godaften -zoran.

Dato: IRL
Dag: Fredag
Tid: 21:30
Sted: Byen
Omgivelser: Mange mennesker som er på vej til fest. musik fra dvs. huse
Vejr: Det sner stille.
Årstid: Vinter
Påklædning: http://lawrence-draw.deviantart.com/gallery/?offset=0#/d30jgb1

rolige skridt bar den unge pige frem. elegant satte hun det ene ben foran det andet og var ligeglad med folks blikke. de regnede sikkert med at hun var alt for ung til at være ude så sent en fredag aften. til aften følte hun sig tom, ikke bare sådan at hun intet følte, men hun følte sig virkelig tom. med en tung vejrtrækning rystede hun på hovede og fik det til at drysse lidt med sne fra det korte sorte hår. aftene virkede så kedelig og hun var faktisk allerede ved at være sulten igen. måske var det bare bedst at finde noget føde snart også komme videre. de barnlige øjne flakkede mellem de ansigter hun gik fordi. mange af de mennesker var sikkert på vej til fest lige nu og stod bare og ventede ude i kulden.
et lille smil gled over hendes ansigt da en sort kat kom gående hen imod hende, den mijavede høj og satte sig foran hende. "hej.." sagde hun stille til katte med sin søde stemme og satte sig på hug i sneen. med elegante strøg a'ede hun katten over hovedet og den begyndte hurtigt at spinde saligt. "er du også helt alene?" spurgte hun og tænkte ikke over hvad folk ville tænke hvis de så hende snakke med en kat. hun forventede ikke rigtigt noget svar, men det var alligevel rart at have nogen at snakke med. pludselig følte hun sig ret alene, meget alene. smilet gled frem igen et kort øjeblik før hun tog hårdt fat i kattens nakke, hev den til sig, og lod sine tænder bore dybt og grådigt ned i den hals. blodet flød så yndigt ned af hendes hage og videre til hendes bryst..

Zoran, der havde stået i skyggen og betragtet pigen kom nu frem. "Sødeste barn, du burde virkelig finde dig noget lidt mere velsmagende blod end det der." sagde han med antydningen af afsky i stemmen. Hvis der var noget Zoran virkeligt ikke kunne fordrage, mere end noget andet, så var det dyreblod. Det smagte hæsligt efter hans mening! Men nu var han jo også ganske godt vant til blod af meget høj kvalitet... Når man nåede op på hans alder, så kunne man lettere tillade sig at være kræsen, end når man var en ganske ung vampyr. De unge havde brug for blod langt oftere end han havde det. Det var også en af grundene til at unge vampyrer var så sjove... De var meget lettere at gøre vrede, fordi de hurtigt fik brug for mere blod igen...

hun spærrede øjnene op da hun hørte lyden af en stemme bag sig. hurtigt vendte hun sig imod ham, stadig med katten i hænderne foran sin mund. katten var for længst død eller.. det lignede det, det hang bare slapt i hendes hænder og blikkede engang imellem. en smule rystet over at han sådan havde sneget sig ind på hende samlede hun modet, rettede sig op og nikkede svagt som svar på hans ord. han havde vel ret, men katten var det der havde været nemmest for hende at få fat i. det var ingen tvivl om at han var vampyr, men kunne han da ikke være ligeglad med hvad det var hun drak? og nu lignu lignede hun jo en gris, med alt det blod ud over sig, sikke et dumt tidspunk at møde nye artsfæller..

Zoran rystede let på hovedet over hende. "Er du ny?" spurgte han, og et svagt smil gled kort hen over hans ansigt. Så ragte han hånden ned mod hende. "Så, smid nu det dumme dyr fra dig, så finder vi noget ordenligt blod, der mætter bedre." sagde han, og smilede venligt til hende. Det var et af hans specialer.. At smile venligt, og lades som om han var den bedste ven man overhovedet kunne tænke sig. At vinde folks tillid i løbet af overraskende kort tid. Det var også sådan han fandt det sjovest. Han elskede overraskelsen, og forfærdelsen i sine ofres blik, når de fandt ud af at de ikke ville komme til at overleve deres venskab med ham. At det ville slå dem ihjel..

Hun smilte tøvende og lod dyret dumpe ned på jorden. måske var det bedst at følge med ham, han var tråds alt ældst. " ..o..okay.." svarede hun og betragtede ham med sine store øjne. selvom han virkede rar var der et eller andet mistænkligt ved det hele, det lignede ikke en vampyr bare sådan at hjælpe andre. med elegante skridt trådte hun over katten og gik hen til ham. selvom sneen ramte hendes perfekte hud smeltede den ikke.
"jeg hedder Freja..." sagde hun stille og så undersøgende på ham da hun trådte nærmere.
det kunne vel ikke ende helt galt, kunne det?.

Zoran nikkede let, og holdt stadig hånden frem mod hende, som tegn til at hun skulle tage den. "Mit navn er Zoran." svarede han på hendes uudtalte spørgsmål. Han blev stående mens han ventede på at hun skulle tage imod hans hånd, og først derefter begyndte han at gå i et roligt tempo. Han havde ikke noget imod at hjælpe nye vampyrer en smule på vej. For hvis der ikke var nogen der gjorde det, så ville de unge vampyrer jo ikke have en chance for at overleve!.. Og så ville vampyrene bare ende med at uddø. Og selvom Zoran ikke brød sig synderligt om andre vampyrer, så var han alligevel ikke interesseret i at lade race uddø..

roligt tog hun imod hans hånd. dog følte hun sin mindre end hun egentlig var. hendes sind var som en 14 årigs og hun var derfor ikke noget barn længere i hovedet. et smil gled over hendes ansigt og hun begyndte at følge ham. *han taler ned til mig..* tænkte hun arigt men smilede bare venligt til den fremmede. det hele virkede en smule falsk, det var ikke første gang at mænd havde prøvet på noget, men faktisk var hun ret ligeglad. det virkede en smule underligt at holde hans hånd men alligevel også ret rart, en smule tryghed var vel altid rart? "hvad forslår du?.." spurgte hun og hentydede til det han havde sagt om at finde noget bedere at spise.

Zoran tækte sig om et øjeblik. "Engel eller menneske er det bedste. Men det lader ikke til at der er nogle engle i nærheden, så jeg tror et menneske ville være bedst lige nu." svarede han, og smilede let ved sig selv. "Hvor gammel er du?" spurgte han, og skævede ned til hende. Det at han talte ned til hende, var egentlig ikke noget hun skulle tage sig af. Zoran talte ned til så godt som alle, med mindre der var en seksuel interesse indblandet... Altså en interesse, der var gammel nok til at have fået de smukke kvindlige former, som Zoran holdt så meget af. Han ville aldrig snakke ned til en smuk kvinde. Men alle andre kunne han let snakke ned til. Dette medførte også, at han meget let blev en mere eller mindre 'faderlig' figur...

" Okay.. " svarede hun bare tørt og stak vejret dybt. "14..omkring de 100" svarede hun og vidste ikke helt hvad det var hun skulle svare på. hun var ikke helt ung selvom det nok var det han regnede med. den underlige snak om blod fik hendes sult til at vågne, det var ikke så tit hun fik fat i et voksent menneske, det var til gengæld meget lettere med folk på hendes egen alder, drenge på omkring de 14 var altid på umodne og sexlystne...Dumme ligefrem. "Zoran?..hvorfor gør du det her?.. jeg mener hjælper mig?" spurgte hun en smule forvirret over hvordan hun skulle få det sagt, det gav jo ingen mening at han hjalp hende, ikke engang hende egen bror ville blande sig i hendes liv på den måde.

Zoran trak let på skuldrende. Hun var ikke helt så ung som han havde troet, men hun var stadig meget ung efter hans mening. Men nu var han j også en meget gammel vampyr. "Fordi du er et barn. Børn og nye vampyrer er oftest de letteste ofre for en jæger, og det er også dem der har sværest ved at finde ordenligt blod selv." svarede han roligt og ærligt.
"Men hvis du hellere ser at jeg lader være, så vil jeg da endelig ikke presse mig på, på denne måde?" tilføjede han, og så let ned mod hende.

hun fnøs let over at blive kaldt er barn. det var vel en fin nok grund erklærede hun og holdte stadig fast i hans hånd. "nej..nej bliv endelig." smilte hun stille til ham. igen gled hendes blik rundt på omgivelserne, hvor var de egentlig? kort bed hun sig i læben og ville faktisk ikke have ham til at forsvinde. "hvor skal vi hen?" spurgte hun fortvivlet og lod kort blikket hvile på deres hænder. det kunne være en slags fælde, han var vel stærk nok til at holde hende fast. roligt slap hun hans hånd og ville trække den til sig.

Zoran så kort rundt. "På vej hen hvor der er mennesker." svarede han, og lod hende få sin hånd igen. Hun måtte endelig ikke tro at han ville tvinge hende til noget.. Det ville jo ødelægge hele hans leg.. Og han hadede når hans lege blev ødelagt, det var så... Irriterende. Helt forfærdeligt irriterende, var det. Det med tvang ville først komme senere, når hun var så meget viklet ind i hans spind, at hun ikke ville kunne komme fri igen...

mistroen forsvandt da han slap. måske var han virkeligt godt nok. elegant fulgte hun hans tempo og gik forsat ved hans side, som en lille hund. et svagt suk kom fra hende da hun indså at hun nok snart måtte få noget ordenligt mad. duften af mennesker fangede hendes opmærksomhed og fik hende til at stoppe op. et mere dyrisk blik søgte efter føden men kunne intet se. de fleste folk hun havde set før var nok allerede taget hjem eller hvor de nu skulle hen, det var tråds alt ved at være sent, og sneen faldt tættere og tættere..

Zoran sukkede svagt, da pigen stoppede op. "Lad nu være med at stå stille, vi er der næsten." sagde han, og stoppede ikke selv. Gik målbevidst videre. Havde hun mon før brydt ind i flks hjem for at få den blod hun tørstede efter?... Sandsynligvis ikke, når man tænkte på at hun nedværdigede sig til at drikke fra en kat... En kat! Det var jo latterligt! En vampyr byrde aldrig være tvunget til at leve af dyr... Det var menneskenes ting at gøre...

hun stirrede kort ud i luften og tvang så sig selv til at følge med igen. med hastige skridt indhentede hun ham igen. elegant foldede hun sig hænder på ryggen og kastede svagt med håret. hvad mon han havde tænkt sig? hendes nysgerighed forbød hende at forsvinde før hun havde fundet ud af det, hvad end det så var. han var ret svær at læse. deres skridt gav genlyd i de ellers så stille gader.