Av av av! - Loria

Dag og Dato: Irl.
Vejr: overskyet, trækker op til regn.
Tid: 00:23
Omgivelser: træer, skygger, skræmmende omgivelser i mørket.


Nickie klynkede svagt for sig selv, og så på sin ankel. Hun lod sig dumpe ned på sin bagdel , og trak sin fod op til sig og trykkede blidt på den. "Av av.." hviskede hun for sig selv, og så hen på den træstub hun havde snublet over, og sukkede. Hun lukkede sine øjne i nogle sekunder og hev den kolde luft ned i lungerne, og forsøgte ikke at tude af ægrelse. Hun kom alligevel på benene, humpende. Hun ledte efter sin mobil i sin taske men fandt den selvfølgelig ikke. *Jeg idiot! Så glemmer jeg min mobil..* tænkte hun, og overvejede om det var værd at gå tilbage efter sin mobil som hun havde glemt hos sin veninde. Hun humpede lidt hen af den tilgroede sti, og håbede at togene stadig kørte uden alt for lang tid imellem. Hun gned sig i øjnene, hele dagen var gået så hurtigt at hun ikke havde lagt mærke til det. Ligepludselig var klokken blevet halv et om natten, og hun havde måttet skynde sig afsted for at nå hjem inden hendes far, der arbejdede om aftenen.

Loria kørte igennem skoven på en smal sti hun have fundet. hun skulle finde et sted at overnatte. hun havde viklet sit sorte tørklæde rundt om ansigtet og billerne sad hvor de skulle. mens hun kørte så hun ind imellem træerne. hun sukkede lydløst og forsatte. kulden og den fugtige luft fik hende til at gyse.
hun knugede styret på motorcyklen hårdt for ikke at vælte på den ujævne sti. det krævede meget energi og hun var ved af være træt efter at have kørt hele dagen.

Nickie stod og hinkede lidt på stedet, og blev pludselig fanget i et spotlight. Hun så lidt op og fik øje på en motorcykel mellem træerne. Hun skyndte sig at hinke ud til siden, så motorcyklisten kunne komme forbi og hun ikke blev kørt ned. Hun lagde sin hånd på et træ så hun kunne støtte lidt til det.
Hun overvejede hvem der kørte rundt i en skov midt om natten, det var da voldsomt usikkert med træer der kunne vælte og alt muligt.
Dog havde hun ingen tanker om at standse motorcyklisten for at sige det.

Lorian så en skikkelse krydse stien. hun kastede et hurtigt blik på den da hun kørte fordi men kunne ikke bedømme hvad det var. hun bremsede ned 10 meter længere henne da hendes nysgerighed vandt over hendes fornuft. hun slukkede motoren og satte støttebenet ned. hun steg af og satte sine briller op i panden imens hun gik tilbage. tanke om et såret dyr gjorde hende sulten.


//hun er skyggedæmon//

Nickie støttede stadig til træet og så efter motorcyklen da den kørte forbi. Det var lettende ikke at være blevet kørt ned, og hun humpede lidt ud på stien igen, og videre da hun hørte bremserne knirke og gruset give efter da den tunge maskine stoppede. Hun stivnede lidt, og det løb hende koldt ned af ryggen. Hun standsede lidt op og så bagud. Føreren af motorcyklen hoppede af og skubbede et par motorbriller op i panden, skikkelsen tydede på kvinde, men Nickie var nu ikke helt sikker. Hun stod stadig stivnet som et dyr, hvorfor vidste hun ikke.

//det så jeg :3//

Loria gik roligt hen at stien og passede på ikke at falde over noget. hun stoppede dog op da en skikkelse dukkede op nogle meter fremme. det var tydeligvis et menneske.. eller i det mindste ikke et dyr. menneske var nok så meget sagt. hun prøvede at fokusere uden held.
"hej" sagde hun stille med en undersøgende stemme. hun bandt tørklædet af ansigtet of tog en mundfuld kølig natteluft.

Nickie humpede let, så hun fik vendt sig og kunne se kvinden foran sig. For det var en kvinde det havde hendes tonefald lige indikeret. Hun snublede lidt over sine egne ben, men fik sig hurtigt på ret køl. "H-Hej.." fik hun hæst frem, og rømmede sig så kvinden kunne høre hendes hilsen. Hun forstod ikke helt hvorfor kvinden var steget af, og trak sig en smule tilbage.
Igne var hun ved at snuble over sine egne fødder og greb fat i et piletræ der stod lidt fra hende.

Loria stod stille og betragtede hende. hun lagde hovedet på skrå, stadig ikke helt sikker på hvilket væsen hun havde med at gøre. "har du brug for hjælp?" spurgte hun roligt uden at rykke sig en tomme.hun sank en klump og gjorde sit sorte hår fri fra tørklædet.

Nickie så på hende, og rystede så på hovedet "nej, det.. det øhm går nok" sagde hun. Hun var ikke tryg ved Werclare borgerne, da der skete så mange mord i den by. Hun så det lange hår blive frigjort fra et eller andet, og vinden greb det med det samme. Hun anede intet om væsner, hun troede at det var fjol selvom der var kommet mere omtale af overnaturlige evner på det sidste med de mange mennesker der forsvandt, eller døde på mystiske måder.

Loria besluttede sig for at hjælpe alligevel. *dumme tøs* tænkte hun sørgmodigt. "hvad laver du her i skoven midt om natten? og hvad er der sket med dig?" spurgte hun rolig imens hun nærmede sig. det var tydeligt at hun var et menneske, hun stank langt fra af menneske. "her." sagde hun stille og tog fakt i hendes arm for at hjælpe hende med at gå.

Nickie så på hende "jeg var på vej hjem.." fik hun så endelig fremsagt, selvom ordene sad fast i hendes hals. Kvinden var jo på vej hen imod hende?! Panikken bredte sig i hendes mave, men hun blev stående "jeg snublede" mumlede hun, selvom hun godt vidste at det kunne være svært at høre, men det var pinligt. Hun var lige ved at hive sin arm til sig, men kvinden virkede ikke til at ville hende noget ondt, så hun støttede lidt til armen "tak.." fik hun skamfuldt frem.

hun betragtede hende og holdte samtalen igang for at berolige hende. "det er dumt af være i skoven om natten" sagde hun roligt men et lille smil på læben. hun støttede hende så godt hun kunne. hvor gammel var hun mon? "her. sæt dig på sædet og lad mig se på den ankel" sagde hun og viste hende vej.

Nickie nikkede og så på hende "ja det.. det ved jeg godt, det var heller ikke meningen at jeg skulle have været afsted så sent" sagde hun. Et eller andet sted havde hun også haft lyst til at komme afsted fra veninden i en ruf, det havde haft en diskussion og veninden havde kaldt hende nogen ting. Det havde været for nogen timer siden, men det sad der stadig. Hun humpede med hen til motorcyklen, og kom op og sidde på sædet. "Tak.." sagde hun, og sad stille, for hun ville ikke have at maskinen under hende pludselig væltede.

loria smilte til hende. hun viste at det havde været dumt af stoppe da hun havde planlagt at finde et sted at sove, og dette udsatte hendes tidsplan yderligere. Men noget gjorde at hun ikke bare kunne køre fordi. "her lad mig se." sagde hun stille og smilte venlig imens hun løftede foden op og tog skoen af. "gør det ondt?" spurgte hun..

Nickie var endelig begyndt at bløde lidt op, og så på kvinden. Hun bed sig i læben da hun begyndte at rode med skoen, men hun sagde ikke en lyd. Hun nikkede da kvinden spurgte om det gjorde ondt, det gjorde helvedes nas! Hun sank en klump "hvad hedder du?" spurgte hun så, og så på hende.

hun prøvede at være så forsigtig som muligt. "loria " sagde hun . "hvad med dig?" spurgte hun. hun vred foden en smule. "den er forstuet" erklærede hun.

"Nickie.." mumlede hun, mens hun så på hvad Loria lavede. Hun sank en klump hun havde haft i halsen da Loria vred foden mellem hænderne, men sagde ikke noget.

loria slap forden igen. hun sukkede lydløst. "hvor skal du hen?, jeg kan køre dig" sagde hun og betragtede pige som hed Nickie. det ville sikkert komme til at tage lang tid og den stor del af hendes søvn, men det gik imod hendes princip bare at efterlade hende i skoven. hun ville ikke have det godt med det, da hun var klar over hvad der gemte sig rundt omkring. hun rejste sig op igen, rettede på sin frakke og så forsat på Nickie

Nickie fik skosnuden op på sin tå, og fik den derefter på da Loria slap hendes fod. "La Sunisha" svarede hun, men rystede så på hovedet "det er okay jeg kan godt gå selv, jeg skal bare op til stationen" sagde hun. Hun bed sig let i læben, og hoppede ned fra sædet. Hun betragtede Loria lidt, og lagde mærke til at hun så meget træt ud. "Du virker træt?" sagde hun så, og trådte lidt tættere på hende for at se ordentligt efter.

loria fnøs og kørte hånden igennem håret og så på hende. "nej jeg køre dig.." sagde hun og tænkte at det måske lød en smule mærkeligt og lidt forkert, men hun ville ikke efterlade pige til de væsner som jagtede her på stedet. "der går rygter om nogle skumle typer her i skoven, du skulle nødigt komme noget til. " sagde hun, syntes selv at det var en oksy forklaring uden at lyve for meget. hun gik hurtigt et skridt tilbage og så på Nickie med store øjne da hun gik frem imod hende.

Nickie så på hende, og nikkede så. Hun havde ikke lyst til at diskutere med Loria, hun var jo ældre end hende så hun vidste sikkert bedre.. eller det kunne man selvfølgelig ikke regne med. Hun blev en smule blegere, og bed sig i læben "du har nok ret.." sagde hun, for det var helt sikkert rigtigt. Nickie tog hurtigt et skridt tilbage da Loria gjorde. Hun ville ikke gøre Loria ilde berørt så hun blev stående hvor hun stod nu. "Hvor gammel er du?" spurgte hun så stille.

loria så på hende og anede ikke hvorfor hun var viget for hende, det var ved et instinkt, men hun så ikke videre Nickie som nogen trussel, andet end imod sin nattesøvn.
hun nikkede kort. "jeg har ingen hjeml men tag det her på, det tager en del af lyden" sagde hun og viklede tørklædet af sig og rakte det frem imod hende. "21. " sagde hun roligt og toneløst imens hun lukkede sin frakke.

Nickie så lidt på tørklædet, og tog så imod det. "Tak" mumlede hun, og overvejede hvordan hun skulle binde det så det ikke sad dårligt og ikke skærmede for lyden. Hun fik det dog alligevel bundet det ordentligt om hovedet, og så på på hende. Hun hævede sine øjenbryn og så på Loria et stykke tid, inden hun pludselig erfarede at hun havde stået og måbet. Hun lukkede hurtigt munden, og rømmede sig lidt "skal jeg bare sætte mig op?" spurgte hun forsigtigt.

loria nikkede og satte sig selv op. "pas på udstødningsrøret, det er varmt." sagde hun roligt mens hun satte brillerne på og flettede en hurtigt og sjuskede fletning, for at hendes hår ikke skulle blafre for vildt. hun så sig over skuldern og smilte..

Nickie smilede lidt "skal jeg nok" sagde hun og satte sig op bagpå. Hun overvejede kort hvordan hun skulle sidde, og endte med at ligge armene om livet på Loria. Hun klemte lårene sammen om sædet, og vidste ikke helt om motorcyklen var hendes ven eller hendes fjende. Hun tog en dyb indånding, og så lidt rundt i skoven.