Okay skaterpark then- men so what >_> (Adrien)

Andrew havde sat sig på en rampe og sad og så lidt op mod månen. Det var så sent at der ikke var nogen ude, så han havde ikke foldet sine vinger ind. Han så lidt på måneskinnet der plettede jorden spøgelseshvid en gang imellem, og lagde hovedet på skrå.
Han havde trukket sine ben op mod sin brystkasse, og lagt sine arme om dem. Ind imellem dryppede der en enkelt bloddråbe ned på rampen, men det var ikke så nemt at se hvor den kom fra, da han sad i skygge på grund af de enorme vinger.

Adrien vidste egentlig ikke hvorfor han befandt sig her så sent om natten. Men nu var han her. Hans krop var klødt i et par sorte tætsidende jeans, en hvid tanktop og sort skjorte udover også hans elskede uld hue ovenpå hans hovede. Hans kamera hang og dinglede omkring hans hals som også var dekoreret med et læderhalsbånd. Han så lidt rundt og forsatte så. Han stoppede kort og så op hvorefter han løftede kameraet op og tog et billede af den flotte fuldmåne. Han vidste at han gentlig ikke burde være her.

Andrew stivnede kort, trak sine vinger ind i ryggen og lyttede. Skridt?
Han rynkede let på næsen, skridt så sent? Der var knap nok nogen vågen på det her tidspunkt, specielt ikke i Sheria, folk var enten til fest, eller gået i seng for længe siden.
Han rejste sig, så kort på den lange blodige stribe på sin arm, og gned kort riften, for at få det til at holde op med at bløde. Man vidste jo aldrig om det kunne være en vampyr. Han blev stående, og spejdede rundt efter skridtene, og fik til sidst øje på en ung fyr, nok omkring hans egen alder.
*så er der alligevel nogen ude så sent..* tænkte han, og hoppede ned fra rampen.

Adrien stoppede op og fandt det billede han lige havde taget, han smilte stille. Det var godt, men ikke godt nok. Han sukkede stille og bed sig i læben. Han slap kameraet og lod det dingle omkring sin hals igen. Han så op på himmelen og bed sig i læben. Det skulle være ligeså flot som det var at se på i virkeligheden! Han sukkede stille. Han vendte hurtigt rundt da han hørte noget hoppe ned og lade på jorden. Han fik øje på drengen ikke så langt far ham og lagde mærke til noget dryppede fra hans arm og ned på jorden. Han bed sig i læben og så rundt. Han var ikke så tryg ved at være alene nu. Han vendte rundt og begyndte hurtigt at gå.

Andrew fik kort øjenkontakt med drengen lidt fra sig, han syntes at han så lettere skræmt ud, og hævede et øjenbryn da den anden vendte rundt. Han overvejede lidt at gå efter, men nænnede næsten ikke at skræmme ham yderligere. Han overvejede om han mon så skræmmende ud? Han begyndte at gå, en lidt anden vej end fyren fra før. Han stak sine hænder dybt ned i sine lommer, og så lidt ned i jorden mens han gik. Der gik ikke lang tid før han var sunket helt ind i sine egne tanker, så han lagde ikke mærke til at han pludselig endte op på en mere åben del af skaterparken. En bevægelse fangede hans øje, og hans tanker blev brudt. Lidt bag ham stod samme fyr fra før. Han standsede overrasket op. Han måtte have glemt at se sig om, eller også skulle de bare samme vej. Han tøvede lidt, men løftede så hånden til en tøvende vinken.

Adrien gik videre og bed sig i læben, næsten alt kunne skræmme den lille engel. Han så sig omkring og gik så videre. Han fandt et sted at sætte sig. Denne del af skaterparken var åben. Han sukkede stille og sænkede så sit blik. Han bed sig i læben og lod sine vinger bryde ud gennem hans tøj. Ikke særlig store kridhvide vinger med sorte spidse dukkede op på ryggen af ham. Han kunne høre nogen og så hurtigt op. Han havde glemt alt om sine vinger. Det var drengen fra før? Han så han tøvede en smule men så så at han vinkede til ham. Han lagde hovedet på skrå og rækte forsigtigt sin hånd op og vinkede langsomt igen. Han så så ned igen.

Andrew så lidt på det bag drengen. Var det.. vinger? Var han en engel, eller kunne han være en dæmon? Dæmoner havde dog som regel sorte vinger, men det havde Andrew jo også, hans var ovenikøbet flagermuse agtige, og der var engang en der havde bildt ham ind, at de næsten føltedes som læder. Han tog et skridt, og så et til, og til sidst var han en halv meter fra drengen "er du engel eller dæmon..?" spurgte han langsomt, ville helst ikke have problemer hvis det var en dæmon han stod overfor. Blodet på hans arm var heldigvis holdt op med at løbe.

Adrien sad stille. Han så på drengen. Hans krop anspændt, næsten så spændt at han rystede og det gjorde hans hænder faktisk. Han sad bare og stirrede på drengen og så så væk. hans kinder røde. Han bed dig i læben og så ned på sine sko som nu var blevet meget spændende. Han trak sine ben op til sig og så op på drengen igen. Hele hans personlighed og opførelse skreg engel men man kunne ikke være sikker i denne verden. For alt i verden kunne han jo ligeså godt vær en formskiftende vampyr. Han åbnede munden for at fortælle han var engel men han kunne ikke få et ord ud. Han var for nervøs. Han lukkede munden og så ned. Han lagde sine armne om hans ben. han trak sine vinger id og ignorrerede den koldeluft som nu mødte hans silkebløde mælkehvide hud. Han fik stille kuldegysninger over hele kroppen.

Andrew så på ham, så hvordan han rystede af skræk, og begge hans øjenbryn steg nærmest op i hans hårgrænse. Ikke at det overraskede ham. Han kunne kende skræk på fem meters afstand, han så det hver dag, så hvordan de fordømtes sjæle tryglede og bad ham om at komme i himlen, men at han måtte føre dem et meget andet sted hen, et sted hvor varmen næsten brændte ens hud af. "If it makes any differense.." mumlede han så, og foldede sine egne vinger ud "jeg ved godt de ikke ligefrem virker 'engleagtige' men jeg er altså en engel.. i hvertfald en slags engel" mumlede han og trak på skuldrende. Hans eget indtryk af den anden dreng var begyndt at hælde mere mod engel, han virkede for nervøs og skræmt til at være en dæmon.

//Jeg sagde jo at han var genert og meget nervøs xD//



Adrien sad bare og så på den fremmede dreng foran ham. han subbede sig selv en smule længere ind på rampen.
Hans ene hånd røg op og strøg noget hår ud af sine øjne. Han bed sig i læben. En enkelt dråbe blod undslap og med det samme var såret fuldstændig væk. han lod sine fingre tører blodet væk. Han så på drengen og syntes ikke hans vinger lignede en engels overhovedet. jo en slga engel. "D-dødsengel....." Han stemme lille og skræmt.
"J-Jeg er b-bare en engel..." Folde stille sine vinger ud igen. Han så på drengen for ham og gjorde ikke noget. Han blev siddende. En kold vind slog mod ham og han rystede af kulde. Hans lille krop havde ikke ret meget at tage af mod vejret. Han fik kuldegysninger over hele kroppen og lod så sine arme lukke sammen om sig selv igen. Hans blik faldt ned på træet af skate rampen.

//i know, jeg prøver, jeg prøver xD//

Andrew var imponeret over at han gættede det så hurtigt. Han nikkede dog blot til drengens konklusion, ville allerhelst undgå at snakke om sig selv hvis det kunne være muligt. "Det tænkte jeg nok" sagde han og smilede lidt. Han gik et enkelt skridt tættere på og rakte hånden.. med den rene arm.. frem mod ham "Jeg hedder Andrew.. hvad hedder du?" spurgte han, og betragtede englen foran sig. "Fryser du?" spurgte han, og så lidt mere bekymret på ham, det var hverken rart at have det for koldt, eller for varmt.
Han stod lidt, foldede så sine vinger ind, og krængede sin jakke af, og rakte den til ham. Andrew betragtede englen foran sig, mens han holdt jakken frem, og konkluderede at drengen var en hel del mindre en han selv var.

//Omg your trying to get in his pants are'nt you? XD//


Adrien så på ham, selvom han var bange var han ikke dum. Dum havde han aldrig været. Han bed sig lidt i læben og lagde hovedet på skrå. Han hev benene tættere ind til sig for at få varmen, men det virkede ikke en dyt. Han så op på ham og så så ned igen "E-Er det så nemt a-at se?" Han så op på ahm og gjorde ikke noget da han rykkede sig tættere på. Hans øjne så lidt på hans hånd hvorefter han forsigtigt tog fat om den og gav den et lille klem. "A-Adrien..." Han tog så sin hånd til sig og lagde den om sine ben igen. Han bed sig i læben og så ned igen. hans kinder var fuldstændig røde. Han så op på Andrew og nikekde stille. Han lagde hovedet på skrå og betragtede jakken stille. Han satte sig forsigtigt tættere på og tog stille imod jakken og trak sine vinger ind. Han tog jakken på som var aaaalt for stor til ham. Han hev den tæt om sig og så op på ham. "T-Tak"

//no i swear! jeg er ligeså meget uke som han er xD...eller noget 8D//

Andrew løj som regel aldrig så han nikkede "ja, men det er fordi dæmoner ikke ryster når jeg nærmer mig" sagde han og smilede lidt. Dæmonerne frygtede jo ikke døden, de var udødelige lige indtil der kom en dusørjæger og stak kniven i dem. Han gøs ved tanken om dusørjægerne, mordere, men de lod ham som regel være i fred. Han klemte blidt igen "hej Adrien.." sagde han kort, og nikkede så mod bænken "er det okay hvis jeg sætter mig?" spurgte han, for han ville ikke freake den anden engel mere ud end han allerede var.. mon der var sket ham noget siden han reagerede så voldsomt?
"Så lidt.." sagde han, og trak på skuldrende.

//Jaja, det siger i jo alle sammen! :p//



Adrien så på Andrew og bed sig lidt i læben, han tog så en dyb indåning. "N-Nårh, men jeg er ikke b-bange for døden.... J-Jeg er bare rent genrelt bange f-for andre...." Han rødmede vildt og så så ned. Han strøg igen noget hår ud af sine øjne. Han gabte stille igen og så på ham med et lille svagt smil. "H-Hej." Han så ikke noget grund til at være bange for drengen så han ville prøve at slappe af og ikke stamme når han snakkede med ham. Han så op på ham og nikkede stille. "Sæt dig bare" Ham smilte stille og lænede sig så tilbage og lukkede sine øjne og rystede dog stadig af kulde men sagde ikke noget.

//tsk tsk, det er bare fordi du gerne vil! :D//

Andrew så lidt på Adrien, og satte sig så ned på bænken ved siden af ham. "Hvorfor er du bange for andre...? Er der nogen der har gjort dig fortræd?" spurgte han, og lagde ikke rigtig mærke til at det nok var et meget personligt spøgsmål at stille. Han så kort op mod nattehimlen, og tog en dyb indånding. Han burde nok være gået hjem og fået noget søvn, men han var blevet vækket tre gange af sjæle der skulle hentes så han havde ingen pointe set i at gå hjem og sove for tredje gang. "Hvad laver du egentlig ude så sent?" spurgte han, men skar så en grimasse "undskyld, det var ikke for at lyde som din mor" sagde han så og smilede lidt til ham. Nogen spørgsmål var bare skabt til mødre.

//Yea right, he can do so much better :p//


Adrien så ned og bed sig blidt i læben og så så op på ham. Hans øjne skar hurtigt ned på jorden. Han havde overhovedet ikke lyst til at svare på det spørgsmål. Han var stille og sagde derfor ikke noget. Han hev jakken tættere omkring sig og begyndte stille at klapre tænder. Han lod så sine øjne glide op på himmelen hvor hans øjne stoppede på fuldmånen. Hans krystalklare isblå øjne skinnede i måneskæret. han smilede stille eftersom han syntes månen var så smuk. "H-Hvordan er det egentlig at være dødsengel?" Han lagde hovedet på skrå og så på ham drengen ved siden af ham. "For at være ærlig ved jeg det ikke" Han smilte stille og så ned igen "Det er helt okay"

// HAH! ja klart ;D//

Andrew skævede til ham. Han svarede ikke. Det afgjorde hans mistanke, og han så lidt ud over skaterparken. "Deprimerende" svarede han kort, og ærligt for det var hvad det var. Hvis han havde kunnet vælge ville han aldrig, aldrig! have valgt jobbet, men han var født til det, og forsøgte egentlig bare at gøre det så godt han kunne uden at tænke for meget over det. "Du er lidt dum.. her er jo pissekoldt, hvorfor tog du ikke en jakke med?" spurgte han bekymret, for han sad jo for guds skyld og hakkede tænder! "ved du det ikke?" sagde han undrende, det var vist første gang han havde mødt en klokken 3 om natten der ikke vidste hvorfor de var ude. Andrew snuste let, det kunne jo være Adrien var beruset eller noget i den stil, så kunne han nemlig bedre forstå det.

//T_T Bare dræb hans selvtillid endnu mere..//



Adrien sad bare og så ned. Han svarede stadig ikke. Han ville ikke fortælle sin livshistorie til en helt fremmede person. Han bed sig lidt i læben og nikkede dog stille. Han gabte stille og strejkte sig kort. Han kløede sig kort i øjnene. Han hev så jakken tættere om sig selv og så op på drengen. Han lagde hovedet lidt på skrå og smilede så stille. "Nu lyder du som min mor igen" Jokede han, hans mor ville aldrig sige sådan en ting til ham. "Det ved jeg heller ikke" Han så op på himmelen igen og var så stille igen. Der var overhovedet intet alkohol i hans system. "Nej det gør jeg ikke. Jeg gør mange ting og jeg ved ikke hvorfor jeg gør dem men gør dem bare."

//ikke være så nærtagende :D først må jeg ikke rape dig og så må jeg ikke drille dig .__. jeg må heller ikke noget.. V_V //

"Så er det godt jeg ikke er din mor.." sagde han og grinede lidt, og betragtede Adrien med et smil. Når først den anden engel havde løsnet lidt op, kunne man jo syntes han var helt underholdene. Det var gode tegn, mente Andrew. Andrew kunne ikke lugte alkohol, og kunne ikke rigtigt greje personen ved siden af sig, han var ikke helt nem at gennemskue. "Så du er bare.. sådan random?" spurgte han, og lænede ryggen tilbage mod bænkens ryglæn. Random mennesker var ofte de bedste at tilbringe tid med da de hele tiden kom på noget nyt, og snakkede næsten uafbrudt om alting og ingenting, selvom Adrien ikke rigtig snakkede så forfærdelig meget. Andrew ville ikke dømme ham, han ville hellere bare snakke.

//I'm sorry. You now have premission to rape him XD//


Adrien så på ham og smilede stille. "Ja, det ville være min undergang" Han bed sig i læben og der var noget foruroligende alvor gemt i hans stemme. Han så op på himmelen igen og smilte stille. Han lagde hovedet på skrå og strjekte sig så igen. Han så igen over på Andrew "Random.... Det ved jeg ikke, måske snarrer nysgerrig" Han smilte stille og så ned på sine sko som lige akurat stak ud under jakken. Han smilte stille og vippede dem lidt op og ned.

// Haha nu må vi se om jeg gider.. X3 og har den arme dreng ikke ar nok på sjælen? xD //

Andrew smilede drilsk "arj mon dog, så slem er jeg heller ikke.." sagde han og smilede skævt, og så lidt rundt. Han rømmede sig stille, og vendte igen sin opmærksomhed mod Adrien "så siger vi nysgerrig.. hvad er du så nysgerrig efter?" spurgte han nysgerrigt, og kunne have himlet af sig selv, det her var dumt.. Men han tog sig sammen, og trykkede sine hænder dybere ned i sine lommer så de ramte syningen på i bunden af lommen. Hans ånde stod som hvid damp ud i mørket, og han pustede forsøgsvis for at se dampen.

//Denne arme dreng har kun eksisteret i 7 dage, så hvis han allerede havde ar nok på sjælen ville det være super kedeligt! O.o Og hvis du vil voldtage ham voldtager du ham bare!//


Adrien så på ham og smilede stille og rystede på hovedet "Nej, men det er min mor tilgengæld" Han lagde hovedet på skrå og så så lidt op på himmelen og så så på Andrew igen. Han smilede stille "Alt" Svaret var simpelt og enkelt men forklarede overhovedet ingenting. han grinede en smule og så så op på himmelen igen. Han tog så jakken af og gav den til Andrew. "Tak for lån men jeg må hellere se at komme hjemad" Han rejste sig stille op og så en sidste gang på Andrew "Igen tak for lån og hyggeligt at møde dig." Han begyndte aå at gå og så frem.

//dude! ikke være ond ved din char den har ikke gjort dig noget, og tror du seriøst på at Andrew kunne voldtage ham? så skulle han i hvertfald være meget skæv, eller stiv af syre.. xD//
//Besides.. if i tried you would kick my ass >_>//

"Nu tør jeg ikke møde din mor.." sagde han og prøvede at lyde skuffet, men det var svært for ham ikke at begynde at grine. Han så på Adrien i lidt tid "det er meget du skal nå så.." sagde han, og smilede kort og venligt. Han tog imod jakken og rejste sig stille "det var så lidt, det er nok en god idé" sagde han og smilede skævt, da englen foran ham stadig rystede af kulde. "Så lidt, så lidt.. i lige måde" sagde han og tog sin jakke på, og blev stående.

//Jo han har gjordt alt!!! He's a drity little whore O.o Og ja det tror jeg seriøst på fordi jeg tror alle kan hvis de vil have personen nok XD//
//How the hell would that scrawny little boy kick Andrew's ass? O.o//


"Det kan jeg godt forstå" Han smilede stille og gik roligt videre indtil han stoppede op. "Øhmmm et spørgsmål inden jeg går. Hvordan kommer jeg til Deepshell?" Han så sig over skulderen og så på Andrew.


//Sorry Krea forsvandt//

// O_o som du dog kan sige det.. og jeg troede jeg var den med perverst sind.. XD but i don't wanna rape him T_T im not the raping type.. 8D//
//njaa du har måske fat i noget.. jeg er jo lidt højere end ham når man tænker over det xD//

Andrew grinede lidt, og gik hen til ham "jeg følger dig lidt på vej, jeg skal alligevel også hjem" sagde han, og begyndte at gå. Det var nemmere end at skulle til at forklare ham vejen. Han kunne mærke riften på armen var sprunget op og det irriterede ham lidt. Han ventede på Adrien så han kunne nå at komme med. Trætheden var også begyndt at snurre i ham, men det gik ham ikke på. Han kunne stadig gå lidt tid uden søvn.

//det er ok :3//