Det mørke Havet der opsluger den hvide måne - David

Jake begyndte at grine en smule stille, sikke svag han nye 'ven' var og irreterede ham ret så meget, at han ikke endgang kunne stå ved sine egne holdninger at han straks begyndte at undskylde når han ikke havde flere agumenter "Det var ikke meningen?" sagde han så og begyndte at grine lidt mere "der er sku ikke meget nosser i dig hva?" fortsatte han med en overlegen tone. Den anden dæmon burde lære at slås vis han ville overleve, Jake selv havde gået til forskellige former for kampsport i mange år og var en temelig god kæmper, men dette væsen foran ham, vis man da kunne kalde ham det, var næsten svagere end et menneske.

David så lidt ned og knyttede sine hænder. han var træt af den måde Jake sagde ting til ham på og han kunne igen mærke vreden. han så vred op på ham "gider du ikke godt lige at tale pænt og lade være med at nedgøre mig?...det kan du ikke være bekendt..jeg kan ikke gøre for jeg ikke lige er den størkeste og at jeg frygter at få bank...men det er heller ikke min skyld du ikke kan tage imod en undskyldning!..du beder mig om at lade være med at nævne en også nedgøre du mig lige så snart jeg prøver at gøre noget rigtigt!" sagde han små råbende og meget irriteret.

Jake holdt op med at grine, men havde stadig et bredt smil på læben. Han lænede sig forover og satte hånden på Davids hoved, stadig med sit overlegne blik på, dæmonen foran ham var svag udadtil, men Jake havde på fornæmelsen at han inderst inde var stærk og meget endda... men for nu var han bare svag og det morede Jake "Ellers hvad?" svarede han med et udfordrende blik som han var spændt på den svage dæmons reaktion på, ville han stikke af? eller blive ved med at diskutere? eller uventet tage en udfordring op?

David stirrede irritebalt på ham og blev bare mere og mere irriteret og det hjalp slet ikke at han havde lagt hovedet på hans hoved. han overvejede det hele lidt og vidste at hvis han tog kampen op havde han ingen chance, men han ville ikke vidse sig svag længere. ikke overfor Jake "ellers så...så... jeg skal nok få ramt på dig" sagde han vredt og slog hans hånd væk. han var træt af at blive behandlet på den måde og ville derfor gør hvad som helst for at banke Jake, men han måtte nok finde en anden metode end kamp, da det jo ikkelige var hans styrker.

Jake slog ud i et lille grin og for en gangs skyld var det næsten ægte, han fjernede frivilligt sin hånd fra hans hoved og gik over i en mere venlig tone hvilket ikke lignede ham, men han fandt væsnet overfor ham yderst underholdende "jeg skal nok stoppe nu så" grinte han, det var måske svært at tage seriøst men han mente det faktisk "du er sku god nok" afsluttede han og hans grin gled over i et nogenlunde ænderkende blik.

David lyttede til hans latter og hævede det ene øjenbrynd. han rettede sig lidt op og forstod ikke dæmonens humørskift "aha...okay tak.." sagde han lidt forvirret og kløede sig i nakken. han var kke sikker på om Jake mente det han sagde, men han valgte dig at tro på det "tak...tror nok" mumlede han og så på ham. men da han så Jake næsten fik et ænderkendende blik, fik han et lille smil på læben og han troede nu mere på at Jake jo nok mente hvad han sagde.

Jake valgte ikke at svare på det han sagde da der ikke var specielt meget grund til det, istedet begyndte han at spejde rundt for at få øje på det kræ der før havde rendt rundt, men nu ikke kunne høres mere "hvor løb din køter hen?" spurgte han mens han fortsat spejdede rundt efter den, ikke fordi han var specielt bekymret for tæppetisseren, men mere for at hjælpe sin nye ven der nok gerne ville have sin hund med hjem i et stykke.

//sorry det blev en smule kort - har lidt travlt :3//

David så på ham og tænkte lidt over det han sagde. han så lidt rundt og kløede sig i nakken. han piftede efter den og rynkede på panden, da der intet skete "hmm...det ved jeg ikke...måske er den løbet hjem" sagde han tænksomt og så lidt rundt. han havde ikke lige holdt øje med hvor han køre Bailey var løbet hen, men han blev da lidt bekymret nu hvor han ikke anede hvor hunden var løbet hen. han så lidt rundt efter den og bed sig lidt i læben.

Jake kiggede hen på David med et eftertænksomt udtryk mens han tænkte lidt over det, hvilken hund ville løbe hjem uden sin ejer? *tæppetisser* tænkte han og rettede derefter opmærksomheden mod david "skal vi lede efter ham eller?" sagde han og håbede at David satte pris på at han tilbød at hjælpe for det var noget han sjællent gjorde med mindre det var for hans egen selviske grund og det var det jo ikke denne gang.

David så hen på Jake og tænkte lidt over det. han nikkede stille og smilte stille "hun..det ville være bedst...tak" sagde han og var faktisk ret forbløffet over han ville hjælpe, men det gjorde ham nu lidt glad igen. han så rundt efter hunden og fløjtede og piftede efter den. han vendte så blikket u mod havet for at se om den var ude i vandet. han kunne ikke rigtig få øje på den nogle steder og det gjorde ham ret bekymret for sin søde lille hund.

Jake satte af fra jorden og landede i det træ han før havde siddet i, med et par elegante hop var han hurtigt oppe i toppen og sad nu og betragtede omgivelserne, han spejdede ud mod havet hvor køteren ikke var, han spejdede ind mod byen var køteren ikke var og han spejdede hen langs havnen hvor køteren heller ikke var *dumme hund* tænkte han og kiggede lidt grundiger efter igem.

David så op efter ham og bed sig lidt i læben. han smilte kort, da han så hvor meget Jake egentlig ville hjælpe selvom han ikke rigtig kunne lide Bailey. han så lidt rundt og fløjtede lidt igen og piftede. det luntede en hund omkring byen tæt ved vejen der godt kunne ligne Bailey. David gik hen til vandet og bed isg i læben *hvad nu hvis hun var ude og svømme..og måske var ved et drukne eller noget* tænkte han og bed sig hårdt i læben. efter det gik der panik i ham, da han frygtede det værste.

jake fik først øje på en hund der luntede rundt omkring byen, det var en smule pinligt at han ikke havde set den første gang han kiggede, men hvad kunne man gøre? "Hey!" råbte han ned til david for at tiltrække hans opmærksomhed, han løftede hånden og pegede hen mod hunden han lige havde set "det er ikke den der tæppetisser er det?!" råbte han stadig med hånden udtrakt mod køtteren, et eller andet sted vilde han ønske den var druknet for at prøve at skubbe ham i, men så alligevel ikke den betød noget for hans nye ven.

David så på op på Jake, da han hørte ham råbe. han så den vej han pegede og kunne lige se hunden "jo det er den!" råbte han tilbage for at være sikker på Jake hørte ham. han løb hurtigt efter sin hund og kaldte lidt på hende, men den reagerede ikke og det irritederede først David. men han blev så lidt mere bekymret, da Bailey altid plejede at reagere på hans stemme når han kaldte på den.