ingen

sor lagde hende stille ned og de begyndte at køre igen ned gennm den ene gang efter den anden og til sidst var de der lægen tog en kanle og stak den i roses rystnde hånd. snart sov hun og lægerne begyndte at rense og sy hendes huller. de kørte hende ind på en stue og lod hende derefter ligge til hun vågnede sor sad hele tide mens hun sov og holdt hendes hånd mens hun fik blod

Bip bip! Bip bip! Bip bip! *sluk nu for den larm* tænkte Rose irriteret da hun begyndte at komme til sig selv. Maskinen som tog hendes hjertebanken kunne squ da oss bare værre irriterende! Hun lod nogle jamrende og irriterede lyde komme over hendes læber og havde stadig lukkede øjne, men var dog ved at komme til sig selv. Hun kunne mærke Sors kølige hånd omkring hendes egen varme og hun kunne mærke at hendes sår var lukkede og at hun var ved at komme sig efter at have været blevet skudt.

sor smilte da han fornæmmede at hun kkom til sig selv og han håbede snart at hun åbnede øjnene så han kunne se hendes smukke isblå øjne igen. "godmorgen" sagde han drillende

Rose lod langsomt sine øjne åbne sig "Der er ikke noget godt ved denne morgen.." mumlede hun og lod sine øjne gå langsomt rundt i rummet og lod dem til sidst møde Sordricks blik.

han aede stille hendes hånd og smilte stadig til hende. "det kan du have ret i. men nu tror de da vi er døde. så kan jeg planlægge hævn i fred" sagde sor og kiggede ud af vinduet og tænkte på sin bror

Rose kunne ikke lade vær med at smile over ham "Jaaa.. Men de må jo finde ud af at vi har overlevet, på et tidspunkt" sagde hun lavmælt og så op på ham og lukkede derefter øjnene igen og lyttede bare lidt til stilheden.

"du er da i live" sagde sor og kiggede fortsat udaf vinduet og så luglene flyve forbi. "det er det vigtigste" hans smil falmede og han blev pludselig panikslagen og kigged på hende med støre øjne men uden at sige noget

"Mmhmm.." mumlede hun og gabte lavmælt og lod stilheden gå lidt rundt mellem dem, men kunne mærke hans blik på sig og måtte åbne øjnene. Hun så op på ham og rynkede panden forvirret og bekymret da hun så hvor panikslagen han så ud "Hvad er der galt, Sor?" spurgte hun usikkert og bekymret.

"jeg tænker bare.... hvis du blev skudt i maven. hvad så med barnte" sor tænkte *fuck bare der ikke er sket noget og så hende i øjnene og afventede hendes reaktion

Rose spilede sine øjne op og tog sig hurtigt til maven og lod stilhed gå rundt omkring dem igen. Hun så utrolig bange ud og vidste ikke hvad hun skulle gøre hvis barnet var dødt. Hun prøvede hurtigt at komme op fra sengen og jamrede og klynkede af smerten i hendes krop, men ville ikke ligge ned med de tanker.

sor kaldte på lægen så de kunne få foretaget en skanning og lægen kom og sor forklarede. lægen skyndte sig at tage sengen og begynte at køre den ned mod skanning mens sor løb ved siden af.



//når skanningen er foretaget må du godt bestemme hvad svar lægen giver ;)//

Rose trak vejret i paniske drag og kunne ikke få sig selv til at slappe af. Lægen forklarede Sor at han var nødt til at prøve at få hende til at slappe mere af. De ankom til scannings rummet hvor Rose blev gjort klar. Lægen kom hen med alle de fancy maskiner og fik Roses maveskind frit og puttede noget creme på den og lod det kolde apparat køre over hendes mave "Hmm..." mumlede han nogle få gange og ledte efter hjertelyd. Rose lå bange og prøvede at få nogle svar ved bare at se på lægens ansigt og ville ikke kunne klare hvis hun havde mistet sit barn.

// Orkay ^^//

sor sad og holdt rose i hånden mens lægen var inde i et rum ved siden af for at se på billederne og sor satte sig på sengen og kiggede håbende rose i øjnene og da kom lægen ud og sagde (fortsættes af rose)

"Barnet overlevede knap og nap frøken Dorian. Du skal prise dig heldig" sagde lægen da han kom tilbage og så over på Rose og Sor. Rose åndede lettet op, men var stadig påvirket af det chok og frygt som havde fyldt hende. Hun så på Sor og smilte lettet og snøftede lavmælt.

sor gav rose et kram og åndede let op da nyhede kom. sor var så glad over at et nyt liv ikke sklle gå tabt. han snøftede lidt af læde og lægen stod og smilte

Rose gengældte krammet og lagde sig derefter tilbage i sengen og var klar til at slappe lidt af og få sårene helet efter dette. Hun så op på Sor og smilte glad og lod sit blik gå op på lægen "Tak skal de have doktor" sagde hun høfligt.

så kiggede på lægen og lægen nikkede smilende til ham og sor begyndte at skubbe sengen. "det var tæt på" sagde sor glad og kiggede ned på hende og smilte ind i de glade isblå øjne

Rose så op på Sor og nikkede "Jaaa.." mumlede hun og strøg en hånd gennem sit hår og så sig rundt på gangen og smilte da hun var tilbage på værelset "Er du egentlig okay?" spurgte hun og tænkte på at han var blevet gennemhullet af skud.

"jeg er vampyr" sagde han "det skal bare hele over lidt tid" sagde sor. og smilt til hende men prøvede at ungå øjenkontakt da han var usikker på noget som han ikke hvidste om han turde spørge om

Rose nikkede og smilte muntert til ham og lagde hovedet let på skrå da han undgik øjenkontakt "Sordrick? Hvad er der?" spurgte hun bekymret.

det er bare. jeg elsker dig rigtig højt og jeg tænkte på siden at du ikke har en kæreste om..." mere nåede han ikke at sige får han blev alt for nervøs og rødmede som en tomat

Rose så op på Sordrick og kunne ikke lade vær med at smile over ham. Da han jo stod nogenlunde tæt på kunne hun lige nå ham, så hun greb langsomt fat i hans ærme og hev ham helt hen til sig og gav ham et blidt kys på kinden for lissom at svare lidt på det.

sor kiggede på hende med store øjne og røde kinder hvorefter han besvimede af glæde XD

Rose så lidt bekymret på Sordrick da det ikke var helt normalt at besvime af ren glæde xD

sor rejste sig hurtigt tummelumsk op igen og sagde "wow" han smilte til hende ogsatte sig ned ved siden af hende