Ved havnen

Talia vidste at der lå en biograf ikke så langt her fra, da han havde gået forbi den tideliger i dag. Han stoppede ude foran en biograf og slap først hans hånd der. Han kiggede på de forskellige plakter og pegede så på en gyserfilm "Dén! vil jeg se" sagde han så og så om på ham, mens han stadig pegede.

Zoran så op på plakaten, og så på Talia. "Jamen så bliver det da den vi skal se." Sagde han, smilede let, og gik ind med Talia, for at købe billetter til filmen.

Talia gik med ham og hen til damen der solgte billeter "Vi vil se den dér" sagde han så og pegede på plakaten. Damen nikkede og lagde to billeter "110 skal jeg bede om" sagde damen og så på dem. Talia kiggede om på Zoran "Det koster penge?" sagde han og så lidt bedrøvet ud.

"Selvfølgelig koster det penge." sagde Zoran stille, og fandt pengene frem. Han havde altid penge på sig. Han brugte dem bare som regel på drinks, og sådan noget, og ikke ligefrem biograffer. Zoran havde kun været i biograffen en enkelt gang før, og det var da det var helt nyt, så han var spændt på at se hvor meget bedre det var blevet dengang. Han tog billeterne, og trak Talia med væk fra disken.

Talia så sig omkring "Hvor ser man på filmen henne?" spurgte han så og kiggede sig omkring. Talia kendte slet ikke til en biograf, han havde kun set det på en film for lang tid siden og havde drømt om at prøve det lige siden. Han tog fat i Zorans arm da nogle mennesker massede sig forbi og hen til en dør hvor en mand rev deres billeter over.

Zoran lagde armen om Talia, da han greb fat i ham. "Jeg vil gætte på derovre." sagde han, og pegede mod manden. Ventede ikke på Talias reaktion, før han trak ham med derover, så de kunne komme ind og se filmen.

Talia fulgte med og så kort på zoran, før han så på døren. Talia var spændt og glædet sig, også skulle han det endda med en ven! Han var rigtig glad for at have mødt Zoran. Han så lidt på billetmanden som gloede underligt på Talia på grund af hans sorte øjne og den lidt for bal agitige kjole.

Zoran sendte billetmanden et tvetydigt blik, og rakte ham billeterne. Så på kort på Talia, og kom til at smile svagt. Fik billeterne igen, og gik ind, da han regnede med at Talia ville følge efter. "Hvor skal vi sidde..." mumlede han, og ledte efter den rigtige række.

Talia gloede lidt på billetmanden, som rømmede sig og tog imod den næstes billet, talia løb efter Zoran og stoppede da han nåede hen til ham, han så lidt rundt og så meget nysgerrig ud. Han var tavs, det her var helt, underligt og stort!

Zoran brummede utydeligt, og så kort på Talia. "Der inde skal vi sidde." sagde han, og pegede på nogle af de midterste rækker. Der var sandelig lavet meget nyt siden Zoran sidst var i biografen. Foreksempel så stolene utrolig meget mere behaglige ud.. Og alting var meget større. Zoran kunne ikke afholde sig fra ind imellem at brumme et eller andet over det, da han egentlig var ret konservativ.

Talia gik ind til sæderne og kiggede lidt på sædet som var foldet op. Han tog fat i den og trak den ned, men den klappede bare op igen "Stolene er gået i stykker?" sagde han så og så på Zoran med et uforstående blik. Han fortstod ikke hvordan alle stolene kunne være gået i stykker.

"Ikke når du sætter dig på dem. Sådan her." sagde Zoran med et underholdt smil. Han trak sit eget sæde ned, og satte sig på det, mens han endnu holdt fat i det. "Sæt dig så, Talia." bad han med en blid tone i stemmen.

Talia så på det han gjore og gjore så det samme. Han så lidt fascineret ned på stolen før han så op mod laderet. Han så lidt rundt mens lysende i salen blev slukket og reklamerne begyndte at køre. Talia gjore store øjne da reklamerne begyndte og stirrede på skærmen da det var helt vildt for ham.

Zoran så lidt på Talia, og smilede af hans facination. Purrede blidt op i hans hår, før han satte sig til rette i sædet, og vendte sit eget blik op mod lærredet. Han kede sig allerede. Huskede nu grunden til at han ikke havde været i biografen i de lange tider. - Det var kedeligt. Zoran kunne ganske enkelt ikke leve sig ind i en film, men han kunne nu godt lades som om... For Talias skyld... Den uskyldighed der hvilede over dæmonen tiltalte ham i aller højeste grad.. Naiviteten...

Talia stirrede forbløffet på det der skete, han levede sig fuldkommen ind i både film og reklamerne. Han sagde ikke en lyd, men kom med nogle triste ansigts udtryk da personerne i filmen kom til skade eller var kede af det. Han sad dog helt stille og begyndte så at græde da hovedpersonens ven døde.