2 der mødes

"din forlovede? hvem er det?" spurte Luna med et nyssgerit blik og et smil

"Øhm ja" sagde han og så med vilje rundt på omgivelserne
"Hun hedder Clara....Men ser hende så sjældent at jeg tvivler på det er det værd...Har også et liv" sagde han, normalt var det sådan at elvere fandt en kærlighed også levede de sammen for evigt og alt var harmoni, men sådan var det ikke i virkeligheden....

"eh? jeg troede alt var Harmoni i Elvernes verden" sagde Luna og tænkte på de historier hun havde fået fortalt

Han smilte lidt
"Sådan ser det nok også ud, at vi render rundt og nusser om planterne og tror det bedste om andre...Sådan er det også gerne, men der er jo også dårligere ting, der skal jo være noget dårligt for at blive godt.
F.eks, for mit vedkomne, der skal være vinter for at blive sommer" sagde han og håbede hun forstod det.

"jeg forstår, det er ligesom ingen glæde uden sorg" sagde hun

Han trak lidt på skuldrene
"Noget i den stil" smilte han
"Det er balancen" han så på hende

Luna hostede lidt hun havde feber hvilke ikke var en god ting hun havde inurrerede febern hele dagen

Han så lidt på hende
"Du virker syg" sagde han
"Drikker du te? Kamille er godt....Eller...Ja, det kommer an på hvad du fejler" sagde han
"Men selv synes jeg kamille er for sødt"

"jeg har lidt feber" sagde hun og tænkte "jeg ved ikke hvilken te der er god til mig men jeg kan lide næsten alt te" sagde hun med et smil

"Faktisk" mumlede han tænkene
"jeg ved det ikke helt" han trak på skuldrene

"hmm jeg syndes jeg har set dig før" sagde hun mumlende og tænkte sig om men siden hun havde hukomelses tab kunne hun ikke huske hvem han var alsår om hun havde set ham før

Han så lidt på hende
"Ja" sagde han
"Men der er gået en del år, så vidste ikke helt om det nu også var dig...."Han så lidt forsigtigt på hende
"Det er noget være noget med det hukkommelsestab"

//undskyld tiden, internettet har været nede i flere dage!...//

"mh (ja)" sagde luna og smilte

Han så lidt på hende og var lidt i tvivl om hvad han skulle sige.
"Men hvordan går det så ellers?" spurgte han
"Hvad skete der efter hukommelsestabet?"

"en gammel dame tog sig af mig og lærte mig hvordan jeg skulle overleve dog døde hun af alderdom.." sagde Luna "men ellers går det meget godt, hvad med dig hvad er der sket i alle de år vi ikke har set hinanden?"