Kold nat - Embry

Dato og dag :: Irl
Tid :: 22:30
Sted :: En gyde tæt ved centrum
Omgivelser :: Et par
Vejr :: En anelse koldt og mørkt
Påklædning :: Kig på avataret

Clary kiggede koncentreret på Frappuccino bægeret i sin hånd, for at sørge for ikke at tabe det eller noget i den stil, da hun som regel var ret klodset. Hun havde lige købt det i en café lidt længere henne, hvor hun straks var styrtet hen, efter at have fået at vide, at de var begyndt at sælge den slags kaffe. Hun lod et kort øjeblik, de nu gyldne øjne glide hen over sine omgivelser, og var ikke så overrasket over at se, at der var ret så mange. Det var jo trods alt en lørdag aften, så de fleste var jo taget i byen. Clary selv var nu ikke i humør til at tage i klub eller sådan noget, og drejede nu derfor ind i 'sin' gyde. Det var efterhånden blevet der, hun altid tog hen, hver gang, hun var i byen, og ikke kunne finde eller gad taget sig noget bedre til. Hun pustede svagt til det mørke pandehår, der blev ved med at falde i ansigtet på hende, for derefter at lade sig glide ned af væggen for at kunne sidde ned. Hun lagde bægeret fra sig, for at lade det kølne af og betragtede lidt, et par der stod et stykke væk fra hende og stod tæt omslynget.

Embry gik hen af gaden i Werclare, som sædvanligt med en smøg i munden, og et lunefuldt udtryk i ansigtet. Han elskede at folk kunne blive forargede over hans impulsivitet, han var som han var, og ville nok aldrig ændre sig. Han sugede røgen dybt ned i lungerne, og pustede stille ud i den mørke nat. Han så sig lidt om, og fik øje på en ung pige der sad op af en væg og drak kaffe. Han besluttede sig for at joine hende i hendes ensomhed. Han gik direkte hen, og satte sig ved siden af hende og sugede røgen fra cigaretten ned i lungerne igen "smukt vejr syntes du ikke?" spurgte han, og så lidt på hende. Hun var klædt i en tigerstribet hvis jakke og jeans, køn, men ikke overdullet. Det var nok også det bedste. Han så lidt op på himlen, og lod røgen glide ud mellem sine læber.

Clary tog sit bæger op i hånden igen og dark let via sugerøret, mens hun løsrev blikket fra parret. En let grimasse gled over hendes ansigt, da de mærkeligt nok, irriterede hende. Hun rynkede panden over sig selv. Hun kunne da være ligeglad ? Men åbenbart ikke. "Auuw ..", mumlede hun lidt efter med tungen kort hængede ud af munden, da hun straks brændte sig, hendes drik var åbenbart lidt for lunken endnu. Hun sukkede svagt og satte den fra sig på gulvet igen, lige idet hun hørte skridt nærme sig hende. Hun vendte blikket op og så nu en dreng, der satte sig ved siden af hende og sendte ham et af sine sædvanlige skæve smil. "Davs", hilste hun og betragtede let hans cigaret. Hun hævede med et lille grin øjenbrynet ved hans spg., da hun kendte den alt for godt. "Ikke lige efter min smag", svarede hun med en kort skuldertrækken. Hun pegede derefter let på hans cigaret, efter at have vendt blikket på hans ansigt. "Giver du ikke en ?", spurgte hun med et sødt smil. Hun havde aldrig prøvet at ryge før, men havde egentlig lyst lige på tidspunktet.

Embry så på hende og smilede lidt "brændte du dig?" spurgte han forsigtigt, som om han led med hende selvom det ikke var noget vildt. "Og hej" hilste han, og smilede lidt, og betragtede det åbne ansigt ved sin side. "Jeg syntes det er dejligt" sagde han og så sig lidt om, kulden dæmpede varmen fra hans hud, det var dog ikke kulden han var voldsomt vild med, det var mere himlen over dem. Han så lidt på hende igen da hun spurgte om en cigaret. Han hev pakken op, og rakte en til hende "selvfølgelig" sagde han og smilede roligt, det bekymrede ikke Embry om hun måske kunne være for ung til sådan noget, røg man så røg man.
Han tog endnu et sug af sin, og så lidt ned af gyden, og holdt røgen i lungerne en tid, før han endelig lod det slippe ud i en doven røgsky. Han vendte blikket mod hende igen "jeg hedder Embry... hvad hedder du?" spurgte han, for han kunne meget godt lide at vide navnet på den han snakkede med.

Clary nikkede let og kastede et blik på sin drik, som hun tog op igen. "Sure, som sædvanlig", svarede hun og sendte ham et smil ved hans ansigtsudtryk, der så ud til at føle med hende. "Wanna 've a taste ?", tilføjede hun for at være høflig, nu hor hun havde drikken ved hånden, men var nu ret så sikker på, han ville afslå. Hun lagde hovedet let på sned, for at betragte ham, og konstateret at han ikke lignede en, der ikke var så venligsindet, hvilket fik smilet på hendes læber til at blive en anelse større. Hun kunne dog gætte sig til, at han var en dæmon, ligesom hende, ved hans lugt, da de jo sad lidt tæt på hinanden. Clary vendte blikket op mod himlen, der var noget så stjerneklart efterhånden og måtte nu give sig til at være enig med ham. "Øhm, glem det, jeg sagde ligefør ?", sagde hun med et lille grin og kløede sig kort på kinden med sin frie hånd. Kulden var hun dog stadig ikke så meget for stadig. Hun lagde bægeret på jorden igen og tog imod cigaretten, han nu rakte til hende og sendte ham et taknemligt smil. "Thnx .. Ophelia Clarissa Wayland", præsenterede hun sig ligeså. "Men, kald mig Clary eller andet, bare ikke Ophelia", tilføjede hun og kiggede lidt på ham, før hun fumlede med cigaretten i sin hånd, for at holde den rette.

"Arme dig.." sagde han og smilede lidt, kaffe var noget farligt stads. Han gloede lidt på det hun tilbød ham, og det bød imod hans principper at sige nej tak "jo tak" sagde han så og smilede lidt til hende da han tog imod det varme papkrus. Han lagde cigaretpakken tilbage da hun havde taget en og fumlede efter en lighter. Han fik fat i den og rakte den til hende "her" sagde han og smilede stille til hende. Han havde ikke bemærket Clarys race, men det kunne være han spurgte senere. "Det gør jeg så" sagde han og lavede en håndbevægelse og en susende lyd som om det forsvandt lige ud af hans hjerne. Han vendte blikket mod hende igen og sad stille, han kunne godt lide hun præsenterede sig med hele sit navn, det var sjovt. "Clary it is.." sagde han så, og ville ikke tirre sit nye bekendskab for meget endnu.

"Jaer ikke ?", svarede hun med et lille smil og stak barnligt underlæben frem, for at understrege tristheden. Hun vendte blikket mod parret og betragtede dem lidt med hovedet let på sned, mens Embry ledte efter en lighter til hende og opdagede først nu, at de var mennesker via deres skygge, der stod en anelse fremme i månelyset. "Tak". Hun vendte nu blikket på lighteren og tændte cigaretten med den. "Sooo ..", begyndte hun og tog et sug af den, og prøvede at efterligne det Embry havde gjort før, og som hun også havde set sine brødre gøre mens de røg, men glemte at puste røgen ud, hvilket resulterede i et hosteanfald. Hun viftede svagt med hånden foran sit ansigt, som om det hjalp på noget, da det havde foretaget sig, og kiggede med væmmelse i blikket på cigaretten. "Hva lavede du her ?", spurgte hun lidt efter Embry og førte den op mod munden igen for at tage et sug, og pustede denne gang røgen ud, istedet for at inhalere.

Han smilede og nikkede, og tog endnu et sug af sin smøg og pustede den hvide røg op mod den mørke nattehimmel. "You are welcome.." sagde han med et skævt smil, og blev revet lidt ud af sine tanker da hun pludselig begyndte at hoste. Han bankede hende let i ryggen med flad hånd og grinede så lidt "hva så newbie? Du skal huske at puste røgen ud igen" sagde han med latteren i halsen. Alle havde nok lavet den der første gang de røg, om de så røg det ene eller det andet. "Jeg går bare lidt rundt, hænger ud" svarede han, og undgik at fortælle at han nok også gik og overvejede hvor han skulle crashe den aften. Embry havde ingen faste levesteder, han var som vinden, var alle steder på en gang, og væk det næste øjeblik. Sådan kunne han bedst lide det, frit og ubekymret.

En let grimasse gled over hendes ansigt, men hun kunne ikke tilbageholde et smil. Hun himlede let med øjnene, ved det han sagde. "Jaer, det ved jeg nu", svarede hun og hævede let det ene bryn, da han grinte, for derefter at kigge lidt betuttet på ham, men det var nu egentlig bare dril. Hun trak let benene op under sig, for at kunne sidde bedre og tog igen et sug af sin smøg. Hun nikkede let ved hans svar og betragtede ham lidt nysgerrigt. Det var først nu, hun lagde mærke til, han havde rødt hår. Det passede egentlig ret godt til ham, da det stod i god kontrast til hans øjne. "Bor du også her ?", spurgte hun med hovedet lagt let på sned igen, bare til den anden side, denne her gang. Hun havde jo levet hele sit liv i Werclare, og kendte storset de fleste derfra, men han virkede ikke særligt bekendt for hende.

Embry grinede stadig, men forsøgte at holde lidt op igen så han kunne snakke ordentligt med Clary. Han havde glemt alt om hendes kaffe, eller hvad det nu var hun havde i papkruset. Han trak på skuldrene af hendes spørgsmål "bor og bor.. jeg er her bare" sagde han og smilede skævt. Han boede jo ikke nogen steder han holdt bare til i Werclare. Han så på hende og smilede lidt af at hun bare trak det ind og pustede røgen ud igen, men det var nok også nemmest i første omgang "hvad med dig bor du her?" spurgte han, og askede lidt på jorden, og tog smøgen i munden igen, og tog en dyb indånding. Han var ikke helt sikker på hvad klokken var, men den var nok mange omkring tolv eller noget i den stil. Han lænte sin ryg bagud mod murstens væggen og så på Clary "hvor gammel er du så?" spurgte han og pustede røgen ud af næsen mens han lyttede.

Clary betragtede ham lidt, mens han grinte, og ventede betuttet på, at han skulle færdiggøre det. "Mhmm, jeg havde nu forventet, at du skulle klappe af mig", mumlede hun med et skævt smil. "For selvom ..", tilføjede hun, men stoppede bare sig selv, da hun vidste, at det bare ville ende med at hun sad og plaprede, så man til sidst ikke fattede en prik af det. Hun hævede overrasket begge bryn. "Du er her bare ? .. Så, det vil altså sige, at gyden her fx godt kunne være dit hjem for iaften ?", spurgte hun undrende. Hun sendte ham et smil. "Jaer det gør jeg", svarede hun bare kort, og undlod at lade være med at fortælle, hvor i byen, hun nu boede. Hun kendte ham jo ikke så godt endnu. Hun bed sig let i læben, mens hun 'beundrende' kiggede på ham, ved måden han røg på. Det stadie var hun ikke lige nået til endnu, selvom det dog ikke var så svært, i bunden. "Jeg er .. 17", svarede hun med et skævt smil. Hun orkede ikke at tilføje, at hun rigtigt var lidt over 230, da det fik hende til at føle sig lidt for gammel. "Hva med dig ?", spurgte hun og tog endnu et sug af smøgen, for derefter puste røgen ud. Hun havde egentlig glemt alt omkring dem, og koncentrerede sig bare om Embry lige på tidspunktet.

"Jeg undskylder, men jeg er svær at imponere" sagde han og smilede lidt til hende. Han så på hende og nikkede, stadig smilende "ja du opfatter da hurtigt det må man give dig.. men det kunne sagtens ske, men jeg foretrækker nu at dejse om hos en ven" sagde han og indåndede duften af røg, og kaffe. Embry så lidt på hende, og forstod godt måden hun så på ham, hun forsøgte at opfatte en god måde at ryge på uden at ligne en komplet spasser, for det måtte han indrømme at der var mange der gjorde. Men hun ville selv finde den perfekte måde at ryge på, han var bare inspiration og det havde han det helt fint med. Han tog et sug mere, og inhalerede mens han lyttede "okay 17.." sagde han mens røgen bølgede ud mellem hans læber "19.." svarede han kort, og skodede smøgen på væggen ved siden af ham.

Hun nikkede let. "Kan godt være .. Men, alle bliver imponeret af mig, bare ved første øjekast", svarede hun med et lidt selvglad agtigt blik og smilte skævt, selvom det dog ikke gav den helt store mening. Hun sendte ham et smil, ved det næste han sagde, men overvejede lidt om det var sarkasme da det godt lød sådan. "Det lyder fedt nok", sagde hun med et lille bekræftende nik og tog et sug af smøgen. Det var først hun kom i tanke om kaffen og grinte svagt, mens hun kiggede lidt på den og pustede røgen ud. "Læææækkert ..", mumlede hun, da den jo efterhånden garanteret var blevet helt kold og lidt for klam til at drikkes. Hun nikkede kort, efter at have vendt blikket på ham og betragtede igen hans ansigt. Han lignede rigtigt nok en på 19-20 år. "Hva er dit efternavn egentlig ?", spurgte hun lidt efter, da hun ikke rigtigt syntes, at han havde fortalt det ved præsentationen. Men, nu var det jo heller ikke lige alle, der præsenterede sig ved fuldenavn ligesom hende.

Han smilede lidt af hendes ego "jaa det er godt med dig" sagde han drillende, og smilede skævt det var altid morsomt når folk havde humor omkring sig selv. Han trak på skuldrende "ja det er stille og roligt" sagde han, og nød at mærke den kolde mur mod sin ryg, selvom han godt kunne have foretrukket at den var varm. Han havde et eller andet med varme. Han så på hende, og derefter på kaffen, og smilede skævt "ja super.." sagde han efterfulgt af en lille latter, hun havde nok glemt alt om den og nu var den blevet kold og ulækker. Han lyttede til hendes spørgsmål, og fiskede cigaretpakken frem, mens han sad og pillede lidt ved den "Lewis... Embry Catt Lewis.." svarede han, og så på hende. Underligt at hun spurgte, det interesserede som regel ikke folk, bare hun nu ikke var politibetjent eller sådan noget, han orkede ikke at skulle tilbage til den lukkede.

"Ej men, dybt inde er du også hundred enig med mig .. Ay ?", sagde hun med et skævt smil. Det var en af kendetegnene ved Clary at være selvglad, men ligenu var det egentlig bare ment som dril. Hun skoddede nu også sin smøg, bare mod jorden og vendte blikket op på ham, da han igen snakkede. "Havde du egentlig en ven at være hos ?", spurgte hun med let rynket pande, og var ikke helt sikker på, om hun havde fået spurgt. Hendes gyldne øjne gled let over deres omgivelser, og hun var ikke særligt overrasket over, der var blevet så mørkt efterhånden, og kulden havde nu også steget, og hun slog armene let om sig selv. "Må jeg godt kalde dig Catt ?", spurgte hun med et sødt smil, før hun tog papkruset med kaffe indholdet op og rakte det med et lille grin hen mod ham. "Jeg vil vædde med at du ikke tør drikke det", sagde hun med det ene bryn let hævet.

Embry så på hende og grinede lidt "det er jeg sikkert" sagde han, med et skævt smil, og tog en cigaret ud af pakken, og lagde den tilbage i sin lomme, mens han fumlede efter sin lighter igen. Han rystede på hovedet "nej ikke lige nu, men jeg finder nok på noget når jeg siger farvel til dig" sagde han og smilede roligt. Han så lidt på hende da hun slog armene om sig selv "fryser du?" spurgte han stille, og lagde hovedet på skrå, og tændte sin smøg. Han grinede lidt og pustede røgen ud af næseborene "Catt?.. det må du godt.." sagde han, det var også svært at lave kælenavne til Embry, medmindre det skulle blive noget i stil med Em, eller Emse, og det var jo lidt piget så kunne han fandme ligeså godt have heddet Emma. Han stirrede lidt på papkruset "jeg kunne sagtens drikke det der.. ikke med velbehag men det kunne jeg godt" sagde han drillende og så på Clary.

Clary kunne ikke lade være med at grine. "Godt nok", svarede hun med et skævt tilfredst smil. Hun betragtede lidt cigaretten, han have taget frem, og nikkede så lidt. "Er du sikker ? For ellers kan du jo bare ..", sagde hun med let rynket pande, og hun gik bare udfra, at han vidste hvad hun mente. Hun kiggede lidt ned af sig selv. "Gør du ikke ?", spurgte hun, efter at have vendt blikket på ham igen og bed sig, af ren vanesag, i læben. "Du ryger meget, gør du ikke ?". Det var nu egentlig ikke et spørgsmål, da hun selv godt kunne gætte sig til det. Hun sendte ham et bredt smil, hvilket fik de dybe smilehuller frem. "Uden at få noget for det, Catt ?", spurgte hun med et drilsk smil, men var nu lidt overrasket over, at han havde sagt ja til det. Det var ikke lige noget, hun selv ville gøre. Det måtte da smage virkelig ækelt.

Embry så på hende, og smilede lidt "det vil jeg gerne" sagde han med en lille nikken. Han kunne sagtens sove hos en han lige havde mødt, mangel på egne grænser havde han også. Han mærkede lidt efter, jo han frøs, men ikke specielt meget. "Nja.. en smule, skal vi gå?" spurgte han, for man fik jo varmen når man gik.
Han nikkede "jeg ryger som en skorsten" sagde han og grinede lidt, det var ikke noget han havde tænkt sig at gøre noget ved, ligesom hans vægt. Han tog et sug, mens han tænkte over det "Skal jeg bunde, eller skal jeg bare tage en tår?" spurgte han, for der var jo forskel på om han skulle drikke det hele, eller bare en tår. Han pustede stille røgen ud og ventede på hendes svar, det kunne godt være han skulle kræve noget for at drikke den hele.

Clary sendte ham et smil som svar og nikkede så derefter lidt. "Yearh, det kan vi godt", svarede hun med et smil og rejste sig op, for derefter at strejke sig. Hun var efterhånden blevet lidt træt af at sidde ned. Hun grinte lidt ved kommentaren til ryningen. "Well, så er du vel afhængig", konstaterede hun og skar en let grimasse. "Ligesom jeg er det af tyggegummi", tilføjede hun, hvilket mindede hende om, at hun havde et par i lommen og tog det ene op, for derefter at fumle lidt med papiret. "Vil du have ?", tilføjede hun med et skævt smil, da hun elskede at dele, og havde nu den ene hånd i jakkelommen. Hun vendte blikket på sin kaffe. "Du skal selvf bu ..", begyndte hun, men bed sig lidt i læben. "Vi skal da lige se, hvor meget du kan holde til snuske .. Så la os starte med en tår", tilføjede hun med et drilsk smil og lagde hovedet let på sned.

Han fulgte hendes eksempel og rejste sig op, og han tog endnu et sug af sin smøg, og grinede lidt "afhængig ja.. det er desværre det menneskene er bedst til, de laver altid ting man bliver skrupafhængig af"
sagde han med en lille latter. Han gabte kort og så lidt på tyggegummiet og rystede på hovedet "ellers tak, ikke hvis jeg skal til at drikke kold kaffe.." sagde han smilende. Han lyttede til det hun sagde og vædede kort sine læber "en tår af gangen?..du er hård hva'?" sagde han drillende "vi kan jo skiftes, og se hvem der giver op først" sagde han smilende og begyndte at gå, men han ventede lidt på hende så hun kunne følge med.

Hun grinte lidt, men måtte så give ham ret. "Ja, desværre. Men, det smager da i det mindste godt, de fleste af tingene, man nu har vane til at blive afhængig af", sagde hun og puttede tyggegummiet tilbage i sin lomme, da han jo havde ret, igen igen. "Jamen så starter du", svarede hun med et lille smil og rakte det hen mod ham. "Og, det kommer til at være dig, der giver først op, kan jeg forudse", tilføjede hun med et drilsk smil, selvom, hun nu var helt sikker på, at hun selv nok ikke ville kunne holde til mere end højst 2 tår. Hun fulgte med ham ud af gyden og videre hen mod den åbne gade, og førte en let hånd gennem det mørke hår, for at rette op på det.

Han nikkede og smilede skævt "ja det er selvfølgelig rigtigt" sagde han og grinede stille "men smøger smager nu ikke specielt godt, de er vanedannende though.." mumlede han og tog endnu et sug og trak det ned i lungerne. Han tog imod kaffen med sin frie hånd "og så er der ikke engang kage til.." mumlede han næsten sørgende, og så lidt mistænksomt på kaffen " ja nu må vi se" sagde han drillende, og tog en tår af den kolde kaffe, og skar en grimasse "nej god er den ikke, værsgo" sagde han og rakte den til Clary, og gik roligt så hun kunne følge med, hun var trods alt mindre end han. Han så sig lidt omkring "du fører an, jeg ved ikke hvor du bor" sagde han og smilede muntert, og askede lidt ned på jorden.

Clary nikkede, men kiggede så lidt på ham. "Du har alt for meget ret", mumlede hun med et smil, da det nok var mindst 3. gang, hun gav ham ret i løbet af de sidste minutter. Hun sparkede let til nogle små sten, der lå på jorden mens de gik, og vendte så blikket hen mod ham. "Nej, der er vist bare smøg til", sagde hun med et lille grin og betragtede ham lidt mens han drak. Hun skar en let grimasse og kunne ikke lade være med at grine. Nu var det vist hendes tur, hun tog imod koppen og kiggede med øjnene let knebet sammen på den, før hun lukkede dem helt og førte den op til munden for at tage en tår. "Arh, kan man ikke rigtigt sige den er", mumlede hun og rakte den til ham igen, før hun igen skar en grimasse. "Hva med at du bunder nu ?", foreslog hun med et skævt smil, for selv at slippe, for at drikke af den igen. Hun vendte blikket mod gaden igen og kunne godt se, at der stadig var nogle få, der var ude, selvom det dog var lidt sent. "Yes yes", svarede hun med et lille smil og satte bare kursen mod caféen, hvor hun havde fået købt kaffen, for hendes lejlighed lå lidt ved siden af den.

Han smilede "jeg undskylder min retagtighed.." sagde han drillende og grinede lidt, og lavede nogen små hop, inden han vendte blikket mod hende igen. "Præcis.." sagde han og så kort op på den mørke nattehimmel, og fandt den beroligende, den kunne idet mindste ikke sætte makabre tanker i hans hoved, højst deprimerende. Han så på hende og grinede lidt "aldrig i livet, så let slipper du ikke" sagde han og tog en tår af den klamme kaffe, og rakte den tilbage til hende. Det var egentlig lidt snyd, han var multiryger og kunne næsten ikke smage noget så det var kun kaffens konsistens der var nasty.
Han fulgte med hende og gik roligt igen, selvom han havde det med at lave nogen hop engang imellem. Det var da kedeligt at gå normalt hele tiden.

"Det ord findes vist ikke smartass", mumlede hun og kiggede med et lille grin på ham og hans hopperi, han var vist en, der ikke bare kunne gå almindeligt i længere tid af gangen. Hun puttede hænderne i sine jakkelommer og gik roligt hen ad gaden, i modsætning til ham. "Ej, det er ondt det der ..", protesterede hun, da hun fik stukket papkruset i hånden igen, og kiggede med lidt væmmelse i blikket på den. "Jeg nægter", mumlede hun næsten uhørligt, men tog et hurtigt tår igen, for derefter at hælde lidt af den ud på gaden, så der ikke var så meget tilbage. "All yours", sagde hun med et skævt smil og rakte den til ham igen, før hun tog sin nøgle op, da de efterhånden ikke stod mere end nogle hundrede meter væk. "Går du til noget eller sådan noget ?", spurgte hun undrende og betragtede med et lille grin ham hoppe rundt igen.