mærke til hans stemme men var lidt
ligeglad hendes stemme, var tør men stadig blød og kærlig, Hayley's blik var hårdt
og koldt, men vis man kiggede hende længe iøjne ville man kunne se at hun var meget trist,
"Hayley" sagde hun og smilede stadig meget svagt..

Gaspard så hende diskret an. Hun var som alle andre vampyre
perfekt af udseende, dog var der noget ved hende han ikke
kunne sætte fingeren på. En svag udstråling af en følelse. Han
vidste ikke hvad det var. Men han havde da sine gæt.
"Pænt navn" Sagde han, inden han præsenterede sig selv.
"Gaspard" et roligt smil gled over hans læber igen.

Hayley smilede "Tak" hendes smil var lidt større nu, Hayley kunne godt se at hun ikke kendte ham
og han var ikke som de ander hanner, jo han var smuk, bleg og hans øjne, men intet andet af det hun kunne se
Hayley nikkede "Pænt navn" sagde hun roligt, "Jamen så hej, Gaspard" Hayley rakte
sin hånd frem imod ham.

Han så hendes smil, og hans ejet blev en smule mere venligt.
Dog ikke så meget.
"Selv tak" sagde han høfligt. Han tog hendes fremrakte hånd.
"Selv hej Hayley" Hans stemmeførring var uforandret fra før.
Han slap hendes hånd, mens han tænkte over hvad det var
for en svag udstråling hun havde. Men den var ikke så stærk
at det var let at sætte fingeren på.

hayley smilede roligt, hun kiggede rundt i hans ansigt, og lagde sin hånd på sit
skød. Hayley så ikke stærk ud men hun var pæn stærk, hun holdte til meget, men lige nu var hun ret svag.
Hayley er meget sin egen, så det er svært og gæt hvem hun virkelig er,
"Hvor gamel er du?" spugerte hun hun imens hun prøvede og finde ud af hvem han var, hvor gamle han var, om han var farlig, om hun kunne stole på ham. og alle mulige ander ting..

Han ville gerne vide noget om hende, og var derfor på en måde glad
for at hun begyndte at spørge ham. Så skulle han ikke bryde sin hjerne
med at finde på spørgsmål.
"Fast i de 20" sagde han og kiggede på hende, mens han prøvede at
gætte hendes alder.
"Og du?" spurgte han stadig med et blik på hende.

"20" hun smilede "Det var det jeg gættede på" hun lavede et hurtigt ryg og sagd nu med bene op til sig og havde hagen
på sine knæ, ´det linede at hun beskyttede sig for noget, "Gæt" hun kiggede udforderne på ham
og glædet sig til og se hvad han gættede på

"du en god gætter" sagde han med et lille smil.
Gaspard skar kort ansigt da han hørte at han skulle gætte.
han var en utrolig dårlig gætter, og ville helst ikke fornærme
4hende ved at gætte over, eller under.
"øhm..." sagde han for at trække tiden ud.

Hayley smilede og så ventene på ham, hun var lidt ligeglad hvor gamle han
troede hun var, men det kunne jo være sjovt og se hvor gamel han synts hun så ud
"Øhm..den var svær var" hun smilede roligt til ham

*mhh... hvor gammel kan hun ikke være? Hun kan umuligt
være ældre en mig. Så max 19 år.* tænkte han mens han så på hende.
*mindst 16. Hvis hun er under 16 ser hun meget ældre ud end hun er.
Nå men lige midt imellem 16 og 19 ligger 17 og 18, så hun må vel være
en af dem? well tager da bare den som ligger lige midt i..* han var ikke
sikker på at hans gæt var det rigtige men prøvede sig frem.
"17 ½?" spurgte han med et skævt smil.

Hayley kunne nærmest se på ham hvor meget han tænkte, hun smilede til ham
da han svarede og rystede på hovedet, "Meget tæt på, jeg er 18, men da jeg døde var jeg så tæt på og blive 19 at det gjoder helt ond" hun sørgede for at snakke så det kun var dem der hørte det, hun smilede til ham..

*damn* tænkte han og havde håbet han havde gættet rigtigt.
"Det var da godt jeg ikke sagde 30 så" sagde han og den drillende tone kunne høres i hans stemme.
"Hvornår døde du?" spurgte han så kun hun havde chance for at hører det

Hun kiggede på ham og smiled e"Ja det var ret godt, er ret glad for du ikke sagde 30"
hayley sukkede og tænkte lidt.. "208 År siden" hun nikked eog trak på skulderne "Hvad med dig ?" spugerte hun

Han grinte en let latter. Den var ikke et helt latter anfald, men
mere en antydning af at han morede sig.. lidt..
"Så har jeg da lidt lykkekylling i mig" tilføjede han muntert til sin latter.
"Okay, så er du lidt ældre end mig på det punkt. Blev vamp. i år 1820"
sagde han med et lille smil og en dæmpet stemme.

HUn smilede stort da hun hørte hans latter, hun smilede så til ham
og lyttede godt efter til hvad han sagde, "Hmm.. din unge skid" hun smilede drillene til ham og
hun hvade nu et drillene glimt i øjet

Han var tæt på at grine igen.
"bahh, må jeg minde dig om at jeg er 20?" sagde han drillende,
og viste godt at hun mente hans unge alder som vampyr. Han fornæmmede
at Hayley kunne blive en god ven man kunne stole på, når man lærte hende
lidt at kende.

Hayley smilede stort over ham, "Hmm.. 20.. ja nu mente jeg også som vampyr" hun kørte en hånd igennem sit hår
og kiggede på ham med et drillene smil, og de drillene glimter i øjne var der stadig.
Hayley kunne godt lide ham han virkede som en sød ven, og de kunne sikkert godt blive gode venner ..