Solen går ned...

Dag: 30. april 2010
Tid: 20:03
Vejr: Rødglødende sol, næsten ingen blæst. Køligt.
Omgivelser: Ingen mennesker, sand, vand og en orange himmel.

Jacoby havde ladet sig begrave af nogle børn for nogle timer siden. Nu lå han under det kolde sand. Han havde drukket hele dagen og var nu dejset om. Dog var han ved at vågne, hvor alle var ved at tage hjem. Kun hans hoved stak op af sandet, og hans hår lå endnu mere hultertilbulter end det plejede. "Åh..." Klagede han træt. Han kunne egentlig godt lide at ligge under sandet, men han kunne ikke lide de dyr der var ved at vågne i sandet.

Sian sad ovn på drengen der var dækket af sand, hun smilede og så ned på ham da han vågnede "Han lever!" sagde hun så og lo lidt "Når, Skal du have hjælp?" spurgte hun så og sad stadig ovn på ham, hun vejede ikke så meget så han blev heldighvis ikke mast. Hun havde sidet der i et godt stykke tid, da det havde moret hende at se ham ligge og sove. Hun slog et klik med tungen og rejste sig fra ham.

Jacoby undrede sig ved lyden af Sians stemme, og han åbnede øjnene op og så på hende. "Mnh.. Hvor er jeg...? Mor...? Far...?" Spurgte han og forsøgte at kommer op, så træt som han var, men kunne godt nok ikke, på grund af al den sand.
Jacoby havde haft en eller anden fornemmelse af at hans forældre sad hos ham i en seng, og det var en stor skuffelse kun at se en pige, der så ud til at være yngre end ham selv. Eller var det en pige? Jacoby havde problemer ved at se forskel på kønnet, hvis folk ikke synliggjorde deres køn selv. "Miss?" Sagde han forsigtigt og kiggede på hende.

Sian lo lidt af ham og satte sig på hug ved siden af ham "ja? " sagde hun og begyndte at fjerne sandet fra ham, selvom hun ikke var sikker på om han ville have det væk, men gik ud fra det måtte være lidt koldt eller ubehageligt. Hun så på ham og fik hurtigt fjernet sand nok til at han ville kunne rejse sig.
"Håber ikke det var menningen du skulle sove der hele natten?" lo hun så og rakte en hånd ned mod ham for at hjælpe ham op og stå.

Jacoby kom op på benene igen med Sians hjælp. Han så på hende og gled blikket ned pp hendes bryst for at nærstudere kønnet. Jo, den var rigtig nok. Hun var en pige,
"Jeg har ondt i hele kroppen" Svarede han og var svimmel "Mnh... men jeg vil ikke ligge her, nej".

Sian slap hans hånd da han var kommet op og stå, hun børstede sine hænder lidt af fra sand og så på ham "Hvor længe siden er det du blev begravet?" spurgte hun så og pillede lidt tørt tang ud af hans hår. gad vide om han overhovedt var kommet fri hvis ikke hun var kommet?

Han så på hende, og nærmest igennem hende, mens han tænkte tilbage. Han havde normalt ikke svært ved at huske, men af en eller anden grund kunne han ikke huske noget fra førat den familie at mødte på stranden tilbød ham at drikke sammen med dem. "Øh..." Sagde han og begyndte langsomt at gå hen mod vandet uden at svare hende. Han stoppede og bukkede sig ned efter en ølflaske.