Det tomme pakhus

Sted:sors pakhus
Tid 22:32
Påklædning: sort lang jakke
Vejr: kraftig regn + torden og koldt uden for

sor sad på keddel sengen og tænkte på rose. han havde hørt så mange rygter og hvidste ikke lige hvad han skulle stille op. han rejste sig og hoppede op i mørket hvor han lyd løst hoppede fra vandrør til vandrør (trænede)

Zalensio kom ind i pakhuset, med Kaleen på slæb. "Det ville have været lettere hvis du havde beholdt hende, du er trods alt hendes skaber." sagde han. Han tænkte lidt. "Eller, nærmere halvdelen af hendes skaber." sagde han. Han lagde Kaleen i midten af rummet, slap som en kludedukke.

Kaleen vågnede da hun landede på gulvet, men hun åbnede ikke øjnene. Hun var sulten, og håbede lidt på at kunne fange et menneske senere. Ligenu ville hun bare vågne langsomt, og smertefrit. Hun åbnede langsomt øjnene, og satte sig op. Hun sad i skrædderstilling, og hendes normalt helt blå øjne, var nu næsten helt hvide af sult.

Sor sad på et rør og kiggede ned. han kunne se dem men de kunne ikke se ham på grund af mørket. han kiggede på pigen der lå på gulvet og tænkte *shit det er kaleen. hvad har han gjort mod hende*

"Nå, så du er vågnet?" sagde han med et smil. Han bøjede sig ned, og betragtede hendes ansigt lidt. "Velkommen i de dødes klub." sagde han med et grin. Han tog lighteren frem, tændte den, og trak en flamme ud af den. Lille, men han lod den blive meget større. "Sig mig, er du der, 'Sor'?" råbte han halvhøjt.

Kaleen kunne tydeligt mærke Sor's nærvær, men hun kunne ikke sætte sin finger på hvor han var. Hun kiggede fascineret på Zal og lagde pludselig mærke til hun ikke havde blinket, siden hun havde åbnet øjnene. Underligt. Hun rejste sig op, måske lidt klodset, men hun kom da op. "Jeg er sulten..." sagde hun kort.

sor sprang ned mellem dem og stod nu og so på zalensio og spurgte "har du en smøg?" han kiggede på hans imponerende zippo lighter hvorefter han selv trak en fesen sort frem og åbnede og lukkede den

"Ja, det har jeg." sagde han, og trak en smøg frem, rakte den til Sordrick, og tændte den, med den knytnævestore flamme han havde lavet. "Nu er hun dit ansvar, ikke mit. Midster hun en arm eller et ben, er det dit ansvar." sagde han nærmest med et smil. "For hun er ikke længere mit." fortsatte han, og trak let på skuldrene.

Kaleen lyttede til Zal, og trak derefter på skuldrende. Hun smilede stort, så man tydeligt kunne se hendes tænder. "Se her, Sor" grinede hun og viste ham hendes spidse tænder. Hun tog sig til maven, og derefter til hovedet. "Jeg er megasulten!" sagde hun, og fik det til at lyde som om hun sukkede.

sor der stadig ikke hvidste hvad de snakkede om stod med smøgen og tænkte *What the fucksnakker de om* og sagde "mit ansvar hvad. han kiggede underligt på dem og smilede da kal viste hende sine tænder og gav hende et kram

"Hun er vampyr, du er hendes mentor, du har ansvaret for hende og hendes handlinger. Hvis hun teoretisk set går amok på halvdelen af Wareclare eller Sheria for den sags skyld, er det dit ansvar at hun stopper, og dit ansvar hvis hun bliver dræbt." sagde han, og gentog det nogle gange for Sordrick, der virkede helt blank.

"Og du skal sørge for, at jeg kan dræbe." hun kiggede lige ud i luften. "For satan, giv mig noget maaaaaad!" hun var ved at blive sindssyg, og bankede hænderne mod sin pande. "Jeg er skidesulten!"

"okay" sagde sor der begyndte at gå mod en af de store døre. "kommer du" sagde han til kal og viftede med hånden mens han smed sin ned røgede smøg. han åbnede døren og begyndte at gå mod skoven

"Jeg går ikke ud fra du har prøvet det før. Jeg går med første gang for at lære jer begge det." sagde han, Og drev flammen med sig. Han gik meget hurtigt, og lydløst, faktisk lignede det at han svævede. Han var jo meget gammel, faktisk en af de ældste vampyrer indtil videre. Et menneske havde stået og lyttet ved en af dørene, og Zal greb fat i ham. Personen blev rædselsslagen, og skreg op, og råbte ting som: "Slip mig! lad mig gå!" og sådan noget. Zal holdt ham fast i et greb der brækkede mandens ene arm, og han skreg op. "Kaleen, første bytte. kom igang." sagde han, og slap manden, der løb hen mod gaden.

Kaleen fulgte efter dem begge, og sagde glad "Maaaad!" hun gik også ret hurtigt. Det føltes ukendt ikke at blinke, at svede, at føle eller at trække vejret, da hun jo stadig havde menneskeblod i sig. Men det var en overvældende fornemmelse. Den idé om evigt liv osv.

Kaleen hørte manden, og styrtede over ved siden af Zal. Da manden stadig var i live, fløj hun efter ham. Hun fik fat i ham, og lagde en arm om hans hals. Hun klemte indtil han besvimede. Derefter kastede hun ham ned på jorden, og satte sig på knæ ved siden af ham. Hun lagde læberne over hans hals og satte forsigtigt tænderne i halsen på ham. Det menneskelige blod ramte hendes tunge, og hun begyndte straks at suge fra hans hals. Det var fantastisk at få noget at drikke. Hun tappede ham næsten, men efterlod noget til Zal og Sor, da de sikkert også ville have noget.

sor stod ved siden af zalensio og så en mand der kiggede rædselsslagen på dem og sor kiggede på ham med et blik der sagde "skal jeg?" og han afventede svar mens han kiggede på manden

Zal tog fat i den næsten tømte krop, og smed den over til Sordrick. "Her, jeg kontrollere tørsten bedre end jer to. I har mere brug for det end jeg." sagde han. Han smilede til dem. "Skal vi fortsætte? Eller skal vi sidde her og glo?"

Kaleen's øjne havde nu antaget den almindelige blå farve. Hun kiggede over på Zal. "Jeg er... nej vent.... det er jeg ikke engang," sagde hun og grinede. Hun rejste sig. "Er det ikke kedeligt aldrig at sove?" spurgte hun lidt eftertænksomt.

sor fandt en kanyle frem og smilte skævt til zal ogløb i vampyr tempo hend til manden og stak kanylen i halsen på ham så han langsomt besvimede. og bed ham så i den anden side af halsen for ikke at suge bedøvelsen ind i munden.han nnød smagen af friskt flydende menneske blod og han elskede menneskeblods smag

Zal gik videre, og hev Kaleen lidt med. "Du skal også lære at kæmpe, at forsvare dig mod fjender." sagde han til hende. Han stillede sig i kamp position, og gjorde tegn til hende at hun skulle angribe ham.

//Frederik, læs... deroppe, det sjette indlæg medregnet det her.//

sor havde nu tømt roppen helt og rejste sig og tørde blod af munden og gik så hen til zal der var ved at lære kal at slås. han kiggede på dem og betragtede hvordan zal stod så han kunne lære lidt



//jeg ved det ser bare ikke meningen//

//så blev jeg bare glemt o_o"//

// ups sorry ROFL XD//

Kaleen trak på skuldrende. "Det er ufair, du er meget ældre, meget mere erfaren, og det er sjældent man kæmper mod sin egen race." Hendes stemme knækkede da hun sagde race, da hun før bare havde været et simpelt menneske, en simpel dødelig. Hun omtalte aldrig noget som racer, da hun var vant til folk bare var der. Hun rystede på hovedet og trak sin skruetrækker. "Men hvis jeg absolut SKAL, så ok da."

// og jeg har hvist fået min tur//