andet møde på samme sted//Larentia//

S-legepladsen
O-ting der er der
T-12.00
V-lidt sol
D-29/8


Jaster sad på legepladsen og kiggede rundt for at se om der kom nogen der ind og viste det jo ikke og sad på en gynge og gyngede lidt bare med bene på jorden og kede sig uhyggeligt meget lige nu.
*kommer der ikke snart nogen*tænkte han og kiggede rundt om på legepladsen med et smil på sine læber og så ikke at der ikke kom nogen lige nu så han måtte bare vente.

Larentia gik forbi legepladsen, hun kom til at tænkte på hvad der sidst skete her. Hun fik gåsehud, og en smule dårlig samvittighed. Men alligevel valgte hun at gå ind på legepladsen. Der var ikke nogen, men hun forsatte. *Jaster?* tænkte hun og fik øje på den unge ulv. Han sad på gyngen, det samme sted hvor hun sad og ventede, dengang. Hun havde stramme sorte jens på og en grå top, hendes hår var løst og blæste i vinden. Hun nærmede ham og satte sig ved siden af ham, på gyngen. "Hey" sagde hun og smilede, hun håbede ikke at han var sur efter at hun ikke havde taget kontakt til ham efter dengang.

Han kiggede hen på en der kom hen og satte sig ved ham og smilte stille og roligt "hey larentia"sagde han med et stille smil på sine læber og kiggede på hende "hvad laver du her"spurgte han med et smil og vist ikke hvad han lige skulle sige efter der var gået et godt stykke tid siden de sidst havde set hinanden

Deres sidste møde var ikke perfekt, det var hende som ville og han gik med til det. Hun sukkede og kiggede ned i jorden. "Tja, jeg kom lige forbi og så tænkte jeg på hvad der skete her sidst" sagde hun og kiggede på ham med et smil der voksede. Mon de skulle snakke om hvad der skete. Hun håbede at han intet følte for hende, så ville det hele blive meget nemmere.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "ja den var ikke for perfekt der men det gik vel sådan da"sagde han og kiggede på hende.
"men du er vist forandret dig lidt siden og husk du ville selv der"sagde han med et smil på sine læber

Det var sandt, hun havde ændret sig meget, hun havde fundet ud af hvad kærlighed føltes som og at savne. Hun havde fået arbejde og endelig en lejelighed. Hun smilte, "Ja, sådan var det" sagde hun og sukkede lidt. "Du havde ikke følser for mig vel?" sagde hun usikkert, hun havde jo ikke følser for ham.

Han kiggede på hende med et smil og rystede stille på hovedet "nej det var bare et engangsknald vi havde sammen ikke andet men havde jeg følser for dig viste jeg dem nok også"sagde han og kiggede på hende med et smil

Det var egentlig hårdt at høre. Men hvad havde hun regnet med. "Ja, engangs" gentog hun. Hun havde faktisk ikke tænkt på ham, men efter at mødes med ham fik hun dårlig samvittighed. "sorry jeg bare skred" sagde hun og kiggede ned i jorden og tegnede i jorden med en pind hun lige havde samlet op.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "det går nok"sagde han og kiggede på hende og tog hendes hånd bare for at mærke hende igen "ved godt det hårdt når det var din første gang der også for du at vide man ikke har følser for dig og det bare var et engangsknald"sagde han og kiggede på hende med et lille smil "men du er en god ven"sagde han

Hun så på hånden imens hun lyttede til hvad han sagde. Det hjalp. "okay" sagde hun og begyndte at smile. "men hold da op du kunne holde længe" tilføjede hun drillende og løb hen til vipperne. Hun havde det meget bedre nu.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og gik med hende og kiggede på hende "ja ved jeg men det var jo kun godt jeg kunne det på en måde"sagde han og kiggede på hende med et smil

Hun kiggede forvirret, "hvad mener du?" spurgte hun imens hun satte sig på den ene ende af vippen. Hun smilte og ville lege, lidt ligesom dengang på børnehjemmet altså inden hun blev holdt udenfor.

"du blev jo ikke gravid eller noget"sagde han og kiggede på hende med et smil og satte sig i den anden ende og gav sig til at vippe med hende

Hun smilte imens de vippede op og ned, igen og igen. Imens de vippede spurgte hun, "Hvordan har det så gået med dig?" og hun smilte stadig.

han kiggede på hende "fint nok"sagde han med et smil på sine læber "dig"spurgte han og kiggede på hende og vippede vider

Hun smilte og trak sig på skuldrene. "Tja, jeg har fundet min store kærlighed" svarede hun og rødmende ved tanken om Amandus. "har du slet ikke lavet noget spænende?" spurgte hun så igen.

Han kiggede på hende og rystede på hovede "nej har jeg ikke så det ikke det vilde"sagde han med et smil

Hun kiggede skuffet på ham, nu havde hun jo lige håbet på at høre noget saftigt. Hun hoppede af vippen og gik over det sandkassen. Hun tog hende høje charmernde sko af og stak hende yndige fødder ned i sandet. "mmmh" hørte man fra hende i mens hun kiggede op på himlen.

han kiggede på hende og gik over til hende "hvad skulle jeg da ha lavet"sagde han og kiggede på hende med et smil på sine læber

"Aner det ikke, har du fuldet dig?" svarede hun imens hun grinte og stank hende tær længere ned i sandet.

Han kiggede på hende "nej det har jeg ikke længe"sagde han med et smil på sine læber og kiggede på hende

Hun grinte lidt, hun havde nået at være lidt fuld, men så var den så heller ikke længre. "Fundet kærlighed?" spurgte hun drillende, hun var rigtig i spørge humør, som han nok også kunne mærke.

han kiggede på hende "nej har jeg heller ikke"sagde han og kiggede på hende med et stille smil på sine læber

"Hm" svarede hun og kiggede ned i sandet. Hun var helt væk i sin egen verden.

Han prikkede til hende "hallo jorden kalder laren"sagde han og kaldte hende laren nu