Parken.

William så undrende på hende "hvad?" spurgte han undrende. Han så lidt mere alvorligt på hende, og rejste sig stille "det var da dumt..er der ikke nogen hjemme hos dig?" spurgte han undrende og lagde hovedet på skrå. Han syntes det lød lidt spøjst, var der mon noget galt i hendes hjem? Han rystede kort på hovedet "hvad skal vi så gøre?" mumlede han og så på hende.

Sian rejste sig helt op og så på ham "Jeg har ikke glemt min nøgle .. jeg løj, jeg har bare ikke lyst til at tage hjem nu, vil hellere være sammen med dig" sagde hun så og så lidt ned, hun havde ikke lyst til at tage hjem til sin sure stedmor og vidste bare at hende og william sikkert ikke mødtes igen når de først var taget hjem begge to "Jeg ser dig sikkert ikke igen" mumlede hun lavt, hun synes William var rigtig sjov at være sammne med.

William så på hende "nååh.. hvor er du sød" sagde han og smilede stort, og rodede hende venligt i håret. Hun mindede ham om hans søstre, de samme tossede idéer og spontane snak om alt og ingenting. Han lagde hovedet på skrå og så på hende "selvfølgelig gør vi da det" forsikrede han hende "måske ser vi ikke hinanden imorgen, men så ser vi måske hinanden en anden dag" sagde han muntert.

Sian smilede og så på ham "Jaer, Jeg ved det" sagde hun og lo lidt "Faktisk, ville jeg spørge om jeg ikke må sove hos dig i nat, så kan vi hente nogle ting hjemme hos mig, så kan jeg tage min ynglunds film med! så kan vi se den?" sagde hun så og synes det lød rigtig sjovt "Jeg skal nok prøve at lade være med at være for belastende" sagde hun så og smilede og lagde hånden på hjertet for at vise hun lovede det.

William smilede "det må alle andre, så det må du vel også" svarede han, og nikkede "ja du skal jo nok have nogen ting med, men du kan altså ikke blive i flere dage for det er tit jeg ikke er hjemme" sagde han roligt og smilede. Han grinede lidt af det med at hun kunne tage sin yndlingsfilm med "du kan godt tage den med, og vi kan også sagtens se den, men jeg lover ikke at jeg ikke falder i søvn" sagde han og rømmede sig lidt efter latteren. Han smilede muntert "jeg tror dig" sagde han roligt.

Sian smilede glad og var glad for at hun måtte "Havde også kun tænkt mig at blive til i morgen" sagde hun så og tog hans hånd og begyndte at gå "Jeg bor ikke så langt herfra" sagde hun så og gik mod sit hjem. Hun skulle snige sig ind af vinduet igen og hente sine ting og derefter snige sig ud igen. men det blev ikke svært for hende, hun havde gjort det et par gange før.

William så på hende og lo lidt af hendes måde at sige det på "jamen det må du også gerne" sagde han smilende. Han så lidt rundt i parken "bor du her i sheria?" spurgte han g lagde hovedet på skrå mens de gik. Han var godt tilpas med Sians selvskab, selvom hun kunne være lidt meget sin egen, men det var der jo heller ikke noget galt med. Hellere sin egen end at være alle andre. Han så kort op mod himlen og smilede da han huskede hendes 'karlsvognen'.