Fulde mennesker= Massere tyvekoster. (Phillip)

Dag: Torsdag.
Dato: 30. Juni
Vejr: Lunt selvom det er mørkt.
Tid: 02:00
Sted: PNC.

Lovell sneg sig med lethed forbi dørmanden og ind på clubben. Han havde en lang sort trøje på som lignede noget fra japan med de gyldne knapper foran. Han havde sit lange lyse hår sat op i en hestehale bagpå. Han stjal med lethed de folk der var fuldes penge og ikke mindst dem der bare havde efterladt deres tasker. Han elskede at tage ind på natteklubber, da det var det letteste sted at stjæle. Han havde godt nok aldrig været herinde, der var også en underlig atmosfære.

Phillips gin and tonic blev serveret af den yndige, mørkhårede servitrice som, inden hun gik, tog sig den frihed at sende flirtende blikke til den unge vampyr der i øjeblikket befandt sig oppe ved baren på en af stolene hvor hans ben lå over kors og hans afslappede holdning var tydelig. Han følte sig jo næsten hjemme her. Ligenu havde han ikke rigtig noget spændende i tankerne men han kom da til at tænke på nogle få ting idet synet af en lille dreng som gik rundt til folk og tilsynladende stjal, mødte ham. Han drak lidt af sin drink og fulgte stadig drengen med blikket.

Lovell bemærkede ikke at nogen kiggede på ham, han var for optaget af alle de mange penge og smykker han fik fat på. Men da en høj og maskulin mand tog fat i Lovell's barne arm og så nærmest hungrende på ham, blev lovell opmærksom, han så op på manden med store øjne, i tavshhed. Manden trak Lovell hen i et hjørne og blottede sine tænder "Engel.. Min Ynglinds" hviskede han og slikkede sig om munden. Lovell havde stadig smykkerne i hånden, tabte dem af ren overaskelse, ingen af vampyrerne i cirkusset havde nogensinde bidt ham, han troede Vampyrer var fredelige væsner?

Phillip som kort havde set væk fra den lille dreng fik sig en mindre overraskelse idet en fremmede vampyr havde grebet fat i drengens smalle håndled. Phillip løftede et øjenbryn og lod så et smil indfinde sig på læberne...legesygt. Stille og med en næsten umærkelig bevægelse hævede han hånden en smule fra sit ene ben og straks efter var fyren der holdt fat i barnet, lammet af elektriciteten som sekundet før havde strømmet igennem ham. Phillip sænkede hovedet en smule og vidste egentlig ikke hvorfor han havde hjulpet englen...af nysgerrighed måske? Eller bare ren medfølelse, selvom hans natur forbød ham det

Lovell kom fri fra den fremmede vampyr og skyndte sig væk, Men undrede sig over hvad der skete. Han så sig omkring og fik øje på Vampyren fra før "hmm .." sagde han tænksomt og snorede sig igennem mængden af mennesker og hen til Vampyren, han kunne ikke mærke andre overnaturlige væsner end ham og tænkte det kun kunne være ham. Han stilte sig foran ham "Hvordan gjore du det?" spurgte han så.

Phillip fulgte den lille, uskyldigtudseende dreng som snoede sig vej frem til ham gennem menneske mængden. Egentlig underligt at der ikke var flere racer herinde eftersom dette jo var Petronia. Vampyren så ned på den lille engel foran sig og et tænkene udtryk lagde sig over hans øjne...Skulle han virkelig have gjort det? Og hvorfor havde han gjort det? "Det er min evne..." han uddybede det ikke da han stadig var usikker på hvorfor og alt det.

//glemte det var petronia XD! //

Lovell lagde hovedet svagt på skrå " ... " tavshed. Han tænkte lidt "Hvad er det for en evne?" spurgte han så og kravlede op og side på hans skød "Og hvorfor hjalp du mig ?" spurgte han så og så vampyren i øjnene.

//Sorry det ikke blev længere X33//

//det går nok ^.^'//

Phillip så på ham og lod en hånd glide gennem sit mørke hår inden han åbnede munden for at svare "det skal du nok finde ud af en dag" sagde han og ville ikke afsløre sin evne for ham da han ikke ligefrem var typen som stolede på folk - også selvom de var små børn. Eller i forklædning som små børn. Han stoppede ikke drengen idet han kravlede op i hans skød. Duften af engel distraherede ham lidt "Fordi jeg ikke kan fordrage at se andre vampyre bide folk" svarede han, hvilket jo var sandheden.