Lorte bus!.

Dato: IRL
Dag: IRL
Vejr: solskin, skyfrit, en smule vind
Omgivelser: En trafikeret vej, folk der står og venter på bussen.
Tid: Irl
Påklædning: tætsiddende sorte jeans, en hvid t-shirt, sort stofhat.

Neo stod lænet op af et træ, han ventede på den næste bus. Han hadedet at vente, det var ligesom at spilde sin tid på ingen ting. Han missede imod solen, imens han fumlede efter noget i sin lomme. Endeligt fandt han det han søgte. Det tog ikke lang tid at få smøgen tændt, han inhalerede og løsnede op i sine skuldre. *Lorte bus* tænkte han da busen ikke kom til tiden. Det var jo ikke fordi han havde travlt eller noget, han skulle bare hjem. han lukkede øjnene og mærkede vinden imod sit ansigt. Flokken af mennesker som stod og ventede på bussen blev støre og større.

Nicholas kom løbende mod bus stoppestedet. Bange for at bussen var kørt.
Han så rundt på flokken, han måtte spørger en eller anden.
Han kiggede febrilsk rundt, en dreng med blond hår, nærmere hvidt var tættest på så han rømmede sig. "Ehm, undskyld jeg forstyrre. Men er bus 34(Wuhu) kørt?" Spurgte han forpustet og kiggede op på drengen.

Neo åbnede øjnen igen og blev en smule overrasket over hvor tæt den fremmede stod. der var ingen tvivl om at det var ham han havde talt til. han lod smøgen falde fra sin mundvig, og slukkede den med foden. "ja den næste kommer om en ca.halv time" sagde han og så undersøgene på den kønne dreng som stod foran ham. han rettede sig op og kastede et blik imod vejen.

Nicholas sukkede. "Satans!" Mumlede han en smule irreteret og kiggede ned på sine sko, som om det var deres skyld alt sammen. Han havde egentlig slet ikke set ordenligt på drengen, for hvis han havde var det gået op for ham at han egentlig var ret lækker.

Neo betragtede drenge og så ned på hans sko for at se hvad han stirrede på. han så op igen efter et stykke tid. *burde jeg sige noget.?* tænke han. "ryger du?.." sagde han da tavsheden begyndte at blive pinlig.

han trak på skuldrende. "Af og til." sagde han og kiggede for første gang op på drenge og betragtede ham ordenligt. *JESUS!* Tænkte han og tabte kæben i sine tanker. *Hottie!* Han smilte en anelse, dog kun kort.

Neo smilede kort, fandt en pakke Camel frem og gav en til fyren, og tog en til sig selv. *hvor gammel er han mon?..* tænkte ham og tændte lighteren. "jeg hedder Neo, hvad med dig?" sagde han og betragtede drengens øjne. han følte sig pludseligt meget usikker og kunne mærke at han rødmede. *fuck.* tænkte han og rettede blikkede hurtigt imod jorden for at skjule det. *mon han så det??*

Han tog imod smøgen og lagde den i sin mundvige. Han bøjede sig forover, ind mod lighteren, da smøgen var tændt tog han et langt sug af den inden han pustede ud, han røg ikke tit men dte var også fantastisk når han gjorde det. "Nicholas." Smilede han charmerende til han og mødte hans blik.
Det medførte dog at drengen kiggede nd i jorden og rødmede.
Han smilte ganske lidt. Han elskede drenge der rødmede.

Neo nikke men holdte blikket nede. Han tændte sin smøg og rettede sig op. Han tog et dybt sug og begyndte at slappe mere af. Han vidste ikke hvad han skulle sige så, bange for at hans stemme ville lyde dum, så han forblev tavs, nød smøgen og rettede på sin hue. et øjeblik blev hans blik fanget af et barn som larmede men han så hurtigt tilbage på Nicholas.

Han smilede lidt, og kiggede drengen i øjnene. Det fik ham til at smile en anelse bredere. Dog forsvandt det, da tavsheden mellem dem blev lidt pinlig."nåå.. Hvad laver du så her?" Spurgte han og smilte usikkert til ham.
*Flot spørgsmål, hvad med.. venter på bussen?* Tænkte han ironisk, og slog sig selv mentalt forhovedet. *Om igen skovl.* Han smilte lidt. "Altså, hvor skal du hen?" Spurgte han og smilede lidt.

Han tog smøgen ud af munden, og slog med hovedet for at få pandehåret væk fra øjnene. "bare hjem ." sagde han og tog et sug mere. "hvad med dig?." forsatte han lidt efter og betragtede Nicholas nøje. Solen blænede ham en smule og vinden blev ved med at puste hans pandehår hen foran han ansigt, men nu var han ligeglad.

Han smilte lidt og mødte hans blik med sine varme øjne.
"Tja.. Jeg skal faktisk også hjem, jeg har lige været hjemme ved en bekendt og hente mit bælte." han pegede på sit bælte der sad på skrå over hans lår og talje.

Han så ned på bæltet og tøvede lidt da han svarede "fedt nok, hvor bor du?". han overvejede om det måske var et lidt for mærkeligt spørgsmål, men det var forsent nu. han var stadig en smule usikker og vidste ikke rigtigt hvad han skulle gøre af sig selv, så han spejdede efter bussen. *15 min endnu.* tænkte han opgivende. han kunne ikke bære tanken om at han om kort tid skulle skilles fra denne dreng. han fik ham til at føle sig ret svag og usikker, noget som han ikke havde oplevet i lang tid.

Han trak på skuldrende. "Wereclare." Smilede han og kiggede på drengen med et opmærksomt blik. Han så opgivende ud, noget der normalt ikke gik Nicholas på. Men på en eller anden måde blev han nervøs om dte mon var ham han ikke kunne lide, og derfor helst vill være i fred. "Ehm.. Er der noget galt?" Mumlede han og bed sig nervøst i læben.

//undskyld tiden, tog en lur.//

han smilede skævt og rettede sig om. "nej... " sagde han imens han fandt en kuglepen frem. Pludseligt tog han fat i Nicholas's hånd og løftede den op foran sig. Han begyndte at skrive noget med kuglepennen. "her er mit nummer, hvis det er. " sagde han og undrede sig over hvad der gik af ham. han så ned af vejen, bussen var på vej hen mod stoppestedet. *hvis altså han gider ringe* tænkte han alvorligt.

Han smilede og så på ham mens han skrev hans nummer på hans hånd.
Så rakte han ud efter kuglepennen og tog hans hånd. han begyndte at skrive sit nummer til ham. "Hvis jeg ikke ringer har du mit, så er min mobil sikkert løbet tør for penge." Ha trak på skuldrende, han var ikke en af dem der havde råd til alting. Han så bussen i det fjerne, han skulle ikke med den der. Så han fandt sit klipkort med 2 klip tilbage, ikke mere bus et stykke tid.
Han smilede varmt til ham og kiggede efter den igen, ked af de skulle skilles nu.

han smilede til Nicholas, vidste ikke rigtigt hvad han skulle gøre, men bussen kom nu og han måtte hellere se at komme hjem. han tog sit buskort op at baglommen og stirrede på Nicholas, og håbede på at det ikke var sidste gang de mødtes. Han havde ikke lyst til at tage hjem. Måske skulle bare lade være, nej det ville virke alt for pinligt. Folk var begyndt at stige på bussen. "jeg må hellere se at komme afsted.." sagde han.

Han smilte til ham, vidste ikke hvad han skulle gøre Han nikkede ganske langsomt, mens han kiggede på ham med en anelse despration. Han håbede at se den her dreng igen. "Vi ses Neo." Lovede han og gav slip på hans hånd. Han havde glemt den kuglepen han havde knyttet i hånden.

Neo smilte en smule sørgmodigt. "ja, vi ses." sagde han og gik ind i bussen, han gik hen langs gangen imens han stirrede ud på Nicholas. han satte sig tæt ved vinduet og vinkede ud. Da bussen kørte videre fandt han sin mobil frem, sms'en blev omhyggeligt skrevet og sendt....
...jeg vil se dig igen, skriv når du kan... han så en sidste gang tilbage ud af vinduet.

Nicholas kiggede fortabt på bussen, holdte blikket på den indtil den forsvandt om et hjørne. I det samme kom hans egen bus, hjem. Derfra hvor Neo var forsvundet. Da han kom ud af bussen sprang han afsted mod sit hjem, sin lejlighed. Han låste døren op til det sølle hus og fandt sin mobil, han ville ringe til Neo med det samme. han kiggede på displayet, en besked modtaget. Stod der, han kiggede på nummeret, ikke et han kendte.
Han læste beskeden mens hans hjerte bankede hårdt, han vidste hvem det var fra. Han snublede over tasterne da han svarede..
... Hvornår? Han læste det igennem en enkelt gang igen, inden han trykkede send.

Neo sad stadig i bussen på vej hjem da han modtog en besked. Han kunne ikke dy sig for at smile stor da han samlignet nummert med sin hånd... et kort øjeblik så han ud af vinduet, folk larmede omkring ham men han hørte det knap nok. han så tilbage på mobilen og trykkede svar... Snart.. skrev han. flere gange slettede han det og skrev det igen, bare for at være sikker på at det var det, han ville skrive. Han trykkede send, og lagde mobilen tilbage i lommen. Bussen stoppede og Neo stod af i det store velhavende kvater. han gik ned af den tomme gade imod sin plejefar's lejlighed.
Smilet forsvandt straks da han åbnede døren til den store lejlighed. Ensomheden overtog ham igen.

Nicholas sad i sin slidte sofa og kiggede på sit gamle tv, en ældre dame, Fru jensen, neden under havde taget ansvar for at han i det mindst havde tv signal, så nu sad han og kiggede tomt ind i tv'et, han fulgte ikke med i hvad der nu end var i tv'et, han ventede kun på at Neo skulle svarer ham.
Han nærmet sprang op da han mærkede vibrationen, som var tegn på at han havde fået en sms. Hans hjerte bankede næsten lige så hårdt som sidst.
Han smilede og skrev; Så længe kan jeg ikke vente.. Han trykkede på send og håbede der ville komme svar hurtigt.

Neo tog sin hue af og kastede den hen på sofaen. Lejligheden var stor og dunkel. Han gik en omgang rundt langs det store gulv-til-loft-vinduer og trak det tynde hvide stof væk. endeligt kom der lidt lys ind igen. Et øjeblik stod han ved et af de store vinduer som vendte ned imod gaden. han hørte lyden af sin mobil og skyndte sig at læse beskeden med et smil. han bed sig i løben. hvad skulle han svar? han trykkede hurtigt på tasterne: i aften?.. skrev han og trykkede send. han gik hen til køkkenet og åbnede et skab, fandt et gals og en flaske vodka frem. han tømte hurtigt glasset og skar ansigt af smagen. han lod det stå fremme og smed sig henne på sofaen, stirrede tomt ud i luften og ventede på svar.

Han sad stadig i sofa'en og stirrede nu på væggen bag tv'et, han følte sig underligt rastløs og ensom. Det var ikke normalt og dte overraskede ham dog mistænkte han, Neo for det.
Så snart der kom en besked, smilede han. Han læste, og hans smil blev bredere, han skrev hurtigt og en smule nervøst.
Jeg kan ikke vente. Hvor, og hvornår?
Han kiggede på klokken, og sukkede.

Han så på sin mobil, ventede på at der ville komme en besked til. Endeligt!. han læste det igennem to gange for at være sikker.
...Hvor og hvornår du vil... derefter skrev han sin adresse. et øjeblik stoppede han op og kiggede sig rundt, hvad gik der af ham? han plejede ikke at stole så hurtigt på folk men der var noget spicelt over Nicholas, det var svært at forklare. han havde ikke engang kendt ham en dag og alligevil føltes det så trygt, men stadig mystisk og ukendt. Men noget sagde ham at Nicholas allerede var optaget. *hente sit bælte hos en ven?* tænke ham og overvejede ordene. var det bare ham eller lød det ret suspekt. han trykkede send og håbede på det bedste.