prøver mit nye liv af

Dato: Søndag
Årstid: Forår.
Sted: Den triste skov.
Tid: Aften.
Vejr: mørkt og koldt.
Omgivelser: Ingen ;p


Amber sad under et træ hun var iført en blå hættetøj og et par jeans og nogle hvide ballerinasko på hun var opmærksom på alt der bevægede sig hun kunne ikke rigtig vænne sig til de forandringer som havde sket med hende hun lyttede svagt til stilheden og den gjorde hende glad hun sad helt stille og lignede nærmest en der var død hun lod de lyse øjene svinge omkring for hun forsatte ned af sti før hun prøvede satte i vampyr løb men uheldig som hun var faldte hun i en gren og det gav et hult bump og et misfornøjet suk unslap hendes læber

Et fornøjet grin lød fra den lille pige skikkelse. Hun sad på en mere eller mindre lavtsiddende gren, og lyttede ud i natten. Som sædvanligt var et sort stykke stof stramt bundet om hendes øjne, hvilket forhindrede at hendes unaturligt blege øjne skræmte mennesker. Hun var klædt i en yndig hvid sommer kjole, med et lyserødt silkebånd om brystkassen. Den klædte hendes lille skikkelse. Fremhævede det uskyldige i hendes udseende. "Hvem er du?" spurgte hun ned mod den fremmede vampyr, og lagde svagt hovedet på skrå af nysgerrighed.

Amber tav da pigen snakkede til hende hun havde slet ikke ænset færten af den anden vampyr hun svarede ikke da hun ikke rigtig stolede på nogen mere efter hun blevet vampyr hun betragtede den lille pige og var ret sikker på hun havde mødt hende før i Werclare hvor de var flugtes igemmen byen hun andede ikke om den anden vampyr kunnne huske det hun amber blev liggende hvor hun var faldet

Lucy rynkede svagt på næsen, før hun hoppede ned fra grenen. Hun kløede let på det sorte stof der var bundet for hendes øjne, før hun genkendte lugten. "Amber... Var det ikke det du hed?" spurgte hun så, og smilede let. Det at Amber ikkke stolede på Lucy var nok meget rigtigt af hende. For at stole på Lucy var ikke altid lige klogt. Hun var trods alt vampyr. En gammel vampyr. Og hun forstod at gøre nytte af sit unge udseende.

" joh" sagde hun og trak en smule idet hun rodede rundt i sin hjerne for finde navnet på pigen foran hende men hun kunne ikke finde det det var som forsvundet som dug fra solen hun rejste sig op i det den anden vampyr ramte jorden hun betragtede den lille pige med bindet for øjene og følte ikke den samme beskytter trang som hun havde haft sidst de havde set hianden men sandheden var at pigen aldrig havde haft brug for beskyttelse