Det tomme pakhus

Zal gjorde sig klar. "Fint, hvis du må bruge våben, må jeg vel også." sagde han med et smil. Han trak lynhurtigt sin zippo lighter, tændte den, og en lang stråle af ild stod op i to meters højde. Han frigjorde den fra lighteren som han pakkede sammen igen, og formede den som en enorm kugle, der fløj direkte mod Kaleen. "Og husk: hold fokus!"

Kaleen sprang til side, og løb mod Zal. "Det er snyd, du er ældre, du kontrollere ild, hvorimod mit menneskeblod stadig løber i mine årer, og jeg kun kan se ind i fremtiden!" hun trak sin kniv, og kastede den mod Zal. Den borede sig ind i hans ben, og hun smilede, tilfreds over hun havde ramt.

sor studerede kampen nøje og så om der var noget han bare skulle huske. og han var ret imponeret af zals kraft med ild og han kiggede spændt på kaleen for at se om hun kunne holde fokus og hvad hendes næste træk var

Han trak kniven ud, og kastede den ned i jorden. "Godt, men slet ikke godt nok." sagde han roligt. Kuglen skiftede retning og skød mod Kaleen, og ramte hende i ryggen. Det var en mindre forbrænding, men stadigvæk smertefuldt. "Som man siger, ingen lære det, uden smerte." sagde han, for derefter at skabe en masse ranker af ild der lå omkring Kaleen, uden at røre hende.

"Du har fucking en fordel!" skriger hun og kaster sin skruetrækker ned i jorden. "Jeg giver op, okay?!" hun var gal, men hun var slet ikke tæt på det røde felt.

sor så på kal og sagde" ja og hvad så. hvis du møder en med krafter af samme nivue skal du være god npók til at besjre ham. og det bliver du kun ved at træne" han kiggede på hende og fik en opfattelse af hun let gav op

"Din tur, Sor." sagde Zal roligt. Han lod ilden fjerne sig fra Kaleen, og brugte den nu som skjold. "Vis hvad du kan." sagde han med et smil, og lod flammerne bevæge sig rundt om ham i en cirkel der var som en høj mur af ild.

Kaleen rejste sig så snart flammerne forsvandt. "I kender ikke engang hinanden, og i skulle forestille mine mentorere. Jeg kender jer ikke engang!" hun var vred. "Det er ligefør jeg hellere selv vil finde ud af det hele!" skreg hun nærmest. Hun vendte sig, og satte igen kurs mod pakhuset. *Fuck dem* tænkte hun irriteret for sig selv. Hun kiggede på hendes blå converse, imens hun fortsatte ind i pakhuset, hvor hun satte sig på gulvet med et suk.

sor stod lidt og lod tiden gå en smule langsommere mens han tænkte. han smilede til zalensio oghoppede ud af ringen af ild hen mod zalensio og stod nu frem seks meter fra ham stadig med tiden gående lidt langsomt men satte så tiden til normalt tempo

Zal rejste muren om sig selv som beskyttelse, og lod en masse flammer binde Sordrick's fødder, de brændte om hans ankler. "Du er fanget. Tænk bedre over dine træk. Du er stadig ung." sagde han, gav slip på ilden omkring sig, og fulgte efter Kaleen. Ilden omkring Sordricks ankler lod han blive for at se hvad han ville gøre ved det.

sor fandt sin zippo frem for at se om han kunne få slukket ilden sådan ved at nærmest skrabe ilden op i låget og så lukke agtigt. men det hjalp ikke så han prøvede forskellige ting som at spytte på det med tiden langsom. men det lykkedes ikke så han sukkede opgivende men blev ved med at prøve


//skal æde. ses//

Kaleen så i et glimt at Zal var på vej. Hun løb henover gulvet, og hev sig op på rørene Sor havde trænet på tidligere. Hun gemte sig i skyggerne, og ventede.

Zal var kommet ind i pakhuset, kunne lugte hende derinde. "Jeg ved du er her, så enten kommer du frem, eller også finder jeg dig." sagde han, og tændte igen sin zippo lighter.

"Jeg vil ikke slås..." hviskede hun drabeligt. Hendes stemme var tydelig, siden det var et pakhus de var i. Hun blev siddende. "Jeg kommer fem, hvis du lover det ikke ender i kamp"

"Det lover jeg. Ville ikke have brugt vold til at få dig frem." sagde han, og slukkede lighteren. Han lyttede efter hvor hendes stemme kom fra.

Hun hoppede ned, men stod stadig i skyggen. Rettere sagt, hendes ansigt og overkrop var dækket af skygge, men man kunne se hendes ben og fødder. "Hvad vil du mig?"

// så er jeg her//

"Snakke." sagde han. Han gik tættere på. "Om din lønforhøjelse." sagde han med et bredt smil. Han gik rundt om hende. "Du er vampyr nu, du bliver sikkert bedre til dit job." grinede han.

//så skynd dig X3//

"Hvilken lønforhøjelse?" spurgte hun, og trådte et skridt tilbage. Hun kunne mærke der var noget galt, men hun vidste ikke hvad. "Hvad mener du? Mit job?" hun var forvirret "Det er min RACE! Ikke mit job!" hun var ikke vred, gal eller sur. Bare forvirret.

"lidt hjælp ville absolut blive ærdsat" råbte sor ind til zalensio som han kunne se stå at snakke med kaleen og han ventede på at blive sluppet fri så han kunne komme ind til dem og snakke med

Zal knipsede med fingrene, og flammerne gav slip på Sor. "Du er bartender, din nød." sagde han, og tog sig til hovedet. "Hvordan kunne du misforstå den?"

"Troede du snakkede om min vampyrisme" sagde hun forsvarende, og trådte et skridt længere ind i skyggen. "Og hvorfor skal jeg have en lønforhøjelse?" Hun så i et glimt at Sor kom gående mod dem, med et følelsesløst ansigt.

"tak" sagde sor og da han kom ind stirrede han på dem begge og spurgte " hvad er der los" og de så begge lidt anspændte ud eller han kunne ikke se kaleen men han kunne fornemme at situationen var lidt anspændt

"Intet, lige nu." sagde han stille. Han begyndt at blive småtørstig. Han wallclimbede op ad væggen, og tog fat i et rør. Han svingede sig frem mod døren, og havde sat sig op på et rør nu. "Jeg er vel ikke den eneste der er tørstig, vel?"

Kaleen fulgte Zal's bevægelser. "Jo, desværre," smilede hun og blev stående i skyggen. Hun smilede og trådte ud af skyggen. "Jeg har en underlig lyst til at..." hun kiggede på dem. "..til at DANSE?" Hun så undrende ud.