Den lykkelige eng.

Michael trådte et skridt tilbage og hev et papir frem, hurtigt satte han det fast til en plade og begyndte hurtigt at tegne dem alle i et billede.
Der gik måske 5 minutter hvor han stod og tegnede og så gik han væk fra billedet.
Det var et perfekt billede, kun i sort og hvid godt nok, men perfekt.

//Skal logege... Sorry folks//

Lucinia vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige eller gører. Hun skældte på sig selv i tankerne over sit sprog, da hun allerede havde formået at gøre et menneske mistænkelig... Heldigvis vidste hun så bare ikke hvad Lucy var... Endnu ihvertfald...

Okay....

Alec prøvede at kopiere navnene ind i hendes hukommelse *Lucy, Gabriel, Michael, Lucy, Gabriel, Michael...* Hun tog et skridt frem, tøvende, bare for at have noget at gøre "Det er da mange, der ville i skoven idag" hun smilede.

Lucy lagde hovedet let på skrå og smilte. *Skoven... Men jeg ville jo are på engen... Med dens blomster...* tænkte hun men sagde ikke noget. Hun skrabede yderligere i jorden med sin bare, blege fod. Det var blevet en vane... At skrabe i jorden når hun ikke havde noget at sige...

Alec smilede for sig selv "Nogen der har en ide til hvad vi skal snakke om?" hun så ned i jorden.