Hiding in the dark - David

David så på ham og smilte skævt "ja okay...du skriver og maler eller hvad?" spurgte han og lagde hovedet svagt på skrå. det var en af de ting han ikke lige havde fundet ud af em Lucas da han kort havde brugt sine evner. han så kort mod sit hus og tænkt elidt over om han skulle invitere dæmonen med ind, da han kunne mærke på Bailey hun var træt og sulten og bare ville hjem og han ville jo ikke forlade han s nye ven lige nu. han så på ham med et tænksomt blik "vil du ikke lige med mig hjem...Bailey vil gerne hjem" sagde han og håbede at Lucas vill med.

Lucas på på david og nikkede. "ja.. meget endda" sagde han. Han sad lidt og tænkte over hvor meget der egentlig rodede i lejligheden. Han havde efterladt den i en tilstand som ikke var til at holde ud. Han var også stoppet midt i sit arbejde, så han havde i hvert fald noget at vende hjem til. Han så hen på David og tænkte lidt over om han havde tid. Han nikkede så og smilede "jo tak." sagde han og så på David. Han så lidt hen imod hunden, og tænkte lidt. Han slog hurtigt tankerne væk da det var irelevant, og han så tilbage på David.

David så på Lucas med ert tænksomt blik og kløede sig let i nakken "sjovt...intreessere du dig meget for kunst?" spurgte han nyskerrigt, da han jo selv var meget glad gor kunst. hans hus var også fyldt med forskelligt kunst. davis rejste sig op og rækte ham sin hånd for at hjælpe ham op og stå "okay.. så kom m ed" sagde han glad og bstuderede ham lidt med dert smil.

//sorry krea røg --' loogger og¨så nu er mega træt Oo//

Lucas tog imod Davids hånd og rejste sig let, hvorefter han børstede sig af." tjoo... min egen, ja" sagde han og så på David med et smil. Lucas havde en lidt speciel stil han malede i, som der ikke var mange der forstod. For de fleste var det bare underlige malerier, men for Lucas var der meget mere mening i og hvert maleri havde en historie..
Lucas fulgte dog bare efter David uden at sige mere. Dog studerede han David lidt bagfra. Han var en utrolig dreng i Lucas' øjne. virkede stærk på mange måder, og meget speciel, men på en ret god måde. Dette skulle nuk blive et finurligt venskab.


//så er vi 2 det blev trætte. tænkte på det samme ved mit sidste indlæg xD - og nu har jeg husket at gemme novellen//

David hævede øjenbrynet og så på Lucas med et tænksomt blik "kan du kun lide dit egen kunst?...så kommer du ikke til at kunne lide mit hus" sagde han med et lillr grin og vendte blikket frem igen. selve David's hus lignede jo kunst på grund af det sjove vinkler og former, så hvis Lucas kun kunne lide sin egen kunst, så ville han nok hade Davids hjem. han stoppede ved døren til sit hjem og låste op. han fløjtede kort og Bailey han spændene mod dem og var lige ved at læbe direkte ind i døren, man DAvid nåede at åbne døren. så Bailey tumlede videere gennem gangen og stuen hen i sin kurv og faldt sovene om. DAvid lavede bevægelse med hånden for at vise LuCas skulle gå først ind. selv gangen(entreén) lignede en meget normal Entre, men bare lidt stor måske.

Lucas sukkede lavt. "det var ikke det du spurgte mig om. Jeg er vild med det meste kunst, men jeg interesserer mig ikk for så meget andet end det jeg lavet, men det jeg laver er også specielt.. Ikke mange forstår det" sagde han roligt. Lucas var tit ude og se på ukendte gadekunstnere, moderne kunst og sådan. Han var godt nok ikke så vild med ældre kunst, og slet ikke kunst fra romantikkens tid, men Han varmere til Street art, lidt creepy og specielle ting. "jeg hader ikke noget specielt, men hvis dit hus er fyldt med alt muligt som er lavet i, eller inspireret fra romantikkens tid, så vil jog nok ikke være så vild med det" sagde han og smilede stille.
Han så på David og gik så ind i entréen, og så lidt rundt. det så da indtil videre fint nok ud.

David lyttede til hvad han sagde og nikkede stille "okay...jeg vil godt se den kunst en dag så" sagde han uden at tænke ovber hans spørgsmål ikke rigtig havde hængt sammen. han så på ham og lyttede tyil hvad han ellers sagde og tænkte lidt over det "altså det meste af min kunst...har salvador dali lavet..ellers er det voldsomt eller meget følelses vækkende kunst jeg har..jeg er nemlig heller ikke så meget for kunst fra romantikkens tid og jeg må ærlig indrømme at jeg ikke bryder mig ret meget om realistisk kunst" forklarede han og gik ind efter Lucas. han skubbede sine sko af imens han lukkede døren og smed sin jakke fra sig. han gik videre ind i stuen, som var fyldt op med kunst fra salvador dali og det så ellers meget smukt ud med det moderne møbler osv.. der var et stort vindue som fyldte hele den ene væk så man kunne så udover havet.

Lucas fik rimelig hurtigt sine sko løsnet og rystet dem af fødderne. Han så hen på David. "det ser realistisk ud, men der er ikke meget realistisk i meningen med den kust fra den tid. Det er næsten klamt at tænke på det." sagde kan. Det var i hvert fald Lucas' mening. Han hadede at folk prøvede at gøre ting smukkere og 'normale'.
Lucas undlod at tage tin trøje af, og fulgte med David ind. Han så lidt rundt, og beundrede det lidt. Han havde altid godt kunne lide Salvadors kunst, da den var speciel, men han synes for det meste at det var sjovere at se gadekunstnere, og hvad de kunne. Han var en gang stødt på en lille amatør udstilling, hvor de havde livet utrolige ting med metal, som de havde arbejdet med i alle mulige former. Det havde set lidt sjovt ud, men det var kreativt. "her er flot" sagde han kort, og så hen på David.

David lyttede til aghvd han sagde og nikkede stille "nemlig...de fik verdenen til at se så lykkelig og fantastisk ud" sagde han med et lille skulder træk og gav hunden lidt mad. han gik så ind i køkkenet som så lige så moderne ud som resten af huset bare uden alt mulig kunst "tak.." sagde han rolig og åbnede sit køleskab "er der noget du vil have et drikke?..." spurgte han og så ind mod stuen. han kunne lige så Lucas ind i stuen fra køkkenet af og smilte lidt for sig selv.


//sorry længten --'//

Lucas så igen lidt rundt, og tænke. Han var heller ikke særlig vild med romantikken, da det var forkert at være som Lucas.. Det var derfor at Lucas så godt kunne lide forfatteren Herman Bang. Han var ikke bange for at vise hvem han var, og han var alligevel berømt, selvom han ikke ville være accepteret i starten, og så skrev han nogle gode historier. Han så lidt hen mod David som stod ude i køkkenet. "ehm. nej tak" svarede han kort, og smilede stille.


//selv sorry :o//

David lyttede til ham og træk kort på skuldrende. han tog en øl ud af køle skabet og fandt et øl oplukker, hvorefter han åbnede øllen og tog en tår. han gik rolig ind i stuen og så på ham med et smil "fortæl mig så om dig selv..." sagde han roligt og lagde hovedet svagt på skrå. han satte sig på en lidt mærkelig formet stol og studerede ham lidt " bare sæt dig" sagde han roligt og lagde hovedet svagt på skrå.

Lucas så hen mod David, og tænkte lidt. Da lugten af øl ramte han rynkede han kort på næsen. Han brød sig overhovedet ikke øm enten lugten eller smagen af øl, og bare ikke alkohol i det hele taget, da han altid gjorde altid dumme ting når han vær fuld, så han holdt sig mest fra alkohol. "mmh. der er ikke så meget at fortælle om mig" sagde han roligt. Han stak sine hænder i lommen på sin trøje, inden han satte sig ned i en tilfældig stol så han stadig kunne se David. Han så hen mod David. "er det noget specielt som du vil vide, som du ikke allerede ved?"

David så på ham og lagde hovedet svagt på skrå. han smilte skævt over det han sagde og så lidt ned "jeg ved det meste...men jeg kan bedre lide at høre det fra personens mund, selvom jeg ved alt om personen" sagde han roligt og så lidt rundt. han drak lidt af sin øl og vendte blikket op på Lucas efter med et glad smil.


//sorry længten//

Lucas lod sit blik hvile på David. "mh. så har jeg ikke noget specielt at fortælle.." sagde han stille, og tænke faktisk lidt over om der var noget han kunne fortælle. David vidste jo allerede alt om ham, så intet ville komme som en overraskelse. Han så kort ned på øllen, og gøs kort ved tanken om smagen, og så så igen på david. "som du nok har fudet ud af er jeg ikke den mest åbne person. Jeg undrede mig lidt over hvorfor du ikke bare ignorerrede mig og gik forbi" sagde han roligt.

David træk på skuldrende og tænkte idt "det var æreligt..." sagde han blot og så sig lidt omkring. han drak lidt mere af øllen og stilte den rolig fra sig på bordet ved siden af sig, hvorefter han vendte blikket på Lucas. han ignorede aldrig folk, han gav dem altid en chance til. da han jo var meget åben og imødekommende. dog fortalte han aldrig om sig selv "hmm..fordi sådan er jeg over for alle...det er såden jeg er" fortalte han roligt og lænede sig stille tilbage. han så ud til at tænke og virkede derfor lidt fraværende.

Lucas holdt stadig blikket på David. "mh tja." mumlede han stille, så det næsten ikke kunne høres. Han så igen på øllen da David satte den på bordet. Han sad lidt over overvejede hvad han skulle spørge om. Lucas hadede pinlig tavshed, så han ville helst have noget at snakke om. "mh man burde heller ikke lave om på sig selv, og det er jo ikke fordi det er generende. Ikke i mine øjne i hvert fald, jeg blev bare lidt overrasket, da det ikke sker så tit." sagde han og blev ved med at holde blikket på David.

David så ned i gulvet og tænkte alt mulig igennem. da var sjælent at han lod sig selv tænke alt igennem når han var sammen med andre, men Lucas avr så stille og indadvendt at David nemt faldt hen i sine tanker, selvom hanikke havde lyst, han så op på ham med et smile og nikkede stille "det er nemlig rigtigt...men du må bare vænne dig til det..for jeg er imødekommende og jeg vil bare gerne snakke og have det sjovt" sagde han med et lille skulder træk og drak lidt mere af sin øl.

Lucas smilede svagt. Måske kunne han lære noget af David. "mmh tja.. Det er jo nemmere sagt end gjort, men vænne mig til dig? det gør jeg nok hurtigt, men kan du vænne dig til mig?" spurgte han. " du ved jo at jeg ikke er som dig". Lucas smilede lidt for sig selv, og tænkte lidt frem på hvad det ville ske i fremtiden. Hvis venskabet bestod, så hvis David ikke allerede vidste det så ville han nok hurtigt finde ud af at Lucas på nogle områder var en ulykkesfugl.

David så på ham og lagde hovedet svagt på skrå "jeg kan sagtens vænne mig til dig..jeg har vænnet mig til dig...for det har jeg gjort" sagde han glad og så på ham med et muntert blik "jeg hvem du er og det bliver sjovt at se hvor det føre hen" sagde han glad og rejste sig op. han gik hen til ham og træk ham op og stå "du skal prøve noget..sjovt" sagde han og gik rolig mod en lidt gemt dør.


//sorry længten men jeg skal lige spise XD//

Lucas virkede lidt forvirret over Davids svar. det gav ikke helt mening i Lucas' hoved, men han forstod det vist."ehm tja..." mumlede han kort. Han smilede lidt og så hen på David. "jeg ved at du ved hvem jeg er, men jeg kender stadig ikke dig" sagde han roligt og lodt smilet blive. Han så stadig på David da han rejste sig og fulgte han med sit blik. Han tænkte lidt over hvad det var han skulle prøve, men det var umuligt for han at gætte. Han lod sig blive hevet op og stå og så lidt rundt "ehm okay. det skal nok blive spændende" sagde han og så hen på David. Han blev stående lidt inden han gik hen mod David.

David lyttede til hvad han sagde og tænkte lidt over det "Øhm...nej...altså du skal bare spørge..jeg skal nok fortælle" sagde han med et smil og s¨på ham. han stod foran døren og ventede på at han kom derhen "hvis du godt kan lide kunst...så vil du elske dette rum" sagde han og åbnede døren som var helt lyst og hvidt og der var intet i rummet "ikke vær skuffet endnu..gå ind så skal du få en god oplevelse" sagde han med et lille smil og ventede på ham gik ind.

Lucas smilede lidt for sig selv. " jaja jeg skal nok udspørge dig på et tidspunkt" sagde han og så på David. Lucas så hen på døren og undrede sig kort da den lige blev åbnet. "mh" mumlede han kort. "okay, så får vi jo af se. jeg er ikke skuffet før jeg har en forventning, og forventningen ved jeg ikke helt hvad er endnu" sagde han og trådte ind i rummet. Han bed sig let i underlæben og så lidt nysgerrigt og undrende rundt.


//undskyld længden :o//

David grinet lidt af det han sagde og nikkede kort "okay...det gør du bare" sagde han og så på ham emd et lille smil. han gik rolig ind i rummet efter og lukkede roligt døren. han trykkede på en knap ved siden af døren og fire sorte tæpper rullede ned og dækkede alle fire vække "okay det er en klog logik...og instilling..bare sæt dig ned på gulvet så begynder det snart" sagde han roligt og satte sig ned. det blev stille helt mørkt inde i rummet. der begyndte stille at komme en rolig og afslappende melodi.

Lucas stod lidt og lyttede imens han så rundt, hvorefter han satte sig ned og bare lyttede. Han prøvede stadig at gennemskue hvad der ville ske, men han havde stadig ingen anelse. "mh" mumlede han lavt igen og tænkte stadig lidt. Gad vide hvad det egentlig var han var gået med til lige fra starten da han bare startede samtalen med David. Lucas grinte lavt over den tanke og slog den bare ud af hovedet. Det var jo irelevant og han var ved at få en ven, hvis de ikk allerede var venner?


//må smutte. er stadig på mobil :3//

David så lidt rundt og vibbede stille med til melodien. nogle farvede lys begyndte at blinke rundt omkring. lysende blinkede langsomt og det var ikke sådan at lyse stressede en. de forskellige lys og melodien passede perfekt sammen og var faktisk ret smuk og både se og høre på. det hele virkede afslappende på en. David smilte tilfred og nød det bare som han plajede. han hasvde meget med sanser at gøre han elskede at få folk til at føle sig behageligt tilpas og til at være helt afslappede.