Silent River

Megan spissede tænksomt munden. "hmm..Jeg synes vi skal lade hende vælge" sagde hun stille og kiggede på Ree. "Vi kan ikke lade hende forblive menneske. de vil før eller siden finde ud af det, og så er vi alle sammen dødsens" Hun bed sig i læben og trak på skuldrene. "Hun kan vel vælge om hun vil dø, eller blive en af os." mumlede hun

''lyder fair til mig'' sagde mun med et psycotisk smil..

Dr.. Dræbe hende?!?... Gøre hende til en af dem?.. Nej sgu!! Nej nej nej NEJ!! Det var sgu da ikke hendes skyld at hun overlevede dengang!.. "Bliv fra mig!" sagde Reena fast i stemmen, og bakkede yderligere væk fra de to.

"hvem si'r hun skal være vampyr?" Spurgte Megan mmuntert. "Hvis hun hellere vil være engel?" Hun trak på skuldrene og kiggede på Reena. "Reena?" sagde hun roligt. "Du er nødt til at vælge" sukkede hun og kigggede på hende. "med mindre" Megan kiggede ppå Chris. "Du tror ikke hun vil være dusørjæger, vel??" Spurgte hun med en snert af overraskelse i stemmen

''kom nu vælg!'' sagde hun stadig med det psycotiske smil og vilde øjne..

"Slap af chris!" udbrød hun og kiggede på vampyren. "Seriøst. Du skræmmer hende jo mere end nødvændigt..!"

''jaja blabla'' sagde hun og krydsede armene ''Men for at være høflig, hvordan går det så med dig megan??'' spurgte hun lidt mut..

Reena var forvirret, og skræmt, og kunne ikke finde hoved og hale i hvad de snakkede om.. Nok var det Reena der havde været på den lukkede, men det var dem der lød som om det hørte til der.. Hun havde ikke lyst til at vælge nogen af deres muligheder, hun ville bare have ov til at lave et normalt liv.. Var det virkelig for meget for langt?? Reena drejede om på hælen og satte i løb væk fra dem, i et desperat forsøg på at slippe væk fra dette mareridt..

Christina stod hurtigt foran Reena igen og tog fat i hendes arm ''dhu går ingen steder!'' råbte hun..

"Slip mig" råbte Reena panisk, og hev i sin arm for at få Christine til at slippe den. Hun ville bare væk.. Væk fra det hele.. Det var lige før hun fortrød at hun var stukket af fra Oslo.. Der talte folk i det mindste ikke om at myrde hende..

''Megan må jeg ikk godt bare dræbe hende hun iretere mig!'' råbte hun..

Megan smiledeblidt."Det går nu helt godt Chris" sagde hun og fløj stille efter dem ."Reena?" spurgte hun med rolighed der overgik et normalt menneskes. "Vi bliver nødt til at gøre noget.,... Men Chris? Hvis hun siger det til nogen tror de jo ikke på hende.. + hvis hun siger det SÅ må du dræbe hende" sagde hun med sin klokkestemme som nærmest sang.

''Fedt!'' sagde hun ''lyder fint for mig''

Reena hev sin arm til sig, og så vredt på pigen med vingerne. "Jeg siger ikke noget! Sidst jeg sagde noget gik det ikke godt, så jeg holder min kæft. I behøver ikke at gøre andet end at holde jer langt væk fra mig." sagde hun vredt, og trodsigt, og så på pigen med et fast blik.

''fint kælling!'' sagde hun vredt og gav slip..

Megan smilede blidt til pigen. "Tro mig du. Livet er lettere sådan her..Og jeg har været menneske. Jeg kender følelsen. Men det er dit liv" Hun fløj let op i luften og drejede rundt mens de prægtige vinger blafrede og sendte en lun brise ned til dem. Hun grinede klokkeagtigt og landte så på jorden igen. "Yo Chris xD" Grinede hun muntert. "Take at chill pill yooo" Oo'

Reena kunne ikke lade være med at blive imponeret, men rystede hurtgt tanken af sig. "Jeg vil ikke være som jer!.. Hverken vampyr eller.. Eller hvad du nu er. Hvorfor kan jeg lige pludselig ikke bare få lov til at være mig?" spurgte hun, og så på den vingede pige... Den vingede pige... Det lod dog helt igennem ubehageligt..

''JajA blærerøv!'' sagde hun da hun så megan flyve..