måne skind

Dato : irl
Årstid : irl
Dag :irl
Vejr : svag kulde og støvregn
Sted : ikke langt fra vallo's hus
Tid : 01.30 (natten)
Omgivelser : stille og fredfyldt


vallo sad ikke så lang fra havet på jorden og tegnede på en blok, han stirrede udover vandet uden på noget tidspunkt at rette blikket ned mod på blokken. vallo sad i bar pverkrop selvom det var lidt kold, for han lage ikke rigtig mærke til det. hans ribben var tydelige og huden bleg selvom han bare var et menneske. han var ufattelig marver og lignede næsten bare skind og ben omkring maven.

Cisse kom yndefuldt gåene med en bikini på, selvom dte var iskoldt.
Hun så sig ikke om og sprang hylende i vandet.
Da hun kom op over vandet smilte hun og så op mod månen.
Hun var midt i det han tegnede.
Hendes sorte hår var spredt i en vifte om hende.

vallo lage hovedet på skrå da han så en pige ude i vandet, han blinkede en gang og så så ned på sin tegning, han så at han også havde tegnet en pige på, det undrede ham ret meget da han slet ikke havde opdaget hende før nu, han så lidt på sin skjorte der lå ved hans side, men han lod vær med et tage dem på da det så ud til hun alligevel ikke havde opdaget ham.

Cisse lod først nu sine sanser få frit løb og hun drejede lynhurtigt hovedet mod duften af menneske.
Han var helt utrolig tynd, hun rynkede på panden og studerede ham yderligere, han sad med en blok og så ret forbavset ud.
Hun smilte prøvende til ham og svømmede mod væggen hvor hun yndefuldt klatrede op og gik hen mod sit håndklæde som hun snoede om sig inden hun gik hen mod ham.
"Hej." Smilte hun roligt.

vallo så hun nu havde opdaget ham og han lige stille sin blik fra sig, han fulgte alle hendes bevægelser og træk med blikket imens han fik fat i hans skjorte, da han så hendes smil tog han sin skjorte på og rejste sig op "godaften..." sagde han roligt og knappede sin skjorte op, men vendte så blikket mod hende og smilte venligt til hende.

Hun smilte roligt til ham.
Vandet løb af hende, men hun frøs ikke det mindste.
"Jeg hedder Cisse." Smilte hun, hendes smil var utrolig smukt.
"Hvad hedder du så?" Spurgte hun og lagde vægten over på den anden fod for at se menneskelig ud.

vallo så på pigen og smilte forsat venligt "okay...jeg hedder vallo" savrede han og fik lukket sin skjorte helt, han lage sin blok ned i sin taske og svang den over skulderen "fryser du ikke?" spurgte han og rettede sig lidt op.

Hun rynkede kort brynet og så ned af sig selv.
"Nårh.. Ehm, jo." Løj hun og nikkede. "Du ved, vinterbadning." Hun smilte og tog håndklædet tættere om sig.
For skuespillets skyld.

vallo kunne godt høre hun løj og det fik ham til at grine lidt for sig selv "okay..ja vinterbadning...selvfølgelig" det var tydeligt at høre på ham han ikke rigtig troede på hende, en kort bevægelse med hånden ved hans hår fik det til at sidde helt rigtigt igen, da det var blevet lidt ulet-.

Hun grinte.
"Du vil slet ikke høre sandheden Vallo." Sagde hun og grinte til ham.
"Så lad os blive ved vinterbadningen." Sagde hun og smilte uimodståeligt.

vallo lage hovedet på skrå og hævede et øjenbryn "sandheden...hmm vil det sige du ikke er noget normalt menneske?" spurgte han da han havde det som om hun ikke rigtig lignede et normalt menneske, der var noget over hendes udseende der virkede kønnere og mere tiltrækkende, vallo havde jo også engang mødt en pige der påstod hun var vampyr så hvis der var en vampyr hvorfor skulle der så ikke også være flere.

Hun smilte bare roligt til ham.
"Jeg er ikke et menneske, nej." Smilte hun, hun tog sine kontaktlinser ud, og viste sine røde øjne.
Hun smilte roligt til ham.

vallo grinte kort og betargtede hende lidt, han smilte lidt over at se hendes øjne var røde "røde øjne..okay er du så vampyr siden du ikke er menneske?" spurgte han for at være helt sikker.

Hun nikkede kort.
"Ja, jeg er en vampyr." Sagde hun og smilte roligt.
"Menneskets værste fjende." hun grinte roligt, og betragtede ham.
Han var pæn, af at være et menneske.

vallo smilte skævt og nikkede kort "der er mange vampyre.." sagde han med et kort nik, han lage hovedet svagt på skrå og grinte lidt "tja...det kan godt være..men jeg er ikke bange så" et lille stolt smil kom frem på han læber.

"Det burde du." Sagde hun og grinte og gik tættere på ham.
"For du kunne nemt ende som natmad." Hviskede hun forførende og lod en af hendes blege fingre glide over hans hage.

vallo rystede stille på hovedet og betragtede hende lidt "måske...men det er jeg ikke" sagde han med et skævt smil og lage hovedet svagt på skrå. vallo lyttede til hendes forførende stemme og syntes den var interessant på sin egen måde "natmad?...er du da sulten" spurgte han stille og lod hende bare rære hans hage.

Hun grinte og lod sin finger glide ned af hans hage og ned på hans slanke hals og mærkede hans puls.
Hendes kolde fingre var som is.
"Måske.." Hendes forførende stemme fortsatte. "Lidt." Hun lagde hovedet mod hans hals og snuste ind en enkelt gang.

vallo stod helt stille og så roligt ud i luften, han kunne egentlig lide at mærke hendes fingre mod hans hals, så han smilte lidt af det. vallo lage næsten ikke mærke til hendes fingre var kold "måske...lidt...har du tænkt dig at bide mig?" spurgte han og smilte svagt over hun snusede til hans hals.

Hun lod sine læber glide over hans puls og tilbage inden hun åbnede munden og lod sine tænder glide over hans puls.
Så trak hun sig tilbage fra hans hals og smilte roligt.
"Måske.."Sagde hun og studerede ham. "Du frister mig.." Hun havde stadig sin hånd på hans hals.
Den begyndte nu blidt at slå mod hans hud i takt med hans hjerte.
Hun rynkede panden da det ikke bankede som i en sund krop.
"Dit hjerte slår for hurtigt." Mumlede hun.

vallo lukkede sine øjne og nød faktisk at kunne mærke hende læber og tænder ved hans hals, han åbnede så sine øjne igen da hun flyttede sit hovede og smilte lidt for sig selv "hmm...frister jeg dig simpelthent" sagde han med en lille latter, men da hun begyndte slå mod hans hud i takt med hans hjerte blev han lidt tænksomt "ja..og?" spurgte han lidt snerrende, han vidste egentlig godt at hans krop ikke var helt sund, men han troede ikke det var fordi han var tynd, tvært imod, han troede det var fordi han var tyk.

"Du må ikke blive sur." Hviskede hun i hans øre men svarede ikke på hans spørgsmål.
Hun stillede sig på flad fod igen, da hun havde været nød til at stille sig på tæer for at nå ham.
Hun tog endnu et skridt imod ham og smilte forførende.
Så nikkede hun da hun ville svare på det andet spørgsmål.
"Ja, du frister mig." Sagde hun uden at slippe det forførende smil.

vallo så lidt tænkende på hende og rystede stille på hovedet "jeg er ikke sur.." sagde han stille og så lidt ned i jorden, han så ned på hende da hun kom tættere på og et lille smil tegnede sig på hans læber, da hendes forførende smil gjorde ham lidt, tja underligt tilmode, men på en god måde "det var da ikke så godt.." sagde han roligt og lage sir hovede lidt på skrå, så han blodåre på halsen blev mere tydelig, han ville lige se hvor langt han kunne gå.

Hun grinte da han lod sin blodåre blotte.
Hun lagde langsomt munden mod og lod ham mærke sine tænder.
"Er du stadig ikke bange?" Mumlede hun roligt mod hans hals.

vallo knyttede stille sine hænder, da han mærekede hendes tænder, han kendte alt til smerte og havde været meget gode venner med smerten, han smilte skævt "jeg er ikke bange endnu" hviskede han rolig i hendes øre og løsnede sine hænder igen.