I wish I could see the light.

Han smilte og hviskede stadig, "vil du ikke se på mig når jeg er så tæt på" han spandt og det lidt faktisk som en kat.

"Det er ikke derfor..", sagde hun stille. Hun havde bare ikke lyst til at se direkte på ham, pga billedet. Billedet havde givet hende et nyt syn på ham. Et syn hun ikke forstod.

//Gider du lige forklare billed XD//

Han smilte og sagde intet men stod stadig meget tæt på hende.
Hun ville faktisk kunen mærke hvor kold han var.

//Jeg ved det faktisk ikke helt i; .. Jeg tror det er et billede af dig, eller også symbolisere det dig, men jeg er ikke sikker.. Hun har i hvert fald fået et nyt syn på dig x} - btw, hun gøs fordi han var kold.. det glemte jeg bare at skrive..//


Hun kunne se at han smilte, og selvom regnen var iskold, kunne hun godt mørke hans kolde ansigt.
"Hvorfor kommer du tilbage?", spurgte hun ligegyldigt.

Han rettede sig op med et smil, "for at lege lidt"

Hun sukkede irriteret, og vendte sig om, så hun kiggede direkte i hans øjne.
Hun havde lyst til at sige noget, men vidste ikke hvad hun skulle sige.

"Engle barn" sagde han bare og smilede til hende, et koldt og sygt smil.

Hun sukkede igen, "Det er jeg vel.."; sagde hun stille. Hun var egentlig ret ligeglad med ham nu. Hun var vandt til at han forvirrede hende, og hele tiden ville lege.

Han rystede på hoved af hende, "og sprang så lidt op på bænke rykken og sad på hug som et dyr på det.

Hun kiggede tomt på ham, "Er du gået igang?", spurgte hun stille og udtryksløst.

"Ligner jeg en der er det" sagde han og spejtede ud i mørket med et dystert smil.

"Jeg ved ikke hvad du ligner..", sagde hun i samme tone, som før.

Han smilte, "Du har ret jeg er en gud"

Hun kiggede på ham, med sammenkneben øjne, "Har jeg nogensinde sagt du var en Gud?"

"Du har beskrevet mig som en" sagde han og sprang ned på selve der man sad.

"Nej!", sagde hun bestemt.
"Det har jeg ikke.." sagde hun roligere, og stille.

Han grinte og så nu helt indtagende på hende.

Hun kiggede - kinda - skræmt på ham, og studerede den måde han kiggede på hende.

"Tror du det er nemt at blive forelsket i en vampyr" sagde han roligt men stadig med et indtagende blik,(Forførerisk)

Hun kiggede på ham, og lænede sig frem imod ham, "Nej..", svarede hun stille, og smilede et lille skævt smil.
Hun lænte sig væk fra ham igen, og studerede hans ansigt. Hun smilte ikke længere.

Et skævt smil nok frem, "Det ville jeg også tro"

Hun smilte kort, "Det er sikkert meget nemt at være forelsket i en engel.. Vi er kedelige og forudsigelige.."

//Skal op på min efterskole nu kan være jeg kommer på igen//


Han smilte bare til hende.

//Fine with me//

Hun studerede hans ansigt. Alle de vampyrer hun havde mødt, havde sådan nogle pæne træk, og det havde Demetri også.
"Mærkeligt..", sagde hun stille til sig selv.

Han sukkede, "hvad er nu mærkeligt"