Little girl

"Hmmm... De er svær at læse... Men jeg vil umidelbart tro at De helst vil være fri for selvskabet af en lille pige..." svarede hun tænksomt og fortsatte alligevel med at gå

Han smilte, "Du læste forkert" sagde han og skævede ned til hende, han skulle intet så hvorfor ikke få lidt ud af nattens vildskab.

Hun smilede stort. "Tak" sagde hun glad over at han ikke bare afviste hende

Han sukkede stort, og kom så ned mod the Reigge club.

Hun hørte hurtigt musikken, og lugtede menneskene. Hendes øjne begyndte stille at gløde i mørket

Han standsede kort op smilte så over hende.
"Hvad var dit navn" sprugte han roligt og køligt.

"Lucinia Digitalius Compernacus... Eller bare Lucy" svarede hun og smilede svagt.

Han nikkede, "du har vist ikke hørt om mig" sagde han og trak på skulderne.

Hun rystede på hovedet. "De er den første jeg taler med her... Er da noget specielt jeg burde vide?" svarede hun roligt

Han grinte, "sprøg de næste som de møder altså af kvinder hvem jeg er" han smilte og begyndte undelrigt nok ikke at gå videre som han normalt ville have gjort.

Hun stoppede op og vente sig mod ham "De er måske en kvindernes mand?" spurgte hun stille. Det var egentlig et retoisk spørgsmål. Han virkede ikke sådan... Men hun havde jo taget fejl da hun prøvede at læse ham... Han var... Yderst intresant...

Han stoppede op to meter fra hende og med et smil imens han så ned i jorden men vendte sig så og kiggede så langsomt op på hende, "Du kan jo sprøger dem om jeg er, jeg kender ikke selv rygterne" sagde han og smilte så¨lumsk.

Hun smilede svagt og rystede næsten umærkeligt på hovedet. Hun lyttede til hans bevægelser uden at sige noget.

//Må logge nu>< Skrives^^//

Han sukkede og vendte sig for at begynde at gå igen.
Han have blottet sine tænder da han smilte, nogen noget andre væsner end dæmoner og vampyre ville blive bange for.

Hun satte sig i bevægelse igen og fulgte lyden af hans skridt. Hun var ikke et sekundt bange for ham, men på den anden side, så var hun jo også en vampyr selv... Så grunden til at frygte ham havde hun ikke

Han var nu nået ned til clubben og stod lie fora den, der var en lang kø med menneske børn som bare stod og ventede på at deres liv skulle blive lidt sjovt, han smilte og rystede så på hoved hvorefter han gik hen til dørmanden og snakkede med han, han lavede et håndtryk med og og pegede så over på den blinde 7 årigede pige. og snakkede så igen med ham, hvorefter han nikkede men var ret imod det på samme tid.

Lucy nærmede sig forsigtigt. Hun kunne sagtens høre hvad de sagde. Det var en af fordelende ved at være en blind vampyr. Hendes andre sanser var skærbet yderligere i forhold til mange andre vampyrer. Hun smilede stille, og vendte hovedet mod de ventende mennesker, og ærgede sig over sin størrelse. Hun kunne aldrig spise et voksent menneske op... De var alt for store for hende.

Han nikkede en sidste gang og gik så over mod hende.

Hun vendte hovedet mod ham, da hun hørte hans skridt nærme sig

Han satte sig på hug foran hende og sagde så, "Tror du, du kan styre dig hvis du er der inde"

Hun tænke sig om et øjeblik. "Jeg kan ikke lide at tage voksne mennesker. Så er jeg nødt til at levne og så ved de det. Jeg skulle nok være i stand til at styre mig." svarede hun, ham.

Han nikkede og kiggede så over på dørmanden og nikkede hvorefter han kiggede tilbage på pigen og rejste sig, "og så nummer sprøgsmål, vil du der ind"

Hun tænkte sig om igen. Hun havde aldrig været inde i en club før, og fandt det egentlig spændende. "Ja..." svarede hun og trak lidt på det

Han nikkede "så kom", svarede han hende og begyndte at gå.

Hun fuglte efter ham og smilede spændt. *Det skal nok blive sjovt* tænkte hun glad