kedelig dag

Dato : irl
Årstid : irl
Dag : irl
Vejr : små lunt og svag vind
Sted : Van Martes Park
Tid : 20.00
Omgivelser : mange mennesker

Sean kom ud fra en slags gyde og havde det lumskt og grådigt smil. han havde en lille bloddråbe trillene ned fra mundvigen og nogle få blodpletter på sin før så hvide skjorte. han tørrede stille bloddråbet væk fra sin mundvige og blandede sig med mængden af folk. han stak stille sine hænder ned i sine lommer og så rundt på de forskellige boder.

Andy stod over ved en af bodene og prøvede at vinde en bamse, han lag sit hoved lidt på skrå og prøvede at tænke som den boldt han havde i sin ene hånd. selv om det ikke gik så godt, han prøvede at kaste boldten, men ramte dog manden der stod i boden lige i hovedet. Andy så chokket på ham og lag en hånd foran sin mund "undskyld" mumlede han og skynde sig at gå, han lag sine hænder ned i lommerne og så sig omkring efter hvad han nu ville prøve. han gik stille hen for at købe sig en sodavand, han stod lidt og fumlede med sine penge inden han endelig fik betalt og tog sin sodavand og åbnede den hurtigt og drak lidt af den. han fik en underlig duft af vampyr og blod, og så sig stille omkring

Sean lod sit blik glide rundt, men stoppede det da han fik øje på en dæmon der skynde sig væk fra en bod. han snusede stille ind og fik færdan af dæmon. det lumske smil forvandlede síg til at mere venligt og stod og stirrede lidt på dæmonen. han rystede så kort på hovedet som om han vågnede op for at trance og gik så med lette og elegante skridt hen mod dæmonen. han brugte sin evne og fjernede både lyd og lugt, så det ikke var muligt at dufte at han var vampyr og så det ikke var muligt at høre ham. han regnede dog godt nok med at dæmonen ville få øje på ham, men der var jo ingen grund til at dæmonen behævede at vide han var vampyr, selvom han havde lidt blod på skjorten.

Andy tog flasken væk fra sin mund da han fik øje på en dreng der kom gående hen mod ham, han lag sit hoved på skrå og så sig omkring for at være sikker på hvem han kiggede på. han vende dog sit blik tilbage til ham og smilte venligt "goddag" sagde han da han havde kommet tætter på, han satte sig stille ned på et bord som stod bag ham. han satte sin cola ved siden af sig og satte sine hænder ned på bordet og hver side af sig

Sean smilte skævt da han hørte dæmonens stemme "goddag" sagde han med et kort vink med den ene hånd. han stilte sig foran ham og rækte sin hånd frem mod ham "Sean er navnet.." sagde han for at hilse på den fremmede og lagde hovedet svagt på skrå. han vidste egentlig ikke helt hvorfor han ville i kontakt med denne dæmon, men han havde sådan en lyst til at kende ham.

Andy så lidt ned på hans hånd inden han tog den og gav den et lille klem "Andy" svarede han og vende sit blik op mod ham og smilte, han tog stille sin hånd til sig og så ned af ham "har du haft blodnæse eller hvad ?" spurgte han om og tænkte lidt over hvor den vampyr er blevet af og bed sig i læben

Sean klemte let igen og smilte skævt. han træk stille sin hpnd til sig og nikkede *Andy...* tænkte han kort og studerede ham i noget tid. han blev en smule forvirret over hans spørgsmål "blodnæse?" spurgte han undrende og lage hovedet på skrå. han så så ned af sig selv og så blodet på hans skjorte "nåår ja øhm jeg havde blodnlse ja" sagde han så med et lille grin.

Andy så på ham og smilte "ja Andy er mit navn" sagde han og lag sin hånd tilbage på bordet og grinte lidt, da han elskede at svare på folks tanker. han vende sit blik ned af ham og nikkede kort "jamen det er jo ikke så godt" sagde han og vende sit blik op mod hans ansigt igen og smilte "er du ikke sammen med nogen her eller ?" spurgte han om og viste ikke om han var alene som ham selv

Sean så undrende på ham "øhm ja...undskyld ´kan du læse tanker?" spurgte han lidt halv forvirret og hævede det ene øjnbrynd. han grinte kort og rystede på hovedet "nej...det var det nok ikke" sagde han med et lille skulder træk. han havde aldrig haft blodnæse, så han anede intet om det. dæmonens spørgsmål fik ham til at overveje hans svar lidt, for han var kommet med en, men den stakkel havde det nok ikke så godt i dette sekunt "øhm nej..jeg er helt alene..så jeg søgte lidt selvskab og du lignede en der også var alene?" sagde han lidt spørgende.

Andy så hurtigt op på ham og begynde at grine "tror du selv at jeg kan det ?" spurgte han om og hævede det ene øjebryn, og prøvede at lyde som om han måtte havde slået hovedet. han smilte til og så ned på blodet og træk lidt på skulderne "nej, men godt at du ikke har det længere" sagde han da han ikke viste hvad han ellers skulle sige, da han godt kunne lide duften af frisk blod. han tog flasken og kastede den over i en skraldespand og nikede "jep, kunne ikke finde nogen der ville tage med mig her hen" sagde han og træk på skulderne da han ikke havde spurgt nogen, da han havde lyst til at komme lidt væk

Sean lage hovedet svagt på skrå og tænkte lidt over det han sagde "hmm...måske.." sagde han blot og smilte skævt. han var ikke sikker. han vidste jo at dæmoner havde evner, men det var jo ikke sikkert det var det der var Andy's evne og at det bare kunne havde været et tilfælde. han regnede også med at Andy nok ikke ville indrømme det, da Seans lugt ho mest af alt mindede om menneske lugt. han nikkede blot til det han sagde og stak hænderne ned i sine bukse lommer. han snuste stille ind og kunne dufte både blodet og dæmonen. han satte sig ved siden af ham og lyttede til hvad han sagde "okay..kender det godt...folk kan være så kedelige" sagde han med et lille skulder træk.

Andy nikkede og smilte til ham, og betragtede ham lidt og træk på skulderne "det var ikke det jeg mente" sagde han og tænkte lidt over og fugtede sine læber "det er mere fordi at jeg skændes med dem hele tiden" sagde han og rejste sig op og lag sine hænder ned i lommerne, han vende sig om og så over på ham og smilte "skal vi ikke prøve nået ?" spurgte han om og så sig omkring

Sean smilte roligt tilbage og lyttede til hvad han sagde "skændes med dem hele tiden?..." spurgte hanog lagde hovedet på skrå. han rejste sig op og nikkede kort til han spørgsmål "jo...kan vi godt" sagde han lige for at give et ordenligt svar og smilte lidt tænksomt. han så lidt rundt "hvad skal vi så prøve?" spurgte han så og så på ham med et lille skævt smil.

Andy nikkede og tænkte lidt over det "jep, jeg skændes hele tiden med alle jeg kender og gider det ikke lige nu" sagde han og smilte til ham og så sig omkring og træk på skulderne "det ved jeg ikke" sagde han og tænkte lidt over det og drejede et par gange rundt som om han var ved at falde

Sean kørte en hånd igennem håret "det lyder ikke som nogle ret gode venner så..." sagde han lidt lavmælt, da han ikke ville fornerme dæmonen. han smilte skævt og så lidt rundt for at se om der var en forlystelse der kunne være sjov. han vendte så blikket tilbage på Andy og tog hårdt fat i hans arm, for at være sikker på han ikke ville falde "gider du at stoppe med det der?" spurgte han stille og smilte lidt bedende.

Andy træk på skulderne "nej det er mig der bare bliver sur og ked af det hele tiden" sagde han og stoppede hurtigt op da han mærkede at han tog fat i ham, han så på ham og grinte lidt "okay okay" sagde han og prøvede at stå stille selv om det ikke gik så godt, han tog fat i hans hånd og begynde at gå

Sean så lidt rundt og tænkte lidt over hvad han skulle sige "hvorfor bliver du sur og ked af det?" spurgte han og så på ham igen. han kunne ikke rigtig forstille sig den glade dæmon blive sur, men selvfølgelig kunne alle blive sure. han så ned på hans hånd og skynde sig efter ham "tak..." sagde han så bare for at sige det og smilte skævt.

Andy træk på skulderne "fordi der sker så meget som jeg ikke kan klare" sagde han og bed sig lidt i læben og så tilbage på ham og træk på skulderne "tak for hvad ?" spurgte han om og så tilbage på ham og så sig omkring imens

sean så undrende på ham "er det nogle ting jeg bare skal blande mig uden om eller må jeg godt spørge ind til dem?" spurgte han så, for han gad ikke til at spørge om en helt masse hvis dæmonen ikke gad at fortælle det alligevel. han satte kort farten op så han kom op ved siden af ham "for du stoppede med at dreje rundt" svarede han.

Andy nikkede og tænkte lidt "ja du må godt spørge ind" sagde han da han endelig ikke havde nået imod i at fortælle det, da han mente at det var sådan hans liv var nu og sådan var det man lærte ham at kende. han så over på ham og gav en lyd fra sig da han forstod hvad han mente nu "det var så lidt" sagde han og smilte og gik videre og så sig omkring "du siger til hvis du finder nået vi kan prøve" sagde han og vende kort sit bik mod ham igen og grinte lidt

Sean nikkede kort "okay...hvad er det der sker i dit liv siden du bliver sur og ked af det og skændes med dine venner?" spurgte han ligeud og så på ham imens. han vendte så sit blik ned mod sine fødder og grinet godt over hans 'det var så lidt' og smilte skævt. han så op på ham igen og smilte til ham. hverefter han så lidt rundt for at se om der var noget han gad prøve "skal jeg noke...jeg kunne faktisk godt tænke mig at prøve spørgelseshuset" sagde han så og så på ham med et skævt smil.

Andy nikkede og grinte og gik hen til spøgelsehuset og stoppede op bag køen "jeg føler mig ikke altid elsket, selv om jeg får det at vide tit og sådan nået, også er det lige meget kæresten jeg kan ikke lide at folk kigger på ham som de gør og at vide at de syntes han er fantastisk og alt muligt også selv om de slet ikke kender ham" sagde han og vende sit blik kort ned mod jorden inden han så op på ham igen "også er min bedsteven forelsket i mig og han bliver tit ked af det når jeg er sammen med ham, og det vil jeg jo ikke havde og det tager hårdt på mig" sagde han og gik lidt frem da køen rykkede på sig og hev ham med sig

Sean stilte sig i køen sommen med ham og lyttede til alt han sagde, meget grundig lytning. han så på ham og vendte så blikket ned i jorden "hmm okay...jeg tror bare du skal lytte til hvad dine venner siger..jeg tror ikke de ville sige de elskede sig hvis de ikke gjorde det og nu er der jo flere betydninger at elske...og jeg vil forslå at når folk kigger sådan på din kæreste så hvis dem han er din..og kun din..så ser de enten væk eller blever fornermet eller jaloux det er sjovere at se på en deres forelskede blikke" forslog han med et venligt smil, men han skulle lige tænke lidt over det med vennen "det med din ven...ved han godt du har en kæreste?..og har du snakket med ham om det gør ondt når han bliver så ked af det?" spurgte han og lagde hovedet svagt på skrå. han lod sig bare blive hevet med videre i køen.

//skal lige noget familie møde ting ting..kommer igen//

Andy lyttede på hvad han sagde og rystede på hovedet "jeg har prøvet alt, men nu er han en meget smuk person og de er sådan set ligeglad med om jeg er der eller ikke" sagde han og ville ønske nogle gange at Dean ikke var en vampyr, han vende sig kort rundt for at se hvor lang køen var og nikkede "han ved det hele og jeg har sagt det flere gange" sagde han og gav et suk fra sig men smilte hurtigt igen da han ikke havde lyst til at være trist igen "det er svært når jeg føler mig så meget alene nogle gange og at ingen forstår mig" sagde han og begynde at gå lidt igen da køen gik frem

sean tænkte sig om og så på ham imens han lyttede til alt han sagde "hmm så hver selv ligeglad...folk er ligegyldige..hvis du virkelig elsker ham og han elsker dig er det sku liegyldigt hvad andre gør.." sagde han og så på ham med et venligt blik. han så lidt op på himlen og lagde hovedet svagt på skrå "hmm..du har et besværligt liv..jeg må ærlig indrømme at det med din ven..det kan jeg ikke give råd ved..jeg har selv ikke rigtig nogle venner så jeg kender ikke til det problem" indrømmede han med en undskyldende undertone. da Andy smilede kunne Sean ikke lade være med at smile og træk let på skulderne "ved du hvad..jeg tror jeg forstår hvordan du har det..måske virker det ikke sådan, men det gør jeg" sagde han med et venligt blik.