Stille dag

dato/tid: irl
vejr: småkoldt, sne i vejkanten og overskyet
omgivelser: mennesker, butikker og enkelte hjemløse
sted: gågaden

Megumi kom gående igennem menneskemængden, nogen snakkede højlydt andre mere diskret, denne by, som hun kun for ganske nylig var flyttet til skilte sig ikke specielt ud fra alle andre, de fyldte gader med shoppende mennesker der passerede forbi, de mennesker som hun nok aldrig kom til at se igen, men hvorfor skulle hun tænke på det? hun tømte hovedet for tanker og vente tilbage til sit normale muntre jeg, små mængder sne lå i vejkanten og lyste gaden op med et hvidt skær, hun gyste og trak kraven fra sin sorte vinterjakke længere op i halsen, den kølige luft strøj mod hendes hår og blæste det lidt tilbage, *hvor er jeg endelig på vej hen?* tænkte hun mens hun stoppede op og så sig omkring efter den mindste genstand der kunne fange hendes interesse i butiksvinduerne men uden held...Hun sukkede, for mindre end en halv time siden havde hun siddet i sin varme lejlighed, men hendes nysgerrighed havde trukket hende ud på gaden i jagt på nye oplevelser, nye mennesker. "måske skulle jeg bare gå hjem" mumlede hun til sig selv samtidigmed at hun vente sig for at gå tilbage mellem myldret...

Eno stod uden for tattoo butikken og røg sin smøg færdig. han havde pause nu og det var han ret glad for, da hans læremester havde været mere strid en han plejede. det kunne selvfølgelig godt være fordi Eno slet ikke havde været der dagen før, da han virkedlig ikke havde orket det. han smed smøgen på jorden og trådte på den, hvorefter han kørte sin blege hånd igennem det sorte tykke hår. han så sig lidt omkring efter og fik øje på den ung engle pige. han havde ikke set hende før, så hun måtte jo være ny. han rettede sig en smule op og fik en muntert smil på læben. lige da pigen kom tæt nok på stilte han sig ind foran hende og smilte stort til hende "hej med dig" sagde han glad og så på hende med venlige øjne.

Megumi stoppede op og kiggede på engle drengen foran hende, hun kiggede tøvende på ham, *overaskende at se en engel her* tænkte, som om hun ikke havde forventet 'folk' som hende selv her, hun løftede automatisk sin hånd op foran sig, på en måde var det rart at vide hun ikke var alene på det punkt.. hun kiggede ind i de isblå øjne som stod foran hende, det føltes som om de frys hende fast og holdt hende hvor hun stod, endelig efter en kort pause løftede hun pludselig hovedet "Hej" sagde hun så med sit sædvandelige store smil.

Eno kunne ikke lade være med at grine lidt af hendes chok, da han fandt det utrolig morsomt. han smilte stort og betragtede hende lidt med de isblå øjne "dig har jeg ikke set før...er du ny i byen?" spurgte han nysgerrigt og rettede sig lidt op. han syntes det var lidt sjovt han altid var lidt højere en dem han mødte og det var han jo også denne gang. han rakte sin hånd frem for at hilse "jeg hedder Enoch..men kald mig bare Eno" sagde han med et muntert smil og han virkede også utrolig glad. får få min. siden havde han stået og kedet sig lidt og været lidt irriteret på sin lære mester, men nu var han kommet i godt humør og var glad som han så tit var.

Hun kunne mærke sig selv blive lidt rød i kinderne da hun rakte frem og tog hans hånd "Jeg hedder Megumi, og du kan kalde mig megumi" sagde hun med et lille grin "Ja jeg er lige flyttet til byen" sagde hun så med et stort smil, mens hun slap hans hånd, først nu kiggede hun rigtigt på drengen foran hende, han var højere end hende vilket irreterede hende en smule, hun hadede at blive set 'ned' på, han havde sort hår der indrammede hans ansigt og machede hans blå øjne perfect*så dårlig ser han da ikke ud* tænkte hun til sig selv mens hun kunne mærke hendes humør stige *måske havde det ikke været en så dårlig ide at gå en tur i dag*

Eno så hendes rødmen og syntes det klæde hendes finde lille ansigt rimelig godt. han smilte skævt til hende og nikkede kort "okay..megumi" sagde han med et kort nik og grinte lidt efter. han studerede hendes ansigtstræk lidt og smilte stort imens "okay..jamen...så vil jeg godt vise dig rundt hvis det er?...jeg skal alligevel ikke lave så meget mere i butikken" sagde han imens han pejede på tatto shoppen. godt nok havde han meget at lave, men han gad ikke rigtig, så ville han meget hellere snakke med denne magumi *hun virker meget selvskabelig og morsom* tænkte han med et lille indvændigt grin.

Megumi nikkede kort, hun var taknemlig over allerede at have fået en ny ven "det ville være rart " sagde hun med et stort smil for at udtrykke taknemmeligheden som hun inderligt følte, hun ville nødig farevild og rende ind i nogle blodtørstige bæster, så blev hun alvorlig, hun borede hendes safirblå øjne ind i hans "og bare et godt råd vis du ikke vil dø i en ung alder..." sagde hun med et iskoldt blik og forsatte "...bør du overveje at stoppe" sagde hun så og nikkede ned mod den kvaste smøg der lå ved hans fod, hun hadede røg og havde altid gjordt det, det fik hende til at tænke på hendes stedmor der forlod hende til fordel for døden, den alvorlige mine trak sig sammen og hun grinede op mod de isblå øjne igen.

Eno nikkede kort og grinte lidt "godt..." sagde han og smilte glad. så mod smøgen og lyttede til hvad hun sagde. han vendte blikket mod hende og møde hendes safirblå øjne. lige med det samme forsvandt hans før så glade smil og blev nu en anelse sur over det hun sagde "bah...jeg tager ikke skadeafa det..jeg ryger ikke ret meget" sagde han og lagde armene over kors. han rykkede panden da hun begyndte at grine og kunne selv ikke lade være med at grine, dahan altid grinte når andre gjorde. han elskede nemlig folks gode humør. han syntes hun mindede en smule om ham selv. hun var meget sær og humør svingende, men på en sjov måde. dog var der ting over hende der slet ikek var det samme som ham fx. det med rygningen.

Megumi kiggede ned i jorden et øjeblik, hun følte sig lidt ved siden af sig selv, hun kiggede op igen og smilte "Så siger vi det" sagde hun muntert. Det var også begyndt at drysse fra himlen med små hvide snefnug der elegant virvlede mod jorden og megumi var sikker på at hendes hår snart ville være fyldt med dem "så du er tattovør?" sagde hun og lod blikket glide hen over butikken ved siden af dem, selvom det var et ligegyldigt spørgsmål følte hun alligevel at hun ville holde samtalen igang, for selvom hun var begyndt at små trippe frem og tilbage for at holde varmen så virkede denne samtale på en måde mere tiltrækkende end hendes lille ensomme lejlighed.

Eno nikkede kort, da han var glad for hun næsten gav ham ret. han så op mod himlen og betragtede snefnugende lidt tid imens han tænkte over hendes spørgsmpl. det var et meget nemt svar, men alligevl to det lidt tid for ham at svare. måske fordi han blev så betaget af det fine hvide vand kugler der var blevet fast af kulden. han vendte så blikket ned på Megumi og smilte skævt til hende "nej...jeg er tattovør lærling..men jeg er snart klar til at blive rigtig tattovør" sagde han stolt, da han var meget stolt af det. det havde jo trodsalt altid været hans store drøm at blive tattovør. godt nok ville han ikke havde så mange som så mange andre, da det ikek altid var så smukt. han ville også kun havde tattos der betød noget for ham.

Megumi betragtede drengen foran hende, han kiggede op mod himlen, megumi gættede på at han betragtede snefnugene, mens han stod der lignede han næsten sådan engel man så i film, fredfyldt, rolig.. Så kiggede han endelig ned og svarede hun lyttede til ham men ordene synes ikke at trække sig ind i hende, han så glad ud når han snakkede om at blive tatoovør, det gjorde hende på en måde glad, hun havde også altid selv haft en drøm om at blive musiker og når hun nu endelig var blevet det forstod hun ham godt, hendes tankestrøm blev afbrudt af hendes krop der synes det var det perfekte tidspunkt for et nys, hun bøjede hovedet ned og nyste stille.

Eno var utrolig stolt over han næsten havde nået sit mål og var også meget glad for han snart kunne slippe for at være den der skulle gøre toiletet rent og ryde op efter de andre. han sukkede nærmest lettet ved den tanke, men den fredfylde stemning blev afbrudt af hendes nys og han fik et lille chok af det. kort efter begyndte at at grine "prusit" sgade han imens han grinte og smilte stort til hende "måske burde vi finde at varmt sted hvor du lige kan få varmen før jeg viser dig rundt?" forslog han med et muntert smil. han syntes denne pige var utrolig underholdende og ville derfor meget gerne være i hendes selvskab længere tid.

Megumi kiggede endnu en gang op "tak, det ville nok være en god ide" sagde hun grinene men følte sig samtidig lidt forlegen og nu kunne hun igen mærke hvordan hun blev rød i kinderne * hvorfor rødmer jeg også så nemt!* tænkte hun anklagende til sig selv.. "Så kan vi vel begynde rundturen med at finde et sted at få varmen" sagde hun med et skævt smil, for at skjule rødmen på hendes kinder, hun var meget lettet over at de kunne komme inden for, hun ville gerne forsætte samtalen men tanken om at stå ude gågaden meget længere virkede ikke vildt tiltrækkende, først nu opdagede hun at folk var begyndt at søge ly for snevejret og at gågaden ikke ligefrem vrimlede med mennesker mere.

Eno nikkede kort da han også syntes det var en meget god idé han lige fik der. han smilte stadig stort og betargtede hendes rødmen, selvom han godt kunne se hun prøvede at skjule det. hvilket han syntes var helt unødvendigt, for han syntes jo bare det var sødt "en god udvidning af den gode idé..kom med jeg ved lige hvor vi skal gå hen" sagde han med et lille grin og begyndte at gå. han regnede med hun bare ville går med med det samme, så han stoppede ikke op for at vendte. godt nok gik han ikke ret hurtigt. han tænket slet ikke over at folk var flygtet i ly. han havde egentlig bare haft sin fokus på hende og opdagede derfor ikke rigtig andet omkring sig.

Megumi smilede og måtte småløbe efter ham, nu kunne hun se hvorfor tempraturen var dalet, natten var begyndt at indramme byen i et tæppe af mørke, hendes hjerte hamrede en smule, vis der var en ting hun var bange for var det mørke og hvad der lurede i det, hun løb det sidste stykke op til Eno og var pludselig glad for det hurtige tempo han gik i, hun holdt sig tæt til ham, måske for tæt, men det fik hende til at føle sig mere tryk, hun pakkede sin jakke tættere om sig og mærkede hvordan hendes fødder automatisk kom op i tempo og snart gik hun lige så hurtigt som ham.

Eno så på hende, da hun kom op på siden af ham og smilte skævt til hende. han kunne godt mærke på hende at hun var nervøs, mest på grund af hun gik så tæt på ham, men det havde han intet problem med "er du okay?" spurgte han mest for at vide hvorfor hun var nervøs. han så lidt rundt for at se om de var den rette vej som de selvfølgelig var, men han havde da oplevet han gik forkert, men lige nu var han sikker på de var den rette vej. han så på hende igen og betragtede hende lidt, imens de gik. han var ikke sikker på om han kunne tillade sig at lægge en af om hende nu når hun virkede så nervøs, men han lod dog vær.

Megumi fik et lille shok over hans spørgsmål og kiggede hurtigt op, lavede et anstrengt smil "Selfølgelig hvorfor skulle jeg ikke være det?" sagde hun så, hun havde mest lyst til at fortælle om hendes angst for mørket men hun lod være, de havde trods alt lige mødt hinanden, denne tanke bragte hende tilbage til virkeligheden, hun følte det lidt underligt at gå med en person hun lige havde mødt, men det var en god underlig følelse ikke sådan en 'har-jeg-glemt-noget-følelse' men mere en forundret følelse og denne følelse gjorde det lidt bedre hun prøvede at slappe af og smilede igen denne gang mere naturligt.

Eno så på hende med at skævt smil. han forstod ikke rigtig hvorfor hendes smil var så anstrengt "øhm...okay...det var bare du virker lidt nervøs" sagde han lidt tænksomt og lage hovedet på skrå "hvis der er noget skal du bare sige det...du kan stole på mig" sagde han ærligt og mente det hans sagde. han ville havde folk stolede på ham, for han syntes selv han var til at stole på ham, men selvfølgelig var det jo ikke sikkert hun stolte på ham. han så nu hendes mere naturlige smil og blev mere munter af det.

//sorry det blev så kort min krea fuckede lidt --'//

Megumi tøvede lidt, var det nu okay at fortælle hendes svagheder til en person hun lige havde mødt? hun blev ledt tilbage til den gode underlige fornemmelse hun havde omkring ham "For at være ærlig..." begyndte hun, hun vidste hvor latterligt dette ville komme til at lyde og det fik et lille skævt smil til at spille på hendes læber "...så er jeg rimelig mørkeræd" sagde hun så og fortryd halvt at hun havde sagt det, hun fortryd det dog ikke helt da hun kunne mærke hvilken rar følelse det var at komme af med, som om hun havde haft sin gamle folkeskole skoletaske på den der altid vejede næsten mere end hende, hun kom til at grine en smule af sig selv men det forstummede hurtigt *det var vel okay at sige det* tænkte hun *han sagde selv at jeg kunne stole på ham*.

Eno så på hende og smilte skævt til hende, men han ville ikke presse på så han vendte blikket frem. han lyttede til hvad hun sagde og nikkede stille "mørkeræd okay...det er en lidt træls ting at være ik?" spurgte han, da han lige kune forstille sig at det måtte være en besværlig ting at være. især når man skulle sove eller gå om aftenen. det måtte være det værste. han betragtede hende igen og fandt flere og flere unikke ting ved hendes udseende. han vendte så blikket frem og fik øje på den café han havde tænkt de kunne gå ind på og få varmen der. han gik der hen og åbnede døren for hende. utroligt nok syntes han ikke der var noget problem med de lige havde mødt hinanden, for de snakkede jo fint nok sammen og efter hvad han troede kunne de blive meget gode venner.

Megumi smilede, hun var i bedre humør nu "sikken en gentlemand" sagde hun med et stort smil, hun havde besluttet ikke at tænke for meget over at de lige havde mødt hinanden, det virkede allerede som om de havde kendt hinanden i længere tid og hun følte hun kunne sige næsten alt til ham. Hun tråtte ind i den lille cafe og mærkede hvordan varmen omslugte hende, det var rart endelig at komme indenfor.

//sorry det blev lidt kort//

Eno grinte kort over det hun sagde og bukkede da hun gik ind. han rettede sig op igen og gik ind efter hende. ligesom hende mærkede han med det samme varmen og det fik ham kort til at ryste i hele kroppen, for at få det sidste kulde gys ud. han så kort rundt og fik hurtigt øje på et frit bord, hvorefter han gik derhen og lod sin gentlemands atitude forsætte, så han træk en stil ud til hende "hvorfor kom du egentlig til byen her?" spurgte han nysgerrigt og ventede tålmodigt til hun satte sig ned.

Megumi grinede lidt over Eno's gentlemand atitude, hun satte sig ned på den stol han lige havde trukket ud stadig smilende "Der er ingen bestemt årsag" begyndte hun"jeg ville væk og Deepshell synes at trække mig til sig, så da jeg fandt en billig lejlighed slog jeg til" fortsatte hun og kiggede over bordet på de isblå øjne "hvad med dig, har du altid boet her?" afsluttede hun så, hun måtte hellere snart begynde at krydsforhøre ham efter som hun kun vidste hans navn og læreplads.

Eno skubbede hendes stol lidt ind da hun sat sig så hun sad med en god afstand til bordet og satte sig derefter på den anden stol over for hende, imens han lyttede til hvad hun sagde. han så på hende med et betragtende blik "okay..Deepshell er også et meget godt sted at bo" sagde han og satte sig til rette. han havde forvendtet hun nok ville begynde at spørge ham, så han var begyndt at tænke lidt over hvad han skulle sige "jeg har ikke boet har mere en et halv år ca." sagde han og tænkte lidt ovver det.

Megumi virkede lidt overrasket over at han kun havde boet i deepshell et halvt år, han virkede så beslutsom, hun tænkte lidt over hvordan rundturen ville komme til at gå, men stolte på at han vidste hvad han lavede.. Der var stille lidt, måske en lidt pinlig pause for første gang så hun besluttede sig for at starte ud med det nemmeste spørgsmål man kunne for at starte en samtale "Så fortæl mig om dig selv" sagde hun så med et skævt smil.