Kedsomheden overtager - Adrien

Dato: IRL
Dag: IRL
Vejr: solskin, næsten skyfrit, omkring de 28 grader
Omgivelser: glade mennesker, få væsner, med de er der, en ung dreng der sidder for sig selv og spekulerer
Tid: 15.15
Påklædning: http://www.wovenflesh.com/47_apart-heart.html
Link til t-shirt, i mandemodellen(kan ses, hvis man trykker på det lille billed) et par lyse tætsiddende jeans og slidte converse


Adam sad på en bænk midt i sheria by og spekulerede lidt. Han havde kedet sig det meste af dagen, og havde forvildet sig ud i byen, hvor han nu var endt på en bænk for sig selv. Han havde mange ting at tænke over, og mange overvejelser. Han havde overvejet meget at kontakte Andy, da det var længe siden han havde set ham. Ja det var faktisk sidst til Andys fødselsdag, hvor Adam ikke engang havde set meget til ham der, da der jo var flere gæster. Adam håbede lidt på at møde nye mennesker og samtidig holde fast de det venner han havde tilbage, så det var nok derfor at Adam var taget til Sheria byen. Han vidste i hvert fald at der var mere sikkert end i Werclare, og der opholdte han sig heller ikke så tit mere.

Adrien betragtede Sheria byen, han missede lidt med øjnene da han fik solen i øjnene. Hans påklædning bestod af en par sorte tæt sidende jeans og en t-shirt i samme blå farve som hans øjne. Han så rundt og gik stille ned af gaden. Han var inde i bymidten. Han kiggede rundt på de forskelige butikker hvorefter han besluttede sig for at få en is. da han havde fået sin is gik han videre og spise den kolde chokolade is han havde købt. han strøg stille noget hår ud af sine øjne mens hans øjne forsigtigt gled over de mennesker der var. Han så en dreng sidde alene på en bænk dybt i sine egne tanker. Han havde lyst til at gå over og sætte sig ved ham og snakke med ham men var for genert og han var bange for han ville gå i baglås. Han sukkede stille og forsatte så.

Adam smilede let for sig selv og så så lidt rundt. Han havde bestemt sig helt nu. Han ville finde en eller anden at snakke med. Hans blik blev en smule søgende og at fik øje på en dreng der kort så hen imod ham, og Adam så ham som en oplagt mulighed at snakke med. Medmindre det var et væsen det udpegede ham som et byttedyr? Adam rystede kort på hovedet, for han var næsten sikker på at drengen der sad med sin is, ikke var en vampy eller dæmon. Han kendte jo stadig lidt til den side at verden, som mennesker ikke burde kende til og fordi at han spiste is, gjorde det at Adam troede mindre på at han var et af de to væsner, og rejste sig derfor op og gik hen imod drengen.
"Hej" Sagde han da han kom hen til drengen, og smilede venligt. Han ville jo heller ikke skræmme drengen med bare pludselig komme hen til ham og være helt åben og snaksagelig om alt.

Adrien forsatte kort og satte sig så på kanten af en bænk og forsatte med at spise sin is. Han nød den kølige følse og smilede stille. Hans øjne gled over gaden og så på menneskerne. Han strøg kort noget hår ud af sine øjne og missede så med øjnene. Han sukkede lidt og ønskede han havde tager solbriller med men nej det havde han self. ikke. Han rykkede sig længere ind på bænken og trak sine ben op til dig og lænede sig så tilbage. Han slikkede noget is sine fingre. Han så rundt og lagde mærke til at drengen han havde kigget på før kom hen imod ham. Han sad helt stille og så så hurtigt ned. Han så kort op da drengen kom hen foran ham. "H-Hej..." Hans stemme var meget lav men utrolig blid og nærmest som musik at høre på. Han så op med lidt røde kinder og sænkede så sit blik igen. Han så på sin is som langsomt smeltede i sommervarmen.

Adam smilede helt roligt og venligt, og sætte sig på kanten af bænken med den ene fod trukket op under sig. Han tænkte kort over hvordan han skulle formulere sig, da alle hans tænker blev rodet sammen i hovedet. "eh, ja. Du må undskylde at jeg bare sådan kommer ud af ingenting, men du så alene ud, så. Hej, det har jeg sagt. Jeg hedder Adam" sagde han så og smilede muntert. Han rakte sin hånd hen imod drengen og lagde let hovedet på skrå. På en måde - og uden at være helt sikker - så vidste Adam godt at Drengen ikke var et menneske, men hva vidste han også om det?

Adrien så op på Adam og rødmede stadig svagt i kinderne, han var virkelig genert og havde det lidt svært ved aat tale med andre personer og måske mere end lidt. Han lod kort sine øjne glide hen over Adam men så hurtigt ned og håbede han ikke var blevet taget i det. Han slikkede igen isen væk fra sine fingere og en lille sort tungering kom til syne på hans tunge. Hans læber var også dekorede med snakebite. Han så kort op på ham og rødmede lidt. "D-Det e-r o-okay.... J-Jeg er glad... F-For at du k-kom herover.... J-Jeg h-hedder A-a-adrien...." han rødmede vildt af hans stammen og så ned. Hans ellers blege hud havde nu taget en lidt lyserød farve og især hans kinder.

Adam så på han og smilede. Selvom han synes det var irriterende at hør når folk stammede så var der et eller andet specielt og sødt ved det, men det var sikkert bare Adam jeg var underlig, som han så tit var. Han kom dog til at grine ganske kort over det, men godmodigt. "jamen altså, er du sikker på det, for du virker en smule nervøs?" spurgte han så om at så på ham. "men så hej Adrien" tilføjede han så og smilede roligt.

Adrien så ned og spiste så sin is færdig. Han slikkede sine fingre rene og så så på Adam. Han følte han kunne stole på ham og prøvede at få sig selv til at slappe af. Han lukkede sine øjne og åbnede dem så kort efter. Han tog en dyb indåning. Han stak sine hænder i lommerrne på sine bukser og smilte så stille. Han rødmede da han grinte. "J-Ja jeg er sikker. Jeg e-er bare altid nervøs omkring f-folk også er jeg g-genert" Han så ned kort men hans øjne fandt hurtigt Adams igen og han smilte stille og nikkede.

Adam smilede venligt og så på Adrien med et blik der sagde at han bare kunne være helt rolig. Han nikkede så forstående til det han sagde og trak på skuldrende. Adam var jo en meget åben type og folk var jo ikke ens. "Jamen det er så bare helt okay" sagde han og smilede venligt. Han trak sit ben op til sig og tog fat om det med sine spinkle arme, imens han kort studerede Adrien.

//krea døde lidt nu... Har vist brugt det hele under terminsprøven idag -.-//

Adrien smilede stille og så Adam i øjnene. Han følte sig selv slappe af da han så det blik. Han rødmede dog stadig lidt men ikke ret meget. Han strøg en tot hår ud af sine øjne og strejklte sig så stille. Adrien var meget lille og meget tynd selvom han ikke være særlig høj. Han så ned på sine sko også op på himmelen han lukkede kort sine øjne "Det er jeg glad for" Han så på ham og smilede stille. Han sad stadig med sine ben trukket op til sig og lagde nu sine arme om dem og lagde så sit hovede på sine knæ mens han stadig så på Adam med et lille smil.

//Det er okay :)//

Adam så på ham med et muntert udtryk og smilede roligt, og håbede lidt at Adrien tøede lidt op fra sin nervøsitet, da Adam ikke syntes at nervøsitet klædte særlig mange. Især ikke drengen foran ham. Adam begtragtede hans spinkle krop lidt, og så mere eller mindre sig selv i det, selvom han selv var ved at tage på igen, heldigvis. Adam var selv ret spinkel men på det sidste havde han taget på, delvist fordi han var blevet lidt gladere. Hana smilede venligt hen til Adrien og tænkte sig lidt om. "Altså bare du tør lidt op, så skal det i hvertfald nok gå. Nesvøsitet klæder dig ikke" sagde han så og havde altid haft det men at sige sin mening hvis den var relevant.


//spørg ikke om hvad der skete for mig med det der 'ikke-svare' ting -.- havde ikke set det i førrste omgang og har haft glemt at tjekke og så at svare D://

Adrien smilede stille og så ned og bed sig så lidt i læben. Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre noget. Han var meget nervøs og sådan var han bare men han kunne godt slappe af omkring nogle personer og nogle gange kunne han også godt tvinge sig selv til at slappe af hvis han virkelig ville. Men han var bare meget nervøs og sådan havde han altid været. Han så op på ham og smilede svagt. Han strøg noget hår ud af sine krystalblå øjne.
Han lagde hovedet på skrå og lyttede til det han sagde. Han rødmede stille og så ned. "Jeg skal nok prøve" Han smilede stille til drengen foran ham igen.

//Okay så, det er også helt fint ^^ :)//

Adam smilede venligt til Ham og tænkte over noget relevant. Han kunne et eller andet sted godt forstå at han var så nervør. Adam havde et eller andet sted heller ikke været påpasselig med sin velkomst og præsentation. "Jamen tak skal du have" sagde han muntert og pufftede kort til hans ben.
"Når hvad er du så for en sjov type?" Spurgte han og tænke ikke rigtigt over at det kunne være et underligt spørgsmål fra et menneske til et væsen da de ikke kendte til væsner. Nu var det jo bare sådan at Adam godt kendte til væsner, men alligevel ikke rigtig havde gennemskuet Adrien, selvom han nok et par gange havde haft en mistanke.

Adrien så op på ham og bed sig i læben igen. Han smilede stille og rødmede så vildt. Hans blik faldt ned på sine sko som han studerede grundigt. Han løftede stille sit blik igen og gav Adam et lille smil. "Det var så lidt" Hans stemme var en lille hvisken men stadig høj nok til at Adam kunne hører ham. Han så ned på sine ben og så så op på Adam igen og lagde hovedet på skrå. "Hvad mener du?" Han var forvirret og det kunne tydeligt ses og høres. Han bed sig i læben igen og smilede så stille. Han ville gerne slappe af omkring ham da han ikke virkede farlig eller noget.