Gyngetur? - Trako!! xD

Artemis gik forsigtigt tættere på Trako. "Jeg koncentrere mig." svarede hun, som var det en hel elementar ting, at være i stand til at anbringe stemmer i andre folks hovedet. Som var det ganske naturligt.

Artemios så stadig på pigen. "Ærlig talt så har jeg ikke set hende, siden hun var en lille purk på to år... Så jeg har ikke den ringeste anelse om hvordan hun er i stand til hvad det end var hun gjorde." svarede han, med et svagt smil. "Men jeg er fuldstændig sikker på at hun er lige så meget menneske som dig." tilføjede han så.

Trako rystede arrigt på hovedet "Selv om hun så var et menneske, så ville hun med dig som bror sikker snart være ligesom dig" Hvæsede han og prøvede at vride sig ud af hans greb

Artemios så lidt på jægeren. Det ville være usandsynligt let.... Nej, han ville lære at kunne holde sig. "Forhåbenligt ikke. Men selvfølgelig, med de vaner hun har tillagt sig, kunne hun let ende som mig." sagde Artemios roligt, og slap så jægeren. Trådte lidt væk fra ham. "Hun trænger til at blive oplært." afgjorde han så med sig selv, og så på hende.

Artemis så lidt fra den ene til den anden. "Oplært? Hvordan oplært" Forlangte hun at få at vide. Hun forstod egentlig ikke meget af deres mærkelige snak, men var udemærket godt klar over at det handlede om hende. Så det irriterede hende egentlig, at de snakkede som om hun slet ikke var til stede.

"Oplært som hvad?" Trako så mistænksomt på vampyren. Han stolede ikke på ham. Han trådte lidt væk fra ham og kneb sine øjne sammen

Artemios vinkede Artemis hen til dem. "Som jæger. Var det ikke fordi jeg var blevet forvandlet havde jeg selv taget mig af det." svarede han jægeren, og så på ham med et sigende blik. Så vendte han igen opmærksomheden mod den lille pige. "Artemis, hvor meget ved du om din familie?" spurgte han så, og så tænksomt på hende. Egentlig skulle det ikke undre ham, om hun intet vidste. Hun virkede jo ikke ligefrem som om hun havde allermest styr på ret meget lige nu.

Artemis så tænkende fra den ene til den anden, og blev stående hvor hun var. "Hvorfor spørger du om det?" spurgte hun så, i stedet for at svare. Egentlig var det noget hun konsekvent gjorde, når hun ikke var sikker på hvad hun skulle svare, eller ikke mente, at den der havde spurgt skulle vide noget om det.

Trako så underligt på vampyren "Den tøs der kan umuligt blive en jæger. Se på hende! Hun er lille, svag, hun kan knap nok bære et våben. Hun vil aldrig overleve træningen!" Trako så forfærdet på Artemios. Han kneb pludselig sine øjne sammen "Hvad mener du egentlig med du selv ville have stået for det?"

Artemios rystede på hovedet af jægeren. "Hun kan åbenbart et og andet, der er nok til at hyle en voksen mand helt ud af den. Allerede der har hun en gevaldig fordel i forhold til andre jægere. Og fysisk styrke kan indhentes." påpegede han, med et svagt smil. "Fordi, Artemis, jeg vil vide, hvor meget du kan forventes at vide." svarede han, og rystede svagt på hovedet af hende. Vendte igen blikket mod jægeren. "Indtil fornyligt var jeg selv en jæger. Men jeg mødte desværre en vampyr, som jeg ikke kunne vinde over." svarede han roligt, og strøg en hånd gennem sit lange hår.

Artemis så forvirret på dem, og rystede langsomt på hovedet. Hun sagde ikke noget, men overvejede kraftigt at gå sin vej. Hun kunne ærligtalt ikke finde hoved og hale i hvad det var de snakkede om. Alligevel blev hun stående. Eftersom de snakkede om hende, så ville de måske forklare hende det når de var færdige med at snakke?...

Trako sukkede og tog sig tænksomt til ansigtet "hendes evne kunne være meget nyttig i visse situationer... Og det at hun en dag vil være kvinde, vil måske tilføje noget kvindelist... Det plus nogle års træning ville måske gøre hende til en perfekt jæger" Han så om på Artemis før han nikkede "Fint nok"

Artemios smilede svagt. "Det burde komme til hende, efter lidt tid. Det ligger til familien at blive jæger." sagde han, og så ned på hende. Hun var tydeligt forvirret. Igen vendte han blikket mod jægeren. "Måske du skulle foreklare hende lidt om selve begrebe at være jæger." sagde han med et skævt smil, før han kærligt purrede op i hendes hår og vendte sig for at forlade legepladsen.

Artemis skar irriteret en grimasse, da der blev purret op i hendes hår. "Hvad mener I med 'en jæger'?" Spurgte hun, og løftede let hagen, som for at vise at hun krævede at få det at vide. Hun var træt af at blive ignoreret på den måde nu.