lang nederen dag

Dag: fre.
Dato: 12 feb.
Tid: 23.00
Sted: uden for en lille tattoo shob
Omgivelser: få mennesker

En utrolig smerte fuld hovedpine dunkede i Eno's hovede. den havde sat sig i hele hovedet, så det var en af de værste slaks hovedpiner. den simple grund til den store smerte var fra tattoo maskinernes summen, som havde kørt hele dagen lang uafbrudt. Eno var den sidste der forlod den lille forretning og skulle derfor låse af. heldigt nok boede han ikke forfærdeligt langt væk, men han orkede nærmest ikke engang at gå det lille vej. han valgte i stedet at sætte sig ved vejkanten og ryge en lille smøg, for at slappe lidt af. han var godt nok på afvending, men hvad kunne en enkel smøg skade. han fiskede en halv røget smøg op af læderjakke lommen og en ligther op af den anden. en lille flarme fik tændt stumpen og et lille sug gav Eno et tilfreds smil på læben.

det første jared fornemmede i luften, da han gik ned af gågaden var stanken af røg. han skar en grimasse da han virkelig ikke brød sig sygt meget om den lugt, men fortsatte dog ufortrødent videre da duften af engel også var til at finde i luften. det næste han opfattede var en skikkelse ved vejkanten som sad og røg. jared kom et øjeblik til at smile psycopatisk men behærskede sig da han jo efterhånden havde lært at de fleste fik mærkelige tanker om ham. han nærmede sig langsomt englen ved vejkanten og stirrede nysgerrigt på ham.

en svag duft af engel brød igennem lugten af røg og Eno reagerede på det med det samme. han så hen mod duften og opdagede en skikkelse kom nærmere. et fjovet smil kom frem på hans læber, før han tog det sidste sug af smøgen og pustede ud. han slukkede den mod kantstenen og rejste sig roligt op. han vidste udmærket at englen havde opdaget ham og vidste en hvis nysgerrighed, men selvskab kunne man jo aldrig sige nej til "godaften" udbrød han og smilte en blanding af det fjovede og et venligt smil.

//skal ige spise//

jared betragtede hans fjovede smil og smilte tilbage men med et lettere psycopatisk træk i mundvigene. han fulgte ham med øjnene da han slukkede smøgen, og rejste sig op "godaften" svarede han med en blød stemme der udtrykkede en hvis sorg, da hans kæreste mike jo var taget afsted til LA med eksen idag, han manglede selskab og synes egentlig eno så meget god ud til den slags. "hvad laver du her?" spurgte han nysgerrigt og med hovedet på skrå, mens han kom tættere på og til sidst var omkring en meter fra eno.

Eno lage hovedet på skrå da han så det lettere psycopatiske træk i hans smil og grinte lidt for sig selv af det, man han stoppede latteren da han hørte den sørgmodige stemme og hans blik blev mere alvorligt. han så lidt tænksomt på den lille engel - for han var jo lille forhold til Eno - og lage hovedet en anelste på skrå "jeg har lige fået fri" svarede han roligt og pegede på den lille tattoo shob imens. han blev stående stille på stedet selvom den fremmede kom tættere på "hvad laver du her?" spurgte han venligt og smilte fjovet igen.

han så ned i jorden da eno lagde hovedet på skrå og grinte, for han betragtede det jo efterhånden som en slags hån da han erfarede at de fleste anså ham for værende sindsyg. han var ikke sindsyg - det vidste han godt - men det kunne dem udefra ikke se. "arbejder du virkelig derinde?" spurgte han en smule forbavset og så nysgerrigt på shoppen, han synes egentlig det var ret nice at arbejde sådan et sted og beundrede alle der gjorde det. "jeg går bare lidt rundt.." svarede han lavmælt og havde ikke tænkt sig at fortælle grunden til at han var ude så sent. det var jo pga at mike ikke var i landet længere og derfor følte jared sig ret ensom.

Eno havde ikke grint for at håne, men mere fordi hans smil havde moret ham lidt. han nikkede til det han sagde og så lidt på shoppen "jeg er lærling derinde...og jeg er næsten færdig uddanet " sagde hjan stolt og smilte forsat fjovet. han syntes det var lidt sjovt at den fremmede var så nysgerrig og det fik ham kort til at grine igen. han så lidt ned i jorden og kunne mærke der var noget gelt med ham "okay..lyder..kedeligt?" sagde han på en lidt spørgende måde, der var jo nogle der synes det var sjovt at gå rundt og lave ingenting. Eno's hovedpine blev en smule værre, så han skar en grimasse, som godt kunne opfattes forkert.

jared nikkede lidt og et lille smil fandt hans læber "det lyder spænende.." sagde han tænksomt og betragtede shoppen et par sec mere hvorefter blikket faldt på eno da han hørte det lille grin "det er...okay" sagde han lidt stille og så på eno men selvom hans smil viste nysgerrighed, viste hans øjne en sørgmodighed forbundet med en slags tab. jared så op på hans grimasse og måtte indrømme at han faktisk blev lidt såret over det, men det var nok også fordi han tog alting så tungt på det sidste og især idag..

Eno smilte lidt og træk på skuldrende " det er det også.." sagde han roligt og stak hænderne i lommerne. han lage hovedet på skrå og betragtede den fremmedes blandede udtryk "okay..." sagde han lidt tænksomt og det var tydeligt at så på ham han vidste der var noget galt. han tog den ene hånd op af lommen og kløgede sig lidt i nakken "du er sær...dit smil er så nysgerrigt..men dit blik er fyldt med sorg...er der sket noget ubehageligt?" spurgte han roligt og havde slet ikke tænkt over sin grimasse måske havde såret den fremmede. det gik nu op for ham han ikke vidste hvad englen hed.

han nikkede til hans svar og smilte svagt og det lykkedes ham faktisk at se glad ud eller ihvertfald genertglad. hans ellers så tapre smil forsvandt dog brat fra hans ansigt da eno kommenterede hans udtryk og han bed sig nervøst i læben. jo, der var jo sket noget ubehageligt men det havde jared ikke i sinde at fortælle den fremmede selvom han nu virkede meget pålidelig, men man vidste jo aldrig om de kunne gå hen og blive venner? "..ja..men...jeg har ikke lyst til at snakke om det" sagde han lidt tøvende men det var sandt. han var jo bare nervøs for om mikes eks ville tage mike tilbage igen, da de jo skulle være alene sammen i en hel uge.

den fremmedes skiftende ansigts udtryk forfirrede Eno en smule, men det gjorde det jo også bare mere tydeligt at så den fremmede ikke var okay. han gav et lille fnys af sig, ikke et ondt fnys, men mere et tænksomt fnys. han rækte så sin hånd frem "forståeligt...jeg er jo fremmet...jeg hedder Enoch..men du ka bare kalde mig Eno" sagde han med et opmuntrende smil og holdte stadig sin hånd frem. det var af ren høflighed at han præcenterede sig på den måde og så også for at få dem fremmede i måske lidt bedre humør, da Eno hadede når folk var så triste. han havde egentlig også lyst til at lære den lille engel at kende lidt. nye vbenner var jo altid rart.

jared nikkede svagt til hans tilståelse af at han var en fremmede og tog hans hånd "okay..eno..unikt navn" sagde han og synes nu at det var et lidt mærkeligt men også flot navn og han kunne godt lide den hyggelige tone man sagde det i. "mit navn er jared" forklarede han med et lille smil og gav hans hånd et lille klem før han slap igen. denne eno virkede ellers meget flink og rar at være sammen med, og det hjalp lidt på jareds humør at der var en der gad ham.

Eno smilte venligt og træk lidt på skuldrene "sandt nok...det er lidt unikt" sagde han en smule stort, for han var ret glad for sit navn, men det var ikke noget han blarede sig med. han så sig kort omkring og klemte blidt igen "jared...interessant" sagde han og smilte lidt til ham, hvorefter han stak sin hånd tilbage i sin lomme og vibede lidt på fødderne.

han bemærkede godt eno's stolte tonefald og smilte lidt af det. han kunne faktisk ikke rigtig forstå hvordan man kunne være så glad for sit navn men det var jo bare godt. jared nikkede med et svagt smil og tænkte over hvordan en tattoo butik mon så ud, for han havde aldrig været i en, så det var han lidt nysgerrig på. han vidste dog ikke om det ville være for meget at spørge om "vil du nogle steder hen?" spurgte han stille og så på ham.

Eno lage hovedet let på skrå og så lidt på butikken "nej egentlig ikke..jeg har fri og jeg skal vel bare hjem" sagde han med eet skulder træk og vendte blikket tilbage på englen "hvorfor..nogle steder du vil hen?" spurgte han så og smilte skævt til jared. han kunne godt mærke jareds nysgerrighed, men han vidste ikke lige helt hvad han var nysgerrig over. han strækte sig lidt og proppede så sine hænder ned i bukselommerne.

jared nikkede og smilede let "ehm..når du nu alligevel har fri, og skal hjem, så kan vi vel tage hjem til dig?" forslog han og ville ikke virke anmasende. jared så op på eno, og syntes egentlig han var utrolig høj i forhold til ham selv, hvilket han ikke fandt helt retfærdigt, selvom han nok ikke ville have valgt at være så høj.

Eno smilte skævt og tænkte lidt over forslaget "hmm...hjem til mig...ja okay..men hvis min tante er hjemme så gå vi altså igen" sagde han bestemt og så alvorligt på ham, men kort efter fik han et muntert smil på læben igen. han rettede sig lidt op og så sig omkring "ingen mennesker...kan vi flyve?" spurgte han og så bedende op ham.

jared så på ham og scannede hurtigt gaden for mennesker og andre uvidende eksistenser "ja det kan vi godt. trænger også til at få rørt vingerne" sagde han stille og efter et ekstra kig om gadehjørnerne foldede han sine vinger ud og der gik et lille sus igennem luften da de lidt under 3 meter lange vinger kom til syne. med et lille smil på læben så han ned i jorden og ventede blot på eno...

Eno stirrede lidt på jareds vinger og smilte skævt over dem "da er godt nok store og flotte" sagde han med et lille grin og follede sine øjne vinger ud, de var kun ca 1,5 meter, da han havde haft lidt problemer med sine vinger så de voksede utroligt langsomt, han blafrede let med dem for at strække dem nærmest, hvorefter han slog et hårdt slag med dem og lettede fra jorden, han så op mod himlen imens den kom tættere på.

jared rødmede let, som han jo altid gjorde når nogen gav ham komplimenter, og smilte svagt til eno "dine er også rigtig speciele...du er den første engel med sorte vinger jeg nogensinde har set" sagde han og så forbløffet på eno's vinger. han mente det han sagde og synes at de var smukke og den sorte farve gjorde dem unikke og flotte. jared strakte sine vinger, slog blidt med dem, lettede fra jorden og fløj op på siden af eno.

Eno så ned på ham til han kom op på siden af ham "der er heller ikke mange engle der har sorte vinger...men jeg er også utrolig stolte af dem, selvom de er så små" forklarede han og kunne godt mære jared's begejstring. han smilte skævt og så mod himlen. han stoppede så, da de var kommet et godt stykke op, men blafrede stadig med vingerne så han ikke ville dale ned mod jorden igen. han så lidt ned på de sorte gader hvor der ingen mennesker var.

"det kan jeg godt forstå" sagde jared med et lille smil og så ned på byen under dem. det var så smukt heroppefra med alle lysene fra de mange bygninger, resturenter og små biler "her er flot om natten.." sagde han stille og vidste ikke engang om eno ville kunne høre det, da han mest af alt sagde det til sig selv.

Eno nikkede stille og smilte skævt til ham "mmh...men jeg ville nu ønske de var størrer..som dine" sagde han roligt og trøk lidt på skuldrene. han hørte godt hvad han sagde og var helt enig med ham "enig..." sagde han stille, da han godt vidste det nok ikke var til ham englen snakkede. han begyndte så at flyve over byen og betragtede den meget.

jared blev lidt overrasket over at eno svarede på det men smilede dog bare da han nærmest faldt ud fra sin 'trance' "hmm...det kan også være en ulempe med så store vinger. du ved, de fylder for meget, og de er ikke så diskrete som gennemsnits vingerne" sagde han tænksomt.

Eno så på ham med et stort smil og lage hovedet svagt på skrå "det er rigtig nok...men jeg kan nu bedst lide større vinger" indrømmede han med et lille nok og så frem for sig igen. hvis han skulle være ærlig kunne han ikke så godt lide sine vinger, da de efter hans mening var for små.