Mange vampyrer? (minaka)

Dato: 12. dec.
tid: 23:00 ca.
Omgivelser: tomt
Vejr: køligt, men dog ingen sne.


Kaito stod midt ude på den åbne plads hvor alle kunne se ham, han håbede på at en sulten vampyr kom forbi, ikke fordi han ville bides, han skulle bruge ham, til noget vigtigt, meget vigtigt. Han bar en hvid skjorte, samt et par lysegrå bukser som sad lidt løst. Hans hals var helt fri, han lignede meget en engel og var også for lille til at kunne ligne en varulv. desuden lugtede han heller ikke som en varulv, så det var spændende og se om han heller ikke smagte som en, Hans mor var jo også engel, så det kunne være derfor. Han var aldrig blevet bidt før, men han havde en fornemmelse af hvordan det var, for han havde læst og hørt meget om det. Hans ravne sorte hår blafrede svagt i den kolde vind, han havde stået her i godt og vel 10 min. Han havde fået at vide at der var sket mange drab hernede, så han håbede da at der var nogen vampyrer og det ikke bare var rygter.

Minaka bevægede sig roligt hen over den ødelagte beton. han var iklædt sine normale slidte cowboy bukser og en halv lang sort frakke. han havde før på aftnen bevægede sig rundt i byen efter føde, dog var alt hvad han havde fået fat i en mindreårig pige, godt blod men ikke nok til at blive mæt af. et lydløst suk gled over hans læber mens han fik hen af havene med hænderne i graved ed i lommerne på frakken. haven var altid et godt sted at opsøge blod, det var tit her fordrukne folk fra byen tog ud for at feste videre, ret dumt, men godt for ham. duften af en fremmede ramte ham med vinden, hvilket væsen det var genkendte han ikke. det var ikke noget han før havde opsporet. nysgerigehede steg og han satte tempoet op og drejede omkring hjørnet på en af de mange fiskerhuse som lå på havnen. en skikkelse stod længere fremme. hvem var det? det virkede en smule mistænkligt at han bare stod fuldstændigt blottet for evt. væsner.

Kaito kunne dufte væsen og blev en anelse anspændt og overasket. Han kiggede sig lidt omkring "Hallo? er her nogen?" spurgte han så og så lidt ledende rundt. Han frøs en anelse, gid han dog havde arvet lidt flere ulve instinkter, han var varulv, men mange af engle tingende fra hans mor havde blandet sig i ham. Hans øjne søgte lidt rundt. Han tog sig svagt til sin kolde og glatte hals. Han havde taget tørklæde på, hvis ikke det var fordi at han ville have fat i en vampyr. Han sank og kørte hånden igennem det blafrende sorte hår. Det var lidt skræmmende at skulle stå der som et af verdens letteste byttedyr i verden, han vidste jo godt hvor barske og onde vampyrer var, han havde jo læst meget om dem.

minaka fnøs stille af fyren. han lignede mest af alt et af de mennesker der ville bides, dem der tit opsøgte ham til fester, nogle af dem troede endda at de var vampyre, men de tog fejl. hans ord afgjorde sagen, han ville opsøges. minaka var ikke meget for at svare, han ville helst ikke spille med i det spil den fremmede havde gang i. langsom gik han hen til en bunke af tønder, dem af metal fiskerne brugte til brændstof. med et elegat spark væltede han et par stykker af dem. de bragede højt imod jorden og begyndte at trille imod den fremmede, det var intet angreb men blot for at gøre ham opmærksom på hans tilstedeværelse. sikke en idiot sådan at udfordre skæbnen.

Kaito så tønderne, han fjernede sig hurtigt og så hen mod der hvor de kom fra. Han satte i løb op imod tønderne. Kaito var ikke bange eller ude efter at blive bidt. Blot skulle han bruge vampyren til nogle ting "Hey! Bliv hvor du er!?" råbte han så "Jeg skal bruge dig" sagde han så. Hvis ikke personen adlød eller blev lige lovlig grov, kunne han jo trosalt bruge sin evne, selvom han helst undgik det, da han ikke var meget for vold og psykisk terror på folk. Kaito havde tit udfordret skæbnen og havde faktisk også været i fængsel, men det var der ikke mange der vidste, ingen kunne tro at en som ham havde været i fængsel. Han var for lille og splejset. Men han havde faktisk gjort mange ulovlige ting, med staten og lig og sådan.

Minaka blev ret så forundret og spærrede øjnene op da den lille fyr satte i løbe. det ville næsten være ynkeligt at flygte fra ham. et hånligt smil gled over hans ansigt før han satte af og sprang op på den høje bunke af tønder så de begyndte at vakle under ham. hvad fanden mente han med at han skulle bruge ham til noget, sikke en idiot. hans klare øjne vuderede ham nøje mens og satte af igen og greb tag i kanten af taget på en lille lagerhal. det var skønt at bygningerne lå så tæt her, det gjorde det meget nemmere at skjule sig. hvad ville den fyr? elegant svang han sine ben op på taget og kastede et blik over sin skulder ned på ham. heroppe kune han da ikke få fat i ham...kunne ham? roligt satte han sig til rette på kanten med benene svingende udover.

Kaito fulgte ham med øjnene og stod kort og regnede ud hvordan han kunne komme op på taget og med hvilken fart. Kaito gik nogle skridt tilbage og satte i løb, han hoppede op på en kontainer og greb fat i tagkanten, løftede sig op på taget og så hen på vampyren. Han smilede svagt "Du er vel ikke bange?" spurgte han så og forstod ikke hvorfor vampyren flygtede fra ham. Han balancerede hen imod vampyren, målrettet. Vampyren virkede ikke ydeligere farlig, måske havde det været rygter alt det om at de var så brutale og barske? Vinden blæste kraftigere her oppe og fik hans sorte hår til at blafre endnu mere om hans ansigt. Han sørgede for ikke at kigge ned og havde sit blik målrettet på vampyren.

Minaka trådte nogle få skridt bagud. *hvem er den fyr?* tænke han forbløffet. vinden stod ham i ryggen og fik hans frakke til at blafre vildt. vel var han ej bange, men en smule forsigtighed var altid fornuftigt når man mødte fremmede. han kunne jo være en dusørjæger selvom han overhovedet ikke mindede om en, der var ingen våben, knive eller flasker at se. kort rynkede han på brynende og betragtede ham roligt.
sekundet efter satte ham og i et spring imod drengen. han var dårlig til at håntere fornærmelser, dårlig vane da det var alt for nemt at forudse ham på den måde. med lynhurtige bevægelser stormede han hen imod den fremmede knægt. uden besvær dukkede han sig kort før hans krop, kastede et blik op af ham nedefra og greb fat i hans fine hals for at løfte ham op med et fast greb.

Kaito fik et chok i det vampyren uden videre sprang hen til ham og tog et fast greb om hans hals. Han lagde sine hænder på hans "A-ah Rolig!" sagde han så, selvom han stammede lød han ikke ydeligere bange "Jeg har ikke tænkt mig at gøre dig noget, skal blot bruge dig" sagde han så med en anelse åndedræts bevsær og havde ikke i tankerne at bruge sin evne allerede, først hvis det gik hen og blev livsfarligt. Han holdte stramt fast i vampyrens hånd "Jeg .. er ikke ude på noget farlig" sagde han så, han måtte finde ud af hvordan han kunne lokke vampyren med sig hjem. Han kunne ikke ordne det her.

uden at slippe sig greb trådte han bare nogle skridt længere hen af taget. "jeg bryder mig ikke om at blive brugt" sagde han og udtalte det sidste med væmmelse. det hele lød ret på mistænkligt, hvad kunne han dog brug ham til? han ville ikke behandles som en eller anden ting, eller på nogen måde omtalt ligeså. et hånligt smil gled over hans ansigt da han ikke vidste hvad han ellers skulle gøre. den fremmedes opførelse var ganske morsomt og gav en skøn følelse af magt.

Kaito lukkede kort øjnene "Okay hør her, Jeg har ikke tænkt mig.. at bruge dig på den måde eller ligende, jeg skal bare .. have nogle faktaer omkring vampyrer .. lad os sige at du tilgængel for lov at drikke lige så meget blod fra mig som du vil, så længe jeg ikke dør .."sagde han så med mellemrum imellem da han havde lidt besvær med at trække vejret og så ind i hans øjne "Det vil ikke tage mere end 10 min. .. " sagde han så og lukkede igen kort øjnene. Han ville så gerne lave de prøver på ham, Det var virkeligt vigtigt for ham! Han ville gøre næsten alt for at han bare tog med ham hjem og fik lavet de tester! Men han ville altså heller ikke virke for desperat.

han lo mildt og hårnligt og slap sig tag så han dumpede ned på taget igen. "tør du det?.." spurgte han og lagde hovedet på skrå. blodet var fristende men han ville alligvel sagtens kunne finde noget andet hvis det var, det var spændende og se hvor lang han ville gå for de prøver. hvad mon han skulle bruge dem til? det kunne vel være ligemeget. han kunne vel altid dræbe ham hvis der skete noget.

Kaito rejste sig op og tog sig svagt til halsen "Ja ellers havde jeg ikke sagt det .." sagde han så og børstede sit tøj lidt af "MEN først prøverne også må du drikke okay?" spurgte han så og rettede på sit hår "Jeg skal kunne tænke imens jeg laver dem" sagde han så og satte sig ned på kanten så han var klar til at hoppe ned "Følg med, jeg bor ikke sååh langt herfra" sagde han så og gik rundt til alle steder, faktisk boede han en by eller to væk. Han var ekstrem sund og i form så han så det ikke som særligt langt, han drak eller røg ikke. Han hoppede ned fra taget og ventede på ham, han var totalt over lykkelig nu da han endelig havde fundet sig en vampyr.

*han er da godt nok godtroende* tænkte han og smilte muntert til ham. roligt fulgte han efter ham og sprang elegant ned fra taget. han sagde intet, han havde intet at sige.
hurtigt lagde han en plan i sit hovede. den var ikke særlig indviklet og derfor ret nem at huske. bid og flygt. han følte sig ikke helt tryg ved at skulle være en eller anden galnings forsøgs kanin, men det kunne vel ikke skade at kigge nærmere på det hele.
svagt sukkede han og fulgte bare med, selv det virkede en smule ynkeligt.

Kaito begyndte at gå mod sit hjem, lidt tid efter at han havde gået i et målrettet og hurtigt tempo, stoppede han op ude foran et hvidt og gammelt hus, som lå kvast imellem to høje bygninger. Han gik ind af jernlågen og op imod sin hoveddør, Han trak sine nøgler frem og åbnede de tre låse som sad på den sorte hoveddør. han åbnede døren og gik ind. Smed sine sko og jakke "Kom indenfor" sagde han og smilede svagt, Hans hjem var hyggeligt og fyldt med gamle møbler og flotte malerier, alt sammen fra sit hjemmeland japan.

opmærksom betragtede han alt hvad de gik fordi, i tilfælde af at han skulle finde tilbage senere. roligt fulgte han efter og gik indenfor da han blev budt velkommen. huset virkede ret fint og alle de skrøbelige ting fik han til at føle sig utilpas.
lyden af deres skridt gav genlyd i det store hus og det hele virkede ret tomt. boede han virkeligt her? eller var han bare en slags tjener for en eller anden velhavende person. han måtte hellere opføre sig ordenligt og fornuftigt fra nu af. langsomt tvang han alle de dyriske instinkter væk og smilte let og fattet. "tak." lød hans stemme roligt og overlegendt.

Kaito lukkede døren og låste alle låsende plus en ekstra en. Han gik hen til en kælder dør og låste den op "Følg med mig" sagde han så og gik ned af trappen. De ankom til et lille kælderum med en stor jerndør. Han satte sin finger på håndaftryks låsen og tastede derefter en kode så jerndøren langsomt gik op og et lille hvidt mellem rum kom til syne. Han gik ind "Følg med hurtigt" sagde han så og låste døren foran dem op så et stort laboratorium kom til syne, med maskiner og forskellige ting. Han gik ind "bare rolig vi skal ikke bruge nogle af maskinerne .." sagde han så og gik hen til en tabel og tastede nogle koder.

han spærrede øjnene en smule op da alle maskinerne kom til syne. det hele virkede lidt for planlagt efter hans smag, han følte sig en smule fanget men opførte sig somom intet var hændt. det var latid en god ide at skjule sine tanker, især overfor fremmede, og dette var ingen undtagelse. han nikkede svagt af hans ord men forholdte sig tavst. det ville være noget lort hvis den fremmede pludseligt ændrede mening, heldivis havde han stadig sin evne selvom han ikke var særlig glad for at bruge den, ærligt talt havde han ikke brugt den de sidste mange måneder, det havde aldrig været nødvendigt. en dyb vejrtrækning lød fra ham kort før han kørte hånden igennem sit gylden blonde hår og betragtede drenges ryg.

Kaito fandt et par gummi handsker frem og tog dem på, Han fandt et apparat frem og lagde det klar på bordet, han fandt et målebånd og så hen på ham "Smid trøjen" sagde han så "jeg vil tage nogle tester angående dit blodtryk, måle din højde også videre" sagde han så og fandt en blok frem og en kuglepen "Hvad hedder du og hvor gammel er du?" spurgte han så og var klar til at skrive ned. alt var planlagt, han havde allerede fået fat i nogle dataer fra en dæmon. Han havde arbejdet på det er projekt i et årstid og manglede nu kun de her dataer fra alle racer.

han kunne lige så godt være lidt samarbejdsvillig, hvis han overhovedet havde noget valg. fyren virkede for klog til bare at lade sig blive føde for en tilfældig vampyr, et eller andet stak under. "hvad skal du bruge alt det her til.?" spurgte han og knappede jakke op så hans blege overkrop kom til syne. jakken blev smidt på gulvet før han trådte et skridt frem og så indgående på ham. han virkede så selvsikker at det næsten var skræmmende, selv for en vampyr. han havde aldrig været særlig glad for læger, noget som begyndte helt tilbage i hans liv som menneske, han brød sig ikke om dem og det var ofte gengældt. betænktsom lagde han hovedet en smule på skrå og knep øjnene svagt samme mens han stadig holdte godt øje med alle hans bevægelser, der skulle jo nødigt ske noget uventet.

Kaito tog sit apparat stillede det, han satte en masse sugekopper på hans overkrop, arme og to i hans ansigt. Han tændte apparatet så det blinkede. Han skrev ned hvad den sagde "Du svarede mig ikke på din alder og navn?" sagde han så og så på ham, det var vigtigt at han vidste det. Han var glad for vampyrens samarbejdhed, han havde ikke regnet med at han ville være så villig til at samarbejde. Han lagde blokken fra sig og gjorde en tom sprøjte klar "Du vil mærke et lille stik .." sagde han så og vendte sig om med sprøjten i hånden. Han gik hen til ham og satte sprøjte i hans underarm inden Vampyren kunne nå at reagere på det. Kaito havde overaskende hurtige bevægelser, dog ikke hurtigere end en vampyrs selvfølgelig.

"og du svarede ikke på mit spørgsmål" sagde han køligt og så på de tingester der blev sat på hans overkrop. *hvad skal alt det her gøre godt for?* tænkte han en smule vredt og trak vejret tungt for at beherske sig selv. han havde ikke tænkt sig at afsløre de oplysninger, det ville jo være tåbeligt. han følte sig bedst tilpas hvis folk vidste mindst muligt om ham, hvilket ikke var tilfældet nu. nålen var formeget. ingen skulle tappe hans blod selvom den nok allerede var forsent. hurtigt fråede han den ud af sin arm og trådte nogle skridt tilbage. "ingen nåle." hviskede han arrigt og så advarende på ham.
til hans uheld var der allerede blod i strøjten, men han håbede på at det ikke var nok.

Kaito så på ham uden en reaktion, han gik hen med sprøjten og hang den i en holder ved siden af en fyldt sprøjte "Ingen sprøjter" gentog han for at vise ham at han havde forstået det. Han kiggede igen på apparatet og skrev ned. Han tog derefter sit målebånd og målte hans krop, højde også videre. Han skrev det ned og lagde blokken fra sig. Han gik derefter hen til apparatet da det bippede og skrev endnu en gang ned. Han pillede så alle sugekopperne af og så på ham "Nu mangler jeg kun at vide din alder og navn" sagde han så og så på ham. Det var virkeligt nødvendige informationer.

han stod bare og så til mens han gjorde hvad han nu skulle gøre. det hele virkede så formålsløst fra hans synsvinkel. Det fremmedes ligeyldighed var nærmest proverende når man var van til at folk frygtede eller elskede en. han gik hen og bukkede sig ned efter sin jakke. det blev dejligt at komme væk herfra igen, selve stedet virkede frygteligt klaustrofobisk. "blod først." sagde han med et lille smil på læben og begyndte omhyggeligt at knappe sin jakke igen.

Kaito kneb meget svagt sine øjne i det han nævnte blodet, han ville have de oplysninger, ellers var alt det her spild, men smilede så svagt "Når vi kommer oven på .. Der er mere behageligt" sagde han så og gik hen til døren og åbnede "Kom med" sagde han så, faktisk hadet han når folk skulle ned og se hans laboratorium, han var den anden der havde set det. Der var uundværlige oplysninger og forsøg. Han ventede på ham og ville ikke lade ham være alene hernede, så derfor skulle han gå ud først.