Musik gør en i bedre humør? (Evan)

Dato: Irl.
Sted: Øverste etage.
Tid: 21:00.
Omgivelser: Ingen andre end Brice.
Vejr: Mørkt og lunt vil jeg gætte på?

Brice lå henslængt over en af træbænkene, der lå her og der i centret, med fødderne dinglende over kanten. Han havde tilbragt det meste af dagen i centret og havde fået købt ind. Derfor lå der 2 store poser på gulvet ved hans fødder. Han havde sin sædvanlige sorte Ipod stukket i ørerne og fik brugt muligheden i at hans omgivelser lå øde hen. Han havde allerede fået skræmt en lyshåret lille pige og hendes veninde væk, pga. hans sang. Han havde aldrig haft den bedste sangstemme, men holdt alligevel af at synge, når der var mulighed for det. Hvilket der var nu. "I'm gonne getcha, it's a matter of fact..", skrålede han falsk med på sangen af Shania, der kørte. Det var nu lidt kedeligt i længden. Centret lukkede nok også snart, men han havde ikke i sinde at tage hjem lige nu og desuden kørte hans bus først om 30 min. eller noget der omkring. Han skjulte et gab med håndryggen, mens han prøvede at lægge sig bedre til på bænken. Men, det var da umuligt, det var ikke ret så behageligt at ligge på den. Han fugtede kort sine læber med tungespidsen, før han fortsatte med sin syngen og hovednikken.

Evan kom løbende alt hvad han kunne forbi en dreng der lå på en bænk. Han var så hurtig at man næsten kun kunne mærke et vindpust. Han kiggede tilbage da han så en dreng ligge på en bænk. Han stoppede op og betragtede ham med et undrende blik. Han gik hen til drengen og prikkede til ham.
Evan var iført et par hullet bukser og en sort t-shirt. Hans sko var et par hvide converse med sort skrift han selv havde skrevet.

Brice satte sig straks op, da der pludseligt var et vindpust, der strøg forbi ham. Der var da ikke et vindue tæt ved ham, så vidt han vidste. Han rynkede brynene, da der pludselig bare nogle sekunder efter, var en mørkhåret fyr, der stod ved siden af ham og betragtede ham med et mærkeligt blik. Han kiggede lidt på ham, da der blev prikket til ham. "Halløj", hilste han muntert, tog høretelefonerne af og snusede kort ind af luften, hvilket fortalte ham, at drengen var vampyr. Han så på ham med sammenknebne øjne, da han altid havde været bange for dem et sted. Han kunne jo ikke dø selv, men alligevel..

Han smilte til ham "Evan," præsenterede han sig og rakte hånden frem smilende dog blottede han ikke tænder i smilet. Han lugtede kort til ham duften af Dæmon strejfede hans næse. Han satte sig ned ved siden af ham og betragtede ham nøje "Hvad laver du her så sent?" Spurgte han med et undrende. Han kiggede rundt. Der var ingen mennesker og alle butikker var lukket. Hvad kan man så lave her siden drengen var her?

"Brice", svarede han med et let nik og trykkede kort hans hånd, før han trak den til sig. Han mærkede tydeligt, hvor koldt den havde været, hvilket sendte en svag gysen gennem hans krop. Han satte fødderne på gulvet, så Evan bedre kunne sidde der og puttede ipod'en i sin bukselomme, efter at have slukket den. "Jeg.. venter på min bus", svarede han og kiggede omkring sig. Han havde slet ikke lagt mærke til butikkerne havde lukket. Han vendte blikket på ham igen. "Hvad laver du selv her?", spurgte han og sendte ham et lille smil.

Han trak hånden til sig efter Brice havde trukket sin til sig. Han smilede "Hvornår kommer din bus da?" Spurgte han og lyttede til spørgsmålet han stillede hvilket var det samme som Evan lige havde stillet ham "Et eller andet sted skal jeg jo være, ik?" Små lo han og fugtede læberne. Han betragtede drengen og kløede sig let i nakken.

Han tænkte sig lidt om og hævede kort begge bryn. "Jeg ved det faktisk ikke...", svarede han dumt. Da butikkerne jo havde lukket, må tiden været gået, uden at han havde vidst det. Så enten havde den allerede gået eller også var der kun nogle få min. til. Han grinede lidt af Evans svar. "Så du bor ikke nogle steder?", spurgte han, selvom svaret ikke behøvedes fortolkes på den måde.

"Hmm nej det gør jeg ikke. Jeg sover ikke så behøves ikke at bo nogen steder," han kiggede lidt rundt "Men du bor vel et sted ikke?" Spurgte han lidt efter og kiggede hen på ham med et smil. Han bed sig kort i læben og betragtede hver enkel ting i lokalet.

Han nikkede let, ved hans svar, da han egentlig ikke havde forventet andet. Selvom, der var nogle vampyrer, der havde eget hus, lejlighede og sådan. "Jo, jeg bor i Werclare", svarede han med et smil og kiggede også rundt i rummet. De burde egentlig komme væk fra centret, før de blev låst inde eller noget.

Han kiggede rundt "måske skulle vi til at komme ud fra centeret inde vi bliver låst inde?" Sagde han og kiggede efter en udgang "Der er da også gået der omkring en halv time så din bus må komme snart?" Han rejste sig op med et smil. Han gik et par skridt væk og vendte sig om og betragtede ham smilende.

Brice kiggede undrende på ham, ved det han sagde. Mon han kunne læse tanker? Det var der så mange der kunne, så det overraskede ham ikke, hvis det var. "Jo, lyder som en god ide", svarede han med et smil og rejste sig op, for at følge med ham, mens han huskede at tage sine 2 poser med. "Tror ærligt talt, den allerede er kørt", svarede han og rynkede på næsen, mens han undrede sig over, hvordan han kunne vide at det var en halv time. Det havde han da ikke nævnt?

Han nikkede da han tænkte på om han var tanke læser. Han grinte lidt og begyndte at gå mod en af udgangende. "Hvor lang tid er der da til den næste bus?" Smilte han og kiggede lidt bagud. Han stoppede op ved døren og åbnede den. Heldigvis ikke låst endnu. Han gik hurtigt ud og holdte døren for Brice og lukkede den efter ham.. Han stoppede op og betragtede ham "Ehm hvor vil du hen?" Spurgte han og kiggede rundt.

Han spærrede øjnene op, da Evan nikkede og derefter grinede. Det kunne da kun betyde.. "Hey", udbrød han, mens fortsat smilende. Det føltes ikke godt, ikke at have sine tanker for sig selv, men det vel være ligemeget indtil videre. "Det ved jeg ikke", svarede han ærligt og fulgte med ham ud af døren, mens han sendte ham et taknemmeligt smil. "Ser du, jeg plejer ikke at komme her så tit", tilføjede han som forklaring og kiggede lidt på ham. Faktisk var det første gang, og han var blevet kørt derhen af sin ven til at starte med.

Han kiggede rundt "Jamen så går vi da bare rundt," Grinte han og prikkede ham i siden. Han gik hen mod skoven og håbede bare at Brice ville følge efter. Inde i skoven lå der en legeplads. Han gik hvertigfald derover imod.. Da de nåede til legepladsen satte Evan sig på en af gyngerne og begyndte at gynge så højt han kunne imens han betragte Brice med et smil. Evan elskede at gå i barndom hvilket han også sommetider gjorde.

Han nikkede let til hans foreslag. "Ja lad os gøre det", svarede han smilende, men hoppede til den ene side, da der blev prikket til ham, hvorefter han prikkede ham tilbage, for at se om han også var kilden. Evan virkede ikke farlig som så, så han fulgte bare muntert med ham, slæbende på sine 2 poser, selvom de egentlig langtfra var tunge. Han satte sig ligeledes på en gyngerne og vendte derefter blikket på ham. "Jeg foreslår, at du fortæller noget dig selv?", sagde han med et nysgerrig smil og begyndte selv at gynge højt.

Han smilede da Brice satte sig på gyngen " Ehm noget om mig selv. Jep ehm.. Mit fulde navn er Evan Chandler og udseende mæssigt er jeg 17 år og jeg har eksisteret i 201 år. Jeg er biseksuel dog mest til drenge. Jeg er single, aldrig haft en kæreste. Selvfølgelig ingen af mine forældre lever da det er 201 år siden jeg blev bidt.. Ehmm, jeg ved ikke hvad jeg ellers skal sige så jeg giver turen videre til dig," Smilede han og betragtede ham mens han ventede på at han skulle begynde at tale.

Brice lyttede i stilhed til hans fortælling og nikkede, for bare at bekræfte at han hørt efter. "Jeg elsker dit navn", sagde han smilende, da efternavnet mindede om hans yndlingsserie. Men, det var nu muligt at Evan ikke kendte til det, da han jo ikke havde et hjem og derfor ikke et fjernsyn. "Okay så... Mit fuldenavn er Brice Leo Willet, og kropsalderen er 18, men jeg har eksisteret i 118 år. Af seksualitet er jeg vel også bi og er også single. Mine forældre.. dem har jeg aldrig kendt og min hukommelse er helt sort fra da jeg var mindre". Han trak svagt på skuldrene, som for at sige, at der heller ikke var mere og sendte ham et smil.

Han nikkede med et smil lige indtil han sagde det med sine forældre og så videre "Aww, så hvem har du boet sammen med imens?" Spurgte han og betragtede ham. Han kunne egentlig heller ikke huske så meget fra da han var menneske faktisk intet kunne han huske. Det undrede ham egentlig ikke for der var ikke så mange der kunne huske for deres tid som menneske.

Han smilede skævt, af måden Evan havde spurgt på. "Har boet hos min bedstemor", svarede han og bed sig kort i læben. Faktisk var hun den eneste han kendte af familie overhovedet. Han fugtede tungespidsen over sine læber og betragtede ham. Han undrede sig lidt over, hvordan det egentlig kunne være, han ikke havde bidt ham endnu. Han havde altid forstillet sig vampyrer, som nogen der straks ville overfalde ham, og sådan var dem han kendte da også. Men, var ikke desto mindre glad for Evan ikke var sådan og sendte ham et smil.

Han koncentrede sig grundigt om at læse hans tanker "fordi jeg hader at være vampyr. Jeg kunne aldrig finde på at tage mine venner. Hvis jeg selv valgte ville jeg slet ikke være vampyr. Jeg hader at skade andre væsner og dyr. Og når folk finder ud af at jeg er vampyr så er de ligesom 'Aaargh en vampyr du må ikke bide mig og ih åh!' Jeg hader det!" Svarede han med en stille stemme og kiggede op på mede et skævt smil.

Mens Evans talestrøm lød, brød et stort smil frem på Brices ansigt. Han lo stille. "Jeg er glad for den første vampyr jeg møder har sådan en tankegang", sagde han tænksom, men var stadig overrasket over det faktum at Evan bare læst det fra hans tanker. Det havde han ikke helt vænnet sig til. "Hvad laver du til hverdag? Har du arbejde eller sådan noget?", spurgte han nysgerrig. Han ville gerne vide mere om ham.

Han så op med et smil da Brice egentlig tog det meget pænt. Han lyttede til hans spørgsmål "Jeg er sanger," Svarede han "Jeg er forsanger i et screamo band som hedder Black Viel Brides," Forsatte han. Han kiggede lidt rundt og kiggede tilbage på Brice "Arbejder du med noget?" spurgte han lidt efter og stoppede gyngen lidt for at kunne snakke med ham bedre.

Han nikkede let ved Evans svar. Det band lød egentlig ret bekendt. Han stoppede op sin gyngen, da han kom i tanke om noget. Han havde sunget.. ret så falsk, da Evan var kommet. Gad vide om han havde hørt ham? Men der skulle meget til at få ham til at rødme. Han smilede ved hans spørgsmål. "Næh, jeg behøver ikke et arbejde", svarede han og betragtede ham, da han også havde stoppet sin gyngen.